Succes for passivhuse i Vejle: Holder på varmen - men indeklimaet halter

Det er faktisk muligt at bygge lavenergihuse, der ikke bruger mere energi, end de er beregnet til. Det viser den endelige evaluering af otte passivhuse, der blev bygget i Skibet ved Vejle i 2008.

»Det er så fedt at kunne konkludere, at de faktisk virkede. Der har været så mange dårlige historier om lavenergibyggerier, der brugte dobbelt så meget energi som beregnet,« siger Tine Steen Larsen fra Center for byggeri & business, UCN.

Problemplaget succes

I sin tidligere ansættelse hos Aalborg Universitets Strategisk forskningscenter for energineutralt byggeri har hun gennemmålt de såkaldte Komforthuse i tre år.

Komforthusprojektet, som isoleringsproducenten Isover satte i gang i 2007, gik ud på, at ti forskellige hold af arkitekter, ingeniører, byggematerialeproducenter og entreprenører skulle bygge ti forskellige passivhuse.

Samtidig skulle forskere fra Aalborg Universitet følge projektet, lige fra de første streger blev slået til, husene havde været beboet i et par år. Økonomiske og tekniske problemer blandt nogle af deltagerne betød, at to af husene ikke kunne opføres som passivhuse i forbindelse med måleprojektet, men forskerne har målt på energiforbrug og indeklima i otte af husene, både før og efter beboerne flyttede ind.

Nu viser den endelige rapport om udviklingsprojektet, at man trods store problemer undervejs faktisk fik bygget huse, der for de flestes vedkommende kan klare de skrappe passivhuskrav. Krav, der energirammemæssigt svarer til de krav, der kommer til at gælde for alle nye boliger i Danmark i 2020.

Rapporten viser, at når man korrigerer for de faktiske vejrforhold - de meget kolde vintre og det faktum, at beboerne alle skruede højere op for varmen, end beregningsprogrammerne forudsatte - så klarede de fleste huse sig godt:

Seks ud af de otte huse overholder passivhuskravet til rumvarme, og seks ud af de otte huse overholder passivhuskravet til primær energi.

Til gengæld har to huse haft gevaldige problemer med energiforbruget og tre andre utilstrækkelig opvarmning - i en sådan grad, at man på et tidspunkt måtte sætte elradiatorer op for at sikre beboerne mod kulden.

Fem af otte huse er for varme

Desuden kniber det - som Ingeniøren tidligere har beskrevet - med indeklimaet:

Fem ud af de otte huse har således problemer med overtemperaturer i mere end ti procent af tiden.

»Tre huse fungerede rigtig fint, men der var problemer i de andre. Det skyldes især manglende solafskærmning, men også at man ikke har sikret, at det er muligt at bruge naturlig ventilation om natten og i de dagtimer, hvor huset står tomt,« siger Tine Steen Larsen.

Beton og tegl udløser ond cirkel

Mange lavenergibyggerier udstyres med en kerne af tunge materialer som beton eller tegl, fordi den tunge konstruktion kan lagre varme. Det betyder både, at temperaturudsving hen over dagen minimeres, og at energibehovet til opvarming reduceres, fordi de tunge mure frigiver varmen om aftenen, når udetemperaturen falder. Men om sommeren giver murene problemer.

»Man har især tænkt termisk masse ind i forhold til vintersituationen, men husene opvarmes kun fra november til marts. Om sommeren er massen et problem, fordi varmen ophobes i muren. Husene er ikke designet til at have naturlig ventilation om natten, og folk tør ikke sove med havedøre eller vinduer åbne, så det bliver en ond cirkel, hvor der bare bliver varmere og varmere dag for dag,« forklarer hun.

Forskerne har beregnet, at det kræver fire til otte luftskifter i timen at ventilere varmen væk fra den termiske masse. Et normalt hus kan oftest nøjes med to luftskifter i timen om sommeren.

Sørg for ventilation og større vinduer

Af samme grund er det ifølge Tine Steen Larsen vigtigt, at arkitekter og ingeniører begynder at indbygge muligheden for naturlig ventilation i de kommende års lavenergibyggerier, især fordi Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 begge strammer kravene til både energiforbrug og indeklima.

»Vi har sammenlignet indeklimaet i husene med de krav, der kommer til at gælde i 2020, og der er kun to huse, der til fulde overholder overtemperaturkravene. Så sådan noget som solafskærming og naturlig ventilation skal tænkes ind fra starten,« siger hun.

Et andet råd fra forskerne til byggebranchen og det politiske system er, at dagslyskravene i bygningsreglementet bør strammes.

For at undgå, at ingeniørerne gør vinduer især i den nordvendte side af husene mindre, når de skal have energirammeberegningerne til at gå op, er der i Bygningsklasse 2020 indført et krav om, at der for hver kvadratmeter gulvareal skal være 15 procent vinduesareal.

Men erfaringerne fra komforthusene tyder på, at man med fordel kan sætte kravet op til 20 procent eller alternativt indføre en dagslysfaktor ved rummets bagvæg på 2 procent for at sikre velbelyste rum. Bedre udnyttelse af dagslyset vil nemlig betyde lavere energiforbrug til elektrisk belysning.

Dokumentation

Læs rapporten om komforthusene
Se mere på Komforthusenes hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har bogen om komforthusene og har læst den med interesse + et par andre af komforthus hæfterne fra Isover. Jeg har også fulgt debatten om tunge konstruktioner som varmebuffer med interesse, fordi jeg i starten ikke rigtigt troede på det - og det ser ud til at det er et problem at de tunge vægge afgiver varmen igen for langsomt. Nu står der i artiklen ikke noget om, hvorvidt de to huse der til fulde klarede testen, har tunge vægge til varmebuffer. Spørgsmålet er om man skal finde et materiale, der ligger midt i mellem træ og beton, som varmebuffer - altså som afgiver varmen igen hurtigere end beton, men ikke så hurtigt som træ. Skal man kigge på en tung massiv træ konstruktion (altså noget tungt træ), er bambus bedre - eller skal vi over i ubrændte lersten, gips eller noget helt andet.

  • 0
  • 0

Større udhæng mod syd der netop skygger for både vinduer og de tunge væge om sommeren og lader sig opvarme om vinteren, grundet den lavt liggende vinter sol. Det bør kunne afhjælpe problematikken i vis grad. Jeg bor selv i et hus der er køligt om sommeren og lunt om vinteren. Jeg har store energi vinduer mod nord som også gør at man ikke skal trække for med gardiner og persienner så snart solen viser sig. Mht lun vinter er det ikke fra solen men de 400 mm isolering på loftet der gør forskellen. Jeg savner en sammenligning med Hollandske og Tyske lavenergihuse. Mange lande med samme klima har stor erfaring med lavenergibyggeri. Det er slet ikke sikkert vi skal opfinde eller afprøve noget som helst men istedet blot kopi/paste.

  • 0
  • 0

Jeg ser med glæde på de resultater i får, selvfølgelig kan noget være bedre - sådan er det altid. Når for eksempel Kenneth Pilheden foreslår at man skeler til international sammenligning, kunne man så ikke gå et skridt videre og lave et internationalt samarbejde, sådan bare om at udveksle data, erfaringer og sådan noget.

  • 0
  • 0

. Spørgsmålet er om man skal finde et materiale, der ligger midt i mellem træ og beton, som varmebuffer - altså som afgiver varmen igen hurtigere end beton, men ikke så hurtigt som træ. .

Faktisk er det lige omvendt. De tunge vægge afgiver varmen hurtigere end træ, fordi træet isolerer bedre.

Det kan man nemt slå op i en tabel med varmeledningsevner.

  • 0
  • 0

[quote]. Spørgsmålet er om man skal finde et materiale, der ligger midt i mellem træ og beton, som varmebuffer - altså som afgiver varmen igen hurtigere end beton, men ikke så hurtigt som træ. .

Faktisk er det lige omvendt. De tunge vægge afgiver varmen hurtigere end træ, fordi træet isolerer bedre.

