Studerende kritiserede eliteuddannelser på DTU foran ministre og kongehus

Talentudviklingen fra sportens verden kan ikke bare overføres til universiteterne med beskeden om, at de selv skal finde på noget. På DTU er dette problem tydeligt, idet eliteuddannelserne i bedste fald er ligegyldige og i værste fald ikke får fat i de studerende med mest potentiale.

Sådan lyder kritikken fra Claes Jæger-Hansen, formand for Polyteknisk Forening. Den fremførte han også fremførte i en tale til DTU's årsfest med deltagelse af undervisningsminister Bertel Haarder (V), videnskabsminister Helge Sander (V), Prins Henrik og Dronning Margrethe.

I princippet mener Claes Jæger-Hansen, at det er fint, at der bliver bedre tilbud til de allerbedste. Men på DTU har ledelsen valgt at følge en af anbefalingerne i rapporten, som Arbejdsgruppen vedrørende eliteuddannelser har udarbejdet. Og her er det meget svært at se noget nyskabende, mener de DTU-studerendes formand.

På DTU bygger eliteuddannelsesforløbet på konceptet for Honors Programs, hvor studerende tilbydes særligt udfordrende fagelementer i deres kandidatuddannelse. Eliteuddannelse består af fire hovedpunkter: En personlig tutor, individuel studieplan, forskertilknytning og udlandsophold.

»Jeg har været igennem det samme forløb

Men Claes Jæger-Hansen kan ikke se nogen mærkbar forskel fra den uddannelse, han selv er igennem, og som ikke betegnes som en eliteuddannelse.

»Jeg fik en tutor, da jeg startede. Jeg kunne komme på udlandsophold, hvis jeg gerne ville. Jeg har jo en individuel studieplan. Det eneste, jeg mangler, er forskertilknytning,« fortalte Claes Jæger-Hansen de 1000 gæster til årsfesten i Lyngby.

Han fremhævede, at han har skrevet projekter og haft specialkurser hos den samme forsker og dermed har haft en form for forskertilknytning.

»Det eneste, det har krævet, er engagement fra min side og information fra underviserne,« sagde han i sin tale.

Ifølge Claes Jæger-Hansen er der risiko for, at eliteuddannelserne ikke fanger de dygtigste.

»Der er masser af eksempler på studerende, der kun lige er kommet ind på studiet med nød og næppe, men har fået en ph.d. i dag. De studerende risikerer at blive fravalgt, når underviserne og i sidste ende ledelsen udvælger folk på baggrund af et højt gennemsnit og ekstrem høj faglig ekspertise,« sagde han.

»Det her handler om, at erhvervslivet efterspørger dygtige hoveder, mens regeringen forsøger at skaffe dem med eliteuddannelserne. Regeringen vil gerne sælge Danmark på innovation og viden, og de er bange for, at vi sakker bagud i forhold til andre universiteter i Europa,« sagde han.

Claes Jæger-Hansen sad til bords med Helge Sander under den efterfølgende middag og fik lejlighed til at uddybe nogle af sine pointer. Videnskabsministeren bad desuden om at få talen tilsendt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt gået. Jeg selv ret bekymret over flere ting ved tiltaget.

  1. Man skaber A og B kandidater. Dvs. der ligger en devaluering af de almindelige ingeniøres eksamensbevis.

  2. Det kan risikere at suge midler (økonomiske og faglige) fra den almindelige uddannelse.

  3. Jeg har ikke meget tiltro til at man kan lave en fair udvælgelse. Det er en lang uddannelse hvor de studerende udvikler sig meget. Derfor vil deres indbyrdes niveau ofte ændre sig over tid. Det er derfor uheldigt at man kan få en priviligeret stilling udfra præstationer tidligt i studiet.

  • 0
  • 0

'Helt enig med foregående taler' For ca. 15 år siden var der i tidsskriftet "Electronic Design" en artikel der hed "What makes top performers". Udgangspunktet for den var at en af de ledende elektronikvirksomheder søgte at hyre alle de kandidater der havde de bedste karakterer og de fineste afgangsprojekter. Trods dette fik de ikke de bedste ingeniører. Ud fra dette havde artiklens forfatter undersøgt hvad der skal til for at blive en 'top performer' i erhvervslivet, og kom op med 10 punkter. Det var ikke faglig kunnen der var det vigtigste. Jeg tror der er meget stor forskel på hvad erhvervslivet og universiteterne ser som topegenskaber.

Jeg skal prøve og finde artiklen i mit papirarkiv.

  • 0
  • 0

Vi har allerede elite uddannelser - alle videregående uddannelser, er elite, i forhold til de korte. Så har vi Ph.d der er mere elite, end de andre eliter. Nyheden ligger formentligt i, at kalde uddannelse elite. På erhvervslivet, virker det lidt som at sælge ordet "advanceret". Normalt betyder det, at tingene er mere kompliceret og dyere, end det behøvede at have været. Og et helvede at kode. Og derfor fyldt af fejl og problemer, og krævende evig opdatering og vedligehold. Men erhvervslivet hopper på limpinden, og praler af deres advancerede produkt, så andre også hopper på produktet. I nogle tilfælde ligger det "advancerede" i, at produktet gøres uoverskueligt, og at de enkelte faciliteter der før kom udaf logik, nu er kodet individuelt og kræver tusinder af menuer at hitte ud af. Jo mere uoverskueligt tingene præsenteres - jo mere advanceret syntes produktet.

Elite forventes at kunne sælges.

Virkeligheden er, at det er en længeregående uddannelse, med anden indhold, end eksempelvis Ph.D. og vore andre eliteuddannelser.

Hvis indholdet er tilpasset hvad erhvervslivet ønsker - eller til det som de er villige til at "købe", så er uddannelsen jo ikke givet dårlig ud.

Vi må finde os i, at der er dem der er mere elite end os. Der er ingen grund til, at holde udviklingen tilbage. Trods vi kun selv har en eliteuddannelse, bliver vi nød til at acceptere, at nye eliteuddannelser kommer til, og at vores uddannelse ikke mere er så meget elite som før. Det er ikke nogen god grund til, at holde udviklingen tilbage.

Men naturligvis har vi ret til, at være bekymret over udviklingen, og over den nye elite. Der jo - sandsynligvis - langtfra får den tekniske know-how, som eliten har nu.

  • 0
  • 0

Man kan være bekymret over om eliteuddannelser i virkeligheden er en spareidé. Hvis bare eliten har gode muligheder så kan man spare mere på resten og gøre uddannelsen af flertallet til en sekundavare. Hjerneflugt er et reelt problem og skatteniveauet gør at specielt Danmark har et problem. "Hvad udad tabes skal indad vindes" - vi skal forblive gode til at få det bedste ud af alle de folk vi har. Ikke kun top 10%.

  • 0
  • 0

Jeg tror i misser Claes vigtigeste pointe: At eliteuddannelsen er varm luft, fordi den i virkeligheden består af tilbud man (heldigvis!) allerede kan få som studerende.

Man kan også spørge sig selv om formålet med en eliteuddannelse. Da jeg blev uddannet på DTU for fire år siden var uddannelsesforløbet fantastisk fleksibelt (der er vist sket en del ændringer der låser forløbet mere, men jeg ved ikke hvor meget det reelt betyder), og de virkeligt dygtige elever gennemførte derfor bare uddannelsen hurtigere end normeret, så de kunne komme i gang med arbejdet som PhD eller i industrien. Hvad der er galt med den model kan jeg ikke se - det er ikke fordi at eliten har brug for anden viden end den gennemsnitlige studerende - de behøver bare ikke den samme tid til at erhverve den.

  • 0
  • 0
  • det er ikke fordi at eliten har brug for anden viden end den gennemsnitlige studerende - de behøver bare ikke den samme tid til at erhverve den.

DTU's struktur muliggør mange forskellige måder at sætte uddannelsen sammen på - og nogle kan nå hurtigt igennem studiet, ved at sammensætte studiet til at det er muligt. Andre, har kurser, hvor de har brugt 6 måneder på 6 point, uden at have haft andre fag. Reelt, er rapporten måske i samme størrelse, som et eksamensprojekt. Nogle har flere, af sådanne kurser.

Hvis studerende skal sammenlignes, skal man have samme kurser, og på samme tidspunkt. Eksaminderne kan være meget forskellige. Og karaktererne udgør sjældent nogen karakteristik af personen. Vender jeg mine egne karakterer på hovedet, får jeg en ligeså god karakteristik, som når de vender korrekt. Det er langtfra muligt at se udfra karakterer, hvor min interesse har været på DTU.

Meget tyder også på, at trods du samler hele verdens elite - så er de ikke i stand til at løse banale problemer korrekt. Medens hvemsomhelst, der ikke er ekspert, måske nemt kan løse problemet.

Eliten, kan være særdeles underholdende.

  • 0
  • 0

Ligesom mange andre områder handler ingeniørfaget om hvordan man bruger viden. Hemmeligheden er samarabejde om at bruge den viden man har godt og rigtigt i praksis. Tilhører man så eliten? Nej, sikkert ikke. Der er altid mennesker som har lyst til at smykke sig med elite emblemer.

  • 0
  • 0

Jeg syntes helt grundlæggende det ovenstående er en misforstået diskussion.

For elitekandidatuddannelser er komplet ligegyldige. Som det siges ovenfor, så eksistere de allerede - på DTU i hvert fald, pga. det fleksible system der er der (jeg læser der selv nu). Vil man mere end andre studerende, så kan man det. Ingen problemer.

Min point er at kan man kun få en eliteuddannelse hvis denne sættes sammen for dig i et egentligt tilbud med dertil hørende studieplan, så er du ganske enkelt ikke en del af eliten eller talenterne. Så er du en bogorm der vil få det svært ude i det virkelige liv hvor din chef ikke laver en plan til dig.

Fokus bør istedet være på at skabe "elite" uddannelser i på langt tidligere trin i uddannelsessystemet. Seneste på bachelorniveau. Unge talenter skal inspireres og motiveres på et tidligt stadie. Dette kan være gennem mentor ordninger, eller ved udveksling til eliteuniversiteter allerede på bachelorniveau, sådan som DTU Biosys gør det.

Kan de unge derefter ikke selv sammensætte en, for dem, hensigtsmæssig eliteuddannelse på kandidatniveau (2 år før de er civilingeniører) så skal de ikke have et elitestempel. Og slet ikke ved blot at følge en strammere læseplan.

  • 0
  • 0

Jeg var til stede der Claes holdt talen og det gjorde mig meget stolt at være en del at PF og have sådan en leder som ham. Jeg synes hans tale og måde at præsentere hans ideer på har været inspirerende ikke kun for de tilstedeværende studerende men forhåbentlig også for andre gæster som fik noget at tænke over.

Jeg er enig med de tre punkter som Claus Madsen nævnt. Jeg har de samme bekymringer og desuden synes at det er spild af tid, resurser og energi at lave om på noget som har fungeret og givet gode resultater. I stedet for skulle man tage og kigge på de uddannelsestilbud, der allerede er på DTU, og bruge resurser på at styrker dem. Forslaget virker som en overflødig markedsføring stunt. Lad os tage et godt produkt, ændre på farven, tilføje et nyt duft, sætte en pink klistermærker med teksten ”nyt og forbedret formula” og prøve at sælge den som en nyskabende tænkning i håbet om at den vil sælge bedre.

De 5-6 år man er på DTU skabes der ikke kun nogen nye ingeniører, men også personligheder, nysgerrighed, attitude. Derfor kan man ikke alene på baggrund af top karakterer fra gymnasiet udvælge en elite og give dem alle muligheder, mens de øvrige studerende bliver overset. Det er et skridt tilbage fra at være fleksibel og nytænkende, mod at adskille og differentiere på et variabel som ikke nødvendigvis medfører succes.

Jeg håber Claes kan får noget konsekvent ud af snakken med Helge Sander og der kommer noget fornuft i de ændringer politikerne er i gang med. En eliteuddannelse er ikke noget man kan blive valgt til af andre. Man kan ikke skabe en elite ud af an gruppe af passive studerende med gode karakterer, der venter på at verden skal ligge foran deres fødder. En eliteuddannelse er noget man skal skabe for sig selv, noget man selv skal brande for og tage de aktive skridt for at skabe. Noget som de dygtige og engagerede studerende har allerede mange muligheder for på DTU og allerede benytter sig af den. Det er dem, der er eliteingeniører.

Julia Snart færdig på DTU

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten