Studie: Lavtflyvende droner gør folk utrygge
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Studie: Lavtflyvende droner gør folk utrygge

Den store DJI Matrice 600-drone - der bruges til kommercielle formål - blev benyttet i forsøgene. Illustration: Wikimedia

Når droner i fremtiden summer rundt over vores hoveder med alskens gøremål fra postuddeling til kriminalitetsbekæmpelse, så skal myndigheder og virksomheder tage hensyn til, hvordan det påvirker alle os nedenunder.

Hvis de vælger at lytte til to nye undersøgelser fra Syddansk Universitet, om hvordan vi jordboere reagerer på droner, så bliver de mødt med to lettere modstridende krav: Få dronerne længere væk fra os, men fortæl os samtidig, hvad de tingester har gang i.

Læs også: Ny metode kan afsløre ulovlige droneoptagelser

Det viser sig nemlig, at store, larmende, lavtflyvende droner gør folk utrygge og irriterede, især hvis ikke de kan se en pilot eller på anden vis vurdere, hvad dronen laver på himlen, og hvorvidt de kan stole på den.

Grænsen for utryghed ligger ved 75 meter

Forskere fra SDU lavede to forskellige undersøgelser. Den ene af dronereaktioner i offentlige rum og den anden i private.

For at finde tærsklen for droneforstyrrelser i offentligheden rekrutterede de en gruppe på 72 studerende med tilnærmet diversitet af køn, nationalitet og social baggrund. De bad dem herefter gå i gang med forskellige individuelle eller sociale aktiviteter på et græsareal ved SDU, mens de filmede dem fra flere vinkler. Bagefter var der fokusgruppe-interviews.

Den store DJI Matrice 600-drone - der er udviklet til kommercielle formål - blev nu fløjet ind over arealet i henholdsvis 75, 50 og 20 meters højde, hvorefter den svævede op og ned over dem. Ved en højde på 75 meter blev overflyvningerne mødt af nogle korte blikke, hvorefter de studerende fortsatte deres aktiviteter uden videre dronerelaterede tanker.

Læs også: Droneregler for hele landet på plads

Da dronehøjden faldt begyndte irritationen og utrygheden dog at stige. Nu blev aktiviteterne afbrudt, ansigtsudtryk blev negative og snakken blandt studerende begyndte at falde på, hvad dronen dog lavede lige over dem, og om den mon overholdt alle reglerne.

Svært at vurdere højden

De overvejelser viste sig at bygge på et spinkelt grundlag. For udover, at de fleste ikke kendte reglerne for droneflyvning, så var de heller ikke i stand til at vurdere, hvor højt dronen fløj. Forskerne fandt frem til, at testpersonerne konsekvent undervurderede dronens højde. Nogle gange med meget.

Både flyvehøjden og vurderingen af sikkerheden ved forskellige afstande varierede kraftigt mellem de studerende, og de byggede primært deres vurdering på larmen fra dronen. Det er derfor ikke muligt, at definere nogen optimal højde for droner, mener undersøgelsens forfattere.

De konkluderer dog, at droner forstyrrer sociale aktiviteter ved omkring 20 meters højde, og at den ikke er forstyrrende, når den når over 50 meter fra jorden.

Har dronen rent mel i posen?

Også afgørende for testpersonernes tryghed ved flyvehøjden - og endnu en ting som de ikke selv kunne afgøre - var, hvad dronen lavede deroppe i luften. Filmede den? Fulgte den efter dem? Havde den gode eller onde intentioner?

Sammenhængen gik før eller senere op for de fleste - de var trods alt klar over, at de befandt sig i en opstillet testsituation. Men før de nåede den rette konklusion, ledte de efter svar nede på jorden, hvor forskerne i flere omgange gemte piloten.

I de efterfølgende interviews svarede de studerende enstemmigt, at det er afgørende for dem at vide, hvem der står bag droneflyvningen. Kommunen? En virksomhed? En privatperson? Det gav dronen ingen indikationer om under forsøget.

