Sunde bakteriers kamp mod onde skal stoppe antibiotikaresistens

Den danske ingrediensvirksomhed Chr. Hansen har identificeret og markedsfører i det meste af verden sunde bakterier, der iblandes foder til grise og kyllinger.

Bakterierne holder grisene sunde og raske og kan dermed begrænse landbrugets antibiotikaforbrug, mener virksomheden, som i øjeblikket arbejder på at dokumentere den direkte sammenhæng mellem brugen af såkaldte probiotika og et faldende forbrug af antibiotika.

De gode bakterier - såkaldte probiotika - blander sig med de bakterier, der i forvejen lever i tarmen - tarmfloraen. Her styrker de immunforsvaret og fordøjelsen samtidig med, at de udkonkurrerer sygdomsfremkaldende bakterier ved at tage pladsen fra dem.

Chr. Hansen har endnu ikke dokumentation for en direkte forbindelse mellem brugen af probiotika og antibiotika, men flere landmænd vurderer, at deres antibiotikaforbrug falder, når de giver grisene probiotika. (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia

Dermed bliver dyrene mindre syge. Ifølge Chr. Hansen er det for eksempel dokumenteret, at der er et signifikant fald på tre procentpoint i dødeligheden blandt pattegrise, hvis de får probiotika. For dansk svineproduktion alene ville det årligt betyde ca. 1.000.000 færre døde pattegrise.

»Faldet i dødeligheden er et udtryk for, at grisene har det bedre - også dem, der ikke dør,« siger Inge Knap, der er Director of Scientific affairs i Chr. Hansens afdeling for Animal Health & Nutrition.

Vil dokumentere fald i antibiotika

Logikken taler for, at antibiotikaforbruget falder, når grisene bliver mindre syge. Chr. Hansen har dog endnu ikke dokumentation for en direkte forbindelse mellem brugen af probiotika og antibiotika, men flere landmænd vurderer, at deres antibiotikaforbrug falder, når de giver grisene probiotika. Og Chr. Hansen samarbejder nu med flere landmænd for at få håndfast dokumentation for, at brugen af antibiotika rent faktisk falder, når de bruger probiotika.

»Vi arbejder på at få dokumentation for det, men det er meget svært, for der er mange variable - lige fra årstidernes udsving til tilfældige sygdomsudbrud. Og produktionstiden for grise er så lang, at det nok vil tage to år, før vi har data nok til at kunne dokumentere en effekt på antibiotikaforbruget hos svin,« siger Stig D. Petersen, der er Business Manager for svin ved Chr. Hansens afdeling for Animal Health & Nutrition.

Færre resistente bakterier i kyllinger

Men i kyllingeproduktionen er der ingen tvivl om, at probiotika fra Chr. Hansen har en stor effekt.

»I USA ved vi, at probiotika kan nedsætte brugen af antibiotika med signifikante mængder, og kyllingerne vokser bedre med probiotika end ved brug af antibiotiske vækstfremmere. Det er der allerede dokumentation for, da kyllingers livscyklus er meget kortere end svins. Vi har derfor hurtigere kunnet generere forsøgsdata,« siger Inge Knap.

I USA kan de ligefrem også se en effekt på de antibiotikaresistente bakterier.

»Antibiotikaresistens er en udfordring, så vi har også set på, om resistenstrykket falder, når der bruges probiotika, og det har vi nogle indikationer på, at det gør,« fortsætter hun.

Opformeringen af antibiotikaresistente bakterier begrænses, når de udkonkurreres af de probiotiske bakterier. Det skyldes, at de antibiotikaresistente bakterier ikke længere har en stor fordel i forhold til andre bakterier, når der ikke er antibiotika i foderet. Derfor bliver der færre af dem.

Der anses for at være en klar sammenhæng mellem, at jo mere antibiotika, der bruges i landbruget, des større risiko for udvikling af resistens over for antibiotika er der blandt bakterier. Herunder bakterier, som kan være sygdomsfremkaldende hos mennesker.

Landbruget i Danmark møder derfor stor kritik for sit antibiotikaforbrug, som der via flere initiativer fra myndighedernes side arbejdes på at nedsætte. Og probiotika kunne altså være en vej frem.

Gevinst i kroner og øre

I USA er brugen af probiotika i landbruget udbredt, og i Tyskland får 35 pct. af smågrisene Chr. Hansens probiotika. I Danmark er anvendelsen stigende, men dog stadig mindre end i Tyskland.

»Danske landmænd er meget fokuserede på bundlinjen, så hvis vi skal have dem til at fodre dyrene med probiotika, skal vi kunne vise, at der er en økonomisk gevinst ved det, og at det ikke bare giver gladere grise,« siger Stig D. Petersen.

Probiotikaen har også den gevinst, at den ved at give bedre fordøjelse også øger dyrenes optagelse af næringsstoffer fra foderet.

»Studier, hvor grupper af kyllinger og smågrise, der får og ikke får probiotika, sammenlignes, indikerer, at foderudnyttelsen stiger med op mod fem procent. Det har stor økonomisk betydning,« siger Inge Knap.

Chr. Hansens probiotika til grise består af en blanding af to bacillusstammer. Bakterierne udgør kun 400 gram pr. ton foder, og selvom det kan lyde mærkeligt at fodre dyrene med bakterier, er det ikke anderledes, end at vi mennesker spiser mælkesyrebakterier i vores A38 eller i pilleform, når vi er på ferie i Østen.

