Personer, der dagligt arbejder i en smittet svinebesætning, udsættes hele tiden for svine-MRSA. Derfor giver det som udgangspunkt ikke mening at forsøge at fjerne MRSA-bærertilstanden hos disse personer.
Sådan lyder en del af Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmålet om, hvor mange personer med direkte kontakt til svin der er smittet med MRSA og ikke bliver behandlet for denne smitte. Men det er for dårlig en holdning at have til landbrugsmedarbejderne, lyder kritikken fra fagforeningen 3F, hvis Grønne Gruppe repræsenterer ansatte i landbruget.
Læs også: Læger kritiserer dansk MRSA-plan: Vi skal sætte ind i svinestaldene
Som minimum mener han, at Fødevareministeriet må åbne op for en langt større informationspligt. Ifølge Arbejdstilsynet skal arbejdsgivere, i dette tilfælde landmænd, oplyse deres medarbejdere om, hvordan de undgår at blive smittet, hvis svinene på farmen er inficeret med MRSA-bakterier.
Læs også: Intern mail viser, at MRSA-handlingsplan er en gratis omgang
»Det er for dårligt, at det alene er op til landmanden at bestemme, om han vil undersøge risikoen for MRSA-smitte i sin besætning. Der er med garanti en ukrainsk landbrugsmedarbejder, som har båret bakterien med sig hjem til sin familie og hjemland uden overhovedet at vide, at han var smittet,« siger Arne Grevsen.
Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har gang på gang afvist, at Fødevarestyrelsen skulle screene samtlige danske svinefarme for bakterien til trods for, at landets førende smitte-eksperter anbefaler det. I stedet har styrelsen igangsat en stikprøve af to procent af farmene for at danne sig et overblik over udbredelsen af bakterien.
Læs også: Minister om screening for MRSA i svinestalde: Nej, nej og atter nej
et skriftligt svar
»De løber væk fra problemet, og det er for ringe. Det kan godt ske, at ministeren ikke ved, hvad han skal stille op for at slippe af med MRSA. Men de bliver nødt til at tilbyde en bedre sikkerhed for landbrugsmedarbejderne, der bliver udsat for smitten,« lyder reaktionen fra 3F's gruppeformand.
Denne artikel havde tidligere en anden overskrift, som der ikke var dækning for. Redaktionen beklager fejlen.