Læs også: Kinas drone-industri på vej mod nye højder

Bagmandens troværdighed viste sig ifølge testpersonernes udsagn at være altafgørende for deres accept af droneflyvningen og tryghed. Alt andet - flyvehøjde, flyvemønster, larm, størrelse - var underordnet, hvis en brandmand var piloten, mens det modsatte ville være tilfældet, hvis en mindre troværdig person stod med joysticket.

Samme mønster dannedes i undersøgelsen af folks reaktioner, når dronerne fløj over deres private ejendom. De 16 interviewede testpersoner, der blev udsat for dronesvævning over deres ejendomme, blev stigende bekymrede for overvågning i takt med, at svævehøjden faldt. Men det ville afhjælpe nervøsiteten, hvis man for eksempel kunne se, når dronen filmede.

Derfor forventer forfatterne, at det bliver afgørende for den offentlige accept af droner, om myndigheder og producenter lykkes med at tydeliggøre droners funktion, ejermand og legitimitet.

"rekrutterede de en gruppe på 72 studerende med tilnærmet diversitet af køn, nationalitet og social baggrund. "

Hvor stor en andel af de studerende var over 50 år gamle?

  • 3
  • 3

Droneloven indeholder følgende :".Flyvning med droner over ejendom, som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, må ikke finde sted uden ejers eller beboers samtykke, medmindre flyvningen sker som led i udførelse af arbejde eller virksomhed, som efter anden lovgivning giver adgang til ejendommen."

  • 2
  • 0

Almindelige privatfly skal flyve i et meget begrænset højderum. Jeg mindes at mindstehøjden er omkring 100m og maksimumhøjden er måske 300m.
Jeg ved ikke hvad der gælder for droner, men jeg ville ikke bryde mig om en drone der cirklede rundt om mit hus i lav højde. Et luftgevær ville sikkert hjælpe.

  • 3
  • 3

Almindelige privatfly skal flyve i et meget begrænset højderum. Jeg mindes at mindstehøjden er omkring 100m og maksimumhøjden er måske 300m

- ikke helt korrekt!:

5.5 Medmindre der foreligger tilladelse fra Trafikstyrelsen, må flyvning kun udføres

a. over tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder, beboede campingpladser samt områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft, i en højde af mindst 300 m (1000 FT) over den højeste hindring inden for en radius af 600 m fra luftfartø- jet. Flyvning i lavere højde er dog tilladt i forbindelse med start fra eller landing på en godkendt flyveplads,

b. over andre end de områder, der er nævnt i a., i mindst 150 m (500 FT) over jorden eller vandet eller 150 m (500 FT) over den højeste hindring inden for en radius af 150 m (500 FT). Flyvning i lavere højde er dog tilladt i forbindelse med start eller landing.

https://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dok...

Mht. maksimal flyvehøjde:

5.4 VFR-flyvning må ikke uden tilladelse fra Trafikstyrelsen udføres
a. over flyveniveau 195

Flyveniveau 195 svarer til knapt 6000 m.

  • 4
  • 0

For dybest set er det vel en form for krænkelse af ejendomsretten at flyve lavt ind over privat grund eller er der særlige regler for droner? Må man skyde en drone ned - f.eks med bue og pil - hvis den flyver ind over ens hus?


Hvis vi nu kikker på hvor højt i luften går grænserne for landet så kan vi prøve at argumentere for det samme for ejendomsretten... ;-)
Så kan vi også indføre "Kompensation for overflyvning af privat ejendom" som skal betales af div. flyselskaber.

  • 0
  • 1

Jeg påpeger blot at der kunne være behov for nogle regler eftersom vi sikkert godt kan blive enige om at en drone der hænger i luften 20 m over min ejendom er en krænkelse uanset om den medbringer et kamera eller ej. Men hvad med 100 m eller 500 m? Overflyvning med flyvemaskiner er lidt en anden sag sålænge flyvemaskiner prismæssigt er udenfor de flestes rækkevidde. Problemet med droner er at de er så billige så enhver kan anskaffe dem. Desuden kan de nemt konfigureres til at gøre megen skade på andre. Få gram sprængstof kan forvandle en ´uskyldig` drone til et effektivt våben.

  • 2
  • 0

Kan dronen nås her fra matriklen med en cal. 12/89 og den stive ladning flyver den for lavt.

Eneste undtagelse er droner tydeligt mærket POLITI. Alle andre skal tydelig orientere om formålet for ikke at blive en drone fattigere.

Enkle og klare regler der kan forstås af alle.

  • 1
  • 2

Kan dronen nås her fra matriklen med en cal. 12/89


Mange af os bor i områder hvor det er strafbart at affyre et jagtgevær på trods af at man har gyldigt jagttegn. Desuden ville en ramt drone formentlig styrte ukontrolleret mod jorden i flere dele og være til fare for personer i området. Tror også den ville lave en pæn bule i taget på en bil. Hvem tror du der ville få ansvaret for al den ballade?
Met dette scenarie i mente vil jeg hævde at det er stort set risikofrit indtil videre at flyve en drone ind over privat grund, med de gener det påfører andre i forhold til krænkelse af privatlivets fred. Dét problem bliver kun større fremover. Højere batterieffektivitet og lavere vægt vil gøre det muligt at holde droner i luften i længere tid og dermed øge rækkevidden betragteligt.

  • 2
  • 1

Nu skrev jeg udtrykkeligt - her på matriklen.

Jagtloven præciserer nøje hvor et haglgevær må anvendes, hvor hensynet til vildt og naboer har prioritet. Droner er ikke nævnt nogen steder.

Angående hvor længe og i hvilken tilstand en drone kan holde sig i luften efter den er ramt, er kun et spørgsmål om haglstørrelse og ladning.

Det var bevidst et provokerende indlæg, men i praksis kan jeg ikke se man kommer i konflikt med ordensmagten hvis den tænkte situation skulle opstå.

  • 1
  • 0

I store træk må man ikke længere flyve i byer, så langt de fleste kan nu komme til at kigge langt efter droner. Det mystiske i den sammenhæng er at i min by har jeg fly gående meget lavt formodentlig på grund af turister, så et par hundrede droner ville ikke gøre den store forskel.

På landet må man flyve med droner, så når man nu ikke må i byerne, så gæt selv hvor droneflyvning kommer til at foregå.

Højdemæssigt må droner kun gå op til 100m med mindre den skal over en forhindring. Er man oppe i den højde så er dronen reelt både svær at se og at høre især hvis det blæser (og det gør det ofte i Danmark).

  • 0
  • 0

Hvad er problemet?

I virkeligheden er droner blot et nyt værktøj til at løse eksisterende opgaver hurtigere, billigere og mere effektivt.

I virkeligheden oplyser virksomheder og myndigheder i forvejen om driftforstyrrelser eller gener derved så man kan tage sine forholdsregler. Hvilke værktøjer de tager i anvendelse kan blot nævnes i en bisætning hvis der er særlige gener.

Hvad jeg taler om er bevidste krænkelser eller ignorering af privatlivets fred.

For år tilbage opdagede min daværende hund en person der havde trængt ind på matriklen uden min vidende. Det viste sig at være en konsulent udsendt af kommunen der skulle registrere floraen i forbindelse med stadfæstelsen af såkaldte §3 vandhuller.

Hvorfor havde kommunen i hede hule helvede ikke informeret mig i forvejen så jeg kunne holde hunden inde?

Stor ballade, men politiet havde den fornuftige holdning at det var kommunens egen skyld fordi hunden blot havde holdt strikt sig til Emma Gads "Takt og Tone".

  • 0
  • 0