Studie: Atombomber kan afværge asteroidenedslag

13. oktober 2021 kl. 14:3114
Studie: Atombomber kan afværge asteroidenedslag
Illustration: Bigstock/SciePro.
Amerikansk studie beregner, hvordan fragmenterne vil bevæge sig.
Artiklen er ældre end 30 dage

Du er sikkert stødt på scenariet før i diverse science fiction-film eller tv-serier: En asteroide har kurs direkte mod Jorden. Og hvis ikke vi gør noget, betyder det den sikre død eller udslettelse.
En sådan situation har man nu muligvis fundet løsningen på. Og frem for, at det er en heltemodig hovedkarakter, der skal sendes ud i rummet eller hive en løsning op af hatten i sidste øjeblik, så kommer hjælpen fra uventet side – atombomben. Det skriver Astronomy Now.

Læs også: Gigantisk komet har kurs direkte mod vores solsystem

Ifølge et nyt amerikansk studie, der har undersøgt, hvorvidt man kan ændre kurs på asteroider med retning mod Jorden, så vil man ved at sende en atombombe mod asteroiden kunne ændre banen i en sådan grad, at 99,9 % af fragmenterne ville styre uden om Jorden. Studiet tager udgangspunkt i, at asteroiden har en bredde på 100 meter, og at eksplosionen indtræffer ca. to måneder før, asteroiden ellers ville have ramt Jordens overflade.

»Hvis vi opdagede et farligt objekt med kurs mod Jorden for sent til at kunne ændre banen, så ville den bedste tilbageværende mulighed være at bryde objektet op i så høj en grad, at de resulterende fragmenter i overvejende grad ville styre uden om Jorden,» siger Michael Owen, som står bag softwaren brugt i studiet til at udregne banen, asteroideresterne ville tage efter en eventuel atomsprængning.

Ingen atomsprængninger foreløbig

At atombomben kan være et effektivt våben mod asteroider betyder ikke nødvendigvis, at det bliver den mest udbredte metode til at beskytte mod asteroider. Ifølge studiet vil den mest effektive taktik være at nudge asteroiden, så den ændrer kurs uden at eksplodere og styrer uden om Jorden. På den måde risikerer man ikke, at eksplosionsrester fra asteroiden rammer Jorden
Det ville ske via en såkaldt kinetic impactor – for eksempel et ubemandet rumskib, man styrede ind i asteroiden og på den måde slog den ud af kurs. Det kræver dog en noget længere tidsramme at kunne udføre sådan en manøvre – ifølge studiet ville det skulle ske minimum seks måneder før, asteroiden ville have ramt Jordens overflade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Nyt rumfartøj skal skubbe kæmpe asteroide ud af kurs

»Vores studie fokuserede på sene afværgelser, hvilket vil sige, at det indkommende objekt brydes op, kort før det rammer overfladen. Når man har længere tid, typisk årtier lange tidsrammer, så er det generelt foretrukket, at man ændrer banen på asteroiden,« siger Patrick King fra John Hopkins University, en af forskerne bag studiet, til Astronomy Now.

Ekstremt udfordrende beregninger

En af de største udfordringer ved studiet var ifølge forskerne at beregne, hvilken kurs eksplosionsresterne fra asteroiden ville tage efter en eventuel atomsprængning:
»En af udfordringerne er, at man bliver nødt til at tage højde for samtlige eksplosionsfragmenter, hvilket er langt mere kompliceret end at lave en simpel model for baneændring. Ikke desto mindre bliver vi nødt til at tackle de her udfordringer, hvis vi skal kunne vurdere opbrydning af asteroider som en mulig strategi,» siger Patrick King.

Læs også: PODCAST: Er vi klar til at redde Jorden fra asteroider?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han bakkes op af Michael Owen, manden der skrev softwaren brugt i studiet til at udregne banen for hvert eksplosionsfragment. Owen fortæller, at fragmenterne typisk samler sig i skyer, som hver følger deres egen kurs og interagerer med hinanden og de omkringliggende planeter i forhold til tyngdekraften:
»Skyen vil typisk sprede sig ud i en kurvet strøm af fragmenter omkring asteroidens oprindelige bane, og det er hvor hurtigt dét sker – at fragmenterne strækker sig ud – i samspil med afstanden til Jorden, som fortæller os, hvor mange fragmenter, der vil ramme jorden,« siger Michael Owen til Astronomy Now.

Læs også: Rumfartøj med infrarøde øjne skal holde øje med asteroider, der truer jorden

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
15. oktober 2021 kl. 09:36

Andetsteds har jeg set en beregning der kom frem til at det krævede et 3-megaton sprænghovede for at ødelægge en asteroide på 200 mtr. Det betyder at der ikke er langt op til grænsen for hvad vi umiddelbart kan afværge i sidste øjeblik. Med en huskeregel for sprænghoveder på 5 megaton pr ton bombe er vi også der begrænset. iøvrigt er det ikke nødvendigvis smart at forvandle en asteroide til grus. Så længe den forbliver samlet vil den stadig afsætte den samme energi. Asteroiden Bennu på ca. 500 mtr og 80 millioner ton er omtrent en dynge løs grus. Alligevel regner man med at hvis den ramte jorden ville den nå overfladen med ca 12 km i sekundet og afsætte energi svarende til 1,3 gigaton TNT.

13
14. oktober 2021 kl. 17:00

Spørgsmålet er slet ikke dumt, men det er rent faktisk kan ske er ikke at atombomben skubber til asteroiden (da der jo ikke er nogen luft), men derimod fordamper varme (og røngtgen) strålingen fra bomben noget af overfladen af asteroiden og det virker som en form for raketmotor da temperaturen af det fordampede materiale vil nå mange tusind grader (det er også det princip der gør et 'Orion drive' muligt: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Project_Orio..">https://en.wikipedia.org/…;. )

Vil flere atombomber, der rammer samme sted øge effekten? Jeg forestiller mig, at flere vil kunne give en mere retningsbestemt fordampning og stråling, fordi de rammer i et hul fra den (de) forrige, og dermed give et tryk i en veldeffineret bestemt retning, i stedet for mange tilfældige retninger. Måske vil et mindre hul der laves først, give den bedste retningsbestemte blast. Den første atombombe kan måske være en der er designet til at smelte et dyb hul.

12
14. oktober 2021 kl. 15:45

Det er åbenbart alt sammen blot til gavn og ikke til skade. Hvis da ikke både det ene og det andet militær ser potentialet i måske mere eller mindre at kunne styre kometer og asteroider.

11
14. oktober 2021 kl. 13:54

Hvor hurtigt et fartøj skal flyve for at nå en asteroide en måned før impact, hvis den sendes op to måneder inden, afhænger af asteroidens retning og hastighed i forhold til både Jorden og Solen, så der er ikke noget entydigt svar.</p>
<p>

Det er svært at vurdere når jordens banehastighed om Solen er ca. 30km/s, og en asteroide i nærheden af Jorden vil have hastighed nærved det samme. Lidt afhængigt af asteroidens banes storakse.

10
14. oktober 2021 kl. 10:48

Hvor længe er en raket om at nå blot 1 million km væk?

De nuværende marssonder har ifølge https://mars.nasa.gov/insight/timeline/cruise/ en cruisehastighed på ca. 10.000 km/t (ca. 2.8 km/s), så 1 million km vil tage ca. 100 timer, altså lidt over fire døgn. Men marssonder er ikke konstrueret til at tilbagelægge afstanden hurtigst muligt, så et rumfartøj designet til at møde en asteroide vil formentlig være en del hurtigere.

Hvor hurtigt et fartøj skal flyve for at nå en asteroide en måned før impact, hvis den sendes op to måneder inden, afhænger af asteroidens retning og hastighed i forhold til både Jorden og Solen, så der er ikke noget entydigt svar.

7
14. oktober 2021 kl. 00:55

Asteroider har ofte en hastighed på ca 5 til 10 km/s (i forhold til Jorden?). Med 5km/s vil den to måneder før være 25 millioner km væk. Hvor længe er en raket om at nå blot 1 million km væk?

6
13. oktober 2021 kl. 21:21

Virkelig? Er det dit argument?

Seriøst?

5
13. oktober 2021 kl. 18:15

Spørgsmålet er slet ikke dumt, men det er rent faktisk kan ske er ikke at atombomben skubber til asteroiden (da der jo ikke er nogen luft), men derimod fordamper varme (og røngtgen) strålingen fra bomben noget af overfladen af asteroiden og det virker som en form for raketmotor da temperaturen af det fordampede materiale vil nå mange tusind grader (det er også det princip der gør et 'Orion drive' muligt: https://en.wikipedia.org/wiki/Project_Orion_(nuclear_propulsion) )

4
13. oktober 2021 kl. 17:11

Nu spørger jeg måske dumt - men hvad er det, der ved en nuklear detonation skulle skabe en trykbølge i rummet, som kan skubbe til en asteroide? Der er jo vakuum derude.

Jeg har i det hele taget svært ved at forestille mig hvordan en eksplosion 'opfører sig' i et lufttomt rum, da der jo ikke er noget den kan 'forplante' sig i..

3
13. oktober 2021 kl. 16:56

... men nu er de til gengæld radioaktive!

2
13. oktober 2021 kl. 15:52

...påstår i at utallige SF klassikere tog fejl ??

Vi må sende data til Hollywood for verifikation!

1
13. oktober 2021 kl. 15:13

Vi har atomvåben nok, til at reducerer selv relativt store objekter til groft grus.

Virkeligt store objekter kan også bombarderes så de ændre bane. De skal jo "bare" ramme få tusind km ved siden af så selv minimale afbøjninger, forsinkelser eller acceleration, kan skabe den ønskede effekt.

Sansynligvis!