Styrket Banedanmark æder opgaver fra Trafikstyrelsen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Styrket Banedanmark æder opgaver fra Trafikstyrelsen

For at undgå dobbeltroller, overføres nu hele ansvaret for udarbejdelse af jernbaneprojekter til Banedanmark. Hidtil har det ligget i Trafikstyrelsen, men Banedanmark har haft ansvaret for selve projektgennemførelsen.

Nu bliver det Banedanmark, som alene får ansvaret for at udarbejde jernbaneprojekterne.

»Det er en rigtig god ide,« vurderer trafikforsker ved DTU Alex Landex.

Han peger især på den dobbeltrolle Trafikstyrelsen tidligere har haft, fordi man her både skulle udarbejde jernbaneprojekter og efterfølgende godkende dem:

»Det slipper man for nu, og dermed bliver det også mere klart, hvem der har ansvaret for hvad,« siger Alex Landex.

Målet med overførslen er ligeledes at samle kompetencerne i Banedanmark.

Transportminister Hans Christian Schmidt har desuden besluttet at sammenlægge Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen til én styrelse, kaldet Trafikstyrelsen. Det er også i denne manøvre, at ansvaret for anlægsprojekterne på jernbaneområdet samles i Banedanmark.

Trafikstyrelsens nuværende direktør Carsten Falk forsætter som direktør og sammenlægning sættes i værk fra d. 15. april.

Stillingen som direktør for Færdselsstyrelsen forsvinder.

Dokumentation

Pressemeddelse fra Transportministeriet

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så mangeler der blot at nedlægge Vejdirektoratet, således at der opstår et direktorat for bæredygtig trafik - hvor alle trafikformer er jævnbyrdige, og bedømmes ud fra en miljøvinkel og efter hvor effektivt de udnytter de knappe ressourcer.
Sker det, så vil der fremover næppe blive anlagt ret mange motorveje - og tak for det!

  • 0
  • 0

@Arne Lund

Hørt! Det ville være dejligt hvis der ikke var konkurrence mellem at bygge motorveje og jernbaner, men at de istedet blev vurderet objektivt ud for effektivitet, miljøbelastning, og vedligeholdelsesudgifter. Og ja, hvis det skete ville der nok ikke blive bygget flere motorveje i Danmark.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig skal der bygges motorveje hvis behovet er der. Hold nu op med at tvinge folk over i tog, som ingen bruger, fordi man aldrig kan komem hele vejen med et tog, men skal skifte til tog, bus, taxi eller gå.
Hvorfor er Interrail død? Fordi der er ingen unge der gider køre på ferie i europa med tog.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig skal der bygges motorveje hvis behovet er der. Hold nu op med at tvinge folk over i tog, som ingen bruger, fordi man aldrig kan komem hele vejen med et tog, men skal skifte til tog, bus, taxi eller gå.
Hvorfor er Interrail død? Fordi der er ingen unge der gider køre på ferie i europa med tog.

Interrail er generelt for dyrt og kan slet ikke samlignes med flypriser. Tog/bus priser er alt for dyrt og med den dårlig service som DSB giver deres kunder, gør det ikke meget bedre for DSB's ry. DSB's tog er tit forsinket og deres kundeservice er ringe. Desuden tager kundeservice ikke passagernes brok alvorligt nok. Jeg har oplevet det mest bizarre i toget i form af uhøflige passagerer, forsinkelser, uhøflige kontrollør ( de fleste kontrolløre er uhøflige ), tog som går i stykker midt i det hele osv.

Det er simpelhen så dårlig service DSB giver til deres kunder. Med de skyhøje priser, så er man ikke ligefrem glad for den enorm ringe service.

  • 0
  • 0

@ Bjarke Mønnike
@ Jens Høg Schou

Jeg er udemærket klar over at der nogle steder er brug for nye veje pga. den øgede bilisme, især i de seneste 10 år. Problemet som jeg ser det er at den offentlige transport er blevet vraget stort set siden 1960'erne, da det politisk blev vedtaget at familien Danmark skulle køre i bil, istedet for sporvogn, tog bus osv. Jeg tror heller aldrig dette ændrer sig da der er enorme indtægter at hente på bilejerne.

Men for folk der ikke har bil, kan det være en overordentlig tidskrævende og dyr fornøjelse, at bevæge sig fra det ene sted til det andet. Kritikken af offentlig transport er jo reel nok, især DSB. Men det skyldes jo nok mest af alt manglende politisk interesse i at investere de nødvendige ressourcer i f.eks. jernbane driften.

Priserne er generelt for høje i Europa, både på person- og godstrafik. Det burde ikke være økonomisk rentabelt at transportere 1 container igennem Europa på en lastvogn med 1 chauffør, der skal lønnes samt omkostningerne til benzin og vedligeholdelse af køretøjet, kontra at laste selvsamme container på et godstog hvor færre mennesker i reglen fragter meget mere gods.
På flere motorveje optager lastbiler med dertilhørende containere også værdifuld vejbane plads. Meget ofte er det jo kun transit trafik, der ikke hører hjemme på de danske veje.

HVIS den offentlige transport var tilfredsstillende, behøvede man muligvis ikke bygge nye veje. Hvis mere gods blev transporteret på skinner istedet for på asfalt, behøvede man muligvis ikke bygge, udvide samt vedligeholde så mange veje som man gør idag.

  • 0
  • 0