Succesfuld flydende vindmølle skal til Japan

Med en produktion af strøm, der er dobbelt så stor som forventet, har den første flydende havvindmølle i fuldskala, norske Hywind, været en succes. Derfor søger Statoil nu mod Japan for at kommercialisere havvindmøllen. Det skriver Teknisk Ukeblad.

Den første Hywind blev sat i havet mellem Utsira og Karmøy i Norge i foråret 2009. Testresultaterne var fra starten af gode, og nu viser resultaterne fra 2010 at havvindmøllen producerede 7,3 Gwh strøm, hvilket er mere end dobbelt så meget som de forventede 3,5 Gwh.

Derudover har testurbinen modstået bølger på op mod 11 meter uden at konstruktionen er blevet påvirket i nogen særlig grad.

Derfor håber Statoil på at kommercialisere Hywind, og første satsning bliver højst sandsynlig Japan. Ifølge informationschef i Statoil, Morten Eek har Japan netop de rette forhold til at få gavn af Hywind. De har blandt andet havdybden til havvindmøllen, som skal sættes ud på mellem 120 og 700 meters dybde.

Morten Eek påpeger dog, at en mulig satsning ligger lidt ude i fremtiden, men tror på at Hywind vil kunne konkurrere med turbiner, der sidder fast på havbunden, allerede i udgangen af dette årti.

»Vi har formået at bevise, at vi har kvalificeret flydende havvindteknologi. Vi ser Hywind som en teknologisk succes. Vi er kommet så langt, at vi tror, det kan lykkedes at nedsætte omkostningerne væsentligt,« siger han til Teknisk Ukeblad.

Hywind, der står udenfor Karmøy, har kostet 400 millioner norske kroner, men den fremtidige pris vil blive en del lavere.

»Karmøy var et forskningsprojekt. Denne gang skal vi ikke udvikle en ny teknologi, men videreudvikle konceptet. I den næste fase forventer vi derfor betydeligt lavere omkostninger, uden at jeg kan sige præcis, hvad det kommer til at koste,« siger Moten Eek.

Statoil har også planer om at teste Hywind via to nye testparker med tre til fem turbiner i den nærmeste fremtid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

TU.no skriver ganske vist at forventningen var 3,5 GWh/år, men regeringen forventede 9 GWh/år ved indvielsen i 2009: http://www.regjeringen.no/en/dep/oed/whats... (nederst)

Statoil siger ganske klart at Hywind er en teknisk test, og at der går nogle år før prisen kan reduceres, og at det fortsat vil være en udfordring at gøre konceptet til økonomisk konkurrencedygtigt.

Der er også nogle andre nordmænd der er igang med flydende møller : http://www.tu.no/energi/article243379.ece

  • 0
  • 0

Om møllen kan klare en tsunami? - formentlig uden nogen som helst problemer. Møllen skal flyde på dybt vand - hvor tsunamibølgen ikke er ret høj. Så - tsunami er næppe problemet. Men en god stillehavsorkan vil være mere relevant at få testet.

  • 2
  • 0

Det var da i tide, man kunne fortage sig noget på meget dybt vand. Det er kun under havoverfladen der i givet fald bliver nogen problemer. Alt det andet har man styring på.

Jens Lindhard

  • 0
  • 0

Er der nogen der kender priser og effekt for nogle af de mere moderne atomkraftværker?! En hurtig googling viser priser i omegnen 85 mia. for to reaktorer, der vel ikke producerer mere end i omegenen 1-2GW og altså ~7TWH/år. Ligger man de anselige udgifter til affaldsopbevaring til er det vel i virkeligheden ikke et helt tosset projekt? Det er klart, at det afhænger stærkt af levetid og selvfølgelig ikke vil konkurere med landmøller...

  • 0
  • 0

Fra artiklen:

One thing is clear: with more than 70% of global offshore wind resource in deep water, floating foundations are the long-term future for the offshore wind industry.

Det er noget af en journalistisk påstand! Hvis jeg har tre hundrede kubikmeter træ i min have og syv hundrede ved fritidshuset i Nordsverige, mon så den fremtidige forsyning til in brændeovn hentes fra min have eller fra Sverige?

  • 0
  • 0

Det er noget af en journalistisk påstand!

Det er såmænd fornuftigt nok - for Bossler mener dybder på omkring 100m nær land, ikke de 4km som det meste af havet har. Det kunne hun godt lige have uddybet. Hvis hun mente det rigtige dybhav, ville tallet være meget større end 70%. Men for vindmøller betegnes 100m som dybvand fordi det er så svært og dyrt, som Oles første link viser.

  • 0
  • 0

Da Japan, Norge og nok andre lande, kan forventes at ville udvikle dette område meget, kunne en ide være at DK bruger rammerne for de kystnære havvindmøller til udvikling og demo, af måske 5-10 modeller af flydende vindmøller, således DK kommer med på udviklings vognen.

Vores maritime og vindmølle styrker burde kunne danne basis for at området bliver et stort innovations område for DK.

F.eks. inden for:

At vi har fiske opdræt i havbrug, det kunne måske i fremtiden, blive kombineret ind i den flydende bærende del af denne type vindmøller.... nævnt som en innovations ide..

At vi udvikler på bølge energi , det kunne måske i fremtiden, blive kombineret ind i den flydende bærende del af denne type vindmøller....

At vi dyrker muslinger på "snor", det kunne måske i frem.....

At vi evt flytter vindmøllerne efter årstidsbehov for energi, det kunne måske i frem ....

At vi designer møllerne således de kan "stables/skubbes sammen" vil kunne medføre at de hurtigt kan flyttes langt, det kunne måske i frem....

Generelt synes jeg vi mangler lidt innovation inden for dette område. Vi behøves ikke starte med de rigtigt store møller, men måske med nogen på "husstands vindmølle" størrelse, for at lære og teste og innovere.....

Hvor findes der penge til en sådanne udvikling ??? kan det ikke blive en ny industri udvikling til eksport ???

Ingeniørens artikel er som bekendt fra 2011, hvorfor har der ikke været 10-20 artikler om dette udviklingsområde ?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten