Styrelse om randzonekort: Dybe plovfurer kan opfattes som vandløb

Kritikken hagler ned over de kort, der skal bruges til at administrere randzoneloven, og kritikken kan være velbegrundet.

»Når man står med støvlerne i naturen, så kan det selvfølgelig se anderledes ud end på kortet i nogle tilfælde. F.eks. kan en dyb plovfure op ad et marskel blive opfanget som et vandløb uden at være det. De kvalitetsanalyser, der er lavet af kortene viser dog, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem kortene, og den topografiske virkelig,« fortæller Pernille Andersen, direktør i NaturErhvervstyrelsen.

Styrelsens egen kvalitetstest viste, at 94 procent af vandløbene på vandløbskortet havde en tilsvarende geometrisk terrænform. Det betyder altså, at der er en terrænformation, der giver anledning til at tro, at det, der er markeret som et vandløb, rent faktisk er et vandløb.

I styrelsen mener man altså at kortene er gode nok, trods den kritik, der blandt andet har været fra mange landboforeninger. Derfor ser Pernille Andersen ikke nogen grund til at udskyde implementeringen af loven den 1. september som planlagt, som blandt andet Venstre ellers lægger op til.

»Kortene lever op til den gode kvalitet, vi forventede, da projektet blev sat i gang. Kvaliteten gør det muligt at implementere loven som planlagt,« siger Pernille Andersen.
Derudover mener man i styrelsen, at det principielt er irrelevant, hvis der er for mange markeringer på kortet, fordi der ikke partout skal udlægges en randzone ifølge loven, samt at landmændene heller ikke kan søge kompensation for forkerte markeringer. Derfor kan for mange markeringer forvirre, men i forhold til udlægningen af randzoner gør det altså ingen forskel, lyder det fra styrelsen.

Indere tegner vandløb ind på danmarkskortet

Selve udarbejdelsen af det datamateriale, som vandløbskortet bygger på er foretaget som en del af FOT-samarbejdet, som kommunerne og staten har. Her har man samlet topografiske informationer med andre geografiske informationer om eksempelvis vandløb og søer, bygninger, skove, veje og meget mere. Det har samlet kostet et tocifret millionbeløb, der nærmer sig 70 millioner, oplyser Kort og Matrikelstyrelsen til Ingeniøren.

Ved overflyvninger af hele Danmark er der blevet produceret 3D-billeder ved at bearbejde flyfotos fotogrammetrisk. Disse 3D-billeder er sidenhen blevet gennemgået manuelt helt ned til mindste detalje, hvor en person har registreret og indtegnet de oplysninger, som billedet giver. Virksomhederne, der udfører arbejdet for kommunerne og staten, har ifølge Ingeniørens oplysninger blandt andet outsourcet en stor del af arbejdet til markeder, hvor der er billigere arbejdskraft som eksempelvis Indien.

Men den menneskelige faktor betyder også, at der kan ske fejl, som eksempelvis at et tidligere vandløb eller en dyb plovfure bliver markeret som et vandløb.

Fejl reelt uden betydning

Ønsker en landmand at søge kompensation for en randzone, kan dette fra februar 2013 gøres via NaturErhvervstyrelsens tastselv-service, hvor landmanden også kan indtegne et vandløb, hvis det ikke allerede er markeret på kortet. Det er også muligt at rette forkerte markeringer af vandløb, men landmændene er ikke forpligtede til det, fortæller Pernille Andersen.

»For den enkelte landmand er det væsentligt, at han sikrer sig, at det randzoneareal han ønsker at søge om kompensation til, optræder på kompensationskortet. Det er principielt irrelevant, hvis der er for mange markeringer, fordi der ikke partout skal udlægges en randzone ifølge loven, og at landmændene heller ikke kan søge kompensation for forkerte markeringer,« fortæller hun.

Men for NaturErhvervstyrelsen er det vigtigt, at vandløbene er tegnet ind, når der søges om kompensation. Det er nemlig styrelsen, der skal godkende kompensationen på baggrund af kortmaterialet, som altså fungerer som dokumentation. En sagsbehandler undersøger enhver ansøgning for kompensation uafhængigt af, om indtegningen af vandløbet var på kortet i forvejen, eller om landmanden selv har tegnet den ind.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Derudover mener man i styrelsen, at det principielt er irrelevant, hvis der er for mange markeringer på kortet, fordi der ikke partout skal udlægges en randzone ifølge loven

Med den holding, kunne de da bare markere hele Danmark som randzone og sparet de penge.

  • 0
  • 0

Disse 3D-billeder er sidenhen blevet gennemgået [b]manuelt[/b] helt ned til mindste detalje, hvor en person har registreret og indtegnet de oplysninger, som billedet giver. Virksomhederne, der udfører arbejdet for kommunerne og staten, har ifølge Ingeniørens oplysninger blandt andet [b]outsourcet[/b] en stor del af arbejdet til markeder, hvor der er [b]billigere arbejdskraft som eksempelvis Indien.[/b]

Så er det vel forklaringen på alle statens klovnerier som: tinglysning, IC4, polsag, nem-id osv. Men selvfølgelig er det "kun" et mindretal dette går ud over, der skal bruge ekstra tid på at overbevise skrankepaverne om disse fejlregistreringer.

  • 0
  • 0

Sjovt nok er det landmændene som nu i årtier har forvekslet natur og fortidsminder med landbrugsjord og pløjet alting ned.

  • 0
  • 0

.. i årtier..

Der er nok mere [b]århundrede[/b], efter kirken har fjernet de fleste hedenske monumenter. Men Så er det over 90% af befolkningen der dengang udgjorde landbruget.

  • 0
  • 0

Når landmænd laver en fejl, nolge måske med vilje, er det ikke acceptabelt, og skal have en konsekvens. Det tror jeg alle brancer har nolge, der fortolker regler forkert og udnytter dem. Men når STATEN udstikker en regel (der skriger til himlen, der fagligt ikke kan dokumenteres), forsvares af ministeren med korslagte hænder og af, som en skribent nævner, skrankepaver, er man nød til at protestere.

Reglerne svarer til at man kører til bilsynshallen og skal have ens bil synet - inspektøren udskriver en rapport - fra kontoret - på 9 fejl, som man bliver bedt om at ordne ! Ens mekanikerværksted skal så kontrollerer og lave en rapport og bevise at de fejl der er påpeget, ikke er korrekt !

Hallo, Hvorfor laver STATEN ikke et ordentligt arbejde, jeg kan ikke sige første gang, fordi den er forlængst forbi men efterfølgende, så erhvervet kan forholde sig profesionelt til tingene.

  • 0
  • 0

Hallo, Hvorfor laver STATEN ikke et ordentligt arbejde, ..

Hallo, hvorfor laver BØNDERNE ikke et ordentligt arbejde? Istedet for ALTID at brokke sig over ALTING, så tag jer sammen!

Lav et ordentligt produkt, tag en ordentlig pris for det, lad være med at smadre naturen, bare fordi det plejer i at gøre og kom ud af jeres 1950´er mentalitet.

Gå foran i naturbeskyttelsen og rens ud i egne rækker!

  • 0
  • 0

Krav om gennemskuelighed i lovgivningen, der berørrer landbruget? Er det nu brok? Krav om en gennemarbejdet implementering, frem for lovsjusk? Brok?

Hvad om skrivebordsbønderne kom ud og arbejde fra kl 5 til kl 22 med kun et par timers lur kl 13-14. Måske ikke hver dag, men i bare høst?

Produktet er ordentligt, det bliver solgt og eksporteret. Naturen er ikke smadret, men indeholder stadig alt det liv der er.

Landbruget har skam udviklet sig, også efter krigen(besættelsen) Landbruget har også bevæget sig i det gamle "østtyskland", efter kommunismens svineri.

Landbruget ryder op i naturen, gør du det? Skovsvin har ikke noget med landbruget at gøre, men byboere der mangler respekt for naturen. .. og respekt for andres arbejde.

  • 0
  • 0

.... men indeholder stadig alt det liv der er..

Ja, for resten af livet er dødt - sprøjtet ihjel.

Om jeg rydder op i naturen? Ja, jeg bor i naturen og jeg samler affald op når jeg går tur. Jeg står op kl 5 hver dag for at arbejde, og hjem ved 5-tiden igen. Når jeg har fri dyrker jeg min have som jeg kan, uanset at nabo-marken bliver sprøjtet mindst seks gange hvert år. (og dermed også min have)

Og jeg har meget respekt for andres arbejde, hvis de laver et ordentligt stykke arbejde. Men det er fandme svært at have respekt for arbejdet, når hække, skel, veje etc bliver sprøjtet, når traktorer og gyllevogne kører for stærkt gennem byen (og med overlæs), når hække bliver væltet fordi bonden ikke magter sin 6 furede plov, når marker (og dermed ørkener) ikke kan blive store nok og når branchen ikke kan få nok - altid.

Hvis landbrugstoppen selv ryddede op - selv gik ud i offentligheden og oplyste at de havde ekskluderet de personer fra andre rækker, som overskrider sprøjtereglerne, så ville det være noget nemmere at skaffe respekt om sin branche.

  • 0
  • 0

Jeg synes vi skal være stolt af vores landbrug i Danmark. Vi brødføder omkring 25 mio. Mennesker og har en produktion som for det store og hele er bæredygtig og hensynsfuld overfor naturen. Vores danske fødevarer har en høj kvalitet i forhold til den pris vi betaler for dem!

De få landmænd som er tilbage i danmark arbejder med en belastning og en løn som kun de færeste ville finde sig i.

Helt ærligt. Sende satellit kort ned til indien for at få den billigste udenlandske bureukrat til at tegne linier på et kort og så pålægge en landmand der har dyrket sin jord i årtier at køre og omlægge sin produktion efter linier på et satelit kort. Helt åbenlyst tilkendegive at der er masser af fejl og dem kan landmanden selv rette, bare klar det på tastselv...

Jeg synes dette er meget provokerende overfor et travlt og presset erhverv!

Jeg mener de idioter der har fundet på det skulle tage gummistøvlerne på og gå langs hver eneste linie på deres kort.

  • 0
  • 0

Helt ærligt. Sende satellit kort ned til indien for at få den billigste udenlandske bureukrat til at tegne linier på et kort

Første gang, at jeg stiftede bekendtskab med outsourcing fra Danmark var, da jeg på TV så, hvorledes landbrugets edb-center kommunikerede med deres edb-afdeling i Indien.

Så jeg synes ikke, at industrilandbrugets talsmænd og sympatisører bør bruge dette argument i debatten.

  • 0
  • 0

... Helt ærligt. Sende satellit kort ned til indien for at få den billigste udenlandske bureukrat til at tegne linier på et kort

Der er [B]intet[/B] arbejde, der på nogen måde kan sendes til Indien* eller Kina*, som ikke allerede sendes eller snarest vil blive sendt dertil.

Hvor og hvordan rensens fx tarme nutildags ?

Men det daglige brød - det takker vi ikke for, det køber vi hvor det er bedst og billigst.

Lars :)

  • 0
  • 0

Hvor og hvordan rensens fx tarme nutildags ?

Lidt baggrund fra 1999: http://www.business.dk/diverse/fortsat-str...

Lidt nyere fra 2008: http://avisen.dk/20-millioner-danske-grise...

Tja, den globaliserede verden. Ligesom fiskepinde.

Men der er skam kvalitetskontrol på fødevarer. Gælder det også statens edb-opgaver? Eller bliver der automatisk udbetalt en bonus for "bondefangeri". Jævnfør bonus i forbindelse med tinglisning, hvor kvalitetskontrolklen også "glippede".

  • 0
  • 0

Det helt grundlæggende problem er at man har brugt pengene på at finde grøfter og ikke kun vandløb. Reglerne gælder kun vandløb jf. Vandløbslovens definition. Det betyder, at selv om man har en rende i jorden, hvor der til tider løber vand, men den ikke fører vand hovedparten af året, så er det kun en grøft og ikke et vandløb. Nogen bør altså spørge direktøren hvorfor de har brugt pengene på at finde både vandløb og små grøfter, når reglerne ikke gælde for små grøfter. Rigtig meget af kritikken bunder i at man ikke har villet skelne mellem grøfter og vandløb. Tallet på 94 % skal nok passe, men kun i den snævre sammenhæng. Spørg direktøren hvor mange procent af de udpegede vandløb der reelt er vandførende hovedparten af året, hvis hun er ærlig svarer hun, at det ved hun reelt ikke noget om, for det har de ikke undersøgt! Nu vil hun så have landmændene til at lave det virkelige arbejde med at skelne mellem de to kategorier, hvilket nærmest kun kan gå galt. Søger man kompensation til et areal ved en grøft, der ikke løber vand nok i, får man ikke sin kompensation og sikkert også en sanktion. Vurderer man forkert og undlader randzonen, hvor den skulle være, så får man bøde og betydelige sanktioner. Er der nogen som vil stille disse spørgsmål til direktøren eller evt. ministeren?

  • 0
  • 0

jævnfør notat fra DMU og JVF: Effekt på fosforudledning af 10 m brede randzoner af 25. januar 2011 side 7: samt disse 56 sider fra fødevareministeriet og miljøministeriet, miljøstyrelsen. Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m2 i Danmark af August 2008 Udarbejdet af Simon Grünfeld, Kim Aaen og Tore Stamp Kirkeby Grontmij | Carl Bro

Der er "kun" ca. 15.000 ha at hente langs målsatte vandløb og søer, der er i omdrift, derfor skal der "svindles" for yderligere 35.000 ha. Der skal nok være nogen der modtager en kæmpe "bonus" for dette "svindelnummer".

  • 0
  • 0

Det ville nu være en bedre kilde, hvis der var henvisninger til de relevante originale dokumenter.

Dvs. ikke på dansk, men f.eks. tysk, engelsk eller fransk incl uddybende forklaring på hint sprog. Bedst var dog at Danmark blev sat under administration fra Tyskland, siden kompetencerne mangler. Dette svindel nummer var ikke gået i Tyskland eller Frankrig.

  • 0
  • 0

Og vi bliver nødt til at tænke anderledes, end vi ellers har gjort.

Jeg skal prøve at eksemplificere det. Jeg har sommerhus på Kalvø, en meget lille ø i det sønderjyske i Genner bugt lige nord for Aabenraa fjord. Denne ø er en kælv fra sidste istid, og den er blandt andet kendetegnet ved sine store blæretangsskove lang østsiden af øen og den stenede strand, så langt ud man kan vade og lidt mere til. Jeg har slæbt sten som en bedre tosse for at rydde en 4 meter passage op til stranden, så vi kunne trække en båd op og i vandet uden at ødelægge bunden for meget. Der har altid været ultra stenet langs hele stranden.

Her i år fik jeg så et chok! Det er selvfølgelig kommet gradvist, men først i år opdagede jeg omfanget - Jeg havde taget et par waders på og hyggede mig med at fiske krabber, rejer og andet småkravl med ungerne og gik lidt rundt i vandet. - Stenene! De er væk! eller næsten. Dvs. de er ikke forsvundet, men er ved at være begravet under et lag af organiske silt. Det ligner sand, bunden ser brun ud, men samler man en håndfuld op, ser man at overfladen er brun mens resten er sort organisk materiale med en smule lerfraktioner iblandet. Den udvikling er sket over en periode på mindre end 15 år! Hvad så? Er der nogen der spør! Den stenstrand har ligget der siden sidste istid. Den udgør et komplet økosystem med tætte og store tangskove, rejer, krabber, småfisk, lampretter, rødspætter, anden undervandsvegetation. Tangskoven er gået kraftigt tilbage, fordi tangen skal bruge stenene til at hæfte på. En centimeter mere silt og tangskoven er væk. Med stenenes forsvinden forsvinder blåmuslingerne og tangen, og med dem, vil også krabberne, rejerne og de andre småfisk forsvinde.

Alt det er sket i et statsligt fuglereservat, mens vi har reduceret spildevandsudledninger med 99% fra byerne og hele landbruget generelt er blevet pålagt begrænsninger.

Vi er nødt til at prioritere anderledes! I gamle dage var lavbundsjorderne livsnødvendige til agerbrug, da ekstra næringsstoffer kun kom ved oversvømmelser af jorden i vinterperioden. Efter kunstgødningen blev almindelig blev selvsamme jorder en pestillens pga oversvømmelserne, og åerne blev rettet ud. Sammen med kravene om nedbringelse af kunstgødningen er mængden af svin produceret skudt i vejret. Og lavbundsarealerne er stormodtagere af gyllen.

Vi er kort og godt nødt til at sadle helt om i nyttefordelingen af vores jord. Vi er nødt til at udtage lavbundsarealerne vendt ud mod de indre farvande af den intensive produktion, standse den omfangsrige dræning og trække agerbruget op på det tørre istedet. Lavbundsarealerne er bedre brugt til græsning af kvæg og høstslet. Så kan man kompensere landbruget ved at tillade lidt mere gødskning på den øvrige jord.

Vi er i den ellevte time eller tættere på 5 minutter i 12, hvis vi skal nå at redde undervandslandskabet i de indre farvande.

  • 0
  • 0

Vi er i den ellevte time eller tættere på 5 minutter i 12, hvis vi skal nå at redde undervandslandskabet i de indre farvande.

Jeg kan ikke få øje på sammenhængen med artiklen. Hvad har det med de dyre og ubrugelige randzonekort at gøre?

Materialetransport langs kysterne er ikke ukendt, selom det sikkert øges ved fjernelse af de sten der er grobund for tang og muslinger. Længere nordpå i Lillebælt ligger sandrevlerne et nyt sted hvert år, især storme giver anledning til bevægelse. Isvintrene har også flyttet materiale på den lavbundede del.

Vi er nødt til at udtage lavbundsarealerne vendt ud mod de indre farvande af den intensive produktion, standse den omfangsrige dræning og trække agerbruget op på det tørre istedet. Lavbundsarealerne er bedre brugt til græsning af kvæg og høstslet.

Det er bare ikke det randzoneloven eller randzonekortene lægger op til, hvis det bare var langs de beskyttede vandløb der ikke er udtørrede det meste af året er det "kun" 11.000 Ha randzone der er tale om.

Var det kun lavbundsarealer, så var der ikke et problem. Men her er der tale om kunstige vandhuller, grøfter, branddam, havedam, skel, mergelgrave osv., det er det der er chikane mod et erhverv der skaffer penge til landet, mod kommunerne der skal spare på alt andet.

Hvis det blot var lavbundsarealer langs beskyttede vandløb kunne der sagtens være 20 meter dyrkningsfri bræmme , men dette er mindst mulig miljø for landbrugerens penge. Kompensationen er i den aktuelle sammenhæng en vittighed,

  • 0
  • 0

[quote]Det ville nu være en bedre kilde, hvis der var henvisninger til de relevante originale dokumenter.

Dvs. ikke på dansk, men f.eks. tysk, engelsk eller fransk incl uddybende forklaring på hint sprog..[/quote]

Jeg vil ganske enkelt læse begge tekster og vide, hvor de er publiseret. Det er standard i hæderlig argumentation, at man kan opgiver sine originalkilder.

Jeg ønsker ganske enkelt at begynde med en simpel kildekontrol.

Lars :)

  • 0
  • 0

Kildekontrol?

Det afsnit, i det EU-direktiv der er grundlag for loven, og som omhandler undtagelser, som tjener til afdræning af marker, er ikke kommet med i den danske oversættelse. Det har embedsmændene ganske simpelt undladt at oversætte," siger Antoni Stenger, der både er formand for familielandbruget i Sønderjylland og formand for Landbrugsrådgivning Syd.

kilde fra landbrugsavisen, husk i Sønderjylland/Nordsleswig er Tysk [b]ikke[/b] et fremmedsprog. Antoni Stenger har sikkert adgang til kilderne. http://ugeavisen.dk/toender/br%C3%A6mmekra...

Andre kilder om oversættelse "tilpasset" danske forhold: www.projekter.aau.dk/projekter/files/61412... www2.dmu.dk/pub/fr669.pdf www.naturstyrelsen.dk/NR/.../0/vandrammedi... www.ft.dk/samling/20111/almdel/miu/bilag/1... www.e-pages.dk/ja/17/15 eller: http://www.bmu.de/binnengewaesser/gewaesse... http://www.bmu.de/binnengewaesser/gewaesse...

  • 0
  • 0

Kildekontrol?

[quote]Det afsnit, i det EU-direktiv der er grundlag for loven, og som omhandler undtagelser, som tjener til afdræning af marker, er ikke kommet med i den danske oversættelse. .

kilde fra landbrugsavisen, husk i Sønderjylland/Nordsleswig er Tysk [b]ikke[/b] et fremmedsprog. [/quote]

Det er ikke originalkilder - hvor og hvad i vandrammedirektivet er ikke oversat til dansk. 'Det afsnit der omhandler' er ikke en rimelig beskrivelse, og [B]farvestrålende pdf-filer er ikke autoritative[/B] - ej heller en afgangseksamen fra 2004.

Naturligvis er tysk ikke et fremmed sprog for de fleste i det sydlige Danmark, mange af os andre kan nu normalt også godt 'humpe' os igennem en tysk tekst. Og vi kan let erkende, hvis en del af en tekst mangler i den danske oversættelse - men - nu spørger jeg igen - hvor nøjagtigt er den rigtige tekst, og hvor er den 'forkerte' tekst ?

Påstande, som 'Det står et sted', er ganske enkelt ikke en måde at opnå troværdighed på.

Lars :)

  • 0
  • 0
  • hvis det nu partout skal være på tysk! :)

Jo tak, det er lettere at læse. :-)

Derfor er tilstandsovervågningen i tyskland mere realistisk ifølge: http://www.bmu.de/binnengewaesser/fluesse_...

Eller mere specifikt på side 22-25: http://www.bmu.de/files/pdfs/allgemein/app...

Bemærk tilstanden "mässig" og "unbefriedingend" i det meste af nordtyskland, især Sleswig-Holstein. Hvilket er milevidt fra den danske fortolkning. Desvære findes lignende arbejde ikke i danmark, eller de er ikke offentlige.

  • 0
  • 0

Jeg kunne ikke se forskellen i DIREKTIV 2000/60/EF mellem den engelske, tyske og danske udgave .

Vi taler her slet ikke om vand eller randzoner, men om en - påstået - tekst udeladelse af et afsnit i en dansk oversættelse.

Så spørger jeg igen, hvor er den rigtige og hvor den 'forkerte' version af teksten.

Eller mere specifikt på side 22-25:

Jeg kan heraf kun se at brakvand og kystområder er ret fælt forurendede. Sådant skal vi da for [B]alt i verden[/B] ikke have her hos os!

Lars :)

  • 0
  • 0

[quote]Vi er i den ellevte time eller tættere på 5 minutter i 12, hvis vi skal nå at redde undervandslandskabet i de indre farvande.

Jeg kan ikke få øje på sammenhængen med artiklen. Hvad har det med de dyre og ubrugelige randzonekort at gøre?

Materialetransport langs kysterne er ikke ukendt, selom det sikkert øges ved fjernelse af de sten der er grobund for tang og muslinger. Længere nordpå i Lillebælt ligger sandrevlerne et nyt sted hvert år, især storme giver anledning til bevægelse. Isvintrene har også flyttet materiale på den lavbundede del.

Vi er nødt til at udtage lavbundsarealerne vendt ud mod de indre farvande af den intensive produktion, standse den omfangsrige dræning og trække agerbruget op på det tørre istedet. Lavbundsarealerne er bedre brugt til græsning af kvæg og høstslet.

Det er bare ikke det randzoneloven eller randzonekortene lægger op til, hvis det bare var langs de beskyttede vandløb der ikke er udtørrede det meste af året er det "kun" 11.000 Ha randzone der er tale om.

Var det kun lavbundsarealer, så var der ikke et problem. Men her er der tale om kunstige vandhuller, grøfter, branddam, havedam, skel, mergelgrave osv., det er det der er chikane mod et erhverv der skaffer penge til landet, mod kommunerne der skal spare på alt andet.

Hvis det blot var lavbundsarealer langs beskyttede vandløb kunne der sagtens være 20 meter dyrkningsfri bræmme , men dette er mindst mulig miljø for landbrugerens penge. Kompensationen er i den aktuelle sammenhæng en vittighed, [/quote]

Det jeg mener med med mit indlæg, er at randzoneloven slet ikke er vidtgående nok, skal vi redde det meste af den økologiske mangfoldighed i vore indre farvande.

Den ubehagelige sandhed er,a t vi er nødt til at se på en omfordeling af landbrugsjorden og helt udtage de lavbundsarealer, der afvander til de indre farvande af intensiv produktion. Dvs al gødskning, afdræning skal stoppes og overdrevene skal istedet bruges til græsning og høstslet. Det er evoldsomt radikalt, og vi snakker tusindvis af hektarer, der skal ud af egentlig landbrugsproduktion. Og det passer slet ikke ind i moderne landbrugsdreft, hvor malkekøer er på stald, istedet for at græsse ude.

Kødkvæg gir for lidt og fåreavl er heller ikke noget der batter.

Men det skal gøres, hvis ikke vore indre kyster skal være undervandsørkner. Og det skal ske snart.

Der er ikke tale om matriale vandringer, som vi kender det, men sedimentering af alger. Det er sydeligt at se makanismen. såsnart vi har pålandsvind og især ved højt tidevand er vandet grumset og fyldt med brune partikler. Ved fralandsvind bliver vandet langs stranden klart igen. Tidligere havde vi problemer med materialevandring med isen. Dvs. den plet, vi møjsommeligt havde tømt for sten, var næste sommer igen fyldt med store sten. De sidste 7-8 år har vi ikke behøvet at fjerne sten fra ophalerpladsen. Det er ikke sådan at stenene er forsvundet, De er låst fast i sedimentet og næsten alle begravet i dynd. Tæt ved vort sommerhus stod en plet på 15 m2 med siv, der lige akkurat kunne holde fast på stranden, fordi der var en plet med sand. Den fik lige akkurat næring nok til at holde sig i live ved at vinterhøjvande skyllede blæretang op i sivskoven. De sidste 8-10 år har den sivskov spredet sig med større og større kraft, hvad den ikke har kunnet før. Den har spredt sig 20 meter i hver retning , og vi kæmper nu med at holde den fri af bådebroen. Nu henter den enmlig sin næring direkte i sedimentet.

Kalvø strand er en stenstrand, der har været fri for sedimentering siden istiden. Og det er ikke bare her det sker. Sandet i kaløvig ved Følle er feks. dejligt blødt - For det er ikke sand - Det er sedimenteret dynd. På varme sommerdage kan man let fornemme svovlbrinten, og roder man i "sandet" ser man, at dyndet er sort under overfladen.

Og alle andre steder, hvor vi har lukkede farvande, hvor vandet kan få lov at stoppe op ved fralandsvind, ser vi sedimenteringen. Vi kan ganske enkelt ikke have moderne landbrug på lavbundsarealer, der afvander til de indre farvande...! Derfor er randzonerne, ambitiøse, som de er, slet slet ikke nok.

Det bliver ikke populært mellem landbrugets venner, men det er det, der skal til. Og det haster! Om ti år er det alt alt for sent.

  • 0
  • 0

Jeg kan heraf kun se at brakvand og kystområder er ret fælt forurendede. Sådant skal vi da for alt i verden ikke have her hos os!

Så begår du en fejl ved ikke at læse at der er tale om "modificerede", måske en dansk delegation skal på kursus hos de tyske kolleger. Der er ikke de store foreskelle på den fysiologiske fordeling, eller hydrologiske stand. Har selv været i tyskland, og har ved selvsyn set flüsse, auen, bachen, canal, graben og rinnen. På nær en anden type bræmmer, er kvaliteten kemisk og fysisk ikke meget forskelligt fra de danske. Vi kan sagtens slette floder i den danske oversættelse, så en flutmulde behøver vi ikke.

Så der er en forskel på implementeringen af EU's vandrammedirektiv, allerede ved udarbejdelse af basisanalysen og borgerinddragelsen.

  • 0
  • 0
  • For det er ikke sand - Det er sedimenteret dynd. På varme sommerdage kan man let fornemme svovlbrinten, og roder man i "sandet" ser man, at dyndet er sort under overfladen.

Det der ses er sikkert ikke sand, problemet er kendt i alle østvendte fjorde i jylland. Det der ses er den langvarige transport der har foregået indtil der blev bygget renseanlæg i midt halvfemserne. I fyrrene var vandet i Hejls Nor klart, men siden 1970'erne er det blevet uklart og der er opbygget et tykt lag dynd. Det er blevet lidt bedre, men dyndet forsvinder ikke af sig selv. Det har ikke noget med landbruget at gøre. De dræn der løber lige ud til lillebælt indeholder mindre nærring end der udledes fra renseanlæg, og der er normalt med sandrevler, stenet bund, blæretang, ålegræs, fiskeyngel, rejer, krabber, muslinger mm.

Jeg har ikke noget imod en 20 meter randzone til beskyttet vandløb ( med vand i hele året), det vil også være godt for vildtet, men vandmiljøet er ikke et argument for en gennerel randzone om fiktive streger tegnet fra et indisk kontor. Og for vildtets skyld, vil jeg godt frabede mig fødevareministerens adkomst til min jord.

  • 0
  • 0

[quote]- For det er ikke sand - Det er sedimenteret dynd. På varme sommerdage kan man let fornemme svovlbrinten, og roder man i "sandet" ser man, at dyndet er sort under overfladen.

Det der ses er sikkert ikke sand, problemet er kendt i alle østvendte fjorde i jylland. Det der ses er den langvarige transport der har foregået indtil der blev bygget renseanlæg i midt halvfemserne. I fyrrene var vandet i Hejls Nor klart, men siden 1970'erne er det blevet uklart og der er opbygget et tykt lag dynd. Det er blevet lidt bedre, men dyndet forsvinder ikke af sig selv. Det har ikke noget med landbruget at gøre. De dræn der løber lige ud til lillebælt indeholder mindre nærring end der udledes fra renseanlæg, og der er normalt med sandrevler, stenet bund, blæretang, ålegræs, fiskeyngel, rejer, krabber, muslinger mm.

Jeg har ikke noget imod en 20 meter randzone til beskyttet vandløb ( med vand i hele året), det vil også være godt for vildtet, men vandmiljøet er ikke et argument for en gennerel randzone om fiktive streger tegnet fra et indisk kontor. Og for vildtets skyld, vil jeg godt frabede mig fødevareministerens adkomst til min jord.[/quote]

Jeg kan fortælle, at vi ikke haft nævneværdig sedimentering på Kalvøs østvendte strande før 2000. Sten lå på lag i to før man kom ned til silten. Nu ser man kun toppen af de øverste store sten. Resten er begravet. Vi snakker om sedimentering en centimer plus pr år. Og det på en strand der har ligget som stenstrand siden istiden. Fatisk etablere man i 1990 en stenpark på øen med en kreds af store sten fra forskellige steder i Norge og Sverige,som skulle tjene som søgesten. Dvs. man kunne gå ned på stranden og samle sten op og se, hvor de kom fra oprindeligt ved at sammenligne stenene med søgestenene. Det er snart slut - Stenstranden gik tidligere mere end tyve meter ud i vandet, førend der blev sandbund er nu kun lige til vandkanten ved lavvande. http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/... Indtil midt eller til sidst i firserne havde vi store ålegræsskove syd for øen, og Ålekvabben var en almindelig fisk. Vest for øen har der altid være sedimentering, siden dæmningen over til øen blev opført og forhindrede strømme i at cirkulere rundt om øen. Men den sedimentering er sket siden 1939 og synes ikke at være eskaleret siden jeg var barn. Vanddybden er ikke ændret der.

Det er på den østvendte forside af øen, der sker de store forandringer og de sker nu.

Det er for let af afskrive problemerne som næringsstoffer fra byerne op til midt 90'erne. Problemerne opstod ikke den gang. De er der nu. Havde næringsstofferne været til stede den gang, havde vi set sedimenteringen den gang. Alger venter ikke ti år på at gïgang med at gro. Siden har vi fjernet 99% af næringsstofferne fra spildevandet, men på den samme tid har vi øget antallet af slagtesvin med tæt på 50%, og hvis gylle udledes urenset på jorder overalt i Danmark. Det regnskab går ikke lige op! Siden 1973 har vi vel nærmest 10doblet svineproduktionen. Da jeg var knægt var stanken af gylle nærmest ukendt - Jeg husker OBS-kampagnerne sætte igang med sloganet " Det lugter af penge".

Randzonerne kan jeg ikke bruge til så meget andet end forbedrede biotoper for dyrelivet - Næringsstofvandringen har de for lidt indflydelse på, så længe vandet fra markerne ledes i drænrør under dem.

  • 0
  • 0

Det er for let af afskrive problemerne som næringsstoffer fra byerne op til midt 90'erne. Problemerne opstod ikke den gang. De er der nu. Havde næringsstofferne været til stede den gang, havde vi set sedimenteringen den gang. Alger venter ikke ti år på at gïgang med at gro. Siden har vi fjernet 99% af næringsstofferne fra spildevandet, men på den samme tid har vi øget antallet af slagtesvin med tæt på 50%, og hvis gylle udledes urenset på jorder overalt i Danmark.

Lige der er problemet, udbedelsen sker stykkevis år for år. Det er en re-cirkulation af nærringstof der til sidst når Kalvø, 30 år er i den forbindelse "kort" tid. Så problemet omkring Haderslev, og løsningen her.

Før du beskylder husdyrproduktionen, så husk lige at forbruget af kvælstof har været jævnt faldende over en 20-års periode. Samtiddig er udnyttelsen af husdyrgødningen forbedret. Læs selv artikkel i landbrugsavisen om drænvandsundersøgelsen. Vandet fra dræn er renere end drikkevandskrav mht. nærringsstoffer, kim og coli. Det kan udledning fra renseanlæg ikke prale af, målinger af udledning herfra overskrider af og til grænserne for nærringsstoffer mv.

  • 0
  • 0

Jan Damgaard - Du blir nødt til at uddybe den mekanisme, du løseligt beskriver her. For det er ikke det, jeg ser. Jeg ser en betydelig deponering af organisk materiale langs strandene. altså alger, der udvikler sig på åbent vand, der ved pålandsvind koncentreres på lavt vand og bundfælder, når vinden vender, og området kommer til at lægge i læ af landskabet.

Jeg ser ikke en recirkulation, men en deponering. recirkulering forekommer først, når sedimentet hvirvles op i forbindelser med iltmangel i vandet og høj varme - Så metanbakterier kan nedbryde materialet. Såkaldte sommerbundvendinger. Mekanismerne med sedimenteringen er meget velkendt, og landbrug på indvundne arealer så som Lammefjorden og Kolindsund høster næringsstofferne i gytjen ved almindelig iltet nedbrydning.

Omkring kim og bakterier, så er jord glimrende til at rense vandet for dem. Med hensyn til næringsstoffer, så er drænene på lavbundsarealerne storforbrydere, når det kommer til udledning af især fosfat, oftest bundet til jordpartikler. Vi ser det tydeligt i Kolindsunds afvandingsområde, hvor drænene sættes under pres i vinterperiodens store vandmængder, at fosfatmængderne stiger voldsomt især i ådalene, der er præget af sedimenteret jordaflejringer så som Korup Å og Ryom Å.

Jeg sætter ikke alene spørgsmålstegn ved gødning spredt på jorden på lavbundsarealerne, selvom det i høj grad er en kontribuerende faktor, men også dræningen af dyndjordene og den allestedværende opretning og opgøring af vandløbene. Vi kan ganske enkelt ikke ha intensiv opdyrkning af dyndjordene, hvis vi ikke vil have en undervandsørken af organisk mudder i de indre farvande. Man må nøjes med dyrehold på de våde enge på dyndet.

Det er muligt at man skal tænke langt mere kreativt om brugen af dyndarealerne - Måske endda importere og avle på dyr, der er har gode betingelser på våde jorder. Så som vandbøffel. Får er også en mulighed samt almindeligt kødkvæg, uagtet at der følger ulemper med ved, at de også går i vand.

Man kan sige at randzonerne er et skridt i den rigtige retning i kraft af, at de vil være overordentlige effektive i at sikre, at overfladevand vil filteres for næringsstoffer inden det når vandløbet, men randzonerne vil ingen effekt have på udskyldning af især fosfat fra drænrørene oftest bundet til jordpartikler.

Problemet med lovgivning er, at den skal være ens for alle istedet for at tage afsæt i den enkeltes forhold. F.eks vil randzonerne have en relativ stor betydning for kvælstofmængderne udledt fra Grenaaen, da Djursland i store træk er belemret med sandjorder, der har en stor udvaskning af kvælstof. Noget man kan se på kvælstofmålingerne fra Grenaaen. Målt på indhold pr liter udleder Grenaaen næsten tre gange så meget kvælstof som Gudenåen til trods for at oplandet på Djursland er langt ringere befolket end oplandet til Gudenåen. Men man kan sikkert finde mange andre steder, hvor randzonerne vil have langt ringere effekt.

  • 0
  • 0

Jeg ser en betydelig deponering af organisk materiale langs strandene. altså alger, der udvikler sig på åbent vand, der ved pålandsvind koncentreres på lavt vand og bundfælder, når vinden vender, og området kommer til at lægge i læ af landskabet.

Desuden vil de døde alger efter algeopblomstringen i østersøen, aflejres i læ bag kalvø. Men kendskab til strømforholdene ville være et fordel som hvilke "alger" der kan være tale om.

Var der tale om materialetransport af silt, gytje og ler fra vandløb ville det kunne afhjælpes med sandfang, eller en oprensning til et V-formet profil. Men desværre bliver vandløbene ikke længere vedligeholdt til at kunne tage vandmængderne. Det er ca. 20 år siden kommuner og amterne ophørte med vedligehold af indtil flere strækninger.

Jeg kan dog stadig ikke se noget formål med 10 m bremme til min branddam, hvortil der kun ledes tagvand. Randzonerne gælder jo netop ikke kun lavbundsjorde, da det "kun" vil give 12.000 Ha. Men også jord i 10, 20, 30,.. 100 m over havets overflade, ligesom der ikke behøver være vand. Minnisteren kan uden videre bagefter komme med at der skal pumpes grundvand op så "vandløbet", ifølge det dyre indiske kort, ikke tørrer ud.

Det er det der er et vægtigt problem. Ikke de 10m langs beskyttede vandløb på lavbundsjorde. Der kunne der for min skyld godt være 8 meter mere, ialt 18 m ( inkl. 2m bræmme)

  • 0
  • 0

Det virker som om der er opstået en form for ligevægt omkring sedimenteringen af området bag Kalvø. Trævæksten er skudt i vejret på øen hvilket betyder, at vandet bag øen stort set altid er i ro. Der er ingen strøm eller vind, der kan presse materiale op bag øen længere. Der er kun en svag udgående strøm fra syd mod øst i form af vandet fra Elsted Bæk der tilløber Gennerbugt i bunden af fjorden.

Genner bugt er kun påvirket af tidevandsstrømme forbi Barsø og vindforhold, der selvfølge oftest er i vest.

Omkring randzoner om branddamme, så kræver det en vurdering af hvert enkelt hul at svare på om, der bør være randzone omkring. Sådanne branddamme har det med at udvikle sig til små fine biotoper med mange spændende dyr og planter. Derfor er de fleste branddamme også underlagt tilsyn og udlagt som SFLområder. Og man må ikke bare sløjfte en gammel branddam. Men de kan også være usle vandhulller uden liv, så det kræver en særskilt vurdering at svare på. Det fornuftigste ville være at kræve randzonen og lade landmanden søge dispensation, man så kan give eller nægte alt efter miljøtilstanden i vandhullet.

  • 0
  • 0

Derfor er de fleste branddamme også underlagt tilsyn og udlagt som SFLområder.

I så fald er kastanietræerne omkring ødelæggende for biotopen, der iøvrigt ligger tæt på vej og gård. Haven omkring stuehuset er måske beskyttet eng og frugttræerne en fredsskov?

Der er vist mange af disse love der skal slettes, så der ikke bindes arbejdspladser på kontrol og opfinde løgnehistorier. Ejeren har lovlig adkomst, andre skal bede ejeren om lov. Andet kræver en ekspropriation ellers er det tyveri.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten