Stueplanten fungerer som læselampe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stueplanten fungerer som læselampe

Illustration: MIT

Prøv at forestille dig en stue uden lamper eller stearinlys. I stedet for elektrisk eller levende lys bliver stuen lyst op af planter på bordet, i vindueskarmen eller måske hængende fra loftet. De afgiver et naturligt lys, så du i ro og mag kan læse en bog eller tale med din familie over aftensmaden.

Det scenarie bliver ikke til virkelighed hjemme i din og min stue lige foreløbig, men kan opleves på en ny udstilling på Cooper Hewitt, Smithsonian Design Museum i New York.

Her kan man se en opdateret og mere lysende udgave af den prototype, som den amerikanske professor og kemiingeniør ved MIT Michael Strano viste frem tilbage i 2017. Konceptet er fokuseret på nanopartikler, der gør naturlige planter i stand til at lyse op over længere tid ved at konvertere plantens naturligt lagrede energi til lys.

Michael Strano og hans kolleger har kigget mod ildfluer, der lyser op ved hjælp af pigmentet luciferin, som reagerer med kontakt med ilt. MIT-forskerne har formået at pakke en række komponenter i nanopartikler, der tilsammen udvikler en katalysator, luciferase, der øger den kemiske reaktionshastighed og skaber lys.

»Nanopartiklerne er omkring samme størrelse som de proteiner, som planterne er bygget af. Et af vores mål er at lære, hvordan vi kan kontrollere, hvordan de bevæger sig rundt i planten for at opnå vores ønskede resultat,« siger Michael Strano om sit projekt med lysende planter.

Forskerne har også fundet frem til en inhibitor, det vil sige en dæmpende faktor for enzymets aktivitet, som på sigt kan bruges til at slukke for lyset i planten.

Læs også: Data kan gemmes i dna: Åbner nye muligheder for ulovlig dataoverførsel

Lyser fire timer

Planter har ifølge Michael Strano en række helt unikke egenskaber, som gør dem velegnede til at fungere som lamper. Planter kan eksempelvis selv opsamle energi fra solen og lagre det som brændstof, så de i praksis fungerer som en kombination af solceller og batterier, ligesom de selv kan reparere sig selv og omstille sig til hårde miljøer.

På Instagram-profilen Plantproperties kan du få en fornemmelse af, hvordan lyset fungerer. Her kan udstillingens gæster selv uploade billeder af de lysende planter.

Konkret er planterne blev sænket ned i en flydende opløsning der indeholder nanopartiklerne, og så er der tilsat højt tryk, som skulle presse nanopartiklerne ind i planternes porer.

En af udfordringerne for Michael Strano er at få planterne til at lyse op over en længere periode, så katalysatoren ikke stopper, fordi plantens lagrede energi er sluppet op.

I de første forsøg havde forskerne held med at få planter til at lyse i omkring 45 minutter, mens planterne på museet i New York kan lyse i 4 timer. Lyset der skabes på en plante på omkring 10 centimeter er stadig ikke kraftigt nok til, at du kan læse under lampen.

Derfor arbejder forskerne på at inkludere såkaldte kapacitor-partikler til den samlede pakke af nanopartikler, så luciferin-pigmentet udskilles langsommere over tid, så lysets levetid forlænges.

Vi er ikke kritiske nok omkring vores eksisterende elektriske infrastruktur i vores bygninger. Der er for meget spild, toksicitet og ikke-genanvendelige materialer. Vi udvikler en ny form for levende lys-infrastruktur med naturen, som er attraktiv for mennesker at bruge og fuldstændig uafhængig af elnettet,« siger Sheila Kennedy, professor ved MIT, som er en del af den forskergruppe med Michael Strano i spidsen, der udvikler de nye lysende planter.

Læs også: Nedbrydelige batterier: Skimmelsvampe erstatter lithium

Elektriske kredsløb i roser

I 2015 havde forskere fra Linköping Universitet held med at etablere et elektrisk kredsløb i en rose. Her er ideen, at man på sigt kan forbedre landmændenes muligheder for at overvåge planternes vækst eller høste energien direkte fra planterne fotosynteprocesser.

Inden for biotek-området arbejdes der også intenst på at udvikle bionedbrydelige materialer, der kan bruges til at indføre elektronik i menneskekroppen uden skadelige effekter.

Planter kan bruges til at opspore og afsløre farlige kemikalier, eksempelvis i lufthavne.

Læs også: Nye biosensorer opløser sig selv

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så giver Hai Ku digtet her da pludselig mening på det bogstavlige plan:

Lysende

blomst

i vejkanten

Hesten

har

ædt den

Det var det første digt vi blev præsenteret for i gym, husker det stadig :-)

  • 5
  • 0