Der ledes med lys og lygte efter effektive metoder til at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren, uden at det kommer til at koste enorme summer.
Nu har Energistyrelsen opdateret beregninger fra 2007 og udpeget de mest effektive drivmidler for Danmarks biler, busser og lastbiler.
Især lastbiler og busser har ikke tidligere været grundigt analyseret, men med nye detaljerede tal har Energistyrelsen beregnet, at i perioden frem til 2020 vil komprimeret natur- og biogas være det drivmiddel, som med de laveste omkostninger kan give den tunge del af transportsektoren den største CO2-reduktion. Nummer tre i rækken er DME (dimethylether), som godt nok har en lidt højere omkostning, men en langt lavere CO2-emission end naturgas.
I Energistyrelsen ser specialkonsulent og ansvarlig for rapporten 'Alternative drivmidler itransportsektoren 2.0' Michael Rask naturgassen som en mulig forløber for en mere VE-baseret energisystem i transportsektoren:
»Teknologien til naturgas eksisterer og kan indføres den dag i dag. Dermed vil systemet være forberedt til den dag, hvor vi kan producere nok biogas til, at det også kan udnyttes i transportsektoren,« siger han
Men han understreger også, at mængden af biomasse generelt er begrænset, og at biogassen derfor på sigt bør overvejes reserveret til den tunge transport, hvor el ikke er et reelt alternativ.
Der er dog flere problemer, som skal løses i forhold til de lange transporter, hvor komprimeret naturgas/biogas giver for kort rækkevidde, siger Michael Rask:
»Gassen skal opbevares i tryktanke og fylder en del mere end traditionelle dieseltanke. Det kan derfor være et problem at opnå en stor nok rækkevidde for lastbilerne. Rækkevidden vil blandt andet kunne øges ved at blande diesel og gas, den såkaldte dual-fuel-teknologi, siger han og påpeger, at DME ser spændende ud, men der mangler stadig en del teknologisk udvikling.
Energistyrelsens beregninger viser også, at når det gælder personbiler, så er el, bio- og naturgas er bedre alternativer end benzin og diesel i perioden frem til 2020. Andre drivmidler, som første- og andengenerations bioethanol, brint og biodiesel viser samme eller større omkostninger end benzin og diesel.
En stor del af omkostningerne ved de forskellige alternative løsninger til benzin og diesel stammer fra anskaffelser af selve køretøjet og anlæggelse af nye infrastruktur, for eksempel nye optankningssteder for naturgas.
En stor usikkerhedsfaktor i beregningerne, når det gælder CO2-udledningen, er den klimaeffekt, som pålægges biobrændstofferne for at kompensere for den alternative arealanvendelse i de tilfælde, hvor landbrugsarealerne kunne have været anvendt til fødevareproduktion. Især førstegenerations bioethanol og biodiesel på raps og palmeolie viser her meget høje miljøbelastninger.