Det kan man nemt slå op i en tabel med varmeledningsevner.[/quote]

Hov vent lidt, jeg synes jeg husker fra debatten om varmebuffer (husker ikke hvilken debat) - at betonen var passende god som varmebuffer fordi den optager og afgiver varmen så langsomt at det passer med døgnrytmen - mens træ ikke holder så godt på varmen, pga. den lavere massefylde - selvom varmeledningsevnen er højere. Derfor afgiver træet den oplagrede varme hurtigere end beton. Men måske har jeg misforstået det. Prøver stadig at forstå det med varmebuffer, fordi det er interessant.

  • 0
  • 0

[quote][quote]. Spørgsmålet er om man skal finde et materiale, der ligger midt i mellem træ og beton, som varmebuffer - altså som afgiver varmen igen hurtigere end beton, men ikke så hurtigt som træ. .

Faktisk er det lige omvendt. De tunge vægge afgiver varmen hurtigere end træ, fordi træet isolerer bedre.

Det kan man nemt slå op i en tabel med varmeledningsevner.[/quote]

Hov vent lidt, jeg synes jeg husker fra debatten om varmebuffer (husker ikke hvilken debat) - at betonen var passende god som varmebuffer fordi den optager og afgiver varmen så langsomt at det passer med døgnrytmen - mens træ ikke holder så godt på varmen, pga. den lavere massefylde - selvom varmeledningsevnen er højere. Derfor afgiver træet den oplagrede varme hurtigere end beton. Men måske har jeg misforstået det. Prøver stadig at forstå det med varmebuffer, fordi det er interessant.[/quote]

Ja, du har misforstået det.

Betonen afgiver varmen så tilpas HURTIGT, at det passer med døgnrytmen, så du kan flytte varme fra dag til nat.

Træet optager og afgiver varme meget langsommere, da varmeledningsevnen for træ kun er mellem 10 og 20 % af betons varmeledningsevne.

Du kan ikke gemme ret meget varme i træ om dagen og ikke afkøle det særlig effektivt om natten. Derfor vil træet eftrhånden indstille sig på en gennemsnitstemperatur uden hverken at køle eller opvarme ret meget.

De to materialer kan derimod oplagre næsten samme varmemængde, fordi varmekapaciteten er ret ens.

Måske skulle du kigge i en fysikbog for at forstå begreber som varmeledningsevne og varmekapacitet.

Eller tænke på det som to beholdere med samme størrelse, der skal fyldes og tømmes gennem henholdsvis en tynd og en tyk slange.

Der kan være lige meget vand i de to beholdere, men det går hurtigere med at tømme og fylde beholderen med den tykke slange (beton) end beholderen med den tynde slange (træ).

  • 0
  • 0

Ideen med de tunge vægge er rigtig, men problemet er jo som beskrevet, at huset bliver for varmt om sommeren, bl.a. grundet for lavt luftskifte. Når man har mærket hvor meget varme solen kan sende ind gennem vinduerne som f.eks. i dag, så er det helt klart at den høje sommersol skal skærmes. Det er simpelthen for dårligt arbejde af konstruktøren. Formodentlig har de udnyttet vinduernes overskudsenergi i varmetabsberegningen, uden at tænke på at overskuddet kommer om sommeren, hvor det ikke er ønskeligt. Den anden fejl har noget med ventilation og udluftning at gøre. Når huset bygges som en lufttæt osteklokke, må man sikre at der kan komme frisk luft ind om sommeren og natten. I øvrigt er der ikke meget termisk forskel mellem træ og beton eller sågar rockwool. Den eneste forskel er mængden af varme der kan oplagres. De vil afkøles og opvarmes næsten lige hurtigt for en given temperaturforskel. Forskellen ligger i de kW der overføres. Der skal være balance mellem varme ind og varme ud både sommer og vinter, så simpelt er det.

  • 0
  • 0

I øvrigt er der ikke meget termisk forskel mellem træ og beton eller sågar rockwool. Den eneste forskel er mængden af varme der kan oplagres.

Jamen, så må der jo være en fejl i de helt officielle metoder (anvist i bygningsreglementet) til at beregne energirammen for henholdsvis tunge og lette bygninger. Her får de tunge bygninger rabat, netop på grund af den termiske forskel mellem tunge og lette materialer, der bevirker et lavere energiforbrug til opvarmning og afkøling ved tunge materialer.

Eller tager du mon fejl alligevel? Du er i det mindste i konflikt med såvel SBi som DTU og de danske byggemyndigheder.

Den såkaldte "domkirkeeffekt" i store stenbygninger ville næppe være til stede i store bygninger af rockwool. Det er den enorme termiske masse i væggene, der giver en stort set konstant temperatur året rundt uanset udetemperaturen.

Mængden af energi, der kan lagres i beton, er cirka 2.000 kJ/m3·K. Det tilsvarende tal for træ er cirka 1.200.

Men den forskel er ret uvæsentlig. Det, der betyder noget, er varmeledningsevnen, der for træ er 0,14 W/m·K, for beton 1,4 og for rockwool måske 0,035. Varmeledningsevnen afgør, hvor stor en del af massen, der kommer i spil.

Det gør en kæmpeforskel. Ved beton ændrer temperaturen sig i løbet af dagen op til et par cm ind i væggen på grund af den høje varmeledningsevne, så det er en langt større masse, der opvarmes om dagen og afkøles om natten. Det giver en tydelig (over 1 grad) effekt på lufttemperaturen - køligere sidst på eftermiddagen, varmere om natten.

Eller som SBi skriver om i øvrigt ens isolerede kontorhuse: Antallet af timer inden for komfortintervallet varierer fra 81 % ved meget let byggeri til 92 % ved meget tungt byggeri.

Ved rockwool er det stort set kun overfladen, der varmes op om dagen og afkøles om natten. Det giver absolut ingen regulering af indetemperaturen, fordi den lille varmeledningsevne medfører, at der kun er en lillebitte energimængde i spil.

Så jo, der er termisk forskel på rockwoll, træ og beton.

  • 0
  • 0

Rapporten viser, at når man korrigerer for de faktiske vejrforhold...

  • ja, bare man ikke 'overkorrigerer' (mhp. at kunne fremvise de ønskede resultater - jf. 'korrigeret' CO2-udledning fx.!).
  • 0
  • 0

Men den forskel er ret uvæsentlig. Det, der betyder noget, er varmeledningsevnen, der for træ er 0,14 W/m·K, for beton 1,4 og for rockwool måske 0,035. Varmeledningsevnen afgør, hvor stor en del af massen, der kommer i spil.

Det gør en kæmpeforskel. Ved beton ændrer temperaturen sig i løbet af dagen op til et par cm ind i væggen på grund af den høje varmeledningsevne, så det er en langt større masse, der opvarmes om dagen og afkøles om natten. Det giver en tydelig (over 1 grad) effekt på lufttemperaturen - køligere sidst på eftermiddagen, varmere om natten.

Jeg indrømmer at det var et hurtigt skud fra hoften, men baggrunden er, at varmekapacitet og ledningsevne følges ad, i det væsentligste bestemt af massefylden. Rockwool har lille ledningsevne og lille varmekapacitet per volumen, fordi der er meget lidt masse involveret. Beton har stor ledningsevne men også stor masse per volumen, så det indre opvarmes med samme hastighed uanset om det er beton eller rockwool. Nogle hurtige overslag over ledningsevne og varmekapacitet/volumen vil vise at jeg ikke er helt galt på den. En masse beton vil alt andet lige udjævne temperaturen, men det kræver jo at effektbalancen over et døgn er i nul, ellers vil temperaturen langsomt ændres. Et let hus kan blive meget varmt ud på eftermiddagen, men vil så til gengæld være køligere om morgenen. Det lette hus vil på grund af den høje temperatur om eftermiddagen også miste mere varme, så det for brugeren kan være mere udholdeligt. En åben dør om eftermiddagen/aftenen køler det hurtigt ned. Jeg læste om det norske hus, hvor familien flyttede ud om sommeren. Hvorfor åbnede de ikke nogle vinduer?

  • 0
  • 0

Jeg har også fulgt passivhusprojektet, op byggede selv et kl. 1 hus i 2009. Jeg konstruerede huset så der ikke findes vestvendte vinduer for at reducere indstrålingen om sommeren. Huset i et plan har afvalmet tag med 60 cm udhæg inkl tagrende. Dette hindrer for meget solindfald om sommeren. Opvarmningen foretages med en solvarmepumpe fra Eviheat. Og nu kommer det specielle. På ventilationen forkøler jeg hele sommeren med det kolde vand fra jordslangerne. Det koster 8W til at drive en lille pumpe og kølefladen har 8 Pa tab. Efter at have boet i huset i 2 år har vi ikke haft nogen overhedningsproblemer overhovedet. Huset er muret udvendigt og med bagvægge og skillevægge i letklinkebeton, så indetemperaturen er meget stabil 22 gr hele året. Tilsvarende om vinteren "forvarmer" jeg friskluften når denne er under ca. -2 gr, så Genvexen ikke fryser til og bevarer den balancerede ventilation. Om sommeren kan jeg derfor nemt køle indblæsningsluften ned til 15 gr selv om det er 25-30 gr udenfor. Ved 10 gr nedkøling af 400 m3/t har mit kølesystem en COP på 75.

  • 0
  • 0

Jeg fik ikke lige med at vores gamle hus i samme materialer led af dette opvarmningproblem om sommeren, så derfor havde vi meget fokus på at reducere solindfaldet om sommeren uden at reducere det om vinteren. Endvidere ved at lave det aktive sommerkøl til en meget lav driftpris.

  • 0
  • 0

Når man læser en debat som ovenstående, kan ens tillid til ingeniører måske godt lide lidt af et knæk.

Hvorfor tror du alle deltagerne i denne debat er ingeniører?

  • 0
  • 0

[quote]Når man læser en debat som ovenstående, kan ens tillid til ingeniører måske godt lide lidt af et knæk.

Hvorfor tror du alle deltagerne i denne debat er ingeniører?[/quote]

Nej, det er korrekt - man behøver ikke at være ingeniør for at deltage i debat på ing.dk. Og selvom man er ingeniør er det ikke sikkert at man har dybdegående kendskab til det emne som debatten drejer sig om. Det har jeg f.eks. ikke i dette tilfælde (hvad angår varmebuffer) og jeg er ingeniør - men emnet interesserer mig fordi jeg i nogen grad designer vores byggerier. Men jeg håber så til gengæld at det fremgår af mine indlæg, når jeg ikke har dybdegående kendskab til emnet.

  • 0
  • 0

At give bygningens indre varmekapacitet skylden for overophedning må være en misforståelse - det er indstrålingen der er problemet. Så længe indstrålingen kan styres, så er det kun en fordel med en stor masse. Men hvis der igennem sommeren dagligt tilføres mere energi til massen, en der afgives, så vil temperaturen naturligvis stige, som dagene går.

Der er mange parametre der kan skrues på for at nedsætte indstrålingen.

En af de teknologier jeg godt kunne tænke mig at indbygge i mit hus, er termokromatisk glas. På hverdage, når der ikke er nogen hjemme, behøves der ikke lys indenfor. Systemet i huset skal bare vide om der er nogen hjemme eller ej - så kan den lukke af for al direkte indstråling fra solen, og "batteriet" laders derved ikke op.

Lokalt i huset vil der være en åben - auto - lukket valgmulighed, på samme måde som man ellers tænder og slukker for lyset. I indstilling "auto" kan den også sættes til at lukke for lyset når der er mere lyst indenfor, end udenfor (om aftenen) - så slipper man for persienner og gardiner.

Derudover er passive løsninger som f.eks. udhæng en stor hjælp, evt suppleret med lameller foran visse vinduer. Er vinklen på lamellerne rigtig kommer der lys nok ind både sommer og vinter, mens højtstående sol om sommeren ikke kommer ind.

Man kan også bruge PCM (phase change material) i materialet, f.eks. PCM beton, PCM klinker, vægelementer mm - men PCM er stadig relativt dyrt, så for at det kan betale sig skal det smelte/størkne mange gange pr år.

Fjern kilden til problemet - indstrålingen - ikke symptomet (husets indre masses temperatur). Årsag ... virkning, er der tænkt over det mon?

  • 0
  • 0

Problemerne med overopvarmning og naturlig ventilation er løst i et 12 kantet hus bygget på bornholm. Det er bygget efter passivhus konseptet. Det er på ca 115 sqm og beboes af 1½ person om året. Der var fra 01.09. 2010 til 01.09.2011 et energi forbrug på 3500 kwh.

  • 0
  • 0

Et let hus kan blive meget varmt ud på eftermiddagen, men vil så til gengæld være køligere om morgenen.

Ja, netop - og så svinger tempereaturen måske uden for komfortintervallet.

Ved nybyggeri betyder det, at du får en "straf" i din energiramme for overtemperaturer i forhold til det tilladte om eftermiddagen. Det skal indregnes i energirammen som et fiktivt elforbrug på 2,5 gange det nødvendig elforbrug til køling (også selv om der ikke er køling installeret).

  • 0
  • 0

At give bygningens indre varmekapacitet skylden for overophedning må være en misforståelse - det er indstrålingen der er problemet. Så længe indstrålingen kan styres, så er det kun en fordel med en stor masse. Men hvis der igennem sommeren dagligt tilføres mere energi til massen, en der afgives, så vil temperaturen naturligvis stige, som dagene går.

Der er mange parametre der kan skrues på for at nedsætte indstrålingen.

En af de teknologier jeg godt kunne tænke mig at indbygge i mit hus, er termokromatisk glas. På hverdage, når der ikke er nogen hjemme, behøves der ikke lys indenfor. Systemet i huset skal bare vide om der er nogen hjemme eller ej - så kan den lukke af for al direkte indstråling fra solen, og "batteriet" laders derved ikke op.

Lokalt i huset vil der være en åben - auto - lukket valgmulighed, på samme måde som man ellers tænder og slukker for lyset. I indstilling "auto" kan den også sættes til at lukke for lyset når der er mere lyst indenfor, end udenfor (om aftenen) - så slipper man for persienner og gardiner.

Derudover er passive løsninger som f.eks. udhæng en stor hjælp, evt suppleret med lameller foran visse vinduer. Er vinklen på lamellerne rigtig kommer der lys nok ind både sommer og vinter, mens højtstående sol om sommeren ikke kommer ind.

Man kan også bruge PCM (phase change material) i materialet, f.eks. PCM beton, PCM klinker, vægelementer mm - men PCM er stadig relativt dyrt, så for at det kan betale sig skal det smelte/størkne mange gange pr år.

Fjern kilden til problemet - indstrålingen - ikke symptomet (husets indre masses temperatur). Årsag ... virkning, er der tænkt over det mon?

Jeg tror også, du har ret - der mangler en effektiv solafskærmning.

  • 0
  • 0

At der er visse mangler i den viden om hvordan en klimaskærm skal virke for at det er rart for menneskler at at bo i en sådan

At denne mangel er udbredt, ses af at det jo ikke er enkeltstående firmas tilfælde vi præsenteres for

Torben Vesti Esbensen og civilingeniar Henrik Lawaetz

Præsterede allerede i begyndelsen af 1970erne et oplæg til et lavenergihus det såkaldte Nuslenergihus der kan ses ( utroligt forfaldent) i ved siden af BGN 237 i det nordlig område af DTU

Det blev konkretiseret i denne rapport af Torben Vesti Esbensen i 1975

http://www.byg.dtu.dk/upload/institutter/b...

Det kan derfor undre at man stadig har problemer med at håndtere den slags byggeri når man kan konstatere er der har været 35 år til at forfine teknologierne og at man har plastret hele den nordlige ende af DTU til med energiforsøg i fuldskala forsøgsopstillinger.....det lover da ikke godt hvis tidsrammerne for den slags "fremskridt" kan tage lignende åremål.

  • 0
  • 0

Diskussionen om lette eller bygningselementer er noget underlig, synes jeg.

Som Karl gankse rigtigt påpeger, så er det symptombehandling af foreslå tunge elementer til udligning af rumtemperaturer.

Det er jo ret lige til; for at der kan afsættes varme i f. eks. beton, skal der allerede være en overtemperatur i rummet tilstede. Tilsvarende, når det samme element skal afgive varmen.

