Sukkersilo jævnet med jorden efter lille forsinkelse

31. januar 2012 kl. 14:224
Sukkersilo jævnet med jorden efter lille forsinkelse
Illustration: Preben Hockerup A/S.
Den anden af to sukkersiloer ved Assens er nu jævnet med jorden, men i en nervepirrende halv time så det ud til, at siloen ville blive lige så genstridig som den første silo, der ikke ville vælte i december.
Artiklen er ældre end 30 dage

Alle omkring Assens åndede lettet op, da sukkersilo nr. 2 væltede som planlagt efter en sprængning.

Og alle havde i frisk erindring, hvordan de to sukkersiloer i december blev landskendte, da den ene af dem ikke ville vælte, og beboere i området måtte flytte på hotel, indtil sprængningsfolkene fra CMP Nedrivning endelig fik bugt med siloen.

Den anden silo, der skulle sprænges i dag, tirsdag, viste sig at være knap så genstridig. Dog gik der ifølge TV 2/Fyn kun ekstra 40 minutter, før sprængningen lykkedes, og siloen faldt til jorden.

Den regionale TV 2-station havde en reporter på stedet, som kunne fortælle, at folk fra CMP Nedrivning var en tur inde i siloen efter det fastsatte sprængningstidspunkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har ikke været muligt for Ingeniøren at få kontakt til CMP's mandskab på stedet.

Cirkler er svære at vælte

Sprængningen af den første silo blev kompliceret af, at siloen var rund.

Dengang var sprængningsekspert Erik Lauritzen fra Niras ude at se på siloen. Han vil ikke forholde sig til forsinkelsen i dagens sprængning, men fortæller, at der sidste gang var problemer med de 'hængsler', der skal sikre, at siloen vælter.

»Siloerne er opbygget af efterspændt beton, der er armeret med stål. I sådan en cylindrisk silo er hængslerne et meget svært punkt. Sidst skete der det, at de blev sprængt udad, og det betød, at siloen satte sig i stedet for at vælte,« forklarer Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan se mere om, hvordan den første silo blev sprunget her:

Læs også: Sprængningsfirmaet: Sådan får vi væltet siloen i Assens

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
7. februar 2012 kl. 13:23

Siloerne på islandsbrygge er så vidt jeg huske mere end dobbelt så dyre som standardbyggeri pr. kvadratmeter så nej, det er ikke spild af ressourcer.

3
6. februar 2012 kl. 16:58

Selv da kunne det tænkes, at man ønskede at udnytte mere af grundarealet og/eller bygge højrere => større totalt rumfang af bygningen end de oprindelige siloer.

2
1. februar 2012 kl. 12:00

Forudsat man har brug for et højhus på det sted...

1
1. februar 2012 kl. 11:55

Siloerne kunne have dannet rygrad i et højhus - set med succes andre steder !