Superkøling gør skibe billigst til transport af fisk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Superkøling gør skibe billigst til transport af fisk

With Junior er et av skibene i Egil Ulvan Rederis flåde. Skibet er bygget i 2009 ved Moen Slip og er 66,7 meter langt og stikker 5,25 meter. Det har plads til 12 frysecontainere, deraf tre under dæk. Illustration: Ulvan-Rederi

Om et par uger sender lakseopdrætteren Salmar tre kølecontainere med fersk laks fra Frøya i Norge til Hirtshals. Skibet fra Egil Ulvan Rederi vil bruge lige så kort tid på strækningen, som hvis de tre 45-fods containerne blev fragtet med vogntog.

Dette er et prøveprojekt i regi af Grønt Kystfartsprogram, som har til formål at udvikle mere miljøvenlige skibsfartløsninger, og projektet skulle gerne munde ud i en konklusion om, hvorvidt søvejen kan konkurrere med landevejen.

Den store hurdle er at få ejerne af lasten med.

Milliarder og miljø

En rapport lavet på vegne af norske Kystrederiene af DNV GL og Menon viser en samfundsøkonomisk gevinst på en milliard norske kroner, hvis 30 procent af den fisketransport, der foregår i dag, flyttes fra vejen til vandet. Det svarer til 90.000 ton opdrætsfisk eller 4.500 vogntog om året. Samtidig vil CO2-udledningen kunne reduceres med 70 procent.

Salmar er optaget af at gøre transporten så miljøvenlig som muligt, men uden at gå ned i kvalitet.

»Vi er ude efter hurtigere og mest muligt miljøvenlige transportløsninger. Tiden er det mest kritiske, hvis vi skal holde kvaliteten høj. Viser det sig, at søvejen er konkurrencedygtig, vil vi selvsagt overveje at flytte mere over til skibe,« siger Trond Tuvstein, økonomidirektør i Salmar, til TU.

Dokumentation og rapport

I den omtalte rapport ‘Fisk fra vei til sjø’ skitseres et scenario, hvor 240.000 ton fisk overføres til søvejen. Det svarer til cirka 40 procent af den forventede eksportvolumen om nogle år.

Tre ugentlige skibsafgange fra Midt-Norge til kontinentet erstatter 12.600 vogntogstransporter. Ifølge beregningerne er den samfundsøkonomiske gevinst på næsten 3 milliarder norske kroner. Der er brugt standardmodeller til beregningen af samfundsgevinsten.

Logistik og motivation

Kystrederiene, som repræsenterer rederier inden for nærskibsfart, håber, at Salmar-projektet vil vise, at skibsfragt af fersk fisk er konkurrencedygtig. Det er relativt lidt, der skal til, mener organisationen.

»Vareejere skal motiveres, og logistik skal tilrettelægges,« siger Tor Arne Borge, administrerende direktør i Kystrederiene.

Gennem Grønt Kystfartsprogram er der foretaget undersøgelser af mulige forhindringer. De viser, at der er et for komplekst system omkring skibstransport.

Med bedre planlægning fra producenternes side, strømlining og mere fleksibilitet på logistiksiden vil skibe være et godt alternativ. Reduktion af havneafgifter og mindre papirnusseri er også vigtigt.

Superkøling

På den tekniske side kan superkøling af fersk fisk forlænge holdbarheden med en uge, og så bliver skibstransport endnu mere aktuel.

Superkøling kræver en investering på 5-10 millioner kroner i slagteriernes procesanlæg. Nogle slagterier har det allerede.

Superkøling vil sige, at fisken køles ned til -2,5 grader. Dermed bevares kødet friskere, end hvis det blev dybfrosset til -18 grader.

Ved -2,5 grader er fisken ikke helt frossen, men beholder den ferske kvalitet. Den kan holde op til en måned, og varen vil ikke blive opfattet som en optøet frostvare.

Superkøling fører til mindre CO2-udledning, samt at der smides mindre mad ud, fordi holdbarheden er så lang.

Superkøling vil også give plads til mere fisk i hver kasse. Der behøver nemlig ikke være is i kasserne, og transportvolumen af fisk kan dermed øges med 20 procent.

Egil Ulvan Rederi skal om kort tid beslutte, om de skal bestille et nyt skib, som blandt andet skal tilpasses fisketransport fra Midt-Norge til Europa. Det bliver med LNG-motorer i kombination med batterier. Hybriddrift vil give et endnu bedre miljøregnskab for fisketransporten.

Daglig leder Arild Hoff i Egil Ulvan Rederi siger, at de ikke kan bygge skibet kun til transport af opdrætslaks, men at det alligevel er et vigtigt designkriterium.

»Vi skal have et relativt stort skib, som dog ikke er for langt eller stikker for dybt. Det skal kunne lægge til i relativt små havne nær kunderne,« siger Hoff.

Basislast

Han siger, at den store forhindring for dem hidtil har været returlasten. Rederiet har nu fået kontrakter, som giver grundlag for sejlads til Hirtshals i Danmark hver 14. dag.

Første last med laks går fra norske Hitra til Hirtshals i slutningen af august.

»Vi har kontrakt med kunder, som giver en basislast. Alt, vi derudover kan tage med, er en bonus,« siger Hoff.

Transport af fisk fra Kråkøya kysthavn og fra Hitra kysthavn kan reducere omfanget af ‘laksetrailere’ fra Trøndelag med cirka 13.000 vogntog første driftsår.

Potentiale

Egil Ulvan Rederi ser store muligheder for endnu større transportvolumen.

»Med superkøling øges holdbarheden med en uge. Så kan vi også tage heltling med,« siger Hoff.

Teknisk har det ikke noget at sige for skibet. Kølecontainere behøver bare tilkobling til strøm.

»Der er ingen tekniske udfordringer,« siger Hoff.

Kinder-æg

I analysen for Kystrederiene ses det, at de virksomhedsøkonomiske effekter er positive.

Ved overgang til havtransport kan lakseeksportørerne forvente 20-30 procent lavere transportpris fra slagteri til marked. Samtidig vil løsningen være virksomhedsøkonomisk rentabel for transportørerne.

»For lakseproducenterne er der mindst 15 procent at spare, og for rederierne vil der også være penge at tjene. Superkøling er lidt af et Kinder-æg,« siger Borge.

Kystrederierne påpeger, at de samfundsøkonomiske gevinster ikke kommer af sig selv.

»Løsningerne skal testes og videreudvikles i et samspil mellem havbrugsbranchen, havtransportbranchen og myndighederne. Både incitamenter til lakseeksportørerne og tiltag for at reducere den finansielle risiko for rederierne er virkemidler, som bør komme på plads snarest,« siger Borge.

Denne artikel er fra tu.no.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For 20 år siden foreslog jeg også superkøling til -1,8 C, af oksekød, under et konsulentarbejde for et fransk superslagteri, der ville sikre garantimørt oksekød til forbrugerne.

Hverken kunden i Frankrig eller DK var ikke moden til at afprøve og implementere dette. Vi fik dog Dansk Supermarked og FDB til at samarbejde om Garantimørt Oksekød, med et lavere ambitionsniveau.

Temperaturen opkoncentrerer de kødmørnende enzymer, ved at vandmolekylerne er frosne, og enzymerne derfor har optimale arbejdsbetingelser.

Ideen kom fra Norges kødforskningsinstitut. Skønt at det nu implementeres.

Så skal det blot migreres til DK's svinekødseksport til Japan, samt europæiske supermarkeder.

Så kan vi få ægte garantimørt oksekød i kølemontrene.

  • 8
  • 0

Hej Sune

Fødevaresikkerheden er i top, ved nedkøling til under -1,3 C, hvor div fiske- og andre snyltere dør.

Peter: Hverken den massivt betalende kunde i Frankrig - eller den danske kødbranche, ville finansiere videreudvikling af konceptet - derfor blev det "glemt".

  • 4
  • 0

Der var jo også den mulighed at transportere containerne med toget. De fleste relevante strækninger er elektrificeret og så er det jo bare at sende strømmen ned gennem vognstammen til de enkelte køleanlæg. På flere måder den mest miljøvenlige løsning.

  • 0
  • 2