Antibiotika som vækstfremmer i husdyrproduktionen har været forbudt i Danmark i næste 20 år, og resten af EU fulgte efter for ti år siden. Desuden har store virksomheder i USA bebudet, at de hopper med på trenden.
Vil man producere sundere og større kyllinger, svin og kvæg, skal det derfor ske på andre måder, fastslår de store danske biotekvirksomheder Novozymes og Chr. Hansen, som de senere år har øget produktionen af probiotika til landbruget.
»Der ligger et pres på landbruget for at reducere antibiotikaforbruget som vækstfremmer, og trenden er senest kommet meget stærkt til USA. Derfor er der kommet en stigende fokus på at bruge probiotika som et muligt alternativ,« fortæller Steffen Ernst, forretningsudviklingschef i Novozymes.
Læs også: Landbruget skærper kontrollen med zinkforbruget i svinestaldene
Tal fra Novozymes anslår, at det nuværende marked på 1,5-2,2 mia. kroner vil vokse med 8-10 procent om året et godt stykke frem i tiden, og den forudsigelse har fået virksomheden til at skrue op for produktudviklingen og salgskanalerne på dette felt.
Probiotika er sunde bakterier, som, når de tilføres tarmen, kan hjælpe immunforsvaret med at bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier. De hjælper også med at fordøje og optage næring fra maden, og begge effekter er stærkt ønskelige i landbruget.
Novozymes har allerede produceret enzymer til dyrefoder i mere end 15 år – et område, som kun bliver mere og mere attraktivt på grund af stigende global efterspørgsel på kød, som begrænses af mangel på ny landbrugsjord til foderafgrøde.
Forskernes seneste års fokus på tarmfloraens betydning for sundheden, og læger, politikere og forbrugeres fokus på at skære ned på antibiotika har fået virksomheden til at satse endnu mere på probiotika.
Læs også: Sunde bakteriers kamp mod onde skal stoppe antibiotikaresistens
Første produkt på markedet
I maj 2015 begyndte dette med et partnerskab med den franske kemivirksomhed Adisseo, som har speciale i at sælge tilsætningsstoffer i form af aminosyrer og vitaminer til foderindustrien.
I januar 2016 lancerede de sammen deres første probiotika-produkt, Alterion, som ved hjælp af en jordbakterie stimulerer kyllingers tarme på en måde, så de får mere næring ud af foderet. Kyllingerne skal have Alterion-bakterien i foderet gennem hele opvæksten.
Kort før lanceringen af Alterion opkøbte Novozymes den amerikanske virksomhed Pacific Vet Group-USA. Pacific Vet udvikler primært mælkesyrebakterier til fjerkræs drikkevand, som skal gøre kyllingerne mere modstandsdygtige over for at tiltrække og videreføre f.eks. Salmonella.
Læs også: Fødevareeksperter: Regeringens MRSA-plan er for uambitiøs
I Ingeniørens serie af megatendenser følger vi i disse måneder 'dine gode bakterier' – din såkaldte mikrobiota, som hjælper dig med at tygge maden og træne immunforsvaret, og som forskerne håber, kan udnyttes i kampen mod sygdomme.Dine gode bakterier
Følg med her.
Ifølge Steffen Ernst er dette kun begyndelsen, for med 60.000 mikroorganismer i stammebanken, kunne der meget vel være andre bakterier, der kunne blive til spændende produkter til landbruget.
Samtidig er der andre udfordringer at tage fat på, for en af de kendte mælkesyrebakteriestammer Lactobacillus er p.t. svær at bruge, fordi dyrefoder skal varmebehandles pga. frygt for bl.a. Salmonella. Og det kan mælkesyrebakterier ikke tåle.
»Bacillus kan derimod tåle den dampbehandling, som foderet udsættes for, så den bruger vi rigtig meget, bl.a. i Alterion. Men der er rigtig mange forskellige stammer inden for Bacillus-familien, så vi forventer også at kunne finde andre stammer med helt andre effekter på dyrene,« siger Steffen Ernst.
Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen er ligeledes en virksomhed med mange bakteriestammer i huset, og har forstærket satsningen på probiotika, ikke blot til mennesker, men også til dyr.
