Sundhedsprofessor: Nøglen til Life Science revolutionen ligger hos ingeniørerne

Plus13. februar 2022 kl. 10:002
Sundhedsprofessor: Nøglen til Life Science revolutionen ligger hos ingeniørerne
Illustration: Andrei_R/Bigstock.
Big data, bioinformatik, AI. En fremtidig moderne sundhedssektor laves ikke med skalpel. Den bygges af data.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forskning og teknologiudvikling gør kvantespring i disse år. Det har vi set med al tydelighed under corona-pandemien. Når vi prioriterer ressourcerne og sætter turbo på den videnskabelige udvikling, kan vi reducere sygdomsbyrden og antallet af dødsfald. Det samme kan vi gøre med de store livsstilssygdomme.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
14. februar 2022 kl. 00:17

Det sværeste skridt vil være at få sunhedssystemet til at fokusere på forebyggelse i stedet for helbredelse.

Denne udvikling af sundhedsvæsnet har måske også en bagside. Det gør det mere mekanistisk end det allerede er.

Hvis du ikke kan få en diagnose er du ikke syg, og så kan vi ikke behandle dig. Vores opgave er nemlig at behandle en diagnose, så du bliver "rask".

Derfor er alderdom og den langsomme svækkelse det medfører en torn i øjet på lægevidenskaben og sundhedsvæsnet.

Ingeniørviden bliver også stærkt udfordret af periodiske fejl, som jo aldrig/sjældent optæder når der måles.

1
13. februar 2022 kl. 21:00

Dette er et meget spændende emne. Udviklingen af sensorer går utroligt stærkt. I dag kan et almindeligt motionsur måle: Hjerterytme,/puls, blodtryk og oxigen. Fra efteråret kommer også blodsukker til.

Det betyder at vi har væsentlige parameter til at bestemme om personer er ved at udvikle insulenresistens og derved også hjertekarsygdomme.

Med AI vil vores ur/mobiltelefon kunne følge os og løbende underrette os om vores status/risiko i forhold til livsstilssygdomme. Dette vil ikke alene kunne give den enkelte store livskvalitetsmæssige fordele specielt når vi kommer lidt op i alderen. Det vil også kunne betyde en væsentlig reduktion af de offentlige udgifter til livsstilssygdomme.

Den mængde data der kan opsamles vha vores ur/mobiltelefon evt kombineret med enkelte "sunhedscheck" kan også give basis for brug af telemedicin.

Det sværeste skridt vil være at få sunhedssystemet til at fokusere på forebyggelse i stedet for helbredelse.

Umiddelbart burde potentialet være i størrelsen > 100 mia kr/år.