menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vil man opnå et effektivt vægttab kan det måske betale sig at konsultere sine tarmbakterier, før man går i gang med slankekogebogen.
Et nyt studie med dansk deltagelse viser nemlig, at vores sammensætning af tarmbakterier, når vi går i gang med en diæt, har større betydning for, hvor hurtigt vi taber os, end hvordan kosten er sammensat, og hvor genetisk disponerede vi er over for overvægt.
»Vi kan se, at det individuelle mikrobiom (tarmbakteriernes sammensætning og gener, red.) betyder noget for, hvor stort deltagernes vægttab har været. Det kan man måske i fremtiden bruge aktivt i rådgivningen af overvægtige,« fortæller Susanne Brix Pedersen, som er professor på Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU.
Hun har sammen med professor Karsten Kristiansen fra Københavns Universitet assisteret et kinesisk forskerhold, som DTU og KU har et mangeårigt samarbejde med, i at sortere i de mange data, som nu ligger til grund for konklusionen om tarmbakteriernes betydning for vægttab. Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Gastroenterology.
83 kinesere har deltaget i et forsøg over et halvt år, hvor størstedelen var mere eller mindre overvægtige. De blev fulgt over en periode på seks måneder og fik både før, halvvejs og efter de seks måneder helgenomsekventeret både eget dna og dna’et fra deres tarmbakterier.
I forbindelse med kostplanen fik de sammensat en lavkaloriekost, baseret på de kinesiske kostråd, som ifølge Susanne Brix Pedersen stort set ligner de danske, hvis man ser på grupperingerne af fødevarer frem for de enkelte måltider.
Deltagerne blev ikke bedt om at spise det samme, men om at sørge for at dække nogle fødevaregrupper ind og ikke overskride et bestemt antal kalorier.
Herefter blev de fulgt tæt gennem forløbet ved hjælp af en app, hvor de blev bedt om at udfylde madindtag og vægt flere gange om ugen gennem hele perioden. Dagligt havde de også kontakt til en rådgiver, der kunne opmuntre dem og sikre, at kosten blev overholdt.
I deltagernes egne gener blev der specifikt kigget efter ni forskellige SNPs, der beskriver specifikke steder på dna’et, hvor mutationer kan give større risiko for overvægt.
I bakteriedataene blev der kigget helt bredt efter alle typer af tilstedeværende tarmbakterier, ca. 1500 i alt, som deres evne til at udføre specifikke funktioner.
Derefter kunne forskerne i løbet af projektet begynde at drage konklusioner om sammenhænge mellem virkningen af bestemte fødevarer i forhold til bestemte bakterier i tarmen.
Nogle havde stor indflydelse på omsætningen af fibre, mens andre blev opformeret ved øget indtag af sukker og fedt. Og det var ifølge Susanne Brix Pedersen tydeligt, at fiber ikke havde den samme effekt på alle deltagerne.
Bl.a. så det ud til, at Ruminococcus gnavus, som var meget dominerende hos meget overvægtige deltagere, var følsomme over for indtag af antioxidanter, og at bakterierne blev færre, som tiden gik med den nye kost.
Ifølge forskerne er denne bakterie også en af de tre bakteriestammer, hvor man kunne se, at et fald i antallet af dem, gav bedre vægttabsresultater.
Hos mere slanke deltagere var Akkermansia muciniphila og Alistipes obesi mere dominerende fra starten og blev kun flere, som følge af kostændringerne, dog uden at data pegede på, at bestemte fødevarer var årsagen.
»Men data viser os, at der er nogle tarmbakterier, som det kan være godt at komme af med, og nogle som har en positiv effekt i forhold til vægttab,« siger Susanne Brix Pedersen.
Derfor kan det også være, at koststrategien med fordel kan lægges om i løbet af en diæt, som mikrobiomet begynder at ændre sig, og man får erfaring med, hvad der rykker på sammensætningen hos den enkelte, men det har ikke været en del af dette projekt.
Desværre var der ikke meget, der tydede på, at man kunne lave sit start-mikrobiota væsentligt om ved at spise bestemte fødevarer, men ved at vide, hvad man havde at gøre godt med, kunne man se, om man ville omsætte bestemte fødevarer mere effektivt end andre med vægttab til følge.
Susanne Brix Pedersen regner med, at denne type grundforskningsforsøg med tiden vil kunne bruges til at give mere personlige kostråd, men at der skal mere forskning til.
Flere virksomheder er dog allerede begyndt at interessere sig for at drive forretning på viden om tarmbakterier.
En af dem er den danske opstartsvirksomhed Unseen Bio på Østerbro i København, som siden 2020 har tilbudt analyser af en afføringsprøve, som de kalder ’Digital Gut’.
»Vi kunne se, at interessen for mikrobiotaet begyndte at boome, og vi er jo så heldige, at det ikke er noget problem at få data ind, for det leverer alle i toilettet hver eneste dag,« siger Johan Bruun Hartmann, som er civilingeniør i produktudvikling og en af virksomhedens fem grundlæggere
Fokus for virksomheden er på sygdomsforebyggelse og opretholdelse af en sund tarm ved at helgenomsekventere afføringsprøver og herefter give generiske råd ud fra den viden, der i dag findes om bestemte fødevarer og typer af probiotikas indvirkning på tarmen.
»En idé vil være at få et digitalt billede af sine tarmbakterier før og efter en skrap antibiotikakur. På den måde kan man bagefter se, hvad man mangler, og så kan vi give nogle overordnede råd til, hvordan man får de mistede bakterier tilbage igen,« siger Johan Bruun Hartmann.
I litteraturen er han også gjort bekendt med, at startmikrobiotaet er svært at ændre på, men at kosten alligevel har en vis betydning.
De råd, de kan give, er derfor baseret på den forskning, der findes, samt de input og erfaringer, de bl.a. får fra samarbejdspartnerne som Nordsjællands Hospital, hvor de hjælper med analyser af patienter med irritabel tyktarm.
På sigt er drømmen at kunne levere individuelle kostplaner til kunder, der har problemer med maven eller øvrige helbredsproblemer, der påvirker og bliver påvirket af tarmbakterierne. Eller som ikke kan forstå, at de ikke taber sig på en bestemt slankekost.
»Lige nu er vi i gang med at udvikle vores metabolske modeller af tarmbakterierne og simuleringerne af effekten af f.eks. kostændringer. Vi tror på, at det en dag vil lige så vigtigt at have sin digitale tarm på smartphonen som at have et sygesikringsbevis,« siger Johan Bruun Hartmann.