DTU arbejder med osterester

DTU Veterinærinstituttet har netop fået en bevilling til et lignende projekt, hvor de vil undersøge, om man kan forebygge den diarre, som pattegrise typisk lider af de første uger af deres liv, ved at give dem restprodukter fra osteproduktionen tilsat probiotiske bakterier.

Dermed er håbet, at man kan nedbringe den antibiotikabehandling, de ellers får, skriver FoodCulture.

DTU-forskerne vil give svinene fermenteret valle - permeat - som er et restprodukt fra osteproduktionen, for når man har fjernet det meste af valleproteinet, får man laktose, som har vist sig at være godt for tarmen. Derefter tilsætter de probiotiske bakterier, der vil fermentere permeaten.

Blandingen skal soen have som et slags jogurt-shot en uge før og en uge efter, den farer, så pattegrisene vil optage effekten af probiotikaet gennem soens mælk og fæces.

Mindsker iltsvind

Probiotikaen forbedrer også foderudnyttelsen hos dyrene ved at øge overfladen af tarmens inderside ved at gøre slimhindefolderne større, så der kan optages flere næringsstoffer.

Dermed mindskes den mængde af næringsstoffer, der ryger direkte gennem dyrene og dermed mindskes udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet og det følgende iltsvind.

Højteknologifonden har også netop bevilget 7,8 mio. kr. til et tre-årigt forskningsprojekt ledet af Chr. Hansen samarbejde med Aarhus Universitet, hvor forskerne vil udnytte specielt udviklede bakteriestammer af typen Bacillus subtilis, der kan producere livsvigtige aminosyrer i grisens tarm.

Det skulle medføre, at proteinindholdet og dermed kvælstofindholdet kan reduceres i svinefoder. Grisefoder indeholder nemlig i dag ofte store mængder protein for at sikre, at grisene får de livsnødvendige aminosyrer.

Grisene kan ikke udnytte alt det tilførte kvælstof, så ved at sænke mængden af protein i foderet kan man nedsætte udvaskningen af kvælstof til miljøet med over ti procent årligt, ifølge Chr. Hansen. Det svarer til kvælstofudledningen fra to millioner slagtesvin.

Dokumentation

Læs mere hos Chr. Hansen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Homøopati på smågrise

Nedenstående er baseret på artiklen: Camerlink et al. 2010. Homeopathy as replacement to antibiotics in the case of Escherichia coli diarrhoea in neonatal piglets. Homeopahty 99: 57-62

Der har gennem årene været en tendens til et stort forbrug af antibiotika i produktionsdyr i land¬bru-get for at minimere risikoen for tab pga. dødelighed hos smågrise. Dette store forbrug af antibiotika har som bekendt medført resistente bakteriestammer og for at forebygge yderligere resistente stam-mer har man sat restriktioner på antibiotikaforbruget. I de økologiske besætninger har man anvendt kom¬plementær eller alternativ medicin, hvor homøopati er det mest anvendte, da det ikke her er til-ladt at anvende antibiotika.

Nærværende artikel omhandler forsøg lavet med smågrise i en produktion. Forsøget tager ud¬gangs-punkt i det faktum, at der ofte er problemer med Echerichia coli bakterier hos nyfødte smågrise med di¬arre til følge.

Man inddelte produktionssøerne i to grupper med 26 søer i hver. Én gruppe der fik homøopatisk me¬-dicin i potens C30 (Coli 30K) og én gruppe der fik placebo. Både Coli 30K og placebo blev ad¬mi-nistreret o¬ralt og blev givet 2 gange ugentlig i den sidste måned inden søerne skulle fare. Grup¬pen der fik Coli 30K fik 265 smågrise og placebogruppen fik 260 smågrise.

Resultatet af forsøget viste en signifikant forskel på antallet af smågrise med diarre i de to grup¬per. I gruppen hvor søerne fik placebo op til faringen fik 63 smågrise diarre – svarende til 23,8 %. Hos grup¬pen der fik Coli 30K var der kun 10 grise, der fik diarre, svarende til 3,8 %.

I forsøget sås også en tendens til, at smågrisene fra Coli 30K gruppen fik senere diarre end små¬gri¬se-ne fra placebogruppen. Således var der ingen smågrise fra Coli 30 K gruppen, der fik diarre det før-ste døgn sammenlignet med at 17 grise (27,0 %) fra placebogruppen.

Der sås også en tendens til, at den gennemsnitlige varighed af diarreen var kortere i den gruppe, hvor sø¬erne havde fået Coli 30K.

I placebogruppen var der 16 ud af 26 kuld, der fik diarre, mod 7 ud af 24 kuld i Coli 30K gruppen. Det vides, at smågrise smitter hinanden, når de får diarre. Men forsøget viser en tydelig tendens til at små¬grisene i Coli 30K gruppen var bedre beskyttede end smågrisene i placebogruppen. Generelt smit¬tede smågrisene i Coli 30K gruppen ikke hinanden, hvorimod smitten hurtigt spredte sig i pla¬ce-bogruppen.

Den - før forsøgets start – meget skeptiske landmand blev så begejstret for resultatet af un¬der¬sø¬gel-sen, at han nu bruger Coli 30K i sin besætning og siden han er startet på det, har han stort set ikke haft problemer med E. coli diarre.

Konklusion Der synes ikke at herske nogen tvivl om, at Coli 30K reducerer forekomsten af diarre i smågrise be-ty¬deligt.

  • 0
  • 0

»Faldet i dødeligheden er et udtryk for, at grisene har det bedre – også dem, der ikke dør,« Det var da rart at vide... Det svarer vel til at spise Yoghurt, og i øvrigt huske sine 7 pund skidt om året.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten