Styrtede nær børnehavebørn: Schweiziske postdroner sat på jorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Styrtede nær børnehavebørn: Schweiziske postdroner sat på jorden

Illustration: Swiss Post

I maj styrtede en drone ned mindre end 50 meter fra en flok børnehavebørn, der legede i en skov. Ingen blev såret, men det kunne have endt fatalt, da den 13 kilo tunge drones nødlandingssystemer fejlede.

»Omtrent to minutter efter afgang fra Universitetet i Zürich indledte dronen en nødlanding og udløste sin nødfaldskærm. Den line, der forbinder faldskærmen til dronen, blev fanget på en skarp del af selve dronen og beskåret, og den styrtede ukontrolleret ned i nærheden af legende børn,« står der i en delrapport fra den schweiziske sikkerhedsundersøgelseskomité, SUST.

På vej mod jorden udsendte dronen et skingert advarselssignal, men hverken børnene eller de voksne hørte det, står der i rapporten.

Swiss Post stiller krav til producenten

Efter ulykken suspenderede det schweiziske postvæsen, Swiss Post brugen af droner på ubestemt tid. De har rettet henvendelse til Matternet, der producerer dronerne, og bedt dem om at implementere en række sikkerhedsforanstaltninger på baggrund af delrapporten. De beskrives i en pressemeddelelse fra Swiss Post.

Kravene til producenten lyder, at:

  • Faldskærmslinen forstærkes med metal,
  • Faldskærmen vil blive fastgjort til dronen med to reb i stedet for et enkelt,
  • Den skingrende fløjte, der advarer folk i nærheden af dronen, når den foretager en nødlanding, vil blive gjort højere,

Desuden har Swiss Post valgt at indføre en ny sikkerhedsmargin for vindforhold.

Dansk lektor: Umuligt at undgå droneuheld

Lektor Kjeld Jensen fra SDU’s Dronecenter har tidligere besøgt ingeniørerne bag droneprojektet i Schweiz og er bekendt med uheldet.

»Det er nok dem i verden, der har størst erfaring med at flyve over bymæssige områder, og de gør for mig at se et rigtig godt stykke arbejde. Men selv om man tilstræber det, er det umuligt at bygge en drone, der med 100% sikkerhed ikke kan styrte ned. Hvis det sker, så er det vigtigt at lære af de opståede fejl, så noget lignende ikke sker igen,« siger Kjeld Jensen til Ingeniøren.

Rettet klokken 12.28 den 5. august. Kjeld Jensens citat stod uklart og er derfor ændret. Tidligere stod der:

»Det er nok dem i verden, der har størst erfaring med at flyve i bymæssige områder, og de gør for mig at se et rigtig godt stykke arbejde. Det er umuligt at garantere, at der ikke er en drone, som kommer til at styrte ned. Den måde, man laver sikkerhed i luftfarten på, er at lære af fejlene og hele tiden rette til,« siger Kjeld Jensen til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej alle

Undskyld, nej jeg nåede ikke at læse hele artiklen, stort set kun overskriften da jeg var på vej ud af døren, jeg beklager og erkender, det var ikke godt nok og pinligt kan jeg nu se.

  • 5
  • 0

Man kan jo kun forvente, at mængden af nyttedroner stiger.

Derfor bør man en række steder have sikre ruter og passager. Vi har jo den slags for så meget andet.

  • 1
  • 0

"Det er umuligt at garantere, at der ikke er en drone, som kommer til at styrte ned. Den måde, man laver sikkerhed i luftfarten på, er at lære af fejlene og hele tiden rette til".
Formuleringerne kan desværre tyde på, at man i droneverdenen ikke tager sikkerhed lige så alvorligt som i den "rigtige" luftfart. Her er fokus på at tage uheld alvorligt, ikke at bortforklare dem ved at sige at man ikke kan garantere at der ikke sker uheld, hvilket jo er indholdsløs snak.
I den "rigtige" luftfart er den måde, man arbejder med sikkerhed på, når tredjepersoners sikkerhed er på spil i forbindelse med ny teknologi, at man holder det væk fra offentligheden, indtil sikkerheden kan dokumenteres at have det påkrævede niveau. Ikke bare at "hele tiden rette til".

  • 4
  • 0

Som udgangs punkt findes der 2. modeller drone. Hvilket er i tråd med flyvemaskine og helikopter.
En flexwing drone alt efter model vil svæge mellem 1 - 10 meters i fridt fald, pr. tilbagelagt meter når motoren er sat ud af drift ved et uheld.

En multicupter drone kan sammen lignes med en helikopter uanset om den har 4 eller op til 12 roterende motor.
Straks der sker det der ikke må ske på en multicupter drone, da træder Newtons 2. lov ikræft. Spøgsmål til faldskærm på sådan en kommer an på propel afstand til center punkt på dronen uden at kan komme i kambolage med tekniske remedier der er monteret på dens top.
Det næste er frikvensen mellem dronen og rednings udstyret på dens top, skal kunne skelne mellem en stop af motor via manuel flyvning, programeret flyvning og en katastroffe / ulykke hvor et eller alle batterie sætter ud af drift på en og samme tid.

Et fritfald uanset model, er på ingen måde sjovt at se på samt at opleve. Resultatet har til nu uanset model haft samme konserkvens. En død drone, der er mere ind 55 % skadet.
Spørgsmållet er kan en større dimension på vingen og propellerne give en bedre opdrift = et roligere fald mod nuet kommer helt an på, om det vil ha negativ påvirkning på dens payoff lod, frem for en positiv. Såfremt det er i den negative retning, da skal jeg flyve med en 20 - 25 kg drone frem for en 6,5kg. En Phanthom vejer 1,4kg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten