Superhurtig nedkøling af dåsecolaer skal erstatte supermarkedets kølemontrer

En kold sodavand er noget, vi forventer, at enhver kiosk eller supermarked kan levere. Men energiforbruget til nedkølingen kan reduceres med helt op til 80 procent for de åbne kølemontrer og 54 procent i forhold til kølemontrer med glasfront.

Det har et konsortium kaldet Rapid-Cool vist ved hjælp af en helt ny nedkølingsteknik. På den måde kan drikkevarer opbevares ved stuetemperatur og først nedkøles, når der er brug for det.

Sådan ser en bordmodel af det nye nedkølingssystem ud. Det forventes, at der skal bygges flere forskellige modeller, alt efter hvor det skal fungere, og hvor store beholdere der skal nedkøles. Illustration: Enviro-Cool

Den britiske virksomhed Enviro-Cool, der står bag teknikken. I første omgang har den modtaget næsten syv millioner kroner til at videreudvikling teknikken, som er i stand til at nedkøle en dåse på 330 ml fra stuetemperatur til 4 grader celsius på under 45 sekunder.

Hvordan virker den så? Problemet med at nedkøle en dåse cola eller juice meget hurtigt er, at der let kommer is yderst på beholderen, mens væsken i midten forbliver varm. Det har Enviro-Cool forsøgt at løse ved at lade dåsen rotere i isvand. Det skulle samtidig betyde, at en dåsecola ikke sprøjter, når den åbnes.

Teknikken kaldes V-tex, og partnerne i Rapid-Cool har indgået aftaler med to globale virksomheder inden for distribution af drikkevarer. De første forbrugertest skal efter planen begynde i et supermarked i Holland i slutningen af oktober.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ej sejt. Sådan en så jeg i en 'liqour store' i Houston for et år siden.

Eller rettere, det var blot et bassin med en stor hvirvel af meget koldt vand, hvor man kunne sætte sin hvidvin ned i. Det stod naturligvis i det fri, uden isolering.

  • 0
  • 0

Man kunne også overveje at ændre dåsens design en smule: i midten af dåsen fra bund til top placeres et rør på fx Ø 10 mm. Røret er udformet af den samme type aluminium som dåsen, og går ud i et med toppen og bunden af dåsen, således at man vil kunne se igennem dåsen, hvis man ser på den oppe eller nede fra. Når dåsen skal køles, sender en maskine flydende kvælstof igennem røret i x sekunder. Inde i dåsen vil væsken fryse til is omkring røret, og hele væsken vil blive kølet indefra og ud. Dette vil både sinke mængden af energi, der skal bruges til at køle dåsen, og man vil undgå at ydersiden bliver meget kold at holde om. Samtidig vil kølingen gå væsentlig hurtigere, da det ikke er nødvendigt at køle hele væsken til den ønskede temperatur med det samme.

Forestil jer, at man køber en ramme øl eller sodavand og placere dem i en automat i butikken, hvorefter alle dåserne i rammen køles til behagelig drikketemperatur på få sekunder. Sådanne køleautomater kunne jo også placeres på festivaller og andre steder, hvor der skal køles dåser..

  • 1
  • 5

Hvis ing.dk er træt af denne type klager må de tage sig sammen og lave et ordentligt fejlrapporteringssystem. En primitiv HTTP "mailto" dur ikke for alle os der kan/vil/må maile fra ikke-private computere til udenoms ting. Det er trivielt at implementere.

FIn ide især i betragtning af, at ikke alle journalister og bloggere på ing.dk har en "mailto", selv om Debatreglerne foreskriver, at den omtalte slags henvendelser sendes til skribenten.

Henvendelser om stavefejl og lignende, der ikke er kommentarer til artikler, skal sendes direkte til journalisten ved at klikke på vedkommendes navn øverst i artiklen.

Så kære ing.dk hvornår er det muligt?

  • 3
  • 0

Det har Enviro-Cool forsøgt at løse ved at lade dåsen rotere i isvand.

I forvejen virker dåser man drikker direkte af noget uhygiejnisk (hvad kunne der ikke sidde i dåsekanten), og så skal den 'svømme rundt' i 'gammelt' isvand lige inden man drikker af den. Hvordan var det nu med isterningsmaskiner?

  • 2
  • 0

Egentlig en fin løsning på et problem, men du bør lige indtænke det produktionsmæssige perspektiv også.

1: hvordan kommer produktionen op på de alm 2400stk/min som udgør dagens standard ved udstansningen af bunden?

2 hvordan håndteres selve lukningen af dåsen som i dag ordnes ved at krænge låget ned over kraven på dåsen?

Hvis du finder løsningen på dette så er det et hit :)

  • 3
  • 0

Uha, Bror. Det er mange problemer med dine forslag:

1) En dåse med et hult rør indeni er mange gange dyrere at producere 2) Det indre rør vil være udsat for ydre overtryk, og kan blive ustabilt. Det vil kræve væsentlig højere godstykkelse at modstå. 3) Det koster rundt regnet 10 gange så meget (energimæssigt) at producere flydende nitrogen, som det optager ved fordampning (de ultrakolde gasser vil forsvinde ud af 'røret' inden de er varmet op). (ca. 600 Wh/kg LOX, (h'' - h')|N2@1atm: 199 kJ/kg) 4) Frysning af væsken giver ringere varmetransport 5) Frysning af væsken tvinger CO2'en ud (flad sodavand/øl) 6) At kølingen går hurtigere, fordi det ikke er nødvendigt at køle al væsken ned med det samme er decideret forkert/vrøvl. Hvornår skal den ellers køles ned? Ved at smelte den frosne is omkring røret? Derved opnår du en lavere temperaturforskel og dermed langsommere varmetransport (nedkøling)

Din snak om at kunne køle en hel kasse øl ned hurtigt på festivaller m.m. er netop hvad konceptet går ud på.

  • 4
  • 0

Klares med at belyse med UV.

De beskriver en slags pulsed vortex, hvor hvirvler skiftevis opbygges (hvorved man får høj varmetransport langs dåsens væg) og nedbrydes (vortex breakdown er en af de mest effektive metoder til opblanding, hvorved den varme væske i midten blandes med den kolde langs væggen) i en kontinuert proces.

De nedbryder hvirvlen ved at dreje flasken/dåsen. Den metode bruger jeg selv til at blande mælkepulver i juniors sutteflaske. Det er ganske effektivt, og foregår med lav forstyrrelse af væske, hvilket kan få boblerne til at forsvinde i sodavand (især light).

En heavy-duty version af denne maskine må være guld værd på en festival.

  • 1
  • 0

Altså jeg kan godt forstå ideen med at det roterer i isvand, så det ikke fryser så let, men kan alm. isvand nå at køle dåsen så meget på 45sek? Altså er temperaturforskellen stor nok?

  • 1
  • 0

Jaja, nu var det jo også bare en hurtig tanke. Men jeg vil da alligevel godt knytte et par kommentarer til kritikken alligevel.

1) At det vil være dyrere at producere en dåse, der består af flere dele, er der vel næppe nogen tvivl om.

3) Nu behøver kølemidlet jo ikke at være nitrogen. Kan der mellem dåsen og nedkølingsapparatet opnås et lukket system, kan der jo køles med et hvilkensomhelst kølemedie. Jeg havde forestillet mig, at den flydende nitrogen/kølemidlet kunne cirkuleres igennem dåses rør flere gange i et lukket system, når dåsen var i nedkølingsmaskinen.

4-6) Der vil opstå en lokal frysning omkring ”røret,” men hvis der er en begrænset mængde is, skulle den gerne kunne nå at tø igen inden dåsen åbnes, og kun en minimal mængde CO2 vil blive fortrængt. Det, jeg mener med, at kølingen ville gå hurtigere, er, at selve den tid, dåsen skulle være i nedkølingsapparatet kunne reduceres ved, at man meget hurtigt gjorde kernen kold. At det så vil tage lidt længere tid før væsken inden i dåsen ville have opnået en jævn lav temperatur, mener jeg ikke ville være et problem, da man jo ikke drikker dåsen inden i butikken.

En dåse laves af to stykker aluminium: bunden og ”kroppen” bliver udstanset af et stykke aluminium og her på krænget et låg, der produceres for sig. Man kunne måske forestille sig, at røret blev sat fast på låget, og således var lukket i bunden. Låget med påmonteret rør krænges så på dåsen som sædvanligt. På den måde forbliver dåsens strukturelle integritet også intakt..På den måde kan der selvfølgelig ikke ske en gennemstrømning af kølemiddel. Det ville i hvert fald kræve, at røret var opdelt i to, så kølemidlet kunne cirkuleres igennem røret.

  • 0
  • 0

jeg tænker at det der både praktisk og økonomisk kunne ændres ville være en slags riller som fx i et geværløb . på indersiden af dåsen . så når den drejes bliver væsken hurtigt flyttet rundt og væk fra den kolde side . det kan jo vise sig at være så lidt som en enkelt tap der skal til.?

  • 0
  • 0

Disse sukkerdrikke er sundhedsskadelige. Forbyd dem og du er ude over problemet.

  • 3
  • 3

Jeg syntes også det lød utroligt, så jeg lavede lige nogle høker regninger. Efterhånden som væsken køles får vi en temperaturprofil ind igennem den cylinderformede væske hvor temperaturen er lavest lige på indersiden af dåsen og højest inde midt i dåsen. Jeg fandt nogle dåsedimensioner her: http://www.cocio.dk/Files/Filer/33_cl_Ligh... og fandt så vands varmeledningsevne samt varmekapacitet (dvs den kunne jeg i hovedet). Jeg antager at temperaturen af væsken skal nå 4 grader netop ved cylinderfladen der deler det totale cylindervolumen i 2 lige store dele og altså ikke helt inde ved centrum. Ved radius 23,4 mm fåes et areal der er netop halvdelen af det fulde tværsnit (dåseradius: 33,2 mm). Altså skal energien vandre igennem 33,2-23,4 mm vand, eller ca 9,7 mm. Det varmeledende areal har jeg tilnærmet som overfladen af en cylinder midt imellem 23,4 mm og 33.2 mm, den har så overfladen 20498 mm2. Hvis væsken er 20 °C til at starte med og kølevæsken er 0 °C er deltaT 20 °C el. K. Der vandrer altså 0,6 W/m*K * 0,205 m2 * 16 K / 0,0097 m = 253 W el. J/s ud af væsken i starten. Der skal fjernes ca 22176 J fra væsken for at den når 4 °C. Ved det energitab ville det tage 87,5 s at nå 4 °C. Desværre falder energitabet efterhånden som væskens temperatur falder, således vandrer der kun ca 51 W el. J/s ud når væsken er 4 °C (og kølevæsken er 0 °C). For at få den korrekte tid skal man integrere udtrykket for varmetab, men jeg snød lidt og antog at det var konstant i 1 sek og brugte så excel til itterativ regning. På den måde fik jeg at væsken i dåsen kan nå 4 °C på 2 min og 55 sek. Det forudsætter at aludåsen kan lede varmen væk ligeså hurtigt som den vandrer ud af væsken, den rene alu kan lede godt 88,4 kJ/s ved slut temperaturen så hvis ellers kølevæsken omrøres hidsigt nok og diverse laklag på dåsen ikke virker isolerende er det rimeligt kun at se på energitransporten i væsken inde i dåsen. Men det giver altså ikke 45 sek. For at nå det skal kølevæskens temperatur sænkes til: ca -27 °C, det kan vel godt lade sig gøre med en salt/vand blanding el.lign. men så er isdannelse inde i dåsen også et problem. Så medmindre jeg har regnet forkert, har jeg svært ved at tro på en ikke-rystet sodavand kølet fra 20 til 4 grader på 45 sek.

  • 1
  • 0

Rene,

Effektiv konvektion kan sagtens være 10-100 gange så effektivt som alm. varmeledning. Prøv at bruge en formel for Nusselttal, og husk så på at Nusselt = 2 svarer til varmeledning.

Jeg har desværre ikke tid til at finde det på stående fod selv (men det kan være jeg vender tilbage senere med en lille overslagsberegning).

Desuden skal varmeledning gennem en cylinder regnes som lambda/ln(r2/r1) og ikke lambda/s, hvor s er afstanden.

Anyway, vand/vand varmeveksling med en ultra-tynd aluminiumsvæg imellem kan være meget effektivt! (varmeovergangstal på 2000-12000 - ca)

  • 0
  • 0

Ja, ved godt det får mig til at lyde som en gammel gnaven mand.... !

.. men hvorfor helvede skal vi bruge EU kroner på at udvikle en anden form for nedkøling af sodavand.. ! ??

Tror ikke på at det bliver et hit, at sætte folk til at stå i kø ved en maskine og afkøle deres sodavand i et supermarked..

Men hvis der er grobund for at det bliver et hit, så lad da for fanden CocaCola eller Pepsi betale for gildet.. Det er da dem der har mest brug for det og anvendelse i deres automater... !

Bliver en smule irriteret, når man bare spiller miljø kortet for at få fat i de nærmest ubegrænsede EU midler...!

  • 0
  • 0

Thomas,

Du har ret mht varmeledningen gennem en cylinder, jeg tillod mig bare at tilnærme tværsnitsarealet.

Mht at lede varmen bort kigger jeg kun på væsken inde i dåsen ikke kølevæsken udenom. Jeg er sikker på at man kan sætte væsken inde i dåsen i bevægelse med en snedig anordning, men der skal omrøres ivrigt (hvordan det så skal lade sig gøre). Hvis de omrører indholdet hidsigt er det jo ikke længere en urystet dåse...

@ Klaus: 7 mio? Tja, jeg kunne også tænke på en ting eller to der måske havde lidt mere "impact", men man skal huske at EU penge som regel æder sig selv op i deliverables.

  • 0
  • 0

Det er nok ca. det beløb, der bruges om måneden på elregning til åbne læskedrikkølere i kiosker og supermarkeder i Danmark.

Så der er stort potentiale for at spare.

Ofte er de slet ikke kolde alligevel, fordi personalet lige har fyldt op, og der er ringe nedkølingskapacitet.

(Det problem har man i øvrigt løst på elegant vis i USA, hvor kølerne bliver fyldt op bagfra, så den forreste dåse altid er den, som har stået længst. Ofte er de individuelle kølere blot døre ind til et stort rum, hvor det hele er koldt, som man kender det fra mejerisektionen i supermarkederne.)

  • 0
  • 0

Nu går jeg lidt uden for emnet, men jeg undrer mig over den vestlige verdens behov for iskolde drikke. Det er ikke sundt for kroppen, og heroppe på vores breddegrader er det kun 3 måneder af året (og det er højt sat), at der egentlig er behov for at køle kroppen ned. Jeg forstår slet ikke man sætter en kande isvand på bordet om vinteren, det er lige til at få det kolde gys af.

Mon ikke der ligger en del konvention og vanetænkning i det, når folk synes at øl og vand SKAL være koldt? Bare fordi udbudet er der? Eller måske reklamens magt.

Jeg må tit bede om en øl som ikke er kold, eller en "varm øl", hvilket er mere letforståeligt for bartenderen, selv om jeg selvfølgelig ikke direkte vil have den varm. De fleste "kolde drikke" smager bedst ved (12)-14-18 grader. Det gælder også rødvin, som tit serveres alt for varm - og hvidvin serveres tit for koldt. Så jeg bruger somme tider en isterning i rødvin, som jeg fisker op efter 1/2-1 minut.

Grunden til at man vil have drikkene kolde, er måske at de smager for vammelt ved stuetemperatur, der er simpelt hen for meget sukker i. Så kan omsætningen fremmes ved at lave dem iskolde.

Dansk øl er en kilometervare og følgelig skal den være kold, så man kan hælde store mængder ned uden at den smager af ret meget. I lande med ølkultur og mange traditionsrige ølsorter drikker man derimod ikke iskold øl, i hvert fald ikke altid. De vil gerne kunne smage øllet.

Firmaet bag V-Tex (Enviro-Cool) gør hvad de kan for at promovere deres opfindelse. Det virker nu som et nicheprodukt. Men det vil da være fint hvis man kan mindske behovet for store køleskabe med drikkevarer. EU-tilskuddet forstår jeg ikke logikken i, hvis opfindelsen er god, burde den kunne bære sig selv rent kommecielt. Men generelt findes der jo tilskud til både skidt og kanel.

Jeg har læst beskrivelsen af hvirvlerne, men hvad er kølemidlet? Bruges der en luftstrøm, vand eller andet?

Thomas Pedersen: Hvordan svinger/drejer du sutteflasken? I ottetaller? Eller skiftevis i to cirkler lidt forskudt fra hinanden?

Enviro-Cool skriver: "rotating the beverage around twin axes" - jeg forstår det ikke helt, menes der at man skifter mellem to akser og flytter genstanden herimellem?

http://www.enviro-cool.co.uk/#/our-technol...

  • 0
  • 0

Øl bestilles "fra kassen" og ikke fra køleskabet - vel og mærke hvis det er godt øl og ikke det stereotype monopol-pis . .

  • 0
  • 0

Enviro-Cool skriver: "rotating the beverage around twin axes" - jeg forstår det ikke helt, menes der at man skifter mellem to akser og flytter genstanden herimellem?

Tror du ikke bare der menes, at man roterer dåsen om to akser (af de tre der kan roteres om). Altså dåsen roteres om længdeaksen, men samtidig "slår den kolbøtter". Jeg kan forestlle mig, at det ville være ret effektivt til at sikre udskiftning af væsken tættest på dåsens vægge.

  • 0
  • 0

Casper,

Jeg svinger sutteflasken 3-4 gange rundt i kraftige cirkelbevægelser, så væsken accelereres (er faktisk ved at give tennisalbue), og dernæst drejer jeg flasken, så den står ca. 45-60° ifht lodret. Så observerer jeg en voldsom storskala turbulens, som blander væsken rundt i alle 3 dimensioner.

Det er faktisk ikke let at blande i 3 dimensioner på andre måder, uden at stikke en røreske ned.

  • 0
  • 0

Jonathan,

Det er netop ikke en kopi af dette produkt, da det gør det langt smartere, og dermed opnår hurtigere resultater. 45 sek, vs. 4-6 minutter.

Det er ikke så underligt, for blot at snurre flasken rundt giver en ringe opblanding inde i flasken. Det opbygges et 'statisk' grænselag af høj tykkelse, som i øvrigt er med til at holde den kolde, tunge væske med højere densitet ude langs siderne. Det 'problem' har Enviro-cool løst, og dermed virker deres maskine langt mere effektivt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten