Styrelses kritik af energikonsulenter hviler på tvivlsom statistik
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Styrelses kritik af energikonsulenter hviler på tvivlsom statistik

Tegning: Lars Refn Foto: Tegning: Lars Refn

Når Energistyrelsen hvert år bedømmer kvaliteten af danske energikonsulenters arbejde, sker det på baggrund af en undersøgelse, som næppe kan kaldes repræsentativ, og som kan favorisere deltagere, der er utilfredse med deres energimærkning. Det konkluderer professor Tom Engsted, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

For når styrelsen årligt kritiserer energikonsulenter for, at de ikke uddeler energimærkningerne korrekt, så er undersøgelsen udformet på en måde, så ‘utilfredse kunder’ kan være langt mere tilbøjelige til at deltage end folk, som er tilfredse med deres energimærke.

Af de 66.637 energimærkninger, som energikonsulenterne udførte i 2016, baserer Energistyrelsens årlige rapport, Kvalitetskontrol af Energimærkninger, sig på kun 156 kontroltilsyn, svarende til 0,23 pct.

Fremgangsmåden er således, at deltagerne først bliver tilfældigt udtrukket af et system baseret på landsdel og bygningstype. Derefter kontaktes de pågældende husejere af Energistyrelsen, som vil forsøge at sætte en aftale op om en gennemgang af deres energimærkning.

Derfor skal deltagerne også godkende, at Energistyrelsen kommer forbi og gennemgår energikonsulentens arbejde og sætte tid af, mens den udsendte gennemgår det. Og det er problematisk, for så vil der være en stor tilbøjelighed til, at én bestemt gruppe personer vil deltage, påpeger Tom Engsted, professor og underviser i statistik på Aarhus Universitet.

»Hvis en del af grundlaget for at deltage er, at du kan drage fordel eller ulempe, så er undersøgelsen ikke repræsentativ,« siger han.

Han har ikke læst Energistyrelsens rapport, men er blevet præsenteret for den udformning af undersøgelsen, som styrelsen har verificeret over for Ingeniøren.

»Hvis en energimærkning kan blive omgjort som følge af kvalitetskontrollen, risikerer du meget nemt at få en overrepræsentation af utilfredse personer i din undersøgelse,« siger Tom Engsted.

Næsten en tredjedel

I 2016 medførte de 156 kontroltilsyn, at 31 pct. af energimærkningerne blev ændret. Og når næsten hver tredje kontrol fører til en ændring i energimærket, vil det have betydning for, hvilke husejer der vil have interesse i at få gået deres energimærkning efter i sømmene, mener også formanden for Danske Bygningskonsulenter, Brian Aaboe:

»Hvis du sidder med energimærke A, er du nok ikke specielt tilbøjelig til at løbe risikoen for at få det forringet ved at lade Energistyrelsens tekniske revision gennemgå din bygning. Samtidig er det klart, at du vil være langt mere tilbøjelig, hvis du ikke er tilfreds med energikonsulentens vurdering,« siger han.

Energistyrelsen: Undersøgelsen er god nok

Ved Energistyrelsen kan man dog ikke se noget grundlag for at tro, at folk skulle være mere tilbøjelige til at deltage, hvis de er utilfredse:

»Det er klart, at man kan gøre sig mange overvejelser om grundlaget for rapporten, men vi har intet grundlag for at tro, at de tanker, I omtaler, skulle være en del folks overvejelser,« siger Carl-Christian Munk-Nielsen, kontorchef i Energistyrelsen.

»Der er klart tale om fejl, som vi finder ved disse tilsyn, og vi mener, at undersøgelsen er god nok til at beskrive det, vi gerne vil, hvilket er kvaliteten af energimærkningerne,« siger han.

Han bakkes til dels op af Kenneth Meldgaard Larsen, partner og jurist i Energieffektive Bygninger og tidligere del af sekretariatet i Energistyrelsen:

»Jeg tror ikke, tallene ville ændre sig meget, hvis man undersøgte flere bygninger. Men når det er sagt, så oplevede vi også, at folk var langt mere tilbøjelige til at deltage, hvis de var utilfredse med deres energimærke,« siger han.

Når husejere med et "godt mærke" ikke ønsker kontrol af udført energimærke - ja så korrekt vil foretagen undersøgelse være ringere. Men fakta er, at mange energirapporter er med fejl, og typiske fejl er ikke korrekt indregning af radiatorventiler, varmerør i uopvarmede rum samt radiatorer i kældre, hvor bygningsdele ikke indregnes. Simpelt at kontrollere.

Fejlkilde: Energimærkning samt tilstandsrapporter styres an ejendomsmæglere, der i for høj grad ønsker "flotte" boliger. Det er sørgeligt, men måske skulle der også være et andet sekretariat bag tilstandsrapporter, så lovgivning i Bygningsreglementer følges og ikke "bøjes" af en dårlig begrundelse som f. eks. at redningsåbninger da gerne må være 10% mindre, end anført i vejledning til bygningsreglementet.

  • 0
  • 0

Kontrollen er kun en fordel hvis :

1 husejeren mener at mærket vil blive bedre ved kontrollen
2 Husejeren ønsker at sælge huset

hvis de to krav er opfyldt; ja, så kan det betale sig at klage

DET REELLE PROBLEM ER AT STATENS TILSKUD TIL ENERGIFORBEDRINGER ER SÅ LILLE AT DET IKKE ER VÆRD AT SØGE DET f eks :

En udvendig isolering til ca 200 000 KR giver kun ca 6000 kr i tilskud

  • 1
  • 0

Det er vist for let at være professor og komme med helt uforpligtende udtalelser.

Mon ikke det havde været relevant at få en reel og faglig udtalelse om hvordan en dækkende undersøgelse gennemføres ?
Det er meget let at indbygge målinger som imødegår kritikken - f.eks. at de bedst-vurderede er utilbøjelige til at medvirke. Man kan jo bare måle på dem - måske skal der udtrækkes 4 gange flere med et A-mærke, end med et F-mærke for at få "nok" kontroller?

Jeg hæfter mig mest ved, at man udtager 0,23% til kontrolsyn; det er vist et abnormt lavt antal som udgangspunkt for en statistik. Og med mistanken om en bias mod den dårlige ende, hvorfor så ikke gennemføre en passende % af hver vurderingsgruppe - ikke af den samlede gruppe. Og "gennemføre" betyder netop ikke bare "udtage", men "ende med at have gennemført".

Min konklusion er, uden at forholde mig til energimærker, at kontrollen er tilrettelagt af en person med meget ringe forudsætninger for planlægning af en statistisk kontrol.
Derfor kan resultatet meget væl være helt forkert - statistisk set.
Men at der så i et segment findes 33% fejl er jo direkte alarmerende.

  • 0
  • 0