Styr på tiden giver nye muligheder for Internet of Things
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Styr på tiden giver nye muligheder for Internet of Things

For kun få årtier siden var det rigelig præcist at stille sit ur med et minuts præcision. I dag sørger allestedsnærværende mobiltelefoner og computere for sekunders præcision, men det vil ikke være nok i fremtiden, vurderer flere forskere.

Blandt de mest opsigtsvækkende nylige eksempler er en visualisering fra Massachusetts Institute of Tech­nology (MIT), der viser, hvordan biler kan navigere gennem byens kryds uden at skulle standse for rødt lys.

Det skyldes dels, at forskningsgruppen på MIT tager udgangspunkt i selvkørende biler, og dels, at bilerne er i stand til at synkronisere deres kørsel helt præcist, fordi de alle har ure med nanosekunders præcision. Men her stopper potentialet i såkaldt nanosynkronisering langtfra.

»Forestil dig, at min telefon kan fortælle mig, at jeg skal gå hjemmefra om to minutter og 31 sekunder, hvis jeg skal nå mit møde i Berlin inden kl. 15. Så ville der være taget hensyn til at jeg skulle igennem trafikken, have tjekket bagage osv. – alt sammen uden jeg behøvede vente undervejs, fordi alle havde timet deres ankomst til security og til lyskrydsene undervejs,« siger seniorspecialist i GTS-instituttet Delta Carsten Thomsen.

Han og Delta har arbejdet med nanosynkronisering siden 2005, hvor de første forsøg begyndte med målinger på en havvindmøllepark, der rummer en af mulighederne ved nanosynkronisering.

I projektet målte Delta på de fluktuationer i elektriciteten, såkaldte transienter, der opstod i havvindmølleparken ved Nysted på Falster, når møller blev koblet til og fra systemet. Her kunne forskerne ved hjælp af synkroniserede målinger flere steder på elkablerne følge en transient gennem kablet – også selvom det kun tager transienten 25 mikrosekunder at rejse mellem første og sidste mølle i parken.

GPS muliggør synkronisering

I denne første version af forsøget fyldte udstyret to store transportkasser og benyttede sig af to stationære computere, men selv om udstyret i dag består af en enkelt printplade på ca. 13 cm i længden, er komponenterne stadig nogenlunde de samme.

Den helt centrale komponent i systemet er en GPS-modtager, der benytter GPS-systemets meget præcise clock-funktion til at bestemme tiden med ca. 100 nanosekunders præcision.

Clock-funktionen fungerer helt grundlæggende ved at modtage et signal på et millisekund fra GPS- satellitterne hvert sekund på samme måde som telefoniske klokke­tjenester som Frøken Klokken fungerer ved at fortælle tiden og derefter komme med et signal på det eksakte tidspunkt.

Størrelse og pris på GPS-mod­tagerne har derfor betydet en væsentlig forskel for muligheden for at nano-synkronisere enheder.

»I dag går denne type systemer fra det nørdede, videnskabelige miljø til at være mere udbredt. Skaleringen af denne type systemer åbner en platform for millioner af enheder, som kan åbne for et imponerende univers af applikationer, når de er synkrone,« konstaterer Carsten Thomsen.

IoT 2.0

Derfor er han ikke sen til at døbe Internet of Things med nanosynkronisering ‘IoT 2.0’. Carsten Thomsen ser særligt test- og måleindustrierne som oplagte områder at implementere nanosynkroniserede målere i. Men også andre anvendelser er opsigtsvækkende.

Eksempelvis har en del amerikanske storbyer allerede i dag synkroniserede mikrofoner i gaderne, som lytter efter pistolskud. Ved at sammenligne tidspunkterne, hvor lyden når til forskellige mikrofoner, kan myndighederne hurtigt konstatere, præcis hvor et skud er blevet affyret.

Dette koncept kaldes en passiv akustisk radar og kan benyttes til at lokalisere en række lyde. Carsten Thomsen peger blandt andet på bombningen af Boston Marathon i 2013 som et eksempel:

»Der var hundredvis af video- og lydoptagelser af det. Hvis de var tidsstemplet præcist nok, ville man let kunne flette dem sammen og få et meget detaljeret billede af, hvor bomben befandt sig, med det samme,« siger han.

Hertil kommer, at den slags oplysninger ville give mulighed for at lave såkaldte virtuelle antenner, der gør det muligt at lytte til, hvad der blev sagt på et bestemt sted, for eksempel hvor en bombe sprang, lige inden sprængningen – uden at en mikrofon er placeret netop dér.

Der er sikkert også muligheder for reduktion eller ligefrem eliminering af ventetider når man (eller et stk. gods) skifter transportmiddel, så der så vidt muligt bliver tale om én kontinuert(eller næsten) bevægelse fra begyndelsespunkt til slutpunkt. Eksempel:skal en person hjemmefra til et vilkårligt sted på kloden kan vi tænke os at denne stiger på udenfor hoveddøren (eller indenfor) i et modul der bringer vedkommende hele vejen så vidt muligt uden stop. Hvor langt er vi fra dette?

  • 0
  • 0