Sundere brændeovne kræver et teknologisk tigerspring
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sundere brændeovne kræver et teknologisk tigerspring

Vi danskere råder over 842.000 brændeovne, pejse eller masseovne. Kilde:Energistyrelsen og Miljøstyrelsen 2016. Illustration: CLAUS BONNERUP (arkiv)/POLFOTO

Knitrende ild i brændeovnen øger følelsen af hygge rundt om i de danske hjem. Med hyggen følger imidlertid udgifter til at behandle lungesygdomme samt for tidlige dødsfald.

For når det gælder de lokalt skabte sundhedsskadelige partikler, er brændeovne en af de primære udledningskilder bag de fine partikler, som ved indånding sætter sig i lungerne og i blodet, hvor de kan forårsager åndedræts- og kredsløbsproblemer.

På landsplan er de fine partikler PM 2,5 (massen af partikler mindre end 2,5 mikrometer i diameter) ifølge De Økonomiske Vismænd årsag til sundhedsomkostninger i Danmark på omkring 4,1 milliarder kroner.

Men kan vi så ikke med et teknologisk fiks eller forbedringer reducere denne byrde og antallet af for tidlige dødsfald? Næppe.

Det konkluderer en ny videnskabelig rapport, som Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet sammen med Cowi har gennemført for Region Hovedstaden.

»Hvis målet er, at brændefyring skal have partikeludledning på niveau med andre opvarmningsformer er udfordringen enorm, og kræver et teknologisk tigerspring,« lyder det i rapporten, som er forfattet af flere forskere blandt andre Steen Solvang Jensen, ph.d., civilingeniør og seniorforsker fra Nationalt Center for Miljø og Energi DCE under Aarhus Universitet.

Stadig på forsøgsstadiet

At brændeovne og -kedler er en stor lokal kilde til den fine partikelpartikelforurening skyldes blandt andet, at portionsfyrede forbrændingsprocesser gør det svært at ramme det rigtige miks af luft og gasser i forbrændingsprocessen – modsat automatisk fyrede pilleovne og halmfyr.

På eksempelvis kraftværker fanges partiklerne i et elfilter og udstødningen fra dieselbiler renses med partikelfiltre. I bestræbelserne på at sikre væsentligt lavere partikeludledning er rensning af røgen på en tilsvarende effektiv måde i højsædet blandt overvejelserne.

Men, men, men ... der er stadigvæk meget lang vej igen, lyder det i rapporten.

»Røgrensningsteknologi er dog stadigvæk på udviklings- og forsøgsstadiet, og der er endnu ikke effektive og billige teknologier kommercielt til rådighed i Danmark, som kan dokumentere stor reduktion i partikeludledningen.«

Forskerne på DCE har beregnet fordelingen af partikelemissioner fra brændeovne helt ned på et niveau på 1 x 1 kilometer. Emissionerne kombineres med spredningsmodeller og befolkningstæthed, hvorved man kan beregne påvirkningen af borgernes helbred – samt udgifterne til relaterede sygdomme – i forskellige dele af landet. Som kortet viser, vokser sundhedsudgifterne med stigende befolkningstæthed. (Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi) Illustration: MI Grafik

Forkert optænding

Uanset de teknologiske hurdles for at nedbringe brændeovns-emissionerne, så befinder den vigtigste forureningsfaktor sig stadig oftest 30-40 centimeter fra brændestablen og flammernes dansen. Altså brugeren.

Mange brændeovne forurener langt mere, end de burde gøre, på grund af brugerens adfærd. Almindelige fejl er brug af forkert valg af brændsel, dårlig optændingsteknik, dårlig fyringsteknik og fejl ved aftræks- og skorstensforhold.

Læs også: Trods massiv oplysning: Hver anden dansker fyrer stadig forkert op i brændeovnen

»Uhensigtsmæssig fyringsadfærd i høj grad er med til at bestemme middelemissionen, og effekten af fyringsadfærd kan således langt overskygge forskellen mellem moderne ovne og ældre ovne,« skriver forskerne.

Da brugeren er meget vigtig for at reducere emissionerne, foreslår forskerne, at elektronisk og mekanisk styring af luftindtag, som det kendes fra nogle brændeovne, i langt højere grad bliver udbredt i de knitrende hyggespredere.

Danskere i front med ny teknologi

En sådan markedsudvikling har Ingeniøren tidligere beskrevet med udgangspunkt i den østjyske tidligere smedevirksomhed Hwam.

I 1970’erne blev den kastet ind i den fremvoksende brændeovnsbranche, og i 2012 lancerede Hwam verdens første digitalt styrede brændeovn og tog dermed et vigtigt skridt på vejen mod en mere optimal og ren forbrænding.

En teknik som sidenhen er blevet finpudset i samarbejde med Institut for Kemiteknik ved DTU. Et springende punkt har vist sig at være, at ovnen hurtigst muligt når op på 750 grader.

Den temperatur reducerer risikoen for, at gasser eller partikler undslipper brændkammeret.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Hwam har prøvet at stille sig uden for de mest ophedede debatter i den overordnede forureningsdiskussionen, men da Ingeniøren besøgte firmaet i februar, kunne direktør Stefan Hvam ikke dy sig for at komme med et indspark i debatten:

Brændeovne bliver bedre, automatik eller ej, pointerede han over for Ingeniøren.

Læs også: Nu kan du styre brændeovnen fra din smartphone

Stefan Hvam tændte sin pc og pegede på et billede, hvor alle typetests fra Teknologisk Institut siden 2002 er repræsenteret med prikker på en graf. Dengang lå partikeludledningen i gennemsnit på omkring 4,5 g/kg træ. I dag er den nede på under 2.

I en fremskrivning fra 2017 regnede DCE da også med, at den overordnede udledning fra brændeovne vil falde drastisk som resultat af udskiftning til nyere modeller.

Kritikere har på den anden siden bemærket, at typetest-resultaterne kun fortæller halvdelen af historien, og at andre teknologier opvarmer huse både mere effektivt og skånsomt for miljøet.

Læs også: Apps og sensorer skal sikre brændeovnen en fremtid

Brændsovns-firmaets stifter og oprindelige direktør, Vagn Hvam, er også bekymret for, hvad der vil ske, hvis ikke teknologien løser opgaven:

»Jeg tror ikke, at man kan blive ved med at acceptere brændeovne, medmindre vi på den ene eller den anden måde finder en teknisk løsning,« sagde han og udtrykte sin overraskelse over, at ikke flere har fulgt trop fem år efter lanceringen af teknologien.

»Vi står svagere, når vi er alene. Det er stadig hele branchen, det går ud over,« sagde Vagn Hvam.

Opvarmningssystemet er en videreudvikling af masseovnen. Det særligt innovative består i, at røgen køles helt ned, så den kondenserer. Røgen trækkes igennem en røgvasker, hvor alle støvpartikler (aske) opfanges i en slambrønd. Der er ingen skorsten på systemet, men en røgsuger, og der bliver kun udledt ren CO2 og vanddamp. Ovnen vil ikke give anledning til den partikelforurening, der normalt forbindes med brændeovne og lignende.
http://www.restaurantmoment.dk/huset-og-ha...
https://de-film.com/v-steen-møllers-ovn-m...

Kunne Ingeniøren ikke udsende en god og kritisk journalist?

  • 13
  • 0