Studie: Lavtflyvende droner gør folk utrygge
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Studie: Lavtflyvende droner gør folk utrygge

Den store DJI Matrice 600-drone - der bruges til kommercielle formål - blev benyttet i forsøgene. Illustration: Wikimedia

Når droner i fremtiden summer rundt over vores hoveder med alskens gøremål fra postuddeling til kriminalitetsbekæmpelse, så skal myndigheder og virksomheder tage hensyn til, hvordan det påvirker alle os nedenunder.

Hvis de vælger at lytte til to nye undersøgelser fra Syddansk Universitet, om hvordan vi jordboere reagerer på droner, så bliver de mødt med to lettere modstridende krav: Få dronerne længere væk fra os, men fortæl os samtidig, hvad de tingester har gang i.

Læs også: Ny metode kan afsløre ulovlige droneoptagelser

Det viser sig nemlig, at store, larmende, lavtflyvende droner gør folk utrygge og irriterede, især hvis ikke de kan se en pilot eller på anden vis vurdere, hvad dronen laver på himlen, og hvorvidt de kan stole på den.

Grænsen for utryghed ligger ved 75 meter

Forskere fra SDU lavede to forskellige undersøgelser. Den ene af dronereaktioner i offentlige rum og den anden i private.

For at finde tærsklen for droneforstyrrelser i offentligheden rekrutterede de en gruppe på 72 studerende med tilnærmet diversitet af køn, nationalitet og social baggrund. De bad dem herefter gå i gang med forskellige individuelle eller sociale aktiviteter på et græsareal ved SDU, mens de filmede dem fra flere vinkler. Bagefter var der fokusgruppe-interviews.

Den store DJI Matrice 600-drone - der er udviklet til kommercielle formål - blev nu fløjet ind over arealet i henholdsvis 75, 50 og 20 meters højde, hvorefter den svævede op og ned over dem. Ved en højde på 75 meter blev overflyvningerne mødt af nogle korte blikke, hvorefter de studerende fortsatte deres aktiviteter uden videre dronerelaterede tanker.

Læs også: Droneregler for hele landet på plads

Da dronehøjden faldt begyndte irritationen og utrygheden dog at stige. Nu blev aktiviteterne afbrudt, ansigtsudtryk blev negative og snakken blandt studerende begyndte at falde på, hvad dronen dog lavede lige over dem, og om den mon overholdt alle reglerne.

Svært at vurdere højden

De overvejelser viste sig at bygge på et spinkelt grundlag. For udover, at de fleste ikke kendte reglerne for droneflyvning, så var de heller ikke i stand til at vurdere, hvor højt dronen fløj. Forskerne fandt frem til, at testpersonerne konsekvent undervurderede dronens højde. Nogle gange med meget.

Både flyvehøjden og vurderingen af sikkerheden ved forskellige afstande varierede kraftigt mellem de studerende, og de byggede primært deres vurdering på larmen fra dronen. Det er derfor ikke muligt, at definere nogen optimal højde for droner, mener undersøgelsens forfattere.

De konkluderer dog, at droner forstyrrer sociale aktiviteter ved omkring 20 meters højde, og at den ikke er forstyrrende, når den når over 50 meter fra jorden.

Har dronen rent mel i posen?

Også afgørende for testpersonernes tryghed ved flyvehøjden - og endnu en ting som de ikke selv kunne afgøre - var, hvad dronen lavede deroppe i luften. Filmede den? Fulgte den efter dem? Havde den gode eller onde intentioner?

Sammenhængen gik før eller senere op for de fleste - de var trods alt klar over, at de befandt sig i en opstillet testsituation. Men før de nåede den rette konklusion, ledte de efter svar nede på jorden, hvor forskerne i flere omgange gemte piloten.

I de efterfølgende interviews svarede de studerende enstemmigt, at det er afgørende for dem at vide, hvem der står bag droneflyvningen. Kommunen? En virksomhed? En privatperson? Det gav dronen ingen indikationer om under forsøget.

Læs også: Kinas drone-industri på vej mod nye højder

Bagmandens troværdighed viste sig ifølge testpersonernes udsagn at være altafgørende for deres accept af droneflyvningen og tryghed. Alt andet - flyvehøjde, flyvemønster, larm, størrelse - var underordnet, hvis en brandmand var piloten, mens det modsatte ville være tilfældet, hvis en mindre troværdig person stod med joysticket.

Samme mønster dannedes i undersøgelsen af folks reaktioner, når dronerne fløj over deres private ejendom. De 16 interviewede testpersoner, der blev udsat for dronesvævning over deres ejendomme, blev stigende bekymrede for overvågning i takt med, at svævehøjden faldt. Men det ville afhjælpe nervøsiteten, hvis man for eksempel kunne se, når dronen filmede.

Derfor forventer forfatterne, at det bliver afgørende for den offentlige accept af droner, om myndigheder og producenter lykkes med at tydeliggøre droners funktion, ejermand og legitimitet.

"rekrutterede de en gruppe på 72 studerende med tilnærmet diversitet af køn, nationalitet og social baggrund. "

Hvor stor en andel af de studerende var over 50 år gamle?

  • 3
  • 3