Styrelse om o.k. til Schuko-stik: Flere systemer øger sikkerheden

Sikkerhedsstyrelsen er nu gået ind på at forklare offentligheden, hvorfor de stærkt kritiserede danske regler om Schuko-stikkontakter og danske stikpropper er blevet, som de er. Forklaringen er simpelthen, at sikkerheden samlet set bliver bedre, selv om etableringen af en effektiv jordforbindelse nu kræver faglig indsigt, hvis ikke den skal være helt tilfældig.

Danmark er et af de få EU-lande, som har tilladt flere forskellige stikkontaktsystemer: det danske system med det velkendte flade danske stik med to runde messingpinde, det tyske Schuko-system med sidejord og det franske pin-jordsystem.

Det er beslutninger, der har givet anledning til en årelang og følelsesladet debat både mellem branchefolk og mellem Ingeniørens mange læsere. Især har Sikkerhedsstyrelsen som øverste myndighed været under heftige angreb, og enkelte har endda antydet, at styrelsen må have ladet sig påvirke af et eller andet, som ikke tålte dagens lys. Ingen har dog været i stand til at påvise, at styrelsen har været korrupt.

Et dansk stik med jord kommer aldrig til at passe ind i en tysk Schuko-stikkontakt, uanset om kontakten er udført efter de nye, danske regler med pillesikring i hullerne og aktiv jord i kantforbindelsen. Men Sikkerhedsstyrelsens argument for at tillade det, er, at sikkerheden ikke bliver ringere, takket være HPFI-relæet, som SKAL være bag ved sådan en kontakt. Og hvis forbrugeren ender med at købe en ledning med Schuko-stik og jordleder helt hen i apparatet, så bliver sikkerheden forbedret. Illustration: Finn Broendum

Mange forstår simpelthen ikke, hvordan Sikkerhedsstyrelsen har kunnet tage de beslutninger, som nu giver problemer med inkompatible kombinationer af stik og stikdåser og med jordforbindelse-kontaktben, som kun i nogle tilfælde giver solide jordforbindelser til det elektriske udstyr.

Danmark gik sin egen vej

Hidtil har Sikkerhedsstyrelsen ikke forsvaret sig mod de mange angreb. Men nu er styrelsen endelig gået med til at blive kigget i kortene, og pressechef Dorthe G. Rasmussen fortæller her om den udvikling, der førte til situationen i dag:

»Det begyndte i 2006, hvor man fra politisk side ønskede en liberalisering af elmarkedet for at få konkurrence på pris og kvalitet. En markedsanalyse viste, at stikkontakter er mellem 15-50 procent dyrere her i landet end i vores nabolande,« fortæller hun.

Den daværende regering satte Konkurrencestyrelsen til at finde ud af, hvordan det forhold påvirkede markedsøkonomien. Men fordi der også var et sikkerhedsteknisk aspekt i problemstillingen, blev Sikkerhedsstyrelsen bedt om en vurdering.

»I første omgang blev Schuko-kontakterne dømt ude, men med den tilføjelse, at vi skulle se på sagen igen fem år senere. En af de otte danske stiktyper kunne nemlig kile sig fast i Schuko-kontakterne, og det kan øge risikoen for brand,« fortæller Dorthe G. Rasmussen.

Arbejdet medførte, at normbladene for den flade, danske stikprop blev ændret, og fra 2010 blev det ulovligt at sælge den gamle type. Samtidig gik man nogle skridt videre med indførelsen af fejlstrømsafbrydere, som blev tvungne i alle boliger.

De første fejlstrømsafbrydere var en følge af en beslutning i 60'erne om, at Danmark skulle gå 'ikke-jordvejen' - altså i modsætning til mange af vore nabolande, som valgte jordforbindelse som brugernes primære sikkerhedsforanstaltning. Ikke-jordvejen betyder, at der i Danmark herefter blev lagt større vægt på den sikkerhed, som fejlstrømsrelæer kan give, end på jordforbindelser. De første var HFI-relæer, og fra 1993 blev de efterfulgt af HPFI-relæer.

Relæerne blev indført, blandt andet fordi det fra midten af 90'erne blev tilladt at sælge klasse 1-apparater med et stik, som ikke overførte jordforbindelsen fra installationen til apparatet. Dertil kom, at en ny regel i 2007 halverede en overordnet sikkerhedsafstand ved og i apparater, og det pegede i samme retning: hen mod den ekstra sikkerhed, som fejlstrømsrelæet giver.

»Der er i dag fejlstrømsrelæer i næsten alle installationer. Men det er et fast krav for at bruge Schuko eller fransk pinjords-kontakt, at der er et fungerende HPFI-relæ bagved,« siger Dorthe G. Rasmussen.

Schuko-kontakter får ny risikovurdering

Det politiske ønske om at liberalisere markedet førte altså til en række beslutninger og ændringer, som vil tage mange år at gennemføre, før de slår igennem ude i alle installationer. Det er som at vende en supertanker.

»Under denne proces tillod vi først den franske pinjords-kontakt - det var omkring 2008 - fordi den ikke havde problemet med fastkiling af danske stik. Det var det første, spæde skridt,« siger Dorthe G. Rasmussen

Den tidligere regerings tænketank, Vækstforum, pressede imidlertid på for at få liberaliseringen af stikkontaktmarkedet gennemført, og Sikkerhedsstyrelsen havde jo også lovet at behandle Schuko-systemets indførelse igen.

Der blev altså udført en ny risikovurdering (se link) og nogle test på Brandteknisk Institut, og denne gang blev resultatet positivt. Ved testen bliver alle de nævnte stik og kontakter afprøvet i alle tænkelige kombinationer. Både dem, der fungerer sammen, og dem der ikke gør. Vurderingen blev, at sikkerhedsniveauet ikke forandres afgørende ved at indføre de nye kontakter.

Blandede kontakter øger sikkerheden

Et udkast til en ny bekendtgørelse blev derpå sendt i høring hos elbranchen, og den blev også sendt til EU, hvor den blev tjekket for, om den eventuelt rummede nogle handelshindringer, som kunne forvride konkurrencen mellem EU-landene.

Bekendtgørelsen indeholdt et særligt dansk krav om pillesikring i de udenlandske kontakter, der skal markedsføres i Danmark, og et krav om, at de kun må bruges sammen med et HPFI-relæ. Desuden skal deres jordleder-kontaktpunkter være forbundet med jord.

»De tre krav kunne i princippet blive opfattet som handelshindringer, men da Europa ikke har noget fælles system for stikkontakter - hvert land har sine egne - så er argumentet om handelshindringer ikke relevant her. For vi stiller jo kravene af hensyn til sikkerheden,« siger hun.

Lange udsigter til fælles standard

Dorthe G. Rasmussen tilføjer, at der faktisk er bevægelser i retning mod et fælleseuropæisk stikkontaktsystem, men at det har meget lange udsigter, før det bliver virkelighed - om nogensinde.

I Sikkerhedsstyrelsen er den faglige holdning, at indførelsen af de nye kontakter på længere sigt vil medføre en øget sikkerhed, hvis forbrugerne tager kontakterne til sig. For de kan føre ekstra jordforbindelser med sig, som ikke er der nu.

Hver enkelt ekstra jordforbindelse giver en ekstra sikkerhed, selv i et land der i et halvt århundrede har satset mest på fejlstrømsrelæer.

Dokumentation

Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside om de nye regler

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da de franske standard blev godkendt blev der krævet at der kom en mærke hvor nul-lederen skulle være. Så det er åbenbart så vigtig at vide hvor nul-lederen er, at det overtrumfer muligheden at købe eksisterende billige stikkontakter i Frankrig eller over nettet. Nu godkender I det Tyske kontakt. det er et symmetrisk kontakt, hvor man per definition umuligt kan vide hvor nul-lederen vil blive tilsluttet. Har I en forklaring for det?

  • 0
  • 0

Tilmed ser jeg nu at København bruger meget nulling. Det er da noget forfærdelig rod med de mange nationale varianter. Her ser man virkelig udviklingen være præget af mange nationale monopoler i årevis efter EU markedet er oprettet. Danmark er for lille til at stå udenfor. Og ja vi må se en masse rod. Men fri os for påståede sikkerheds begrundede bøvl og undtagelser. Det er netop dette, der på EU plan har skabt den voldsomme forskellig artet hed. Relæerne kan vi altså snart sige farvel til så. Det fjerner da også usikkerheden med at køleskabet og fryseren falder ud på grund af en spike eller et lynnedslag. (Det er jo tåbeligt, at man aldrig har tilladt at skille denne del fra.)

  • 0
  • 0

Med det "Indre marked" burde der bestræbes fælles standarder, ligesom der med Euroen burde bestræbes efter fælles skatter og afgifter.

Teknisk set er der til PC nu USB, uden at der er nogen myndigheder eller monopoler der har krævet inkompatibilitet for hvert enkelte land. Danmark har holdt på inkompatible stikdimensioner og specielt jordstik, med den følge at jord ikke bliver brugt. Meget specielt for et lille land hvor eksporten er det vigtigste for de fleste virksomheder. Vi har jo også 50 Hz og 220 V AC på nettet, og tilmed i fase med det tyske net.

Men den grænseløse grænsehandel og den frie bevægelighed åbner nu for at se på mulighederne i færre men kompatible standarder, fremfor de mange dyre og inkompatible standarder. Tænk hellere på EU som det indre nærmarked og resten af verden som eksportmarked.

  • 0
  • 0

Hvad med at lave en hybrid mellem Schuko og den danske standard, således at både den franske/schuko og den danske passer? For mig at se, kræver det kun, at man fjerner "kanterne" i højre og venstre side af Schuko-hunstikket, og så tilføjer den velkendte danske hun-jord.

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/comm...

  • 0
  • 0

Det fjerner da også usikkerheden med at køleskabet og fryseren falder ud på grund af en spike eller et lynnedslag. (Det er jo tåbeligt, at man aldrig har tilladt at skille denne del fra.)

Det har da altid været lovligt at opsætte en stikkontakt der køre uden om HPFI til forsyning af f.eks. køleskab eller fryser... Den skal bare være mærket og placeret så den ikke bruges til andre ting...

  • 0
  • 0

..... tilmed i fase med det tyske net.

Det er kun Jylland/Fyn, der er i fase med Tyskland. Sjælland er i fase med resten af Norden.

  • 0
  • 0

Da de franske standard blev godkendt blev der krævet at der kom en mærke hvor nul-lederen skulle være.

http://www.sik.dk/Global/Publikationer/Art... (søg efter ""Skal nulklemmen mærkes?") skriver Sikkerhedsstyrelsen at kravet om at én klemme mærkes med et "N" skal stå i de respektive normblade, før det gælder for en given kontakt-type.

For "DK 1-1d" dåse med sidejord, er der ingen krav om mærkning med et "N", selvom der er for pindjord-dåserne.

  • 0
  • 0

Som gammel El-installatør har jeg gennemlevet tiden fra før HFI relæet. For år tilbage var der ikke krav om, at 220 (230) V stikkontakter i en bolig skulle være med jordben. Så kom der krav om, at mindst én stikkontakt i køkkenet skulle have jordben, senere skulle alle stikkontakter i køkkenet have jordben, men i andre rum var der ingen krav. I dag skal alle stikkontakter i en bolig være med jordben (og selvfølgelig forbundet til en virksom jordforbindelse).

I den samme periode er der sket det, at alle brugsgenstande har ændret sig fra at være typer, der rent faktisk kunne jordforbindes til typer, der er dobbeltisolerede og derfor iflg. definitionen IKKE må kunne tilsluttes en jordforbindelse.

Så - lidt forenklet udtrykt - nu, hvor ingen apparater mere må jordforbindes, da har vi fået indført lov om, at alle stikkontakter skal være med jordben. Der må have været mere end en bureaukrat om at tilrettelæget timingen i denne lovgivning !

  • 1
  • 0

man griner nu lidt når man i dag køber elektriskeapparater helt af plastik hvor jorden sidder på plastik..... Jord er vigtigt nogle steder og uvæsentligt på andet.

  • 0
  • 0

Efter at jeg nu igennem 20 aar har boet i et hus med Schukostik vil jeg göre opmärksom paa fölgende:

Schuko-stik sidder saa fast, at de virkelig er vanskelige at faa fra hinanden. Man maa ruske kraftigt i et hanstik for at faa det trukket ud. Dette medförer at et hunstik, som sidder fast i väggen, arbejder sig lös. Dette betyder at der er et konstant vedligeholdelsesarbejde.

Vägstikkene er typisk anbragt i cylindriske huller i väggen som de paagäldende steder derfor bestaar af cement. Stikket holdes paa plads ved at man strammer to kärvskruer, som tvinger to metalspidser ud til siden, og derved holder hunstikket fast i cementhullet.

Paa de ca 30 vägstik vi har i huset, maa jeg hvert aar udbedre flere stik, hvor metalspidserne har ödelagt cementoverfladen. Og de mest anvendte stik har jeg maattet udbedre flere gange.

Först skal man have det löse stik ud og afmontere det fra installationskablerne. Og disse skal have paamonteret isoleringshätter, saa man kan arbejde i murhullet. Dette er elektrikerarbejde.

Saa skal man have genskabt cementoverfladerne. Er den meget beskadiget maa man hugge noget ud. Og saa maa man anvende "Hochleistungsmörtel" til den nye overflade. Dette er murerarbejde. Og det kräver 2 - 3 dage for at törre og härde.

Og derpaa kan vägstikket genmonteres. Igen elektrikerarbejde. For dem der ikke selv kan nörkle med dette, er det ikke smart. Saa er det to forskellige haandvärkere, 3 besög og en proces der sträkker sig over (mindst) 3 dage.

Naturligvis kunne man pröve om man kunne faa vägstikket til at sidde fast ved bare at dreje det en lille smule i hullet. Men saa sidder den firkantede ramme om vägstikket lo ikke längere lige, og det synes min kone ikke om.

Jeg har väret paa besög flere steder, hvor jeg har bemärket vägstik som var trukket mere eller mindre ud af väggen, endog hang ud af väggen i de strömförende kabler, fordi de paagäldende beboere ikke havde faaet foretaget de nödvendige reparationer.

Jeg har ogsaa oplevet paa arbejdspladser, hvordan "man" betjener Schukostik. Ofte ligger jo en väsentlig del af strömforsyningen bare paa gulvet i form af forlängerledninger med en fordelerboks i enden. Naar man saa skal skifte en ledning i en saadan fordelerboks, stiller man sig med sine födder paa begge sider af fordelerstikket og fastholder det mellem sine sko, og saa träkker man med begge händer i den ledning man skal have trukket ud!

Jeg spurgte engang en elektriker hernede, om det hörte med til schuksystemet at stikkene skulle sidde saa fast sammen. Han svarede at det var en vigtig del af sikkerheden ved systemet.

Da vi fra USA kom her til Wien for 20 aar siden, undrede jeg mig i nogle tilfälde over, at naar jeg besögte äldre mennesker, blev jeg bedt om, naar jeg nu var der, at hjälpe med "noget elektrisk" - d.v.s. at skifte nogle stik.

Nu er jeg i mellemtiden selv blevet 78, og jeg har ikke mere selv saa mange kräfter i mine händer. De fleste hanstik har kun plads til en enkelt finger paa hver side. Og jeg har ikke längere kräfter med kun to fingre til uden videre at träkke stikket ud. Men jeg maa vrikke og ruske for at faa et stik fra hinanden.

Jeg ville da synes, at det netop af sikkerhedsmässige aarsager ville väre vigtigt, at man hurtigt kunne faa et stik skilt ad. I sin tid i Danmark havde vi da altid ved et vägstik en afbryder hvormed man i nödstilfälde hurtigt kunne slukke. Det har man jo ikke i Schukosystemet.

Jeg er nu ved at flytte hjem til DK og ser frem til at jeg forhaabentlig ikke skal fortsätte med at udbedre stikkontakter og slaas med genstridige stik.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke kræve, at Schuko stikkontakterne, også har dansk jord. Det er jo intet problem, at lave Schuko stikkontakter, der samtidigt har dansk jord og pillesikring. Det vil være mest fleksibelt, da såvel danske "polariserede" stik, med sikker jordspyd kan bruges, og de produkter, der leveres med det dårligere Schuko stik, også får jord.

Måske vil stikkontakterne blive en smule dyere af det - men prisen på stikkontakter, betyder intet i forhold til danske arbejdslønninger, og det som koster, at købe hus. Hvis stikkontakterne koster 250 kr. per styk, og der er 20 stikkontakter med jord i huset, så er det 6000 kr. i udgifter, hvilket er beskedne udgifter, i forhold til elektrikkerudgifter. Udgiften i forhold til et hus er småting. Sikkerheden må være det afgørende.

  • 0
  • 0

Nej det er ikke en løsning, så har vi igen en dyr og dårlig dansk variant. Og alt det pillesikre er da en pestilens uden lige. Det er er kun muligt at såtte et stik i ca. halvdelen af de såkaldt pillesikre. Også tak for indlægget om Schuko stikket. Det er helt rigtigt set, det er alt for tungt at have med at gøre. Alle dobbeltstikkontakter kan man godt sløjfe med den udvikling. Det er fortsat noget rod både at kræve HPFI relæ, jordforbindelse og pillesikring - hvordan er det kommet så vidt? En medarbejder i Sikringsstyrelsen ville oven i købet kræve afrundet overside på TV apparater, så folk ikke kan stille stearinlys der. Men mod dumhed kæmper man jo forgæves!

  • 1
  • 0

Nej det er ikke en løsning, så har vi igen en dyr og dårlig dansk variant.

Helt enig, hvis der skal bruges penge på produktudvikling, så er der større chancer for afkast ved standarder på et større marked. Indse dog at et DK-kontakt er der kun os 5 mio brugere til at betale, mens et marked med 150 mio brugere er [b]muligheden[/b].

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke kræve, at Schuko stikkontakterne, også har dansk jord. Det er jo intet problem, at lave Schuko stikkontakter, der samtidigt har dansk jord og pillesikring. Det vil være mest fleksibelt, da såvel danske "polariserede" stik, med sikker jordspyd kan bruges, og de produkter, der leveres med det dårligere Schuko stik, også får jord.

Der er lavet en model hvor Schukostikket passer både til det tyske system med jord i siden og det franske system med pindjord i dåsen. Jeg tror ikke på at det danske marked er stort nok til at lave nogle stik der er specielt designet til vores jordben i stikket og et hul til jordbenet i Schukodåserne. Jeg ved ikke om det er muligt at lave et jordben der kan sættes fast i Schukostikket, så den passer med det danske jordhul i dåsen og jeg tvivler på at det vil blive lovligt da den formentlig kan blive siddende i dåsen når man trækker stikket ud.

  • 0
  • 0

Husk nu at LK er ejet af et fransk virksomhed som allerede producerer franske stik i massevis. Status Quo er for dem den bedste måde at beholde Danmark som malkeko.

  • 0
  • 0

http://img.tootoo.com/mytootoo/upload/86/8...

Compo stik er opfundet, og så kan forbrugeren jo selv vælge !

De burde skamme sig med at kalde sig en Styrelse,

Det er et standard CEE 7/7 stik

Problemet er jo netop at den danske standard ikke giver jordforbindelse til dette stik. Dette er jo tåbeligt eftersom de fleste apparater der har jordledning sælges med dette stik.

Men det må være en smal sag for LK at ændre deres stikdåser en smule, så det kan skabe jordkontakt med både den danske stikprop og dette CEE stik.

Egentlig forstår jeg ikke hvorfor Sikkerhedsstyrelsen ikke forlanger at der bygges sidejord eller pinjord i de danske stikdåser med jord

  • 0
  • 0

Nej det er ikke en løsning, så har vi igen en dyr og dårlig dansk variant. Og alt det pillesikre er da en pestilens uden lige. Det er er kun muligt at såtte et stik i ca. halvdelen af de såkaldt pillesikre.

Prisen på stikkontakt siden, er jo uden betydning, i forhold til indstallation, og udgifterne til et hus. Så hvis en dyr løsning, giver større sikkerhed, kan prisen ikke argumentere imod løsningen.

Problemet med pillesikringer, er at de laves af billigt plast. Det medfører, at de "smelter fast" ved opvarmning. Bruges en stikkontakt, med en forbruger der trækker 10A, så vil pillesikringen nemt kunne smelte fast. Hvis pillesikringen laves af materialer, der tåler stikkontakten og dens metals arbejdstemperartur, selv ved længerevarende belastning og ved større strøm end 10A, så vil den ikke gå i stykker. Løsningen er altså dyere kontakter.

  • 0
  • 0

Det kan så godt være, men hvis styrelsen ikke har magt til at ændre noget, så kan man da godt undre sig at EU så heller ikke evner at indføre noget der fælles kan bruges i hele EU

Der er jo mere til en lige agurker og bananer eller hvad de ellers har fundet på-

God JUL

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten