Styr bilen med din iPhone

Ingen døre og et interiør, der er lavet af økologisk bomuld og så en iPhone til at styre alle løjerne. Det er bare nogle af specialiteterne i Frank M. Rinderknechts nye miljørigtige konceptbil, der skal udstilles i forbindelse med den kommende bilmesse i Geneve i næste måned.

Og selv om der er tænkt på miljøet, behøver bilen jo ikke at blive kedelig. Vægten er således holdt nede på lidt over et ton, hvilket gør det muligt for den batteridrevne motor med 200 hestekræfter at give bilen en topfart på over 200 km/t. Accelerationen er også i Porcheklasse. 0-100 km/t klares på godt fire sekunder. Det skriver Fri.dk.

Den nye konceptbil har fået navnet iChange og ejerens iPhone bruges også til at give adgang til køretøjet.

iPhonen bruges dog ikke til at styre selve bilen, når den kører, men anvendes som enhed, når taget - der også er bilens dør - skal åbnes samt diverse andre indstillinger. På denne måde sparer iChange både vægt og strøm til en selvstændig computer i bilen.

En ekstra finesse omdanner bilen fra at være et et-sædet fartmonster til at være en mere rummelig personbil med plads til tre personer. Taget kan simpelthen løfte sig omkring 20 centimeter, så passagererne på bagsæddet ikke skal dukke sig, når de er krøbet ind i bilen. På denne måde kan bil konfigurere sig i forhold til behov og opnå mindst mulig luftmodstand i forhold til, hvor mange passagerer, der er om bord i bilen.

Bilen er blevet til med støtte fra de schweiziske miljømyndigheder og en række energi- og elektronikvirksomheder.

Dokumentation

Rinspeed iChange

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke vel sensationslystent at skrive "Styr bilen med din iPhone", når man så i selve artiklen skriver "iPhonen bruges dog ikke til at styre selve bilen, når den kører"?

Derudover er det et ganske interessant koncept at integrere andre udbredte gizmoer med bilen :o)

  • 0
  • 0

Hvis luftmodstanden er afhængig af kvadratet på hastigheden, så burde der komme en ganske rimelig aktionsradius ud af det ved på danske veje lovlige hastigheder.

Leif

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten