Studerende skal tumle stress ved at være sig selv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Studerende skal tumle stress ved at være sig selv

Træthed, usunde mad- og drikkevaner og mindre tid til at pleje familie og venner. Det er de tre mest udbredte symptomer på stress blandt de studerende, der har deltaget I IDAs studenterundersøgelse 2018. Hovedpine samt hukommelses- og koncentrationsbesvær rammer næsten lige så mange. Illustration: Nanna Skytte

Studerende på de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser skal turde stå frem, som dem de er, i stedet for at pudse og polere facaden, så de fremstår pletfri.

Det er et enkelt af mange og mangeartede skruer, der skal skrues på, hvis stressniveuaet skal bringes ned, vurderer direktøren for Studenterrådgivningen.

Ifølge IDAs Studenterundersøgelse 2018 døjer nemlig mere end hver tredje ingeniørstuderende med stress det meste af semestret, mens kun 6 procent aldrig føler sig stressede. Flest er forståeligt nok stressede i forbindelse med eksamen, nemlig 60 procent, men 47 procent angiver, at de bliver stressede på grund af deres egne ambitioner om at yde en toppræstation, fremgår det af svarene.

Læs også: Stress øger studietiden for næsten hver femte ingeniørstuderende

Thomas Braun, direktør for den landsdækkende Studenterrådgivningen, genkender de studerendes store personlige ambitioner fra sit arbejde, men når det gælder de faglige krav, vurderer han ikke, at de er større i dag, end de var for tyve år siden.

Hold op med at pudse facaden

Det indre pres er derimod vokset betragteligt de senere år, og de unge har efter hans mening urealistisk høje forventninger til sig selv, fordi mange ikke føler, de er noget værd fagligt og socialt, med mindre de leverer toppræstationer:

»Det er både enormt stressende og enormt ensomt, fordi de aldrig viser sig som dem de er med fejl og mangler. De senere år har vi set en stigning i antallet af unge, der tror, at de skal være helt specielle og helt fantastiske, og ikke den middelmådige person, som langt, langt de fleste af os er. Mange ender med at skabe en avatar af sig selv, som de viser udadtil,« oplever Thomas Braun.

Det sender de unge ind i en ond cirkel af endeløst knokleri:

»De læser og læser for at pleje og polere facaden.«

Andre går i den modsatte grøft, og bevarer facaden ved at lægge afstand til studiet. De tager på stranden frem for at læse, spiller computer eller har masser af erhvervsarbejde, forklarer han:

»Deres ræsonnement lyder, at ''når jeg alligevel er så langt fra den, jeg burde være, kan jeg lige så godt læne mig tilbage. Har jeg ikke har prøvet, gælder det ikke, hvis det går dårligt til eksamen.' På den måde kan de bevare det perfekte billede af sig selv, for dårlige resultater kan forklares med deres manglende indsats.«

Lær at være dig selv

Sara Grex, formand for IDA's Uddannelses- og forskningsudvalg, kan også spejle IDA's undersøgelse i den virkelighed, hun møder som lektor på DTU:

»Der er en meget stærk præstationskultur, som vi også ser i samfundet generelt, og som man også fremmer fra politisk hold. Det påvirker de studerende, og mange er under et stort pres. Samtidig vil de virke fattede, og viser derfor et glansbillede frem af sig selv,« siger hun.

Hvis det skal lykkes at skabe et sundere studiemiljø kræver det et opgør med den fremherskende kultur og et mere afslappet syn på fejl, mener hun.

»Det er mindst lige så vigtigt, at man tør tage en risiko og fejle. Det kræver en værdiændring, og det klarer man ikke med en snuptagsløsning,« indrømmer hun.

Læs også: Hjertebanken og tankemylder var Eas faste ledsagere på studiet

Thomas Braun foreslår, at man tilrettelægger forløb for nye studerende, hvor rammerne tilskynder dem til at krænge avataren af sig og træde frem som sig selv. I samme åndedrag indrømmer han, at det ikke er nogen nem opgave, som han på stående fod kan give et bud på:

»Hvis det var så nemt, havde uddannelserne nok allerede gjort det. Der er dog gode erfaringer med at inddrage ældre studerende, som er kommet ud på den anden side og har oplevet, at der er plads til fejl og mangler. Med dem som rollemodeller har de unge nogen at spejle sig i, så de kan se, at de ikke er alene om at føle dumme og grimme.«

Stop fremdriftsreformen og riv uddannelsesloft ned

Men der skal også sættes ind politisk, hvis problemet skal løses, mener både Thomas Braun og Sara Grex.

