menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Som en svag sjæl bliver Danmarks pressede sundhedsvæsen fristet af selskaber, der sælger såkaldt telemedicin – forskellige former for digitalt understøttede sundhedsløsninger.
Virksomhederne lover besparelser, men danske undersøgelser af telemedicin beskæftiger sig stort set ikke med, om løsningerne rent faktisk er økonomisk rentable, mener to førende sundhedsøkonomer.
Det gælder blandt andet det såkaldte KIH-projekt, der ifølge sundhedsøkonomerne ikke kan kæmpe sig op over dumpegrænsen økonomifagligt set:
»Hvis det var en af mine økonomistuderende, der havde afleveret KIH-rapporten, så havde jeg dumpet vedkommende,« siger Kristian Kidholm, der er forskningsleder og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet og bakkes op af sundhedsøkonom og professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.
Kristian Kidholm har selv arbejdet videre med konklusionerne i KIH-rapporten for at finde ud af, hvor store besparelserne var. Derfor så han nærmere på de telemedicinske løsninger, som rapporten undersøger, såsom overvågning af lungesyge patienter i hjemmet og hjemmemåling af gravide.
Tre ud af fem projekter viste umiddelbart besparelser i lønninger til sundhedspersonalet – men ingen af beregningerne tog hensyn til it-investeringer og vedligehold, der potentielt er større end de beregnede besparelser.
Kristian Kidholm pointerer desuden, at de firmaer, som regionerne køber teleteknologierne af, også skal have penge for at vedligeholde, servicere og opdatere løsningerne, og at mange af løsningerne er så dyre i indkøb, at de aldrig vil tjene sig selv ind.
»Undersøgelsen kigger slet ikke på, hvad telemedicin koster at implementere og vedligeholde, så man skal passe på med alle de positive påstande om telemedicin, for dokumentationen er ret mangelfuld,« siger Kristian Kidholm.
Politisk er der ifølge Kristian Kidholm en klar forventning om, at ny teknologi skal aflaste sundhedsvæsenet gennem besparelser. Den forventning kommer blandt andet til udtryk ved, at de mange nye supersygehuse landet over bygges mindre end de hospitaler, de skal erstatte.
I kraft af, at nogle supersygehuse har helt op til 20 procent færre sengepladser end deres forgængere, er sundhedsvæsenet dermed ved at indrette sig efter drømme om store besparelser ved effektiviseringer – mens man håbefuldt afprøver den ene form for telemedicin efter den anden.
Det kan man godt genkende hos Lægeforeningen:
»Det er gået op for regionerne, at man af flere grunde ikke kan effektivisere de fire til otte procent på supersygehusene, som man havde håbet. Derfor skæres der allerede nu på sengepladser og personale,« siger foreningens formand, Andreas Rudkjøbing.
Det kunne derfor godt tyde på, at forventningerne til telemedicin er for høje, mener han.
»Jeg hører til dem, der endnu mangler at opleve en reel revolution. Jeg synes, det er dybt problematisk, at man kalkulerer med en teknologi, der ikke er klar,« siger Andreas Rudkjøbing.
Bag KIH-rapporten står organisationen Medcom, en offentligt finansieret, nonprofitorganisation, der ‘faciliterer samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor’.
Da Ingeniøren i første omgang spurgte ind til den sundhedsøkonomiske del af rapporten, lød det fra chefrådgiver Jan Petersen, at man tog grundig stilling til økonomien i projektet – stik imod sundhedsøkonomernes påstande:
»Den business case, der er regnet ud i rapporten, indeholder også de udgifter, der har været til teknologien,« sagde Jan Petersen.
Siden har Ingeniøren genlæst rapporten og fundet mindst fire passager, hvori Medcom understreger, at ‘de nødvendige investeringer for at opnå eventuelle gevinster’ ikke er undersøgt. Det er ikke efterfølgende lykkedes at få en ny kommentar fra Medcom.
De to sundhedsøkonomer understreger, at de finder det problematisk, når en af de få store, nationale undersøgelser af telemedicin ikke for alvor kan bruges til at vurdere teknologien økonomisk:
»Kommer der ny medicin på markedet, skal man afgøre, om den er bedre end det, der findes. Det burde man også gøre med udstyr, herunder telemedicin,« siger Kjeld Møller Pedersen. Han mener, at siden telemedicin betragtes som en reel behandling, skal den vurderes sådan.
Men ifølge Kjeld Møller Pedersen har man fejlagtigt set telemedicin som it-projekter og haft fokus på teknologien, ikke på den sundhedsmæssige effekt og prisen på telemedicin.
Kjeld Møller Pedersen mener, at man burde oprette et Institut for Medicinsk TeknologiVurdering (MTV), som fremadrettet skal vurdere teknologier til sundhedsvæsenet ud fra en såkaldt cost/effect analyse – hvad kan teknologien, og hvad koster den?
»Der er slet ingen tvivl om, at det vil kunne svare sig samfundsøkonomisk at indføre et MTV-råd, der skulle vurdere de enkelte løsninger, udstikke retningslinjer for implementeringen, og som også ville stå for at indsamle erfaringer fra andre lande,« siger Kjeld Møller Pedersen og bakkes op af Kristian Kidholm.
Også Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, efterlyser flere grundige, økonomiske analyser af alt fra medicinsk udstyr til telemedicin.
Når man i mange, mange år her set IT projekter besluttet, udviklet og gå i produktion, så er min erfaring, at man i første omgang kun kan håbe på kvalitetsmæssigt bedre løsninger. Disse kvalitetsløft, skal derfor alene kunne bære projektet og de første års fortsat udvikling og tilpasning.
De økonomiske besparelser opstår typisk først et godt stykke inde i produktionsfasen og ofte først efter en version to eller tre er udrullet.
Det er sket mere end en gang, at jeg har oplevet, at gode og rigtige løsninger på en delproces er blevet foreslået i et udviklingsforløb, afvist udfra manglende tid/penge i planen og erstattet at noget (ubrugeligt), der lige netop kunne opfylde et punkt i (en mangelfuld) udbudsbeskrivelse.
Det gælder også meget klart forslag til telemedicinske tiltag.
Besparelser skal være selvindlysende og store, før de kan indgå i begrundelsen for nyt IT eller - her - telemedicin. Faktisk, hr Finansminister, bør man slet ikke regne med besparelser før man har første version i helt lydefri drift.
Men se hvordan telebranchen har promoveret telemedicin kun for at underbygge egne krav om netudbygning og et hurtigt produktsalg. Men det er ikke noget større problem at få hardware til de syge eller teleforbindelser til hjemmet. Skal man bruge det i dag, så bestil det først i morgen.
Det er nytten i en klart bedre behandling, der helt konkret skal beskrives, værdisættes og holdes op imod de samlede driftsudgifter inkl afskrivninger på udviklingen, til den altid nødvendig fortsatte udvikling og til udgifter til både teknik og mere/mindre medicinsk personale.
Men mange patientgrupper kan opnå næsten 100% samme resultat, med meget simple mere offline løsninger. Har man højt blodtryk, kender de fleste godt grænserne og kan selv og offline kontrollere, at deres blodtryk er OK. De kan så selv tage til lægen eller ringe 112, afhængig af de aktuelle tal.
En enkelt dråbe blod og min kollega kender sit blodsukker og kan straks mekanisk dreje sin 'pen' til den rette dosis insulin.
Her er blot to løsninger, som i første række giver en større sikkerhed og en bedre behandling helt uden hverken personale eller tele-fiduser.
Det vil næppe være vanskeligt - i fremtiden nærmest uundgåeligt - at gemme disse simple målinger på en PC eller Smart-enhed og uploade dem til lægen eller hospitalet, hvis noget slet ikke ser rigtigt ud.
Det betyder imidlertid ikke at man skal undlade at lave forsøg, udtænke og bygge løsninger som prototyper eller lidt større forsøg. Blot man altid med maksimal kynisme lader job-/udgifts-besparelse være øverst på listen over målsætninger.
Mht. nye supersygehuse, så har det altid forekommet mig, at det var skrivebords-junk, når man opfører dem alle næsten samtidigt. Når man bygger dem i beton, der nærmest kalder på dynamit, hvis tankerne omkring disse sygehuse alligevel ikke alle viser sig at holde vand.
Lars :)
"nogle supersygehuse har helt op til 20 procent færre sengepladser end deres forgængere, er sundhedsvæsenet dermed ved at indrette sig efter drømme om store besparelser ved effektiviseringer"
Jamen det gik da fint for Skat ... gjorde det ikke? De sparede mange penge, flere millioner .. og mistede kun ca. 15.000 millioner kroner på eksperimenterne.
Det vil næsten sikkert kræve et jernhelbred at overleve indlæggelse på de nye supersygehuse - men heldigvis er det kun et fåtal af de syge, der kan få plads.
Mange af vore politikere og embedsmandsDJØFer ser ud til at leve i en drømmeverden, hvor de forestiller sig, at hvis man lukker øjnene og ønsker, så går ønskerne i opfyldelse.
At det har vist sig at medføre fiasko på fiasko, påvirker dem ikke ... næste gang vil det lykkes.
Liste over nogle af de kuldsejlede offentlige IT-projekter http://www.b.dk/nationalt/se-listen-kuldse...
Hvorfor er der ikke nogen som bliver stillet til ansvar for alt det møg de laver og de penge de spilder.
Hvor ofte er det ikke set at man stopper mange mange millioner i nybyggeri og ombygning af sygehuse kort før de lukker.
Nu arbejder man så hen mod nogle tåbelige og urentable IT-systemer som kommer til at fungere ad h... til.
Det er nærmest helt uudholdeligt efterhånden.