Super-avanceret sensorteknologi skal finde MH370
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Super-avanceret sensorteknologi skal finde MH370

Ocean Infinity har installeret Kraken-sonarteknologi inde i skroget på de otte Hugin-undervandsdroner fra norske Kongsberg. Illustration: Skærmprint fra YouTube-video fra Ocean Infinity

Hvis nogen skal finde rester af det forsvundne Malaysia Airlines-passagerfly MH370 på havbunden, så er det bedste bud lige nu nok det amerikanske firma Ocean Infinity, der har leaset det norske skib Seabed Constructor.

Skibet byder i sig selv som sådan ikke på noget, man ikke er set før. Men under dæk venter otte højteknologiske vidundere – undervandsdroner, der er udstyret med verdens bedste sonarsensor-teknologi, der bliver anvendt i en skala, som man ikke har set før.

Det fortæller Peter Kirkegaard, der er ekspert i undervandsteknologi. Han er tidligere chef på Søværnets minerydningsskib Havkatten, har været instruktør på Natos skole for minerydning i Belgien og minerydningsofficer for Natos stående minerydningsstyrke. I dag er han veteran efter udsendelse til Syrien.

»Den teknologi, som er til rådighed i dag, er utrolig – selv sammenlignet med militærets for fem-seks år siden,« siger han.

Norske droner med canadisk sonar

Dronerne (Hugin), der er produceret af den norske koncern Kongsberg, blev i september 2017 udstyret med sonarteknologi fra det canadiske firma Kraken Robotics.

Læs også: Norsk ‘skattejægerskib’ stævner ud for at lede efter MH370

»Kraken Robotics Aquapix-teknologi (Interferometric Synthetic Aperture Sonar (InSAS)) kan lave billeder i høj opløsning – 3 cm – og kortlægge havbunden både under dronen og cirka 300 meter ud til begge sider afhængigt af farten. Det er helt unikt,« fortæller Peter Kirkegaard.

»Jeg tror ikke, at mange når Kraken Robotics til sokkeholderne lige nu. Det er et genialt produkt, hvor man får opfyldt drømmen om høj opløsning ud i stor bredde,« siger han.

Drømmen har nemlig været at få en højopløselig sensor, der virker i bredden, så man kan se så langt ud til siden som muligt, uden at det går ud over kvaliteten.

Man har arbejdet på det gennem mange år, og det begyndte måske helt tilbage i 1980-90’erne som et forskningsprojekt hos Nato.

»I takt med at teknologien og herunder dataprocesseringen er blevet forbedret, er udviklingen gået virkelig stærkt,« fortæller Peter Kirkegaard.

Behov for skarpe billeder af havbunden

Ved den første eftersøgning af MH370 har man anvendt magnetometer, Multi Beam, P-3 Orion-fly, der normalt anvendes til eftersøgning af ubåde, og hvad man ellers havde. Men det er ikke lykkedes at finde rester af flyet ved disse eftersøgninger.

Læs også: Endelig rapport om MH370: Det forsvundne fly forbliver et mysterium

Selve eftersøgningsområdet har måske været forkert. Det tyder i hvert fald fundstederne for de 18 vragrester, som man er sikker på stammer fra flyet, eller som sandsynligvis gør det, på.

Men helt afgørende er det i hvert fald, at billedkvaliteten er høj, for flyet vil være opdelt i utrolig mange stykker.

»Den største udfordring er jo ikke at finde objekter på havbunden, for man finder mange. Den største udfordring er, at man skal have en kontur af, hvad man har fundet. For ellers skal man ned og kigge på alt, og det tager lang tid og fordyrer eftersøgningen,« siger Peter Kirkegaard.

Opløsning er alfa omega

Det er altså Krakens sonarer, der gør Seabed Constructor til et superskib. De andre teknologier har været anvendt før uden resultat, eller man har ledt et forkert sted. Endelig kan opløsningen have været så stor, at man har overset vragrester.

Læs også: Her er de vigtigste teknologier i eftersøgningen af MH370

»Hvis man skal have en fornemmelse af, hvad det er man har fundet, kræver det en høj opløsning. Og et fly har jo heller ikke den største magnetometriske signatur (meget af flyet er lavet af aluminium, red.). Det er noget man f.eks. bruger til at finde ubåde med, og de er forholdsvist store og fortrinsvis lavet af stål,« siger Peter Kirkegaard.

»Så det handler om at finde den bedste opløsning. Ved at lave en fokuseret indsats i havområdet med verdens bedste sonarteknologi på de otte undervandsdroner tror jeg, at de har stor sandsynlighed for at finde flyet. Vel at mærke hvis de er i det rette havområde,« siger han.

Ligger for anker

I skrivende stund ligger Seabed Constructor for anker ud for Durban. Det kan man se på websitet vesselfinder.com.

Ocean Infinity skriver i en mail til Ingeniøren, at man håber at lande en endelig kontrakt på eftersøgningen af MH370 i de kommende dage.

»Med et relativt snævert vejrvindue (vejret er bedst i januar og februar i Det Indiske Ocean, red.) sejler vi fartøjet, Seabed Constructor, ud i nærheden af den mulige eftersøgningszone. Det er for at spare tid, hvis kontrakten kommer som håbet,« skriver en talsmand fra Ocean Infinity.

Selskabet svarer ikke på, hvorfor skibet ikke sejler. Muligvis laver man testforsøg, så man er sikker på, at alt spiller, når og hvis kontrakten hales i land.

Herunder viser Ocean Infinity noget af deres teknologi frem.

Det betyder, at man ikke kan finde, blandt andet det forsvunden fly. Og sådan må det også være. Naturligvis har de pårørende en interesse at det bliver fundet og så følge dem til deres grav, men det kan ikke altid lade sig gøre.

Man kan bare se, hvordan det forsvundne sejlskib har ligget på bunden af havet og først er blevet opdaget nu og der er mange fly, skibe og nogen kampvogne der har ligget på under 10 meter vand tæt ved land i Italien eksempelvis, noget der ellers burde være opdaget nu.

  • 0
  • 2

Eller stort set, og i detaljer. Det er en smule svært helt at tro at vi nu skulle være ude af stand til at gøre det samme når det gælder oceanerne. På meget kortere tid, når man tager de mellemliggende års teknologiske nybrud i betragtning. Der har jo forekommet en og anden teknologisk nyskabelse i løbet af netop den periode.

  • 1
  • 1

Min SPOT enhed som jeg bruger på vildmarksture, sender en position automatisk hvert 5. minut. Så min familie ved mere om hvor jeg er, end et flyselskab ved om, hvor et passagerfly fuldt af mennesker er.

Det fly bliver aldrig fundet og årsagen til dets skæbne ikke opklaret, og vi er selv skyld i det.

  • 1
  • 3

Eller stort set, og i detaljer. Det er en smule svært helt at tro at vi nu skulle være ude af stand til at gøre det samme når det gælder oceanerne. På meget kortere tid, når man tager de mellemliggende års teknologiske nybrud i betragtning. Der har jo forekommet en og anden teknologisk nyskabelse i løbet af netop den periode.

Der er lige noget med fysikken og naturlovene til forskel, med sateliteter kan man på få dage fotografere hele jordens landområde , bruger man nogle uger kan man øge detaljeringsgraden. Det begrænsende er regnekraften der skal omsætte billeder til kort.

Skal man kortlægge kystfarvande skal man gennemsejle hele farvandet med 50-100 m 's mellemrum.
Tilsvarende skal man gennemsejle oceanerne med droner, med nu 300 m´s mellemrum, alt efter hvilken detaljering man ønsker.

  • 0
  • 0

Man vil aldrig installerer sådan en sender i et fly uden en sikring der kan afbrydes.
Men en automatisk nødsender, i stil med skibsfartens EPIRB vil ikke kunne deaktiveres af besætningen.
Leder man længe nok skal det nok lykkedes, når man først finder den første del, vil man formentlig have kortlagt vraget i løbet af kort tid, lige som AF447. Men lige nu aner man reelt ikke om man leder i det rigtige område.

  • 0
  • 0

Selv ud fra de forudsætninger lyder det som noget der skulle kunne lade sig gøre indenfor en kortere årrække, når viljen er til stede. Mon ikke der også ville være stor chance for udvikling og forbedring af forskellige nye teknologier hvis man satsede? Med de tal du giver får jeg at en drone skal rejse godt 3 km for at kortlægge 1 kvadratkilometer. Med over 300 millioner kvadratkilometer hav giver det noget over 1 milliard kilometer med droner? Mon ikke det kunne klares med måske tusinde styk droner over nogle år?

  • 0
  • 0

Med over 300 millioner kvadratkilometer hav giver det noget over 1 milliard kilometer med droner? Mon ikke det kunne klares med måske tusinde styk droner over nogle år?

Jo, 30-40 år
Kongsberg angiver hastigheden til 4 knob, regner vi med højt sat 4000 søgetimer om året, giver det omkring 34 år med 1000 droner. Dertil kommer en flåde af moderskibe med tilhørende besætning. Det bliver kostbart, spørgsmålet er så om der er nogen der reelt har en interesse i at kortlægge oceanerne så detaljeret, og dele informationerne med offentligheden ?
Så skulle der også være en chance for at finde skoleskibet København og Hans Hedtoft.

  • 0
  • 0