Forskning og teknologiudvikling gør kvantespring i disse år. Det har vi set med al tydelighed under corona-pandemien. Når vi prioriterer ressourcerne og sætter turbo på den videnskabelige udvikling, kan vi reducere sygdomsbyrden og antallet af dødsfald. Det samme kan vi gøre med de store livsstilssygdomme.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Denne udvikling af sundhedsvæsnet har måske også en bagside. Det gør det mere mekanistisk end det allerede er.Det sværeste skridt vil være at få sunhedssystemet til at fokusere på forebyggelse i stedet for helbredelse.
Hvis du ikke kan få en diagnose er du ikke syg, og så kan vi ikke behandle dig. Vores opgave er nemlig at behandle en diagnose, så du bliver "rask".
Derfor er alderdom og den langsomme svækkelse det medfører en torn i øjet på lægevidenskaben og sundhedsvæsnet.
Ingeniørviden bliver også stærkt udfordret af periodiske fejl, som jo aldrig/sjældent optæder når der måles.
Dette er et meget spændende emne. Udviklingen af sensorer går utroligt stærkt. I dag kan et almindeligt motionsur måle: Hjerterytme,/puls, blodtryk og oxigen. Fra efteråret kommer også blodsukker til.
Det betyder at vi har væsentlige parameter til at bestemme om personer er ved at udvikle insulenresistens og derved også hjertekarsygdomme.
Med AI vil vores ur/mobiltelefon kunne følge os og løbende underrette os om vores status/risiko i forhold til livsstilssygdomme. Dette vil ikke alene kunne give den enkelte store livskvalitetsmæssige fordele specielt når vi kommer lidt op i alderen. Det vil også kunne betyde en væsentlig reduktion af de offentlige udgifter til livsstilssygdomme.
Den mængde data der kan opsamles vha vores ur/mobiltelefon evt kombineret med enkelte "sunhedscheck" kan også give basis for brug af telemedicin.
Det sværeste skridt vil være at få sunhedssystemet til at fokusere på forebyggelse i stedet for helbredelse.
Umiddelbart burde potentialet være i størrelsen > 100 mia kr/år.