Styrelse om mobilstrålings-rapport: Sjusket partsindlæg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Styrelse om mobilstrålings-rapport: Sjusket partsindlæg

En rapport fra Bioinitiative Working Group, som består af internationale forskere i elektromagnetisk stråling, lever overhovedet ikke op til de videnskabelige standarder for sådan en publikation.

Sådan lyder kritikken fra Sundhedsstyrelsen.

»Der er således ikke en tilstrækkelig diskussion af de mulige fejlkilder der kan være i videnskabelige undersøgelser. Rapporten fremstår dermed mere som et partsindlæg i en debat frem for som et videnskabeligt grundlag for at træffe beslutning om, hvorvidt de eksisterende grænseværdier skal ændres,« skriver styrelsen i en kommentar til rapporten.

Doktorer med i
Kritikken kommer, efter den har tygget sig igennem den 610 sider lange rapport Bioinitiative - A Rationale for a Biologically-based Public Exposure.

Blandt andre doktor og leder af Institute for Health and Environment ved Universitet i Albany, New York, David Carpenter, specialist i kræftsvulster og professor på Klinik for Onkologi ved Örebro Universitetshospital, Lennart Hardell, og forsker i bioelektromagnetik og professor på Columbia University, Martin Blank, har skrevet nogle af kapitlerne.

Rapporten gennemgår 2.000 videnskabelige undersøgelser af konsekvenserne af elektromagnetisk stråling fra eksempelvis højspændingsledninger, transformerstationer, trådløse computernetværk og mobiltelefoner.

På baggrund af gennemgangen konkluderer Bioinitiative Working Group, at myndighedernes fastsættelse af grænseværdier for elektromagnetisk stråling er utilfredsstillende.

Grænseværdierne for stråling fra i særdeleshed trådløse netværk i hjemmene, på arbejdspladsen og offentlige steder, bør sættes op.

EU's miljøagentur kræver større forsigtighed

EU´s miljøagentur med hovedsæde i København har også bidraget til rapporten. Direktør og professor, Jacqueline McGlade betonede i forbindelse med offentliggørelsen:

»Vi må huske, at forsigtighedsprincippet er et af grundprincipperne for EU's miljøpolitik. Ordentlige, sikre og proportionale handlinger for at forhindre mulige og potentielt seriøse trusler fra elektromagnetisk stråling bliver nu set som passende og klogt ud fra et fremtidigt perspektiv.«.

Styrelse: Forfatterne rider deres egne kæpheste

Men den bekymring betegner Sundhedsstyrelsen som ubegrundet. Efter endt læsning konkluderer styrelsen, at der ikke er anledning til at ændre den sundhedsfaglige vurdering af eventuelle helbredsrisici ved udsættelse for elektromagnetiske felter.

»"BioInitiative" Rapportens forsker-forfattere er velkendte i den offentlige debat, hvor de konsekvent har givet udtryk for, at de mener, at elektromagnetiske felter udgør et sundhedsproblem, og at myndighederne ikke har fastlagt et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau,« lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

»Sundhedsstyrelsen vurderer, at den offentliggjorte rapport først og fremmest afspejler denne holdning frem for at gennemgå de videnskabelige data med vægt på tyngden af den videnskabelige kvalitet, som det sædvanligvis gøres i større rapporter, hvor den eksisterende viden samles.«.

Ingeniøren ville gerne have spurgt, hvilke fejlkilder Bioinitiatives rapport ikke undersøger til bunds, og hvor i rapporten de videnskabelige data overskygges af personlige holdninger, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Dokumentation

BioInitiative Report:A Rationale for a Biologically-based Public Exposure Standard

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter at have kigget nærmere på den 610 sider lange rapport fra bioinitiative gruppen har jeg sendt et åbent brev til direktør Jesper Fisker i Sundhedsstyrelsen.
Ordlyden er således
Åbent brev
Til
Direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen

D. 25. september meldte SST ud med en pressemeddelelse efter en ny rapport fra den såkaldte ”BioInitiative” gruppe om elektromagnetiske felter og sundhed.Et digert værk på 610 sider af høj videnskabelig kvalitet.Allerede ordet såkaldt signalerede, at der ville blive taget afstand fra et nyt og uønsket fagligt indhold i denne vigtige rapport. Og det blev der.
I pressemeddelelsen taler SST om, at forskerne mener, selv om der er tale om en lang række seriøse faglige udmeldinger fra naturvidenskabelige forskere med forskellige specialuddannelser, der hver især har mange års erfaring med forskning og formidling af selv samme i anerkendte peer review tidskrifter,
Indholdet, der blot nedladende tilbagevises som et partsindlæg, giver desværre ikke anledning til at ændre Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering af eventuelle helbredsrisici ved udsættelse for elektromagnetiske felter, så befolkningen skal åbenbart stadig holdes i uvidenhed om mulige skadevirkninger af forskellig art..
Det er dybt beklageligt.
Jeg ved godt, at du ikke selv har en lægevidenskabelig uddannelse, og derfor vil jeg anbefale at Sundhedsstyrelsen opprioriterer området med forebyggelse af trådløse skader. Det er på tide, at der ansættes naturvidenskabelige medarbejdere, der vil være i stand til at nærlæse tværvidenskabelig udmeldinger, som ikke passer ind i Sundhedsstyrelsens egne partsindlæg, der desværre sætter de højteknologiske politiske målsætninger i EU højere end borgernes sundhed.

Med venlig hilsen
Bente-Ingrid Bruun
Forfatter og pensioneret psykolog

Indlægget er sendt til dagbladet Politiken med kopi til såvel forskningsministeren, sundhedsministeren og miljøministeren.

  • 0
  • 0

Det er godt, Bente-Ingrid! Jeg er helt sikker på, at du som forfatter og pensioneret psykolog er langt bedre i stand til at vurdere en rapport om elektromagnetisk stråling end sundhedsstyrelsen er. Du skal bare sige noget til dem!

  • 0
  • 0

ja, desværre er jeg takket været gode internationale tværvidenskabelige kontakter bredere fagligt orienteret end SST, der primært interesserer sig for en kræftrisiko hos voksne..
Læs selv rapporten og døm om SSTs kompetencer.

  • 0
  • 0

Kære Steen,
mener du at SundhedStyrelsen og Helge Sander er istand til at vurdere en rapport om elektromagnetisk stråling? Lad os se på deres udmeldinger i medierne de sidste par dage:

SST udtaler 20.09.2007 til Jyllands Posten at "i Statens Institut for Strålebeskyttelse, som er en afdeling under Sundhedsstyrelsen, beskæftiger man sig slet ikke med emnet [elektromagnetisk stråling]". Link: http://jp.dk/arkiv/?id=1096424

Helge Sander udstiller offentligt sin uvidenhed ved at udtale til Politiken 21.09.2007 at "Der findes masser af undersøgelser af trådløse netværk". Det er fuldstændig forkert. Ingen har specifikt undersøgt trådløst internet udstyr mht. biologiske effekter. Myndighederne har ukritisk tilladt denne teknologi at oversvømme markedet uden at vide en pind om helbredsaspekterne.
Der er akkumuleret rigeligt med beviser i den videnskabelige litteratur omkring de biologiske effekter fra ikke-termiske mikrobølger - og at de puls-modulerende af slagsen har størst biologisk effekt. Det er hvad BioInitiative rapporten omhandler.

Sundhedsstyrelsen udtaler 26.09.2007 i Politiken at "Der er ikke videnskabelig vægt bag den rapport, som svenske forskere fornylig offentliggjorde...".
For det første mht. "videnskabelig vægt" behandler BioInitiative rapporten 2000 peer-reviewed og publicerede forskningsrapporter. Har Sundhedsstyrelsen måske et problem med peer-review processen?
Hvis Sundhedsstyrelsen havde LÆST rapporten så ville de vide at der ikke udelukkende er "svenske forskere" bag denne. BioInitiative er en international gruppe fra USA, Kina, Østrig, Danmark, England og Sverige:
http://www.bioinitiative.org/participants/

Læg mærke til at både Sundhedsstyrelsen og Helge Sander angriber udelukkende personerne (som de stadig tror kun er Svenskere) bag BioInitiative rapporten. Istedet for at forholde sig til rapportens bevisgrundlag så skruer Sundhedsstyrelsen følelsesregisteret op på det høje C og kalder "de andre" navne i retning af "kæpheste ridere". Sundhedsstyrelsen har vist med sine udtalelser at de er ude af stand til at vurdere rapporten udfra et videnskabeligt standpunkt fordi at jævnføre deres udtalelse i Jyllands Posten så "beskæftiger man sig slet ikke med emnet" i Sundhedsstyrelsen.
Hvordan synes du selv de takler situationen?

  • 0
  • 0

Henrik, dit indlæg er meget ulogisk

Du skriver "SST udtaler 20.09.2007 til Jyllands Posten at "i Statens Institut for Strålebeskyttelse, som er en afdeling under Sundhedsstyrelsen, beskæftiger man sig slet ikke med emnet [elektromagnetisk stråling]".

Det er helt korrekt. Statens Institut for Strålebeskyttelse varetager opgaver inden for røntgen, radioaktivitet og atomanlæg, altså ioniserende stråling, men ikke elektromagnestisk stråling. Men det er jo Sundhedsstyrelsen som sådan der står bag meddelelsen, ikke underafdelingen for ioniserende stråling.

Du mener at "Helge Sander udstiller offentligt sin uvidenhed ved at udtale til Politiken 21.09.2007 at "Der findes masser af undersøgelser af trådløse netværk"."

Men det er dig der udstiller din manglende læseevner, for Helge Sander udtaler sig jo om trådløse netværk, og dem findes der utallige undersøgelser af, det vil du vel ikke bestride. At "Ingen har specifikt undersøgt trådløst internet udstyr mht. biologiske effekter" er muligvis sandt, men Helge Sander har helt ret i at "Der findes masser af undersøgelser af trådløse netværk".

Hvis vi tror på dit udsagn om at "Ingen har specifikt undersøgt trådløst internet udstyr mht. biologiske effekter." så må gruppen jo tale usandt om at de har gennemgået rapporter om "undersøgelser af konsekvenserne af elektromagnetisk stråling fra eksempelvis ... trådløse computernetværk ..." og deres konklusion om at "Grænseværdierne for stråling fra i særdeleshed trådløse netværk i hjemmene, på arbejdspladsen og offentlige steder, bør sættes op." må jo også hvile på et løst grundlag, når nu "Ingen har specifikt undersøgt trådløst internet udstyr mht. biologiske effekter."

m.v.h

Troels

  • 0
  • 0

Hej Troels,

Statens Institut for Strålebeskyttelse's (SIS) side har et link i hovedmenuen der hedder "Mobiltelefoni" som så leder en hen til sektionen "Miljø, hygiejne og sol". Dette links eksistensgrundlag må være at selv SST mener at "Statens Institut for Strålebeskyttelse" er et "logisk" sted at lede efter information vedr. mobiltelefoni. I andre lande har sundhedsstyrelserne hele centre for elektromagnetisk stråling og helbred, men ikke Danmark. Det er svært i det hele taget at finde ud af hvem i SST der varetager denne opgave. Det er måske fordi at der ikke er nogen i SST der beskæftiger sig med emnet. SST overlod dette i 2004 til et "forskerpanel" i kølvandet på 2003's store UMTS mobilmaste debat.

Et hurtigt kig på medlemmerne af SST's "forskerpanel" afslører 2 af mine store favoritter:
1) Jørgen Bach Andersen [1]. Han udfører forskning for mobilindustrien samt myndigheder og ville have svært ved at anerkende en ikke-termisk biologisk effekt om den så bed ham i næsen.
2) Christoffer Johansen [2] fra Kræftens Bekæmpelse der også er "kendt fra den offentlige debat" for at snuble over sig selv i sin iver for at frikende mobiltelefoner for helbredsproblemer hver gang emnet er hot. Ifølge Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er Johansen "Sundhedsstyrelsens ekspert i elektromagnetiske felter og risiko for sygdom". Johansens trademark, de voldsomme verbale udbrud, skinner klart igennem i SST's officielle udtalelse vedr. BioInitiative rapporten.

Et kig på holdet bag BioInitiative [3] viser at det er toppen Bioelectromagnetics Society - the place to be hvis man forsker indenfor indenfor elektromagnetisk stråling og biologiske effekter. Christoffer Johansen er ikke medlem af denne eliteforsker klub. Måske derfor at SST og Helge Sander har så travlt med at definere ordet "eliteforsker" i pressen [4] når deres egen konsulent ikke er god nok til at være med blandt eliteforskerne i feltet.

Når Helge Sander udtaler "Der findes masser af undersøgelser af trådløse netværk" [4] i et interview vedrørende helbredsadvarsler for sådanne trådløse netværk, så må man da gå ud fra at Helge Sander udtaler sig i den kontekst?
Danmarks videnskabsminister Helge Sander må således forudsættes at være klar over at der længe har været en debat om elektromagnetiske felter og helbred. Eller ved ministeren slet ikke hvad alt dette drejer sig om? Uanset hvad så var hans "soundbite" til pressen placeret i et forkert kontekst.

Mig bekendt er der ikke publiceret nogen undersøgelser specifikt vedr. trådløst internet udstyr og helbred. Korriger mig venligst hvis du finder nogle.
Når BioInitiative nævnes i forbindelse med "undersøgelser af konsekvenserne af elektromagnetisk stråling fra eksempelvis ... trådløse computernetværk ..." så er der tale om pulsmodulerede mikrobølger generelt da mange slags digitalt trådløst udstyr udsender sådanne signaler. En wi-fi router sender en puls på 10Hz sålænge den er tilsluttet og det er sådan en konstant påvirkning der er under kraftig mistanke for at skabe helbredsproblemer.

[1] http://personprofil.aau.dk/Profil/102258
[2] http://www.cancer.dk/Cancer/Nyheder/Presse...
[3] http://www.bioinitiative.org/participants/
[4] http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet...

  • 0
  • 0