Styrelse om o.k. til Schuko-stik: Flere systemer øger sikkerheden
Sikkerhedsstyrelsen er nu gået ind på at forklare offentligheden, hvorfor de stærkt kritiserede danske regler om Schuko-stikkontakter og danske stikpropper er blevet, som de er. Forklaringen er simpelthen, at sikkerheden samlet set bliver bedre, selv om etableringen af en effektiv jordforbindelse nu kræver faglig indsigt, hvis ikke den skal være helt tilfældig.
Danmark er et af de få EU-lande, som har tilladt flere forskellige stikkontaktsystemer: det danske system med det velkendte flade danske stik med to runde messingpinde, det tyske Schuko-system med sidejord og det franske pin-jordsystem.
Det er beslutninger, der har givet anledning til en årelang og følelsesladet debat både mellem branchefolk og mellem Ingeniørens mange læsere. Især har Sikkerhedsstyrelsen som øverste myndighed været under heftige angreb, og enkelte har endda antydet, at styrelsen må have ladet sig påvirke af et eller andet, som ikke tålte dagens lys. Ingen har dog været i stand til at påvise, at styrelsen har været korrupt.
Mange forstår simpelthen ikke, hvordan Sikkerhedsstyrelsen har kunnet tage de beslutninger, som nu giver problemer med inkompatible kombinationer af stik og stikdåser og med jordforbindelse-kontaktben, som kun i nogle tilfælde giver solide jordforbindelser til det elektriske udstyr.
Danmark gik sin egen vej
Hidtil har Sikkerhedsstyrelsen ikke forsvaret sig mod de mange angreb. Men nu er styrelsen endelig gået med til at blive kigget i kortene, og pressechef Dorthe G. Rasmussen fortæller her om den udvikling, der førte til situationen i dag:
»Det begyndte i 2006, hvor man fra politisk side ønskede en liberalisering af elmarkedet for at få konkurrence på pris og kvalitet. En markedsanalyse viste, at stikkontakter er mellem 15-50 procent dyrere her i landet end i vores nabolande,« fortæller hun.
Den daværende regering satte Konkurrencestyrelsen til at finde ud af, hvordan det forhold påvirkede markedsøkonomien. Men fordi der også var et sikkerhedsteknisk aspekt i problemstillingen, blev Sikkerhedsstyrelsen bedt om en vurdering.
»I første omgang blev Schuko-kontakterne dømt ude, men med den tilføjelse, at vi skulle se på sagen igen fem år senere. En af de otte danske stiktyper kunne nemlig kile sig fast i Schuko-kontakterne, og det kan øge risikoen for brand,« fortæller Dorthe G. Rasmussen.
Arbejdet medførte, at normbladene for den flade, danske stikprop blev ændret, og fra 2010 blev det ulovligt at sælge den gamle type. Samtidig gik man nogle skridt videre med indførelsen af fejlstrømsafbrydere, som blev tvungne i alle boliger.
De første fejlstrømsafbrydere var en følge af en beslutning i 60'erne om, at Danmark skulle gå 'ikke-jordvejen' - altså i modsætning til mange af vore nabolande, som valgte jordforbindelse som brugernes primære sikkerhedsforanstaltning. Ikke-jordvejen betyder, at der i Danmark herefter blev lagt større vægt på den sikkerhed, som fejlstrømsrelæer kan give, end på jordforbindelser. De første var HFI-relæer, og fra 1993 blev de efterfulgt af HPFI-relæer.
Relæerne blev indført, blandt andet fordi det fra midten af 90'erne blev tilladt at sælge klasse 1-apparater med et stik, som ikke overførte jordforbindelsen fra installationen til apparatet. Dertil kom, at en ny regel i 2007 halverede en overordnet sikkerhedsafstand ved og i apparater, og det pegede i samme retning: hen mod den ekstra sikkerhed, som fejlstrømsrelæet giver.
»Der er i dag fejlstrømsrelæer i næsten alle installationer. Men det er et fast krav for at bruge Schuko eller fransk pinjords-kontakt, at der er et fungerende HPFI-relæ bagved,« siger Dorthe G. Rasmussen.
Schuko-kontakter får ny risikovurdering
Det politiske ønske om at liberalisere markedet førte altså til en række beslutninger og ændringer, som vil tage mange år at gennemføre, før de slår igennem ude i alle installationer. Det er som at vende en supertanker.
»Under denne proces tillod vi først den franske pinjords-kontakt - det var omkring 2008 - fordi den ikke havde problemet med fastkiling af danske stik. Det var det første, spæde skridt,« siger Dorthe G. Rasmussen
Den tidligere regerings tænketank, Vækstforum, pressede imidlertid på for at få liberaliseringen af stikkontaktmarkedet gennemført, og Sikkerhedsstyrelsen havde jo også lovet at behandle Schuko-systemets indførelse igen.
Der blev altså udført en ny risikovurdering (se link) og nogle test på Brandteknisk Institut, og denne gang blev resultatet positivt. Ved testen bliver alle de nævnte stik og kontakter afprøvet i alle tænkelige kombinationer. Både dem, der fungerer sammen, og dem der ikke gør. Vurderingen blev, at sikkerhedsniveauet ikke forandres afgørende ved at indføre de nye kontakter.
Blandede kontakter øger sikkerheden
Et udkast til en ny bekendtgørelse blev derpå sendt i høring hos elbranchen, og den blev også sendt til EU, hvor den blev tjekket for, om den eventuelt rummede nogle handelshindringer, som kunne forvride konkurrencen mellem EU-landene.
Bekendtgørelsen indeholdt et særligt dansk krav om pillesikring i de udenlandske kontakter, der skal markedsføres i Danmark, og et krav om, at de kun må bruges sammen med et HPFI-relæ. Desuden skal deres jordleder-kontaktpunkter være forbundet med jord.
»De tre krav kunne i princippet blive opfattet som handelshindringer, men da Europa ikke har noget fælles system for stikkontakter - hvert land har sine egne - så er argumentet om handelshindringer ikke relevant her. For vi stiller jo kravene af hensyn til sikkerheden,« siger hun.
Lange udsigter til fælles standard
Dorthe G. Rasmussen tilføjer, at der faktisk er bevægelser i retning mod et fælleseuropæisk stikkontaktsystem, men at det har meget lange udsigter, før det bliver virkelighed - om nogensinde.
I Sikkerhedsstyrelsen er den faglige holdning, at indførelsen af de nye kontakter på længere sigt vil medføre en øget sikkerhed, hvis forbrugerne tager kontakterne til sig. For de kan føre ekstra jordforbindelser med sig, som ikke er der nu.
Hver enkelt ekstra jordforbindelse giver en ekstra sikkerhed, selv i et land der i et halvt århundrede har satset mest på fejlstrømsrelæer.
Dokumentation
