Et nyt notat fra Energistyrelsen bekræfter, hvad en lang række kritikere har sagt til Ingeniøren gennem en serie af artikler om elselskabernes priser. Der er 'markant behov' for at stramme reglerne, så de understøtter 'en effektiv konkurrence og forbrugerbeskyttelse', konkluderer styrelsen.
Skærpede regler skal også give elselskaberne 'de rette incitamenter til en omkostningseffektiv udvikling og drift af anlæggene', for at bruge embedsmændenes ord. Den slags incitamenter findes ikke i dag.
Notatet er et af en række indspark fra Energistyrelsen til de strandede energiforhandlinger, hvor de to politiske blokke står stejlt over for hinanden. Venstre, konservative og Dansk Folkeparti afviser en aftale, som øger danskernes energiregninger med mere end 3,6 mia. kr. årligt i 2020.
Læs også: Tjek her om dit elselskab flår dig
Indtil videre er det kun lykkedes regeringen at bringe omkostningerne for at gøre halvdelen af strømmen vedvarende til 4,6 milliarder kr.
Læs også: V og K: Ministeren skal først ringe, når han har sparet to energimilliarder
Ifølge Energistyrelsens skøn kan elkunderne umiddelbart spare 300 millioner kroner om året alene på omkostningerne til de cirka 70 netselskaber, som har monopol på at lede strømmen ud til boliger og virksomheder.
'På længere sigt kan der være mulighed for yderligere besparelser. Stordriftsfordele og fusioner forventes at kunne understøtte dette', skriver styrelsen.
Energistyrelsen kalder skønnet på 300 millionner kroner 'forsigtigt', fordi Energistilsynet har kortlagt besparelsespotentialer på 700 millioner kroner, som svarer til to øre per kilowatttime.
Væsentlige prisforskelle
Energistyrelsen konstaterer, ligesom Ingeniøren gjorde med en kortlægning sidste år, at der i dag er 'væsentlige prisforskelle' på de såkaldte nettariffer, som er betalingerne til de lokale elmonopoler. Det skyldes den såkaldte Elfor-aftale, som elselskaberne indgik med staten i 2004, som låste prisniveauet fast.
Læs også: Ingeniøren dokumenterer urimelig prisforskel: Elkunder på Sjælland bliver flået
Dengang var priserne 'ikke genstand for nogen rimelighedsvurdering', som styrelsen udtrykker det, og den eksisterende lovgivning 'har ikke nedbragt forbrugernes omkostninger til transport af el gennem nettet'.
Energitilsynet holder ellers øje med, hvor effektive selskaberne er, og der er stor forskel. 'Det mest effektive selskab er i størrelsesorden tre gange så effektivt som det mindst effektive', skriver Energistyrelsen.
Det hjælper bare ikke på priserne på grund af den otte år gamle Elfor-aftale, fordi kravene om, at de mindst effektive selskaber skal effektivisere, kun i begrænset omfang slår igennem på elregningen.
Læs også: Politisk aftale gav tilfældige eltariffer
Aftalen lægger dog et loft over, hvor godt netselskaberne kan få forrentet deres aktiver. Men kunderne i de selskaber, som rammer ind i det loft - og det gør flere og flere - får intet ud af effektiviseringskrav. De 'medfører således ikke faldende forbrugerpriser men alene øget overskud i virksomhederne', skriver Energistyrelsen i sit notat.
Den påpeger også, at de nuværende regler giver elselskaberne al mulig grund til at forsøge at afholde flest mulige udgifter som nyinvesteringer. Modsat vedligeholdelse øger investeringerne nemlig rammerne for, hvor mange penge selskaberne kan opkræve hos sine monopolkunder.
Skal energiselskaberne have monopol på besparelser?
Ifølge Energistyrelsen bør det desuden analyseres, om monopolselskaberne skal beholde alle deres nuværende opgaver.
Styrelsen peger specifikt på energibesparelser, som el-, gas- og fjernvarmeselskaberne udfører for 800 millioner kroner om året - penge, som monopolkunderne betaler. Den regning bliver med regeringens energiudspil næsten fordoblet til 1,5 milliarder kroner i 2020.
Energistyrelsen påpeger, at en analyse fra Energitilsynet viser, at elselskabernes pris for at spare en kilowatttime svinger fra 9 til 81 øre.
Læs også: Energiselskabernes spare-priser svinger voldsomt
Flere kritikere har med Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og installatørernes organisation, Tekniq, i spidsen krævet, at spareindsatsen kommer i udbud. De får nu opbakning af Energistyrelsen, som spørger, om opgaven 'retteligt burde ligge i kommercielt regi'.
Endelig påpeger styrelsen, at det er nødvendigt at regne på fordele og ulemper ved intelligente, timeaflæste elmålere igen. I 2010 konkluderede styrelsen selv, at der hverken var samfunds- eller brugerøkonomi i at sende installatører ud i alle husstande med den slags målere.
Men Konkurrencestyrelsen kom i december i en ny rapport til stik modsatte konklusion, nemlig at de timeaflæste målere giver en samfundsøkonomisk gevinst på 440 millioner kroner årligt. Det skal dog kombineres med andre tiltag til at øge konkurrencen på elmarkedet.
Læs også: Styrelse: Tving nu de elselskaber til moderne elmålere
Desuden påpegede EA Energianalyse i en rapport for snart et år siden, at danskerne betaler, hvad der svarer til 400 millioner kroner om året for meget for selve strømmen, fordi kravene til elselskabernes standardprodukt er udformet uhensigtsmæssigt.
Læs også: Elkunderne er malket for milliarder
Samlet er de gevinster, som Energistyrelsen peger på, dog noget mindre, end hvad Ingeniøren regnede sig frem til i en kortlægning af elpriserne for et halvt år siden. Ingeniøren tog modsat Energistyrelsen udgangspunkt i elmonopolernes priser og ikke deres omkostninger.
Læs også: Ingeniøren dokumenterer: Danske familier betaler en milliard for meget for strømmen
Indtil videre har nye og skærpede krav til elmonopolerne ikke været en del af energiforhandlinger, og kun Enhedslisten har nævnt muligheden for at finansiere vedvarende energi med skærpede krav til elselskaberne.
Dokumentation
