Styrelse: Vi får flere og mere effektive vindmøller på land end forventet

Vindmøller på land kommer til at producere langt mere strøm end politikerne havde regnet med, da de indgik den brede energiaftale i 2012. Nye beregninger viser ifølge Energistyrelsen, at vindmøller kommer til at stå for 59 procent af Danmarks elforbrug i 2020, og ikke kun 50 procent som tidligere antaget.

Den ekstra vindenergi kommer især fra mere effektive landvindmøller og en fornyet optimisme mht. opsætningen de kommende år.

»Det er gået hurtigere med opsætningen af møller end forventet. 2013 blev der opsat ekstraordinært mange, og politiske er der skabt bedre grundlag for at opsætte møller,« siger kontorchef Mikkel Sørensen i Energistyrelsen som forklaring på den nye vurdering.

I den oprindelige energiaftale forventede Energistyrelsen 3089 MW fra landvindmøller i 2014 og et fald til 2877 MW i 2020, men den nye fremskrivning forventer 3545 MW i 2014 og en stigning til 3694 MW i 2020.

Den nye vurdering tager også højde for, at nye møller har en øget benyttelsestid på 3000 timer per år i modsætning til 2000 timer per år for gamle møller. Derudover er møllerne mere effektive end tidligere antaget.

Vurderingen har stor betydning for, hvor meget mere CO2, der bliver udledt i forbindelse med den nye delaftale til regeringens vækstpakke, der netop har fokus på energiområdet. En række tiltag som udskydelsen af vindmølleparken Kriegers Flak, nedsættelse af PSO-afgiften, afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften og begrænsning for udbygning af kystmøller fører nemlig til et højere udslip end planlagt med energiaftalen. Men netop den nye vurdering af landvindmøllernes effekt gør merudslippet marginalt, på kun 700.000 ton CO2 mere i 2020 end oprindeligt planlagt med energiaftalen.

Læs også: Ny energiaftale sender 700.000 ton mere CO2 ud af skorstenene

Vindmølleindustrien: Lige lovlig optimistisk

I Danmarks Vindmølleforening deler politisk og økonomisk konsulent Henrik Skotte dog ikke helt Energistyrelsens optimisme.

»Man kan diskutere fra nu af og til dommedag, hvor mange møller der kommer op, og det vil altid være usikkert. Men Energistyrelsen vurdering er helt klart til den optimistiske side,« siger Henrik Skotte.

Han mener ikke, at man kan basere en fremskrivning på sidste års boom i opsætningen af landvindmøller, som netop var ekstraordinært, da mange planer blev ført ud i livet for at være klar til nye pristillæg, der trådte i kraft i 2014.

Ifølge Kim Skotte kan pludselige angreb på vindmøller være en joker, der kan få stor betydning for opsætningen i fremtiden.

»Regeringen har jo også iværksat en helbredsundersøgelse af effekten af vindmøller på menneskers helbred, selvom det ingen rod har i nogen som helst faglig vurdering. Den er udelukkende et resultat af et politisk pres fra venstres Hans Christian Schmidt (V) og hans vindmøllemodstandere, og sådanne tiltag får nogle kommuner til at sætte vindmølleprojekter på stand-by,« siger Henrik Skotte.

Energistyrelsen skriver også selv i deres vurdering, at der er flere usikkerheder forbundet med fremskrivningerne af vindmøller på land. Ikke desto mindre er det netop den vurdering, der ligger til grund for delaftalen om vækstpakken. Men Energistyrelsen forventer at offentliggøre en ny basisfremskrivning i september.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, altså i Energistyrelsen.

Det virker grinagtigt når de viste tal i artiklen har 4 betydende cifre i en prognose som rækker 6-7 år ud i fremtiden. Måske er det bare et regneark som løber løbsk ?

3089 MW i 2014 .........

Mon ikke to cifre, hvor andet ciffer er 0 eller 5 var realistisk ? Altså i eksemplet 3100 MW.

  • 9
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten