Sundhedsøkonomer: Besparelser via tele-medicin er grebet ud af luften

Som en svag sjæl bliver Danmarks pressede sundhedsvæsen fristet af selskaber, der sælger såkaldt telemedicin – forskellige former for digitalt understøttede sundhedsløsninger.

Virksomhederne lover besparelser, men danske undersøgelser af telemedicin beskæftiger sig stort set ikke med, om løsningerne rent faktisk er økonomisk rentable, mener to førende sundhedsøkonomer.

Det gælder blandt andet det såkaldte KIH-projekt, der ifølge sundhedsøkonomerne ikke kan kæmpe sig op over dumpegrænsen økonomi­fagligt set:

»Hvis det var en af mine økonomi­studerende, der havde afleveret KIH-rapporten, så havde jeg dumpet vedkommende,« siger Kristian Kidholm, der er forskningsleder og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet og bakkes op af sundhedsøkonom og professor ved Institut for Virksomheds­ledelse og Økonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.

Ingen hensyn til it-investeringer

Kristian Kidholm har selv arbejdet videre med konklusionerne i KIH-rapporten for at finde ud af, hvor store besparelserne var. Derfor så han nærmere på de telemedicinske løsninger, som rapporten undersøger, såsom overvågning af lungesyge patienter i hjemmet og hjemmemåling af gravide.

Tre ud af fem projekter viste umiddelbart besparelser i lønninger til sundhedspersonalet – men ingen af beregningerne tog hensyn til it-investeringer og vedligehold, der potentielt er større end de beregnede besparelser.

Kristian Kidholm pointerer desuden, at de firmaer, som regionerne køber teleteknologierne af, også skal have penge for at vedligeholde, servicere og opdatere løsningerne, og at mange af løsningerne er så dyre i indkøb, at de aldrig vil tjene sig selv ind.

»Undersøgelsen kigger slet ikke på, hvad telemedicin koster at implementere og vedligeholde, så man skal passe på med alle de positive påstande om telemedicin, for dokumentationen er ret mangelfuld,« siger Kristian Kidholm.

Politisk pres

Politisk er der ifølge Kristian Kidholm en klar forventning om, at ny teknologi skal aflaste sundhedsvæsenet gennem besparelser. Den forventning kommer blandt andet til udtryk ved, at de mange nye supersygehuse landet over bygges mindre end de hospitaler, de skal erstatte.

I kraft af, at nogle supersygehuse har helt op til 20 procent færre senge­pladser end deres forgængere, er sundhedsvæsenet dermed ved at indrette sig efter drømme om store besparelser ved effektiviseringer – mens man håbefuldt afprøver den ene form for telemedicin efter den anden.

Det kan man godt genkende hos Lægeforeningen:

»Det er gået op for regionerne, at man af flere grunde ikke kan effektivisere de fire til otte procent på supersygehusene, som man havde håbet. Derfor skæres der allerede nu på sengepladser og personale,« siger foreningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Det kunne derfor godt tyde på, at forventningerne til telemedicin er for høje, mener han.

»Jeg hører til dem, der endnu mangler at opleve en reel revolution. Jeg synes, det er dybt problematisk, at man kalkulerer med en teknologi, der ikke er klar,« siger Andreas Rudkjøbing.

Åbenlyst mangelfuld rapport

Bag KIH-rapporten står organisationen Medcom, en offentligt finansieret, nonprofitorganisation, der ‘faciliterer samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor’.

Da Ingeniøren i første omgang spurgte ind til den sundhedsøkonomiske del af rapporten, lød det fra chefrådgiver Jan Petersen, at man tog grundig stilling til økonomien i projektet – stik imod sundhedsøkonomernes påstande:

»Den business case, der er regnet ud i rapporten, indeholder også de udgifter, der har været til teknologien,« sagde Jan Petersen.

Siden har Ingeniøren genlæst rapporten og fundet mindst fire passager, hvori Medcom understreger, at ‘de nødvendige investeringer for at opnå eventuelle gevinster’ ikke er undersøgt. Det er ikke efterfølgende lykkedes at få en ny kommentar fra Medcom.

Problematisk undersøgelse

De to sundhedsøkonomer understreger, at de finder det problematisk, når en af de få store, nationale undersøgelser af telemedicin ikke for alvor kan bruges til at vurdere teknologien økonomisk:

»Kommer der ny medicin på markedet, skal man afgøre, om den er bedre end det, der findes. Det burde man også gøre med udstyr, herunder telemedicin,« siger Kjeld Møller Pedersen. Han mener, at siden telemedicin betragtes som en reel behandling, skal den vurderes sådan.

Men ifølge Kjeld Møller Pedersen har man fejlagtigt set telemedicin som it-projekter og haft fokus på teknologien, ikke på den sundhedsmæssige effekt og prisen på telemedicin.

Kjeld Møller Pedersen mener, at man burde oprette et Institut for Medicinsk TeknologiVurdering (MTV), som fremadrettet skal vurdere teknologier til sundhedsvæsenet ud fra en såkaldt cost/effect analyse – hvad kan teknologien, og hvad koster den?

»Der er slet ingen tvivl om, at det vil kunne svare sig samfundsøkonomisk at indføre et MTV-råd, der skulle vurdere de enkelte løsninger, udstikke retningslinjer for implementeringen, og som også ville stå for at indsamle erfaringer fra andre lande,« siger Kjeld Møller Pedersen og bakkes op af Kristian Kidholm.

Også Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, efterlyser flere grundige, økonomiske analyser af alt fra medicinsk udstyr til telemedicin.