I 2013 vedtog politikerne den såkaldte fremdriftsreform, som kort fortalt stiller krav til hurtigere studietid. I 2015 blev kravene mindsket, men året efter, i 2016, indførtes uddannelsesloftet, som begrænser muligheden for at tage mere end én videregående uddannelse.

Begge indgreb er med til at presse de studerende, mener Thomas Braun, og derfor er det et oplagt sted at begynde, hvis man vil gøre noget for det psykiske studiemiljø:

»Fremdriftsreformen gør, at de unge føler, at de skal gøre det samme hurtigere, mens uddannelsesloftet stresser, fordi de føler, at det er en katastrofe at vælge forkert.«

Sara Grex er enig:

Hun mener, at det stresser nogle studerende, at de skal optjene et bestemt antal ECTS-point hvert semester for at beholde deres SU.

»Vi skal se kritisk på, om det er så effektivt, når så mange føler sig stressede – og ikke bare får den gode stress op til eksamen, men den langvarige stress, der kan sætte sig på en uheldig måde som kan gå ud over læring og kan sætte sig i alvorlige sygdomme som depression.«

Bedre tid fjerner stress og øger kvaliteten

En ny opgørelse fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at fremdriftsreformen tilsyneladende virker efter hensigten. I hvert fald er den gennemsnitlige overskridelse af studietiden på universiteterne er faldet siden 2011.

Spørger man deltagerne i IDA's studenterundersøgelse, ser det anderledes ud. Således angiver 17 procent, at deres studium er blevet forlænget på grund af stress.

Sara Grex har tidligere kaldt Fremdriftsreformen »dårligt købmandskab,« og mener, det er vigtigt at undersøge, hvor meget gavn den gør:

»Er det en god idé, at man bare skal jappe sig igennem studiet så hurtigt og billigt som muligt, når stress er en del af resultatet? Det væsentlige er vel, at vi komme i mål med kvalitet, og at det ikke ender med, at vi får nogle dårligere kandidater, som tilmed kommer syge ud fra studiet.«

Fjern karriereplaner i folkeskolen

Hvis vi skal stress til livs på de videregående uddannelser, skal vi sætte ind allerede i folkeskolen, mener Thomas Braun:

»I dag skal elever i 4. klasse allerede tage stilling til, hvad de vil være, når de bliver store, og i 7. skal de præsentere en fuldfed karriereplan. Alt dette længe før deres hjerne kan holdes ansvarligt for noget, der bare tilnærmelsesvis minder om rationelle valg.«

Men der skal også gøres op med det fokus på karakterer, der gennemsyrer kulturen på ungdomsuddannelserne:

»Hele det ræs med at få topkarakterer, der bliver skabt og dyrket i ungdomsuddannelsessystemet, fører de unge med over i de videregående uddannelser. Hvor det før var tilstrækkeligt at levere en middelmådig præstation, bliver karakteren 7 i dag betragtet som en personlig katastrofe, selvom den svarer til 8 på den gamle 13-skala.«

Han mener, at de høje adgangskvotienter på de allermest populære uddannelser skaber grobund for et usundt karakterræs. For at holde døren åben til de prestigefyldte uddannelser har mange gymnasieelever blikket stift rettet mod karakterer. Den udvikling kan vendes med en bedre rådgivning af de unge, mener han:

»Der er mange uddannelser, som ligner de prestigefyldte – blot uden de høje adgangskrav. Vejledningsindsatsen svigter, når de unge så massivt går efter prestigeuddannelserne.«

Håndtér stress – det kan ikke udryddes

Det er vigtige skridt på vejen at skrotte fremdriftsreformen, pille uddannelsesloftet ned og sige farvel til præstationskulturen. Men lige meget hvad man gør, er det en utopisk tanke at skabe et fuldstændigt harmonisk og stressfrit studieliv. For det første er det en naturlig følge, når man flytter hjemmefra, begynder i et helt nyt miljø med nye mennesker, faglige udfordringer og eksaminer. Og for det andet hænger stress tæt sammen med, at vi engagerer os i noget, der har betydning for os, mener Thomas Braun:

»Derfor er det en dårlig idé at stræbe efter et liv uden stressbelastninger. Til gengæld skal vi blive bedre til at håndtere det – og netop det skylder vi at lære de studerende på ingeniøruddannelser og andre videregående uddannelser.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg håber, der er nogle uddannelses/skolepolitikere, der læser med her !

Der er et valg forude .. overvej hvor I vil stemme. Om ikke andet, så for landets fremtid ;)

  • 1
  • 0

Selvom det kræver en vis grad af omstilling...

Angående fremdriftsreformen: pointen med den er vel trods alt først og fremmest at de universiteter som har kørt med et system hvor de fleste ikke har kunnet klare det på normeret tid, skal reformere deres uddannelser. Hvis de universiteter kører videre med samme system, så er det jo helt forrykt!

En kandidatuddannelse tager altså fem år. Hvis det ikke er nok til flertallet af de studerende, så er der altså gået noget galt i planlægningen fra universitets side.

I de tilfælde hvor specialer trækker ud fordi de udvikler sig til regulære forskningsprojekter, virker til på mig at høre hjemme i enten forskningsassistent- eller ph.d.-regi.

  • 2
  • 3

Drop karaktererne helt

Selvom det kræver en vis grad af omstilling...

Angående fremdriftsreformen: pointen med den er vel trods alt først og fremmest at de universiteter som har kørt med et system hvor de fleste ikke har kunnet klare det på normeret tid, skal reformere deres uddannelser. Hvis de universiteter kører videre med samme system, så er det jo helt forrykt!

En kandidatuddannelse tager altså fem år. Hvis det ikke er nok til flertallet af de studerende, så er der altså gået noget galt i planlægningen fra universitets side.

I de tilfælde hvor specialer trækker ud fordi de udvikler sig til regulære forskningsprojekter, virker til på mig at høre hjemme i enten forskningsassistent- eller ph.d.-regi.

Karakteren på de videregående uddannelser har ofte karakter af tilfældighed, fordi lærer og elev ikke kender hinanden. De beror udelukkende på en enkelt præstation, og ikke på en studerendes evner indenfor faget i helhed. Tager jeg mine karakterer og "vender om", syntes jeg de giver et ligeså godt indtryk af hvad jeg kan. Og derfor syntes jeg ikke, at karaktererne siger meget om personen. Det som siger noget, er personens egne valg, blandt andet hvilke fag de vælger.

Jeg syntes dog, at det er udmærket med lidt pres. Men, går det over i stress, er det naturligvis for meget. Det kan f.eks. opnås ved at man har et rimeligt mål for studiets længde. Da jeg var studerende, havde man et mål for studiets længde, mulighed for dobbeltklip hvis man kunne gøre det hurtigere færdig, og mulighed for "fjumreklip", hvis man havde brug for ekstra tid til at gøre det færdig. Og dertil var mulighed for at låne til et års ekstra som studielån, hvis man kom i den situation at der manglede lidt - også en udmærket ordning, da det er spild af ressourcer, at droppe en elev, som kun mangler lidt i at blive færdig. Er de villige til, at selv sponsorere det med studielån, syntes jeg at det også er en udmærket model. De står så ikke, og skal smide 5 års studie bor, plus måske et års fjumre-klip, fordi de mangler nogle få måneder, men har mulighed for dispensation.

Jeg forstår ikke, at man er i mod flere uddannelser. Kombinationsuddannelser kan have en stor styrke, og en person med flere uddannelser, der matcher sammen, kan være en guldgrube for erhvervslivet. Naturligvis kan diskuteres, om det er rimeligt at give SU til flere uddannelser. Men, kan man gøre det ved siden af job, eller selv betale, syntes jeg afgjort det er et plus for samfundet.

I nogle tilfælde, kan det måske også være en fordel for samfundet at betale for det - f.eks. arbejdsløse. Mit indtryk er dog, at når der tilbydes uddannelse til arbejdsløse, så har det ofte grad af "omskoling". Og det giver i mine øjne sjældent god mening. Det som giver mening, er at styrke den eksisterende uddannelse, eller at den eksisterende uddannelse kan styrke den nye uddannelse.

  • 0
  • 0