Altså afhjælpning af et problem (Overtemperaturen)

Men, HVIS overtemperaturer ikke kan undgås, så er tinge elementer meget bedre til at dæmpe problemet end lette.

Første prioritet må under alle omstændigheder være at undgå overtemperaturer.

  • 0
  • 0

)

Men, HVIS overtemperaturer ikke kan undgås, så er tinge elementer meget bedre til at dæmpe problemet end lette.

.

Dog er der ifølge både Teknologisk Institut og SBi stadig en årlig energibesparelse på mellem tre og ti procent med tunge konstruktioner i stedet for lette.

  • 0
  • 0

Det er jo ret lige til; for at der kan afsættes varme i f. eks. beton, skal der allerede være en overtemperatur i rummet tilstede. Tilsvarende, når det samme element skal afgive varmen.

.

Nja, lufttemeraturen skal jo bare være højere end vægtemperaturen. Det er ikke en overtemperatur i BR's forstand.

Tilsvarende om natte, så skal vægtemperaturen være højere end lufttemperaturen, for at du får en opvarmning.

En vinterdag med masser af sol kan du varme betonen gratis op og få glæde af varmen om natten.

  • 0
  • 0

Det er jo ret lige til; for at der kan afsættes varme i f. eks. beton, skal der allerede være en overtemperatur i rummet tilstede. Tilsvarende, når det samme element skal afgive varmen. .

Nja, lufttemeraturen skal jo bare være højere end vægtemperaturen. Det er ikke en overtemperatur i BR's forstand. Her handler det om komfortgrænser.

Tilsvarende om natten, så skal vægtemperaturen være højere end lufttemperaturen, for at du får en opvarmning.

En vinterdag med masser af sol kan du varme betonen gratis op og få glæde af varmen om natten. Det kan give en lille energigevinst.

  • 0
  • 0

Men det er stadigt på bekostning af indeklimaet.

Jeg er helt med på der er plads til visse udsving, som er OK. Også subjektivt.

Det er min opfattelse, helt generelt, at tolerancen overfor udsving i indekliamet er dalende, hvilket jo begrænser energibesparelserne her, som du Anders rigtigt anfører er til stede.

  • 0
  • 0

Diskussionen om lette eller bygningselementer er noget underlig, synes jeg.

Som Karl gankse rigtigt påpeger, så er det symptombehandling af foreslå tunge elementer til udligning af rumtemperaturer.

...

Det var så lige præcis det jeg skrev at der IKKE var problemet.

Det er GODT med en stor indre masse/flade. Jo mere VE (altså den slags som kommer når solen skinder og vinden blæser), jo vigtigere er det at have en masse til at stabilisere.

SYMPTOMERNE er for høj temperatur indenfor om sommeren. Årsagen er IKKE den store masse, den bærer bare energien over tid - for det er netop det den skal.

ÅRSAGEN er DERIMOD at der tillades indstråling til husets indre i en grad som gør at temperaturen om morgenen er højere end den var dagen før, dag ud og ind.

Det er afgørende at man kan styre indstrålingen (gerne automatisk, eller på en måde som ikke kræver daglige indgreb). Så længde er er mere indstråling end ønsket (sommer), så vil der være et problem, uanset om der er stor masse eller mindre.

Alternativt kan man flytte overskudsvarmen fra om sommeren ned i jorden under huset. Hvis man afsætter varmen i den rigtige dybde, så kommer den langsomt tilbage igen, på det rigtige tidspunkt (vinter). Hvilken dybde er kritisk for at det virker rigtigt, og vil afhænge af flere forhold, og der må ikke være grundvand for højt oppe.

  • 0
  • 0

Karl.

Jeg går ud fra vi er enige om at vi kun kan udnytte de tunge elementer til varmelagring, hvis vi har udsving i rumtemperaturerne over tid. ?

Jo større udsving jo større mængde kan lagres. og modsat jo mindre udsving, jo mindre kan lagres.

Beboernes accept eller manglende accept af udsvingene er vel også det der så sætter grænserne.?

  • 0
  • 0

Karl.

Jeg går ud fra vi er enige om at vi kun kan udnytte de tunge elementer til varmelagring, hvis vi har udsving i rumtemperaturerne over tid. ?

Jo større udsving jo større mængde kan lagres. og modsat jo mindre udsving, jo mindre kan lagres.

Beboernes accept eller manglende accept af udsvingene er vel også det der så sætter grænserne.?

Ikke helt enig. Den store masse er netop en buffer imod at tabe eller vinde varme. Hvis hele massen er f.eks. 22 grader på en vinterdag, så vil den store masse - sammen med god isolering - betyde at det vil tage lang tid før huset er så koldt at man skal tilføre varme.

Normalt er vi hverken interesserede i at opvarme eller afkøle boligen - vi vil gerne at den er konstant (eller næsten) året rundt. "Opvarmning" og "nedvarmning" er ikke for at ændre temperaturen, men for at sørge for at den IKKE ændres.

HVIS man så har mulighed for at opvarme massen direkte, og hvis man kan tåle udsving op til f.eks. 25 grader (om vinteren, ikke soveværelser), så kan man strække den endnu længere.

Om sommeren er det stort set samme problematik, bare omvendt. Men hvis man ikke styrer indstrålingen om sommeren, så bliver massen bare varmere og varmere, og det kan blive ulideligt at opholde sig indendørs. Det er netop her, at det er forkert at give husets masse skylden, når det i virkeligheden er indstrålingen der er ÅRSAGEN, husets masse er bare "batteriet" der holder på varmen ...

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra vi er enige om at vi kun kan udnytte de tunge elementer til varmelagring, hvis vi har udsving i rumtemperaturerne over tid. ?

Jo større udsving jo større mængde kan lagres. og modsat jo mindre udsving, jo mindre kan lagres.

Det er forkert opfattet- Stor masse stabiliserer temperaturen, d.v.s. mindre temeperaturudsving over døgnet. Så som Karl også anfører, så må der ikke ske en varmeakkumulering over tid og det forhindres ved at stoppe varmeindstråling med persienner eller lignende.

  • 0
  • 0

Man er vel på sin vis kommet lidt ind i en ond cirkel med trenden med de store vinduespartier mod syd. Hvis man i stedet for at lave dem så store som muligt, tilpassede størrelsen, så indstrålingen bliver tilpas om sommeren og stadigvæk fin om vinteren - evt. sammen med passive tiltag som udhæng eller lignende. Så er det vel den enkleste løsning.

  • 0
  • 0

Man er vel på sin vis kommet lidt ind i en ond cirkel med trenden med de store vinduespartier mod syd. Hvis man i stedet for at lave dem så store som muligt, tilpassede størrelsen, så indstrålingen bliver tilpas om sommeren og stadigvæk fin om vinteren - evt. sammen med passive tiltag som udhæng eller lignende. Så er det vel den enkleste løsning.

Problemet er at

1) Man ofte gerne vil have dagslys 2) Man vil gerne ha varmen fra indstrålingen om vinteren (men ikke for meget om sommeren)

Termokromatisk glas, eller termokromatisk film, er en af de mulige løsninger på problemet.

Kobles det sammen med varmeanlæggets eller husets styring, kan indstrålingen via vinduerne stort set elimineres ganske automatisk.

F.eks. er det udnødvendigt at huset står og varmer op en sommerdag - hvor der ikke er nogen hjemme alligevel. Når så der kommer nogen hjem, kan glasset "åbne" for lyset, enten automatisk eller som valgt af brugeren. Det er rimeligt trivielt at lave en styring for, ligesom sensorer eller anden registrering om der er nogen hjemme, heller ikke er specielt kompliceret at løse.

Desværre ... er termokromatisk film stadig noget pebret - men det er super frækt, at kunne blænde samtlige vinduer af på et splitsekund, enten via en remote, automatisk eller ... så kan man spare persienner og gardiner - hvis man vil det. Og i betragtning af hvor mange penge man ellers bruger i et hus, så er det vel til at overkomme at bruge de ca 50.000 kr det typisk løber op i hvis man vil termokromisere sine vinduer ...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten