Nogle mennesker hader at spise champignon og andre svampe, mens andre nyder dem. Men ud over at være en kulinarisk oplevelse (for nogle), så er det at spise svampe forbundet med en reduceret risiko for at udvikle kræftsygdomme, som på verdensplan hvert år koster estimerede 9,5 millioner mennesker livet.
Sådan lyder meldingen fra et hold forskere fra Penn State University på baggrund af deres nye studie med titlen Higher Mushroom Consumption Is Associated with Lower Risk of Cancer publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Advances in Nutrition.
Læs også: Rotteforsøg viser: Sukker i barndommen svækker hukommelsen som voksen
Forskningsstudiet er en systematisk gennemgang og metaanalyse af i alt 17 videnskabelige artikler udgivet i perioden 1966-2020. Ud fra disse har forskerholdet analyseret data fra både kohortestuder, også kaldet befolkningsundersøgelser, og case-kontrol-studier for at lære mere om forholdet mellem kræft og svampe, der har et højt indhold af vitaminer, næringsstoffer og antioxidanter.
Læs også: Svampe i kosten øger optagelsen af D-vitamin
Deres resultater viser, at personer med et dagligt forbrug af svampe på 18 gram har 45 procent lavere risiko for kræft sammenlignet med personer, der ikke spiser svampe regelmæssigt.
»Sammenhængen mellem højere forbrug af svampe og lavere risiko for kræft, især brystkræft, kan indikere en potentiel beskyttende rolle for svampe i kosten,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel.
Her skal det noteres, at forskerne ikke har påvist en årsagssammenhæng eller kausalitet, som det også kaldes, men ud fra en række observationelle studier har de fundet en korrelation mellem forbruget af svampe og risikoen for kræft.
Stærkest forbindelse med brystkræft
Svampe har et højt indhold af aminosyre-antioxidanten ergothionein, som ifølge hovedforfatteren på det nye studie, Djibril M. Ba, der er kandidatstuderende i epidemiologi, spiller en vigtig rolle i at mindske risikoen for kræft.
»Svampe er den største diætkilde til ergothionein, som er en unik og potent antioxidant, der også beskytter cellerne. Når antioxidanter genopfyldes i kroppen, så kan det hjælpe med at beskytte mod oxidativ stress og mindske risikoen for kræft,« lyder det fra ham i en artikel på universitetets hjemmeside.
Antioxidanten ergothionein har i et tidligere studie fra Lunds Universitet publiceret i 2019 i BMJ Journals også vist sig at være forbundet med lavere dødelighed og for at formindske risikoen for hjertekarsygdom.
Læs også: Højt D-vitamin niveau kan nedsætte risikoen for coronasmitte
Forskerholdet bag undersøgelsen håber, at resultaterne kan være nyttige for yderligere at udforske svampes beskyttende virkninger og hjælpe til med at etablere sundere kostvaner, der forhindrer kræft i at opstå.
»Samlet set giver disse resultater vigtig evidens for svampes beskyttende virkninger mod kræft. Fremtidige undersøgelser er nødvendige for bedre at lokalisere de mekanismer, som er involveret, og de specifikke kræftformer, som kan blive påvirket,« lyder det fra medforfatter på studiet John Richie, der er forsker ved Penn State Cancer Institute og professor i folkesundhedsvidenskab og farmakologi.
Kræftens Bekæmpelse: Grund til at være skeptisk
Seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, Anja Olsen, der selv har været med inde over ét af studierne inkluderet i metaanalysen, mener dog, at der er grund til at være skeptisk over for konklusionen om, at indtaget af svampe kan reducere risikoen for kræft.
»I selve artiklen kommer de med et noget uspecifikt biologisk rationale – at svampe indeholder de typer af stoffer, som vi finder i stort set alle plantebaserede fødevarer,« siger hun til Ingeniøren.
Helt grundlæggende kan sammenhængen dog ikke afvises, og forskerne har »uden for diskussion« fundet en korrelation, forklarer hun og tilføjer, at hun er skeptisk over for, om korrelationen beskriver biologi eller ej.
Det springer hende især i øjnene, at de i alt 17 inkluderede studier primært er asiatiske, og at der ‘kun’ er tre fra den vestlige verden: et amerikansk, et italiensk og et fælleseuropæisk med danskere i, som hun selv er medforfatter på.
»Hvis man ser på de tre vestlige studier, finder de ikke skyggen af sammenhæng. Jeg undrer mig lidt over, at ikke flere studier baseret på vestlige populationer indgår, men jeg har ikke nok overblik over ‘svampelitteraturen’ til 100 procent at kunne garantere, at der findes flere relevante,« siger hun.
Hun påpeger derudover, at forskerne har gennemført en metaanalyse af en række såkaldte observationelle studier, hvor det er umuligt at fjerne effekten af andre faktorer, såkaldte ‘confoundere’ såsom livsstil og forbrug af andre fødevarer.
»At der findes en sammenhæng blandt asiater, men ikke kaukasiere, kan være tilfældigt eller kan have en af flere årsager. Dels spiser man nok forskellige typer af svampe, der sandsynligvis indeholder forskellige stoffer, antaget at der er en biologisk sammenhæng. Alternativt korrelerer svampeindtag til noget forskelligt i forskellige kulturer og dermed er der forskellige ‘confoundere’,« siger hun.
Hun påpeger derudover, at en del af undersøgelsens data (fra 11 ud af 17 studier) stammer fra såkaldte case-kontrol-studier, hvor man spørger kræftpatienter om deres tidligere livsstil og spørger nogle tilsvarende, men raske, personer om det samme.
»Denne studietype er generelt problematisk, dels fordi dit syn på din tidligere livsstil vil være farvet af en kræftdiagnose, dels fordi man ved, at det er meget vanskeligt at skaffe repræsentative kontroller,« siger hun