Læs også: Chr. Hansen i ny satsning: Vil producere anaerobe tarmbakterier til lægemidler
Marked i stærk vækst
Gennem 25 år har Chr. Hansen haft en probiotikaprodukt til grise, men de seneste år er det blevet besluttet, at probiotika skal have mere fokus. Kort efter nytår annoncerede virksomheden, at den havde opkøbt amerikanske Nutrition Physiology Company for den nette sum af 1,3 mia. kr.,
Her handler det i første omgang om kødkvæg, men Chr. Hansen er også meget interesseret i det store marked ude i verden for kyllinger, malkekøer og grise, som skal styres uden om den resistens-problematiske penicillin og over mod et bedre immunforsvar og bedre vækst uden at kompromittere menneskenes sundhed.
Vice president for dyresundhed Jan Kuhlmann nævner, at husdyrprobiotikaen udgør en mindre del af Chr. Hansens samlede omsætning, men at markedspotentialet er stort, da landbruget ikke har haft lange traditioner for at bruge probiotika til dyr. Lactobacillus: Stavformede grampositive mælkesyrebakterier, som findes I bl.a. yoghurt-produkter. Producerer mælkesyre ved fermentering af glukose og laktose og formodes at have en gavnlig effekt på tarmen, fordi den snupper pladsen for næsen af sygdomsfremkaldende bakterier. Bacillus subtilis: Enzymproducerende bakterie, som producerer specifikke enzymer, alt efter hvilket miljø de opholder sig i. Man bruger denne bakterie til at øge optagelsen af energi fra foder i tarmen. Bacillus licheniformis: Jordbakterie, som vokser optimalt ved ca. 30 grader C, men også kan klare høje temperaturer. Denne bakterie bruges fortrinsvis til at hæmme kritiske patogener som eksempelvis clostridier og e. coli. Kilder: Den Store Danske, Wikipedia og Jan Kuhlmann.Om bakteriestammerne:
Læs også: Opsigtsvækkende dansk forskning: Disse to bakterier kan give type 2 diabetes
»Markedet vokser omkring 6-8 procent om året, efter der er indtrådt forbud mod antibiotiske vækstfremmere,« siger Jan Kuhlmann.
»Selv om USA ikke har lavet forbud endnu, er store amerikanske virksomheder som Walmart og McDonald’s gået forud og har annonceret, at de stopper brugen af antibiotika som vækstfremmere. Vi har derfor også stor fokus på USA, bl.a. fordi det synes nemmere og hurtigere at få produkterne godkendt der end i EU,« siger han og understreger, at der i USA også er en større interesse for at lave afprøvningsforsøg med probiotika i dyr.
Generelt set er det ikke lovligt at komme med anprisninger på probiotika, når de ikke er godkendte som lægemiddel, men Jan Kuhlmann nævner, at mange gentagne forskningsforsøg har vist, at dyrenes vækst øges med 3-5 procent, og at dødeligheden blandt smågrise med fravænningsdiarré mindskes.
Læs også: Arla vil udvikle probiotika til ældre og syge
Eksperimentere med planter
»Regner man på det, er det jo rigtig mange og også en væsentlig forøgelse af den samlede produktion,« siger han.
Ligesom Novozymes screener Chr. Hansen på livet løs i virksomhedens store bakteriestamme-bank for at finde nye bakteriestammer med specielle egenskaber. Lige nu er det imidlertid primært arterne bacillus subtilis og bacillus licheniformis, der indgår i fodertilsætninger.
»Vi har nogle ganske interessante nye stammer i pipelinen, men dem kan jeg først fortælle om senere,« lyder det fra Jan Kuhlmann.
Chr. Hansen eksperimenterer desuden med blandingsprodukter af både pro- og præbiotika, dvs. foder, hvor man anvender levende bakterier og kombinationer af forskellige ekstrakter fra eksempelvis planteriget. Hypotesen er, at de rigtige kombinationer vil styrke væksten af de gode bakterier i tarmen.
»Man kan bruge eksempelvis planter med højt olieindhold, tang eller krydderurter, og det samarbejder vi med en leverandør om snart at få på markedet. Men normalt skal vi regne med, at der går to-tre år, fra vi finder en ny stamme, til vi kan have et produkt på markedet,« understreger Jan Kuhlmann.
