Styrelse slækker på PCB-krav trods alarmerende rapport

Sundhedsstyrelsen har nedtonet sine anbefalinger til, hvordan bygningsejere bør forholde sig til fund af miljøgiften PCB over specifikke aktionsværdier. Fremover slipper for eksempel en kommune for at rømme en skole efter to år, hvis miljøgiften bliver fundet i indeluften.

De slækkede krav kommer, efter at styrelsen har modtaget en revurdering udarbejdet af forskningschef Allan Astrup Jensen, der har samlet tilgængelig gammel og ny viden om, hvilken skade PCB i indeluften gør på helbredet.

Allan Astrup Jensen konkluderer eller selv, at 'der er indikationer nok til at sige, at det her er et væsentligt og ofte undervurderet problem'. Rapporten konkluderer desuden, at PCB er en medvirkende årsag til både kræft, hormonforstyrrelser, fedme, lav sædkvalitet, problemer med immunsystemet og skader på nervesystemet.

Læs også: Rapport: Miljøgift i danske huse medvirker til fedme, kræft og hormonforstyrrelser

Allan Astrup Jensen ønsker ikke direkte at kommentere på styrelsens ændring af anbefalingerne, men har ved flere tidligere lejligheder - blandt andet over for Erhvervs- og Byggestyrelsen - forklaret, at han anbefaler at stramme aktionsværdierne.

Professor og forskningsleder på Syddansk Universitet Philippe Grandjean - der medvirker i rapporten - ønsker heller ikke direkte at vurdere Sundhedsstyrelsens beslutning, fordi han også arbejder som konsulent for styrelsen. Han siger dog:

»Hvis værdierne overhovedet burde ændres, så bør man stramme dem på baggrund af den seneste rapport.«

Mistanke: Folk drøner PCB-affald i den store container

Ifølge Philippe Grandjean er der tale om meget grundig rapport, som bør vække bekymring, fordi 'der stadig er meget store mængder PCB tilbage i den danske bygningsmasse'.

»Nord (det tidligere kommunekemi, red.) har i mange år kun modtaget meget små mængder PCB, og det styrker mistanke om, at bygningsejere smider PCB-holdigt affald ud - og ikke til farligt affald - når de f.eks. skifter vinduer,« siger han.

Derudover har Sundhedsstyrelsen besluttet, at det fremover bliver det op til de enkelte kommuner at afgøre, hvor hurtigt mellemsvære forureninger skal fjernes. De tidligere regler skulle ellers sikre, at beboere og brugere af PCB-forurenede bygninger kunne regne med, at miljøgiften begynder at blive fjernet inden for to år, hvis PCB-indholdet i indeluften ligger mellem 300 og 3.000 ng/m3. I praksis har det dog vist sig svært at overholde.

Læs også: Nu må kommunerne selv bestemme, hvor hurtigt de vil fjerne PCB

Ifølge Lars Gunnarsen, der er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, giver det god mening i forhold til planlægningen i kommunerne at fjerne tidskravet om, hvornår PCB skal være fjernet.

»At totalrenovere en skole eller rive den ned og bygge en ny på to år kan være svært at få til at lade sig gøre. I det lys er ændringen fornuftig. Men det er vigtigt at holde fast i, at bygningsejere stadig handler uansvarligt, hvis de ikke undersøger en mistanke om PCB. Bygningsejeren er også forpligtet til at handle, hvis han opdager miljøgiften, og her går det ikke, at han venter flere år. Det er uansvarligt, hvis børn går rundt i PCB-forurenede omgivelser i flere år, fordi ejerne af skolebygningerne ikke handler,« siger han.

Rådgiver Niels Trap fra firmaet Golder Associates har også tidligere udtrykt bekymring for, at økonomisk pressede kommuner ikke kun tænker på beboernes og brugernes sundhed, når de vurderer egne bygninger.

»Man kan frygte, at man nogle steder vil trække sager i langdrag ud fra økonomiske hensyn,« lød det i slutningen af december.

Professor: Savner undersøgelser af flere mennesker

Ifølge Lars Gunnarsen er den seneste rapport af Allan Astrup Jensen den grundigste rapport til dato, der samler viden om sundhedseffekter af PCB, men der mangler stadig undersøgelser af langtidseffekter af PCB-påvirkning af mennesker, mener han.

»Vi er nødt til at udbygge vores videngrundlag, når vi kræver af bygningsejere, at de skal bruge millioner af kroner på renoveringer,« siger Lars Gunnarsen.

Han mener, at der er behov for en undersøgelse med flere tusinde mennesker, som har været eksponeret for PCB i længere tid.

I Danmark er den største enkeltsag med PCB-forurening i Farum Midtpunkt, der omfattede 300 lejligheder. I takt med at flere boliger bliver identificeret med PCB, mener Lars Gunnarsen, at man snart kan påbegynde en større undersøgelse.

Her nedtoner Sundhedsstyrelsen faren

Sundhedsstyrelsen har ikke ændret selve de vejledende aktionsværdier, som er grænserne for, hvor meget PCB der skal være i indeluften, for at bygningsejeren skal handle. Men der er ændret i tidsfristerne, som nævnt tidligere, og i formuleringen af kravene til, hvad ejerne skal gøre.

Tidligere stod der:
'Ved overskridelse af 3.000 ng/m3 i indeluften vurderer Sundhedsstyrelsen på det nuværende videngrundlag, at ophold over tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må betragtes som en nærliggende sundhedsfare.'

Den formulering er ændret til:
'Ved koncentrationer over 3.000 ng PCB/m3 i indeklimaet vurderer Sundhedstyrelsen at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydelig helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare.'

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...til at de tager den nye rapport med et gran salt. Forskningsresultater kan jo læses på mange måder. Og det er jo mærkeligt, at der den ene dag kommer en rapport der siger, vi skal slå koldt vand i blodet, og den næste dag udkommer en anden rapport som fortæller at vi ikke kan være for forsigtige.... Måske skulle vi også tage med i betragtning, hvem der har størst fordel af at have hvilken holdning? Ofte ville det være overordentligt interessant at vide, hvilke ting der driver de forskellige forskere. Økonomisk / menneskeligt / psykologisk?

  • 2
  • 2

Man man leve med PCB i kroppen i mange mange år. Måske får man diverse problemer og måske ikke. Det er derfor nemt at feje under gulvtæppet, men er det klogt?

De samme skoler der har PCB har også aspestlofter. De er bare så propfulde af lo.. at skolerne burde totalrenoveres, kun med genbrug af murstensmure og fundamenter, der ikke indeholder PCB. Nye energineutrale skoler og brug af langtidsholdbare gulve som skiffer, granit eller fliser frem for linolium og fugemasse, og generelt bare materialer der fremkalder mindst mulig allergi og iøvrigt er rengøringsvenlige, ville formentligt reducere skolernes driftsomkostninger så markant, at investeringen kan hentes hjem igen uden at beskære undervisningen.

  • 1
  • 0

Det er korrekt at hvis PCB helt skal fjernes fra alle danske bygninger, offentlige og private, så bliver det dyrt økonomisk her og nu, men vi sparer nogle udgifter i fremtiden, hvis færre bliver syge.

Dem der skal betale for renoveringerne er naturligvis ikke begejstrede. Jeg har selv ingen økonomiske interesser i om PCB i indeklimaet er et problem eller ej, så jeg opfatter mig som uvildig, selvom jeg har beskæftiget mig med PCB i 40 år.

Det er lettere at komme med gode nyheder og ikke rart at komme med dårlige nyheder, men sandheden bør fremmes! Hvis rapporten indeholder fejl, som ændrer på konklusionerne, vil jeg meget gerne have det at vide.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten