Supercomputere giver danske forskere gennemslagskraft

Når forskere i dag gør nye opdagelser og fremlægger undersøgelser af noget, som er Værd at Vide, er der meget ofte supercomputere involveret. Så vi har i høj grad brug for regnekraft – og mere af slagsen – for sådanne anlæg slides åbenbart hurtigt ned.

I hvor høj grad supercomputere er nyttige i forskningens tjeneste, interesserer naturligvis de organisationer, som har ansvaret for computerne.

En lille interessant opgørelse viser nu, hvor hvor mange videnskabelige publikationer, der de seneste tre år er publiceret, hvori indgår beregninger foretaget på de nationale High Performance Computing-anlæg.

Ugens gode initiativ

Men før vi kommer til denne undersøgelse, så lad mig lige først slå et slag for et borgerforslag om indførelsen af en dansk tid.

Som jeg bl.a. allerede skrev for 15 år siden i en artikel i Ingeniøren med titlen Kuk i tiden, er den officielle tid i Danmark fastsat ved Lov om tidens bestemmelse, lov nr. 83 af 29. marts 1893. Den angiver: »For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden bestemmes lige med Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich«.

I dag bruger vi i praksis som alle andre lande UTC, der er baseret på atomure, og som adskiller sig fra middelsoltiden, der er astronomisk bestemt.

På den baggrund skrev Dansk Institut for Fundamental Metrologi i 2000 i en rapport til den daværende ErhvervsfremmeStyrelse:

»Det anbefales, at Danmark går over til at bruge UTC, dvs. at loven fra 1893 ændres«.

Men intet er ændret, den utidssvarende lov fra 1893 er stadig gældende.

Det vil en række eksperter med tilknytning til metrologiinstituttet, der nu blot kalder sig DFM A/S, nu have ændret. Så de har som privatpersoner i mandags stillet det omtalte borgerforslag.

Jeg har givet min støtte via hjemmesiden, og det opfordrer jeg også andre til at gøre.

Ikke mere politikersmøleri, tak. Det er ved at være lidt pinligt. Lad os nu få styr på den tid.

Tilbage til supercomputeren

Efter dette indskud springer vi tilbage til supercomputerne.

Danish e-Infrastructure Cooperation DeIC har ansvar for tre danske supercomputere ved DTU, Syddansk Universitet (SDU) og Det Kongelige Bibliotek, hvor den sidste måske nok kun med lidt god vilje kan betegnes som en supercomputer. DeIC har identificeret de videnskabelige publikationer baseret på Abacus ved SDU og Computerome ved DTU i årene 2015 til 2017.

I alt er registreret 290 videnskabelige artikler i tre år, der har benyttet Abacus (80) eller Computerome (210), i 160 forskellige tidsskrifter.

Nu er det velkendt inden for forskerverdenen, at der findes tidsskrifter, der er finere end andre. Det er ligefrem sat i system i form af den såkaldte Journal Impact Factor (JIF) – højt oppe på den liste findes ikke overraskende tidsskrifterne Nature og Science, men også mere specialiserede tidsskrifter.

DeiC noterer, at 130 af de 290 videnskabelige artikler er publiceret i tidsskrifter med et gennemsnitligt JIF på 13 – og det er faktisk ganske højt. Så der nok noget ganske rigtigt i, at supercomputere er med til give forskningen gennemslagskraft.

Det bør naturligvis noteres, at forskningsverdenen er international, så danske forskere gør også brug af supercomputere i andre lande.

Det er måske værd at tilføje, at udover til forskning bruges supercomputere også i industrien – Vestas har eksempelvis en stor maskine – og til beregning af vejrudsigter, hvor DMI har en supercomputer placeret på Island.

Ugens forvirring: Sterile neutrinoer spøger igen

Jeg må også lige nævne lidt om sterile neutrinoer, som optager partikelfysikere i denne tid.

Som alt i denne partikelfysikkens verden kommer partikler i tre forskellige familier. Der findes tre familier af kvarker – byggedelene i protoner og neutroner. Der findes tre familier af lette partikler med ens ladning – elektroner, myoner og tau-partikler.

Og der findes også tre familier af neutrinoer – superlette partikler uden ladning.

De er så undseelige, at neutrinoer udsendt fra fusionsprocesserne på Solen bevæger sig uhindret i enorme tal hvert eneste øjeblik gennem din krop.

Men partikelfysikerne har gennem mange år diskuteret, om der også findes en fjerde slags neutrino – en såkaldt steril neutrino – som kunne tænkes at være kandidat til at udgøre det mystiske mørke stof, som de fleste astrofysikere mener findes, men som de endnu ikke ved, hvad består af.

For to år siden kunne jeg rapportere, at det ikke så godt ud for de sterile neutrinoer.

Men nu har et amerikansk eksperiment med det elegante navn MiniBooNE fremlagt nye data, der igen peger på, at sterile neutrinoer kunne være en mulighed.

Mange har modtaget de nye eksperimenter med begejstring, men en lang række forskere har også udtrykt dyb skepsis.

Jeg er desværre bange for, at jeg også i de kommende år kan skrive artikler om sterile neutrinoer, uden at vi med sikkerhed enten kan bekræfte eller afvise deres eksistens. Men lidt partikelmystik kan nu også være ganske interessant.