Styrelse: Vikingeskibsmuseet skal renoveres

I december 2013 pressede stormen Bodil enorme mængder vand ind i Roskilde fjord, hvor vandstanden steg til 2,06 meter over dagligt niveau. Stormfloden blev kun holdt ude fra vikingeskibshallen takket være en ekstraordinær sikring af hallens store vinduesfacade. Illustration: Vikingeskibsmuseet/Werner Karrasch

Slots- og Kulturstyrelsen mener – på baggrund af grundige undersøgelser fra Teknologisk Institut – at Vikingeskibsmuseet i Roskilde godt vil kunne restaureres, så skibene vil kunne beskyttes for eftertiden.

Derfor vil man ikke ophæve fredning af bygningerne, sådan som museet havde ansøgt om.

Læs også: Bestyrelse vil fjerne fredning af Vikingeskibsmuseet

Til gengæld giver styrelsen museet lov til at udvide den fredede Vikingeskibshal til tre sider i forbindelse med en udvikling og fremtidssikring af museet, hvilket også er museets ønske, og som tidligere var betegnet som umuligt.

»Vores opgave er at vurdere, om museets bygninger vil kunne renoveres, så de kan passe godt på de fem uvurderlige Skuldelev-vikingeskibe. Undersøgelser fra Teknologisk Institut har vist, at Vikingeskibshallen ikke er i så dårlig stand som frygtet og derfor godt kan restaureres. Derfor kan vi som bygningsfredningsmyndighed ikke ophæve fredningen af bygningen,« siger Slots- og Kultursstyrelsens enhedschef, Merete Lind Mikkelsen.

Læs også: Ombygning skal redde Vikingeskibsmuseet

Ifølge Merete Lind Mikkelsen er det muligt at renovere facaden mod vandet, så den kan modstå fremtidige stormfloder ved at skrælle betonen af facaden ned til armeringen og udskifte den med ny beton.

Samtidig skal vinduesglas og afstivninger også skiftes – sådan som det allerede var planlagt i et stormsikrings-projekt. Det er dog aldrig blevet ført ud i livet.

»Teknologisk Institut har også kigget på selve bygningen, hvor skibene står, og hvor museets ledelse frygter, at gulvet synker. Deres undersøgelse viser, at det handler om fritspændende dæk oven på fundamentet, som blot kan understøttes med en stolpe, og at der derfor ikke er grund til bekymring,« siger Merete Lind Mikkelsen.

Læs også: Vikingeskibsmuseet tager vand ind og synker

Styrelsen vurderer, ifølge enhedschefen, at prisen for de nødvendige renoveringer kun vil beløbe sig til cirka en tredjedel af prisen på 75 mio. kroner, som museet havde anslået.

»I de 75 mio. kroner var inkluderet arbejder, som ikke havde med beskyttelse af skibene at gøre,« siger hun og tilføjer, at Slots- og Kulturstyrelsen støtter projektering af istandsættelsen.

Læs også: Vikingeskibsmuseet: Fra 'uartig beton' over mesterværk til plimsoller

Endelig har styrelsen dog givet museumsledelsen ret i, at museet er nødt til at bygge ud, hvis man skal kunne fastholde publikumsinteressen for museet og de unikke skibe:

»Vi kunne godt se, at museet ikke har udviklingsmuligheder i den nuværende bygning, og derfor har vi besluttet at give lov til udvidelse på de tre sider, der ikke ligger direkte ud til vandet,« siger Merete Lind Mikkelsen.

Teknologisk Institut har som grundlag for drøftelserne mellem Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv og Vikingeskibsmuseet udarbejdet to tekniske undersøgelser, der gør rede for Vikingeskibshallens funderingstilstand, herunder tætheden af den membran, der beskytter vikingeskibene i Vikingeskibshallen mod indtrængende vand fra fjorden.

Den første tekniske undersøgelse af Vikingeskibshallen konkluderer, at »selve fundamentet som skibene står på vurderes at være stabilt. Der er ikke konstateret forhold som tyder på skadelige sætninger eller større mobilitet end normalt. Revner i dækkene mv. vurderes alle at kunne tilskrives mekanismer som ikke er relateret til sætninger af bygningen«.

I den anden undersøgelse har Teknologisk Institut set nærmere på, om Vikingeskibshallen er utæt, og om vikingeskibene er i fare.

Konklusionen lyder, at det indtrængende vand i bygningen ikke skyldes utætheder i den membran, der beskytter bygningen, men at der ved høj vandstand kan løbe fjordvand ind over membranens niveau eller gennem utætte gennemføringer. Det problem kan håndteres ved en restaurering af bygningens nordfacade.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den nye by Vinge ligger lige ud for hvor vikingeskibene blev sænket og fundet i 60-erne i Roskilde Fjord. Har direkte S-togsforbindelse med 10 min drift, og en ny station centralt placeret. Store dele af Vinge ligger ca 20 m over niveauet i Roskilde Fjord, så det oversvømmes ikke foreløbigt.

Det nuværende mausolæum i Roskilde, kan Slot- og naturstyrelsen så benytte til in situ anskueliggørelse af stigende vandstande, og konsekvenserne af dette.

  • 20
  • 1

Enig. Men hvis man nu må udvide ved at bygge noget nyt udenpå på hver af de tre sider mod land vil man måske kunne forvandle den gamle bygning til indermure. Og hvis vandsiden får fjernet sin beton og nye vinduer har man vel de facto fjernet den gamle øjebæ og lavet nyt. Hvis fremtidige generationer så finder ud af at den oprindelig bygning er verdens 9. vidunder kan de jo passende få den fritlagt igen. Imens kan den så stå beskyttet mod vejr og vind og passende pakket ind i uforgængeligt materiale.

  • 1
  • 2

Der findes vist ingen uforgængelige bygningsmaterialer i 2017 - 2020. De sidste blev vist afskaffet ca 1945 - tyske betonbunkere, og findes mest omkring 1300 tallet - kirkerne i DK. De efterfølgende udendørs klimaskærm materialer har generelt faldende levetid. BR15 regner med 40 år for klimaskærm - og ikke 200+ år..

Dette gælder specielt når der hvert andet år kommer forhøjet 100 års oversvømmelser i Roskilde, med saltvand på jernspuns og jernbetonkonstruktioner. Drop den lokation - og flyt museet til tør jord i Vinge.

Alternativt grav en dykvandspumpe voldgrav om museet, med tredobbelt UPS forsyning, og redundante pumper og afledningsledniger. Vand Membraner er notorisk utætte når de skal bruges. Vi så det i DR Byens serverkældere, hvor membranerne ikke var tætte og dykvandspumperne ikke virkede, da de jo havde stået tørre et stykke tid, og ikke var UPS forsynede/styrede i praksis.

  • 5
  • 0

Det nuværende mausolæum i Roskilde, kan Slot- og naturstyrelsen så benytte til in situ anskueliggørelse af stigende vandstande, og konsekvenserne af dette.

Et museums fornemmeste opgave er altid at anskueliggøre "nutidens fortid og fremtid". Det, at bevare stedet, hvor genstanden for fremvisning findes nu, udfordres af den udvikling, som er historisk interessant. I fremtiden vil vi komme til stedet, under vand, bevaret, som man en gang havde tænkt sig, at det skulle fremstå over vande. Fremtidens vidnesbyrd om fortidens fejltagelse, bevaret, som et vikingeskib i tørvejr, hvor havet ikke var tiltænkt at være, osv osv.

  • 3
  • 0

at bygge til at starte med. Som om man ikke har vidst meget længe at vandstanden kan og vil stige.

Hvordan affejede man virkeligheden i sin tid da man besluttede at bygge der og tæt på overfladen af havet?

  • 2
  • 0

Noget tyder på at der mangler praktisk erfaring med beton i Slots- og Kulturstyrelsen. Vikingeskibsmuseet er jo ikke et slot i kampesten og murværk og bjælker, men en spinkel betonkonstruktion alt for tæt på vandet. Måske Styrelsen skulle prøve at opslå nogle stillinger med andre forudsætninger end arkitekt ?

  • 9
  • 1

Har altid elsket denne bygning fra jeg kom der som barn for mere end 35 år siden til nu. Den rå arkitektur hvor de fantastiske både står skarpt i det store rum. Godt at man ikke bare kan lade være med at vedligehold bygninger så de forfalder og regner med at affredning er en formsag.

  • 1
  • 8

Kig på billedet, hvad ser du?

Jeg ser betonelementer lignende dem i ghettoen i min by, det godt nok en øjebæ, og absolut ikke bevaringsværdigt bare fordi en "kendt" har bygget det!

Nuvel, hvis man så absolut vil bevare bygningen, så flyt i det mindste vikingemuseet, og brug så den skæmmende og grimme bygning til noget andet.

  • 7
  • 1

Jeg forstår ikke denne fredning. Den kan kun være gennemført, fordi man nægter at tro man kan bygge noget bedre.

Fredningen må være givet ud fra devisen: Gammelt = Godt Nyt = Noget Lort

Hvorfor findes der ikke en fredningstype for ikke-historiske bygninger som hedder; bygningen må kun rives ned hvis man vurderer det nye projekt er bedre?

Tænk at vi i den grad har opgivet tanken om vi i 2017 kan bygge noget som er bedre end det vi byggede i 1962. Sikken mangel på selvtillid.

  • 2
  • 2

Det undrer mig, at nogle betonbygninger/lagerhaller kan være fredede. Jeg troede, at man udelukkende fredede bevaringsværdig gamle bygninger, men det er så ikke tilfældet. Vil nogen have ulejligheden med at forklare kriterierne for fredninger af denne art?

  • 2
  • 1

...at da Vikingeskibsmuseet blev bygget var der INGEN antydning af problemer med placeringen. Utallige bygninger er blevet bygget på steder som - senere - viste sig at være uhensigtsmæssige. Personligt mener jeg at der er en simpel og nem løsning på problemet: etabler en dæmning mellem Hundested og Rørvig med passende størrelse sluser så skibe kan komme ud og ind, på den måde får man løst problemer langs Roskilde fjord og Isefjord, inkl. byer som Frederikssund, Frederiksværk, Roskilde og Holbæk samt en masse mindre byer. Slusen står åben indtil vandstanden er 30 cm over normal, derefter lukkes den. Det er ikke et meget større projekt end slusen på Themsen i London.

  • 3
  • 2

Dybest set er fredningen et resultatet af en uhellig alliance mellem arkitekter, arkitekter og arkitekter.

Arkitekter har sat sig magtfuldt på Slots- og Kulturstyrelsen som snyltere der egenrådigt udnytter den folkelige opbakning til vores kulturarv helt uden faglig forståelse som erstatning for kollektiv viden og erfaring. Arkitekter er kun interesseret i monumenter over dem selv der tilfredsstiller behovet her og nu - samt udsigten til lukrative arkitektkonkurrencer.

Sidst oplevede jeg det i en diskussion mellem et tømrersjak og en arkitekt. Det skal siges at de pågældende tømrer er kendt for stor viden og erfaring angående konstruktioner uanset stilart. Det var tydeligt at arkitekten ikke evnede at skelne mellem tømrer og tømmermænd.

Selvfølgelig forsvarer Merete Lind Mikkelsen den nuværende situation med næb og klør. Det er hendes hovedindtægt selv om hun aldrig har været nærmere end fem meter fra et stykke håndværktøj.

  • 0
  • 3

Det er nævnt som et særligt argument for opretholdelse af fredningen, at Vikingeskibsmuseet har modtaget Træprisen.

Træprisen er indstiftet af Træinformation som en arkitektur- og hæderspris, der uddeles hver andet år.

Prisen tildeles arkitekter som en anerkendelse, med udgangspunkt i udførte byggerier, af at være i besiddelse af særlige kunstneriske kvalifikationer og teknisk dygtighed. Det er ikke afgørende, hvor meget træ man har brugt, men det trækker heller ikke fra.

Træprisen, der er på 100.000 kr. kan ikke søges. Den uddeles af en bedømmelseskomité, der alene har afgørelsen af, om en arkitekt gennem sine arbejder har gjort sig fortjent til prisen.

Bedømmelseskomitén består udelukkende af arkitekter.

For at blive optaget på landets arkitektskoler skal man have bestået en af følgende:

Højere forberedelseseksamen (hf) Højere teknisk eksamen (htx) Højere handelseksamen (hhx) Eux En Studentereksamen (stx) tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

Man skal i alle tilfælde bestå en optagelsesprøve hvis man bliver udvalgt, men bemærk at kravene er kemisk renset for en håndværksmæssig faglig baggrund.

... man har med andre ord valgt at laden ræven vogte gæs.

  • 1
  • 0

Lav en båd ud af museet! Så kan det hæve sig med vandstanden. Det kan lade sig gøre i Nederlandene, hvor man har huse som følger vandstanden, så det må være en mulig løsning?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten