Sundhedsstyrelsen: Donorblod fra homoseksuelle er for besværligt

16. september 2011 kl. 16:126
Storbritannien giver homoseksuelle mænd lov til at give blod, hvis det er mindst et år siden, de har haft sex med en anden mand. I Danmark er der helt lukket.
Artiklen er ældre end 30 dage

I Storbritannien bliver det fra den 7. november muligt for mænd, der har haft sex med andre mænd, at donere blod. Forudsætningen er, at det er mindst et år siden, de sidst har haft sex med en mand.

Dermed følger landet i Sveriges fodspor, da vores naboland sidste år besluttede sig for at lave den samme regel.

I Danmark må de homoseksuelle mænd dog kigge langt efter muligheden for at donere blod, selv om Storbritannien og Sverige bygger deres regler på, at det er muligt at afgøre, hvorvidt mændene er i risikozonen for at afgive smittet blod.

»Der er ingen aktuelle planer om at ændre reglerne. Det er ikke en rettighed at få lov til at give blod. Det er en rettighed for patienterne at få blod, der i forhold til smitte er så rent, som det kan være. Derfor er der nogle regler, som gør det nemt for blodbankerne at administrere blodtapningen,« fortæller Anne Mette Dons, der er tilsynschef og overlæge hos Sundhedsstyrelsen, til ing.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når en bloddonor møder op for at få tappet blod, skal vedkommende udfylde et spørgeskema. I Storbritannien vil mænd fremover blive mødt med spørgsmålet om, hvorvidt de har haft sex med mænd inden for det seneste år, og det vil man gerne undgå i Danmark.

»Storbritannien og Sverige har lavet nogle regler, som gør, at administrationen bliver mindre enkel. I stedet for at lave en generel regel går de ind og laver en individuel vurdering. Det gør proceduren mere besværlig for at tilgodese nogen, som gerne vil give blod. Det er ikke for at tilgodese patientsikkerheden,« siger Anne Mette Dons.

»Sundhedsstyrelsen mener dybest set, at hvis man skal lave ændringer inden for det her område, skal man gøre det, så man tilgodeser patientsikkerheden. Men det er selvfølgelig i sidste ende op til lovgiverne, og kommer der en ændring af reglerne fra eksempelvis EU, vil vi selvfølgelig rette os efter den,« siger hun.

Anne Mette Dons mener ikke, at det er nødvendigt at tiltrække de homoseksuelle mænd som bloddonorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der er ikke mangel på donorblod i Danmark. Vi har det blod, vi skal bruge,« forklarer tilsynschefen.

I Danmark er omkring 230.000 mennesker bloddonorer.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
19. september 2011 kl. 12:55

Som kommende læge bør du da så også vide at smitterisikoen for kvinder umiddelbart er den samme uanset om sex foregår analt eller vaginalt, og at homoseksuelle er en større risikogruppe i forhold til HIV hvilket forklares her:

Nu skriver Martin jo netop følgende:

Bare fordi at folk er homoseksuelle behøver det ikke betyde at der er større prævalens for HIV/AIDS end for en ung heteroseksuel kvinde, med hang til analt samleje med skiftende partnere.

Så spørgsmålet er, om man konkludere homoseksuelle mænd altid har mere analt semkvem med andre mænd end ALLE potentielle kvindelige donorer.

5
17. september 2011 kl. 08:22

Hvorfor gøre livet mere besværligt end det er?

4
17. september 2011 kl. 01:53

Uden at være læge e.l., har jeg dog svært ved at forstå, hvori det reelle problem ligger:

Costs/Benefit er, som jeg har forstået det:

  • En ændring af et print/kopi af et papir (Fra "Har du nogensinde haft seksuel kontakt med en anden mand", til "Har du haft seksuel kontakt med andre mænd inden for det sidste år?) (eller noget i den dur)

Selvom fordel(ene) vil være relativt små, er det jo ikke fordi, at en enkelt ændring i teksten sprænger budgettet.

Så vidt jeg har forstået, testes alle bloddonorers blod for HIV - Uanset hvilken tapning, der bliver foretaget. Dette eleminerer naturligvis ikke problemstillingent med uærlige donorer under inkubationstiden, men dette problem er jo ikke udelukkende henstillet til homoseksuelle.

Jeg skal ikke kunne udelukke, at der opstår nogle andre problemer vedrørende bloddonation fra homoseksuelle, men i så fald: Er der nogen af Ing's skarpe læsere som gider forklare, hvad problemstillingen reelt er? :-)

3
17. september 2011 kl. 01:27

Som kommende læge bør du da så også vide at smitterisikoen for kvinder umiddelbart er den samme uanset om sex foregår analt eller vaginalt, og at homoseksuelle er en større risikogruppe i forhold til HIV hvilket forklares her:

Transmission sker lettere fra mand til mand end fra mand til kvinde eller omvendt, eftersom viruset primært findes i større koncentrationer i sæd fra manden og i langt mindre grad i kvindelige vaginalsekreter, og eftersom indersiden af skeden er tykkere og mere modstandsdygtig over for ridser og sår under samleje. Ubeskyttet analsex, anses derfor for at være særdeles højrisikobetonet, og væsentligt mere risikobetonet end ubeskyttet vaginalsex.

I know i know.. copy-paste fra wikipedia er ret dårlig kildehenvisning, men jeg har ret, og klokken er for mange til jeg gider finde bedre kilder..

Og det er ikke diskrimination, det er en simpel cost-benefit beregning, og som Brian Sørensen ganske skarpt siger er det ikke besværet værd for 0,5% mere donorblod.

2
17. september 2011 kl. 00:29

Anne Mette Dons forstår virkeligt at fremstille sundhedsstyrelsen stokkonservativt og til grin her. Bare fordi at folk er homoseksuelle behøver det ikke betyde at der er større prævalens for HIV/AIDS end for en ung heteroseksuel kvinde, med hang til analt samleje med skiftende partnere. Hvis man virkeligt ville gavne patientsikkerheden, så skulle der laves regler om at man blev udelukket i et vist antal måneder efter ubeskyttet samleje, med ny partner da smittefaren jo er lige så stor mellem heteroseksuelle som mellem homoseksuelle. Hvis man endeligt ønsker at hakke mere på de homoseksuelle, så gør det dog med finesse og kræv en lægeerklæring med dokumentation for at man er sygdomsfri før bloddonation tillades oven i foregående regel (tillægget kunne justificeres ved statistisk at betragte homoseksualitet som risikofyldt adfærd). Det er grænsende til diskrimination (rettighed eller ej), og noget som jeg som kommende læge væmmes ved... (Der er desuden altid brug for nye bloddonorer uanset hvad Anne Mette Dons måtte mene)

1
16. september 2011 kl. 18:58

Som mangeårig donor (heteroseksuel), synes jeg selvfølgelig det er ærgerligt for dem der gerne vil done, men som ikke må. Jeg er dog fuldstændig enig i at det selvfølgelig altid er patientsikkerheden der skal komme først, og har da selv været i karantæne i forbindelse med operationer og rejser. Desuden er det da rart at der er nogen der siger lige ud at de ikke gider at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt. Der er mange andre steder det ville være velkomment. :D

Men helt ærligt hvor mange er det, det drejer sig om, er det ikke lidt en storm i et glas vand? For det første, hvis vi antager at homoseksuelle mænd er lige så glade for at done som heteroseksuelle og at ca. 10% er homoseksuelle. Så drejer det sig om ca. 10.000 mænd. Den sidste del er så hvor mange homoseksuelle der ikke har sex mindst en gang om året, næppe mere end 10% (rent gætværk), altså 1.000 mænd.

Så vi vil næppe kunne tilføre mere end 0.5% ekstra donorer, men til gengæld gøre systemet mere besværligt! Jeg er for ligestilling, men i det her tilfælde opvejer fordelene (ligestilling) ikke ulemperne.