Studie: Drenge bliver ingeniører, fordi de tisser stående
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Studie: Drenge bliver ingeniører, fordi de tisser stående

Foto: Wikimedia Commons

Hemmeligheden bag overvægten af XY-kromosompersoner på fysik- og ingeniøruddannelser skyldes muligvis ikke hjerneforskelle mellem mænd og kvinder.

Forskellen skal snarere findes længere nede på kroppen.

For tilhører du hankønnet, har du tilsyneladende en fordel, som gør, at du får lettere ved at forstå de grundlæggende begreber indenfor fysik - kraft, energi og bevægelse.

En fordel som yderligere favoriseres af, at de indledende eksempler i skolebøgerne i fysik gennemgår øvelser som handler om bevægelsen af raketter, kanoner og fodbolde.

Denne kønsbias er muligvis en skjult årsag til, at langt færre kvinder end mænd senere hen vælger at søge ind på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser såsom fysik og ingeniørvidenskab.

Det påpeger tre australske forskere i et studie publiceret i det britiske tidsskrift tes, der anses som et af de førende indenfor pædagogik i undervisningen.

Læs også: ‘Kvindehjerner’ og ‘mandehjerner’ findes ikke

Kort sagt: fordi drenge og mænd tisser stående (og ofte forsøger at skrive, tegne eller ramme mål med strålen) lærer de automatisk om projektive bevægelser.

Denne viden gør, at de indledende skoleøvelser i teknik og fysik i skolen er lettere at begribe og føles mere velkendt for dem. Altså fordi disse skoleøvelser oftest tager udgangspunkt i bevægelsen af raketter eller kanoner for at forklare eleverne om kraft, energi og momentum.

Fortæl helere om energilagring

Men disse eksempler og områder er altså angiveligt sværere for pigerne at relatere til. Dermed kommer de skævt fra start, når de skal lære om fysik og teknik. Indledende undervisning der anvender projektile bevægelser skal dog ikke væk fra skolebøgerne, men snarere introduceres senere, anbefaler australierne.

En kvinder der begræder, at hun ikke lærte om projektil-bevægelser ligeså hurtigt som det andet køn? Nej, en reklame for rene toiletter fri for urinstænk takket være hollandske Urinal Fly's klistermærker, der nudger mænd til at ramme plet, når de strinter. Sådanne tisselege er ifølge tre australske lektorer med til at give mænd en fordel udi læren om legemers bevægelser. Foto: Urinal Fly.com

Begynd hellere med andre områder, såsom opbevaring af energi, hvilket jo også er mere centralt for fysik og samspillet mellem masse, rum og tid, foreslår de tre forskere.

De er Anna Wilson, adjunkt ved Australian National University og ph.d. i undervisningspædagogik ved University of Stirling, professor Kate Wilson, lektor ved School of Engineering and Information Technology and the Learning and Teaching Group ved University of New South Wales Canberra samt David Low, professor og lektor ved School of Physical, Environmental and Mathematical Sciences ved University of New South Wales Canberra.

Vi ved at folk vil grine af os

Forskerne er udmærket klar over, at deres kontroversielle teori lægger op til øretæver og kritik under bæltestedet. En del af kritikken forsøger de at tage brodden af i deres publicerede studie.

»Det er med den del ængstelse, at vi har offentliggjort vores tanker. Vi ved, at nogle folk har svært ved at tage os seriøst. Vi vil givetvis blive beskyldt for at tage pis på dem. Men til trods for den latrinære humor, som ligger nært ved - og antydningen af, at fysik blot er en udviddet pisse-konkurrence - så har vi et seriøst budskab,« skriver de tre universitets-ansatte.

Læs også: En ud af fem piger dumper i matematik

»Nogle af jer vil synes, vi er tåbelige. Nogle vil fundere over hvilke job, vi besidder, når vi har tid til at nå frem til sådanne teorier. Ingen tvivl om at vores studie rejser en del spørgsmål. Det første er formentlig; hvad dælen har dog ledt os frem til denne konklusion?,« skriver Anna Wilson, Kate Wilson og David Low.

10.000 øvelser udi projektile bevægelser

I studiet går de i detaljer med baggrunden for deres teori. De understreger også, at der er mange forskellige komplekse årsager, som påvirker, hvorvidt kvinder bliver interesseret i tekniske og naturvidenskabelige fag og hvordan de præsterer i de fag – end blot, hvorvidt man tisser stående eller siddende.

Eksempelvis at hovedparten af undervisere og aktører indenfor naturvidenskab er af hankøn. Det skaber unægteligt et maskulint miljø og færre kvindelige rollemodeller, hvilket så leder til en selvforstærkende effekt.

»Forældrene er måske også mere tilbøjelige til at opfordre drenge til at studere naturvidenskab, da det kan lede til uddannelser indenfor eksempelvis ingeniørvidenskab (endnu et felt som kæmper med at tiltrække og fastholde kvinder),« skriver forskerne.

Typen af spørgsmål skaber køns-bias

De påpeger, at kønsmuren jo er velkendt. I årtier har uddannelsessektorer overalt i verden forsøgt at finde sprækkerne, så flere personer med XX-kromosomer indtager stolene på de naturvidenskabelige universitetsuddannelser. Mange tiltag er blevet iværkssat. Lidt har det rokket.

University of Colorado Boulder søger crowd-fundingstøtte til dette spil, hvor elever kan lære om projektile bevægelser. Næppe en god idé at introducere som noget af det første i undervisning om teknik eller fysik, lyder det fra de tre australske akademikere. Foto: University of Colorado

Måske skal andre årsager også granskes. De tre australiere så nærmere på, hvordan de to køn præsterer i forskellige typer test i de naturvidenskabelige fag i skolerne. Den største forskel imellem de to køn, så ud til at blive udløst af, hvilke typer af spørgsmål, der blev stillet i prøverne.

»Den største forskel opstod i særdeleshed, når der var tale om spørgsmål omhandlende projektile bevægelser – altså ting, der bliver kastet, sparket, affyret og så videre. I nogle spørgsmål om projektiler var der blot en tredjedel af pigerne som svarede rigtigt, mens totredjedele af drengene svarede rigtigt. Dette er ikke en ligegyldig detalje og forskel, eftersom en prøve, der skal vise elevernes forståelse af faget, ofte indeholder adskillige spørgsmål om projektiler,« skriver Anna Wilson, Kate Wilson og David Low.

Læs også: Hvad skal der til at få flere kvindelige ingeniør-forskere?

Og så er vi tilbage til de unge drenges (og barnlige mænds) tisselege, hvor de forsøger at ramme bestemte ting eller lave mønstre med deres urinstråler.

Tisser 10.000 gange

Hvis drenge tisser fem gange om dagen stående, så har de stiftet kendskab til projektile bevægelser omkring 10.000 gange, når de er 14 år gamle. Og ved 14 års-alderen stifter mange børn først kendskab til fysik med eksempler om projektile bevægelser samt Newtons tre fysiske love for legemers bevægelse, påpeger australierne.

De mener derfor, at denne viden og erfaring med projektile bevægelser, som i sagens natur ikke er ligeså tilgængelig for hunkønnet, giver drenge en fordel og umiddelbar bedre forståelse for legemers bevægelser, som vi måske har undervurderet alt for meget.

Læg dertil den slagside, det kan give, når de indledende lektioner og prøver konstruerer en form for forståelse hos elever og lærere af, at drenge af en eller årsag bare er bedre til fysik og naturvidenskab, så er det vanskeligt senere hen at udviske denne forståelse fra den mentale tavle.

Derfor foreslår de tre universitets-ansatte, at lærere og skolebogs-forfattere bør forsøge at introducere projektile bevægelser senere i undervisningsforløbene for at minimere denne risiko for en skævhed, der kan præge elevernes opfattelse af, hvor ferme de er til at tilegne sig viden indenfor tekniske og naturvidenskabelige fag.

Holder næppe vand

Beklager piger. Hvis tisse-teorien holder vand, så har I historisk set altid været bagud på point, når de indledende lektioner i fysik og naturvidenskab begynder Foto: Riksantikvarieämbetet / Pål-Nils Nilsson, CC-BY

Næppe overraskende har teorien allerede mødt megen kritik. Eksempelvis i Daily Mail.

»Akademikerne berører et vigtigt problem. Der er alt for få kvindelige ingeniører og videnskabsfolk,« siger professor Alan Smithers, direktør for Centre for Education and Employment Research ved Buckingham University.

Men han betoner, at han finder australiernes forklaring som værende rent ud sagt latterlig. Bevisbyden finder han ikke-eksisterende.

Læs også: Piger bedst til at lægge sammen

Selv mener den britiske professor, at årsagen til kønsforskellene i de tekniske og naturvidenskabelige fag er mere simpel end, hvad der er mellem benene.

»Mænd bliver tiltrukket af ingeniørvidenskab, matematik og naturvidenskab, fordi de gennemsnitligt har en bedre tal- og rumlig forståelse end kvinder,« siger Alan Smithers til avisen Daily Mail.

På de sociale medier er tisse-teorien også blevet endevendt. Her lyder en typisk indsigelse; at hvis mænd vitterligt er så ferme og veltrænede udi projektilers bevægelser og den egenskab samt opdyrkende viden er så udslagsgivende, hvordan forklarer vi så, at de så ofte fejler og rammer ved siden af toiletkummen?

"»Mænd bliver tiltrukket af ingeniørvidenskab, matematik og naturvidenskab, fordi de gennemsnitligt har en bedre tal- og rumlig forståelse end kvinder,« siger Alan Smithers "

Men hvorfor er det mænd har bedre tal- og rumlig forståelse? er det ikke netop det der er blevet om ikke undersøgt, så spekuleret i.

  • 4
  • 1

[Men hvorfor er det mænd har bedre tal- og rumlig forståelse?]

..sandsynligvis fordi drenges hjerner modner langsommere, hvilket er styret delvist fra kønshormonerne..

  • 0
  • 0