Strømsvigt kan lukke dansk mobilnet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Strømsvigt kan lukke dansk mobilnet

Illustration: 3

Når strømmen går, og kvarteret pludselig er mørkt, kan du ikke nødvendigvis ty til mobiltelefonen for at få svar. En ukendt del af landets mobilmaster er nemlig uden backup i tilfælde af strømafbrydelser, mens nogle er sikret strøm fra et batteri i de første timer, og kun ganske få har en generator tilkoblet.

Det er i hvert fald tilfældet på ét af Danmarks tre mobilnetværk, det såkaldte TT-netværk, der er ejet af Telia og Telenor i fællesskab og som lægger infrastruktur til en del andre selskaber, blandt andre Call Me og CBB Mobil.

For TT-netværket var afbrydelsen på Bornholm et af de sjældne tilfælde, hvor sendemasterne, de såkaldte sites, stod uden strøm i en længere periode, og hvor netværket derfor måtte klare sig med reserverne. I dette tilfælde bestod reserverne udelukkende af et batteri, forklarer netværksdirektør i Telenor Peter Nødbak.

Læs også: Kludetæppe af digitale medier afløser den gamle ‘Gå indenfor og tænd for DR’

»Det, der skete på Bornholm, var to ting: Strømmen gik på vores sites. Det betyder, at efter to timer holder de op med at fungere, hvis der ikke er kommet elektricitet. Derudover var fiberkablet, der forsyner Bornholm, ramt,« påpeger Peter Nødbak.

Hvis fiberkablet ikke havde været ramt, var mobilnettet derfor stadig gået ned efter de to timer, fortæller han. Det skyldes, at selskabet undervurderede, hvor længe afbrydelsen kunne vare.

»Hvis det er en længere afbrydelse, vil vi typisk skaffe en generator og tage ud for at sætte den op. Det vurderede vi ikke, at det var i dette tilfælde, og det var selvfølgelig en fejl,« medgiver han.

Han understreger desuden, at netværket er designet efter danske forhold, hvor længerevarende og omfattende strømafbrydelser hører til sjældenhederne.

Batterier mest udbredt som backup

Peter Nødbak vurderer, at batterier som de bornholmske typisk holder i én til to timer afhængigt af belastningen. Telenors kommunikationsafdeling går dog i rette med det tal og skriver i en mail til Ingeniøren, at de virker i ‘op til fire timer’.

‘Enkelte steder er batteritiden er ned til to timer på grund af alder, og dem kigger vi løbende på at udskifte,’ hedder det videre i mailen.

Uanset om batteritiden er én eller fire timer, vil langt de fleste sites dog løbe tør for strøm før eller siden, ligesom nogle er helt uden backup-forsyning. Om et site skal sikres med et batteri eller ej, afhænger af flere faktorer, påpeger Peter Nødbak.

»Det er en afvejning af, hvor det gør nytte at installere batterier. En del sites står alene, og en del fungerer som en hub til nogle andre sites,« pointerer han med henvisning til, at disse sites er mere væsentlige at sikre med et batteri.

Læs også: Nyt kort sammenligner for første gang dansk mobildækning

Det samme gælder eksempelvis sites i tætbefolkede eller særligt vigtige områder eller i områder, hvor selskabet har særlige forpligtelser over for nogle kunder, pointerer han.

TT-netværket består af omkring 4.000 sites i alt. Heraf er et ukendt antal forsynet med batterier. Telenor ønsker ikke at oplyse antallet eller at estimere andelen af sites, der har batteri-backup. Selskabets kommunikationsafdeling omtaler det dog som ‘langt hovedparten af vores sites’ i en mail til Ingeniøren. Det samme vurderer Peter Nødbak.

»Vi dækker størstedelen af Danmark ved et strømnedbrud. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Generator på knudepunkterne

Af de omkring 4.000 sites er de 5-6 centrale knudepunkter dog forsynet med en generator, der står fast på sitet, pointerer Peter Nødbak.

»Der, hvor vi har datacentre og switchlokationer, har vi generatorer, der kører i en fast cyklus, men dem bruger man kun på de centrale lokationer. Generatorer er meget omstændelige at få ind på et site, så vi bruger dem kun på de store sites.«

Beredskab kræver mobilnet

Der findes dog ikke et overblik over, hvilke områder der ville stå uden dækning, hvis et omfattende strømnedbrud skulle ramme en del af landet.

»Vi har ikke lige umiddelbart et kort, for i den situation er det vigtigt at pointere, at strømmen også ryger til andre ting. Hvis den ryger til faciliteten, hvor fiberkablet kommer i land, så går den også ned,« siger Peter Nødbak med henvisning til afbrydelsen på Bornholm.

Han mener dog, at netværket lever op til de krav, myndighederne stiller til denne type netværk i tilfælde af strømafbrydelser. Det gælder blandt andet et nyt myndighedskrav fra 2016, der blandt andet lyder:

‘Væsentlige erhvervsmæssige udbydere af offentligt tilgængelige net og tjenester skal (...) sikre, at der i forhold til kritiske netkomponenter, systemer og værktøjer er etableret den nødvendige nødstrømsforsyning, redundans, understøttende forsyning eller anden sikring med tilsvarende virkning.’

Læs også: Teknik skal bremse mobilsnak bag tremmer

Det mener Peter Nødbak opfyldes af nødstrømmen fra batterierne.

»Det mener vi. Der mener jeg ikke, at der er nogle udfordringer. Vi er selvfølgelig i gang med at kigge på, om der er nogle steder, hvor vi kunne gøre det bedre. Men i forhold til beredskab mener vi ikke, at der er en udfordring,« pointerer han.

Konkurrenterne er tavse

Ud over TT-netværket driver TDC og 3 begge deres eget separate mobilnetværk i Danmark. Ingen af de to selskaber har dog villet fortælle om, hvordan deres netværk er sikret i tilfælde af strømafbrydelser.

TDC afviser at kommentere emnet og skriver efterfølgende denne forklaring på mail til Ingeniøren:

‘Af sikkerhedsmæssige hensyn kan vi ikke gå i detaljer om backup-fordeling, men vi har en beredskabsplan i tilfælde af nedbrud, som vi ikke ønsker at dele med offentligheden.'

Nogenlunde samme besked kommer fra 3. Her har selskabet besvaret en række af Ingeniørens spørgsmål enslydende:

Læs også: Derfor kommer der ingen data igennem, selv om mobilen viser fuld dækning

‘Vi ønsker af sikkerhedsmæssige årsager ikke at udtale os om dette.’

Andre antenner må tage over

3 uddyber dog en smule, når emnet er belastningen af resten af netværket i tilfælde af strømafbrydelser.

‘Hvis der er tale om en strømafbrydelse vil det typisk ikke kun ramme én antenne, men alle antenner i det pågældende område. Der kan således opstå en belastning i randområdet, hvor kunderne vil kunne komme på de antenner i nærheden, der ikke er ramt af strømafbrydelse, og dette vil kunne håndteres. Er det kun en enkelt antenne, der er ramt, vil nabo-antenner ofte kunne håndtere den ekstra trafik uden problemer.’

Svaret antyder, at en del af selskabets master er uden backup, hvilket 3 dog ikke har villet besvare, adspurgt direkte. Det er derfor heller ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af selskabets sites, det drejer sig om.

Læs også: Nu bliver din wifi-router en mobilmast

Tilbage hos Telenor har Peter Nødbak ikke kendskab til, hvordan konkurrenternes netværk er sikret, men han vurderer, at alle tre netværk har omtrent samme løsninger.

»Vi dimensionerer typisk netværkene nogenlunde ens, men der er nogle tilfældigheder, der råder over det. I nogle områder har TDC noget infrastruktur i forvejen, som kan hjælpe dem, og i andre områder er vi bedre funderet,« påpeger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Akkurat som på andre forsyningsområder, så er der ikke nogen der vil betale for de sidste få procents sikkerhed - før det er for sent.
Det får man bl.a. ud af at liberalisere og effektivisere områder, som måske burde have en bedre tværgående offentlig regulering

  • 29
  • 5

Problemet er at myndighederne basere sig på at infrastruktur og forsyninger virker uden at stille krav til virksomhederne bag der sikre at teori og virkelighed passer sammen . Undskyldingen lyder altid at det er for dyrt.. og? som borger er det mig da inderligt ligegyldigt om det er dyrt eller ej for hvis en privat virksomhed står med ansvaret for en kritisk komponent ala mobilnettet så skal det virke også når strømmen er gået en halv dag. Desuden bør driftsikkerheds dokumentation være offentlig tilgængeligt så borgere/kunder selv kan vurdere om de tør stole på pågældende virksomhed.

Danskerne er alt alt for forvent med at tingene bare virker, det gør de fordi man har bygget systemer med overhead og sund fornuft. Nu handler alt om profit og så ryger overhead og sikkerhed og ikke mindst den sunde fornuft og myndighederne.. de siger intet for tænk hvis de skal til at håndtere en befolkning der skal til at tage ansvar for deres egen forsyning. gys en tænkende befolkning enhver politikers skræk.

  • 20
  • 5

Pist - fortæl det ikke til nogen - fuldstændig det samme gør sig gældende for de traditionelle telefoncentraler og har gjort det siden man gik over til automatiske centraler.
De gamle landcentraler fungerede uafhængigt af lysnettet. Strømmen til telefonen kom fra et tørbatterisæt ved hver abonnent.

  • 11
  • 2

Hvis en simpel strømafbrydelse kan lamme mobil og fibernet, hvad så med politi, beredskab, og sjovt nok, fjernstyring til at få tingene op at køre igen ?
Hvis det hele er nede, fordi "nogen" kører en bil ind i den rette elmast/skab, så kan telenettet, og dermed også fjernkontrol af EL, vand, Internet, TV, radio mm. ligges ned, og vi har er version 2 af Yousee !

  • 10
  • 3

Det er meget gamle "nyhed" at der ikke er bedre backup til mobilnettet. Under den store strømafbrydelse i 2003 var der heller ikke mobil signal efter et par timer.
Det er også meget dumt at de små kraftvarmeværker ikke må køre i ødrift til de byer, som de ligger sammen med. De fleste steder står der 1-8MW generatorer, der kan starte på under 30 sec.
Men det har politikerne jo desværre ikke forstand på.
Hvordan ser det ud med backup til pumper på gasnettet?

  • 19
  • 3

Når de første to 9-taller er opnået dvs 99% oppetid
Så stiger prisen for det efterfølgende 9-tal, dvs til 99,9% ret voldsomt.

Herefter er kurven nærmest lodret.

  • 10
  • 0

Mobilselskaberne kunne komme langt med en batteripakke og solceller på taget af deres containere.
Det meste af sådan noget udstyr kører jo typisk på 48 V.

En mast der stod mellem Esbjerg og Varde havde i en periode monteret en vertikal vindmølle (https://www.electronic-supply.dk/article/v...).
Når man tænker på hvor meget strøm et mobilsite benytter, så var det umiddelbart en god idé i min optik.
Men måske testen ikke gik så godt alligevel ? Man hørte efterfølgende ikke mere til det....

  • 3
  • 2

Civile kommunikationsmidler er IKKE nok for totalforsvaret, og derfor skal alle kritiske dele af samfundet også fungere uden mobilnettet.

I artiklen står der "beredskab kræver mobilnet". Måske bør den formulering lige finpudses lidt, da beredskabet lige netop IKKE kræver mobilnet. Alle samfundskritiske dele af beredskabet beror derimod på Tetranettet, som lige netop er forsynet med generatorer, så de ikke går ned under et længerevarende strømnedbrud.

Når det er sagt, så undre dem mig til stadighed, at de danske myndigheder ikke har lavet deres eget 4G net endnu, så kritisk datakommunikation kan opretholdes under et større strømnedbrud.

  • 10
  • 1

I USA medførte Katrina nye føderale krav til nødstrøm i mobilnettet. Oprindelig var kravet 72 timer overalt, i alt slags vejr, men lobbyister for de store profitable teleselskaber har via salamimetoden fået det reduceret til meget mindre.

Som sædvanlig så skal hele historien vel med, når vi sammenligner med USA?
Med til historie hører nemlig også, at amerikanske teleselskaber har et helt andet beredskab til at håndtere katastrofer.

Alle de store selskaber har deres egne "katastrofe teams" med medarbejdere der går ind i katastrofe områder så snart det er nogenlunde sikkert. Disse teams medbringer talrige cell-on weels (og modsat Danmark er der reelt tale om master på hjul) med satellit-uplinks, så man ikke er afhængig af det lokale telenet.

Derudover medbringer disse teams også nødgeneratorer, så mobilnettet hurtigt kan genoprettes selvom elnettet er nede i dagevis.

Efter orkanen Katrina var store dele af mobilnettet allerede online efter 2-3 dage selvom både strøm og infrastrukturen var ødelagt i store områder. Selvom mobilnettet var tilgængeligt, så var der dog udbredte kapacitetsproblemer, hvilket skyldes at folk kommunikerede ekstremt meget over mobilnettet.

  • 13
  • 0

Mobilselskaberne kunne komme langt med en batteripakke og solceller på taget af deres containere.
Det meste af sådan noget udstyr kører jo typisk på 48 V.

Men hvorfor dog spilde penge på det, når de fleste strømafbrydelser i Danmark er på under 10-12 minutter? Og strørre strømafbrydelser er forøvrigt relativt sjældne i Danmark. Det er netop rationalet bag den begrænsede batterikapacitet på de enkelte sites.

Hvis Telenor ønskede solceller på mobilmasterne, så kan de bare ringe til deres kollegarer i Asien og spørge hvordan de laver deres løsninger: http://www.telenor.com/sustainability/init...
(De kan også ringe til deres kollegaer i Bulgarien).

  • 3
  • 1

Det "beviser" måske bare en helt anden sag.

Nemlig at det er ret uigennemtænkt at basere det almindelige informationsberedskab på DAB+, i stedet for konventionel FM, eller sågar mellembølge radio.

Hvis nu der indtrådte en situation hvor strømmen virkelige var nede i mere end et par timer.

  • 16
  • 1

Nej, det havde de allerede FØR Katrina.

... I stærkt varierende omfang og med tegn på en lettere racistisk tilgang til hvem og hvad der var vigtigt og hvad der ikke var. (De fleste "baby-bells" havde helt klart mere styr på det end flertallet af de nye "competitive" teleselskaber.)

Men hvorfor du er i gang med at hvidvaske USAs telebranche på dette punkt, når det var en tilståelsessag for dem selv ?

  • 2
  • 4

... I stærkt varierende omfang og med tegn på en lettere racistisk tilgang til hvem og hvad der var vigtigt og hvad der ikke var. (De fleste "baby-bells" havde helt klart mere styr på det end flertallet af de nye "competitive" teleselskaber.)

Men hvorfor du er i gang med at hvidvaske USAs telebranche på dette punkt, når det var en tilståelsessag for dem selv ?

Jeg er ikke i gang med en hvidvaskning, men jeg tillod mig at påpege, at det du skrev er faktuelt forkert. Beklager - men ret skal være ret.

Jeg skal ikke gøre mig på, hvor god eller dårlig hver enkelte teleselskabs indsats efter Katrina var, men jeg det er korrekt, at der i medierne har været omtalt såkaldt "racistisk" tilgang til den generalle indsats efter katastrofen. Jeg har hørt påstanden før, men aldrig set et bevis for det.

Men Hr. Kamp - du kommer med nogle ganske grove beskyldninger og generaliseringer. Hvor kan jeg gøre mig klogere på emnet? Hvor kan jeg se, at baby-bells selskabernes indsats var bedre end andre? Hvor kan jeg læse mere om teleselskabernes påståede racisme? Og hvor har du det med en tilståelsessag fra - hvor kan jeg læse mere om det?

  • 3
  • 0

Men Hr. Kamp - du kommer med nogle ganske grove beskyldninger og generaliseringer. Hvor kan jeg gøre mig klogere på emnet? Hvor kan jeg se, at baby-bells selskabernes indsats var bedre end andre? Hvor kan jeg læse mere om teleselskabernes påståede racisme? Og hvor har du det med en tilståelsessag fra - hvor kan jeg læse mere om det?

Et godt sted at starte er FCC's "Katrina Panel": https://www.fcc.gov/katrina-panel

Deres rapport er naturligvis den pæne version idet FCC ikke åbenlyst kan beskylde et teleselskab for racisme uden at være klar til at forsvare påstanden i byretten (og det er heller ikke deres resort).

Fra den modsatte ende, kan du grave i BATTcons arkiver, Katrina reguleringen skabte en del aktivitet i branchen for stationære batteri/nødstrømsanlæg og er taler folk noget mere lige ud af posen end man gør i The Federal Register.

Endelig er der naturligvis arkiverne bag de store USAnske aviser, som efter nogen tøven tog fat på spørgsmålet og hvor det meste af evindensen for de racistiske undertoner er afdækket.

  • 4
  • 2

--- for hvis en privat virksomhed står med ansvaret for en kritisk komponent ala mobilnettet så skal det virke også når strømmen er gået en halv dag.

Tjah, men hvem skal betale?

En privat virksomhed vil tjene penge og yder ikke mere end der er nødvendigt af konkurrencehensyn for at tjene flest penge.

Hvis vi (samfundet) stiller krav til forsyningssikkerhed osv er det vel også rimeligt at virksomheden bliver kompenseret i en vis grad.

Får teleselskaberne betaling i en eller anden form for at yde en vis oppetid/forsyningssikkerhed?

  • 2
  • 2

Er den del af vores infrastruktur også afhængig af mobilnettet og den backup der er ved de enkelte master ?

Der skal tilsyneladende ikke meget til at vælte vores samfund totalt ?
Dem med ansvar, har det vist mest når de forhandler deres egen løn. suk

Der står at det er mest nødvendigt med backup til de master der fungerer som hubs, det kan dea være lige meget hvis de master de skal sende til er nede.

Jeg troede i min naivitet, at de traditionelle telefoncentraler var sikret ordentligt og derfor har jeg og andre beholdt den gamle fastnet telefon hvor man kører direkte på kobberet

  • 2
  • 2

Hvorfor skulle staten dog kompensere teleselskaberne ?
Staten skal ganske enkelt stille krav til forsyningssikkerhed ved lov ganske som det er et lovkrav at jeg skal bære en godkendt hjelm når jeg arbejder i skoven. Forsyningssikkerhed bør være et grundkrav til alle såldes at det er en drift omkostninger alle har og dermed en forudsætning for at kunne drive et mobilnetværk i DK. Vil et mobilselskab ikke betale så må det droppe at drive netværk i DK ganske enkelt.

  • 7
  • 0

Et godt sted at starte er FCC's "Katrina Panel": https://www.fcc.gov/katrina-panel

Deres rapport er naturligvis den pæne version idet FCC ikke åbenlyst kan beskylde et teleselskab for racisme uden at være klar til at forsvare påstanden i byretten (og det er heller ikke deres resort).

Fra den modsatte ende, kan du grave i BATTcons arkiver, Katrina reguleringen skabte en del aktivitet i branchen for stationære batteri/nødstrømsanlæg og er taler folk noget mere lige ud af posen end man gør i The Federal Register.

Endelig er der naturligvis arkiverne bag de store USAnske aviser, som efter nogen tøven tog fat på spørgsmålet og hvor det meste af evindensen for de racistiske undertoner er afdækket.

Mange tak for linket.

Nu har jeg faktisk allerede læst "Recommendations of the Independent Panel Reviewing the Impact of Hurricane Katrina on Communications Networks" (https://apps.fcc.gov/edocs_public/attachma...) i tidernes morgen, og følgende kunne jeg sådan set også have skrevet uden at kigge i rapporten. Men det er altid godt lige at få frisket op på hukommelsen.

I rapporten fremgår det blandt andet at punkt 2 hvad der skete under Katrina:

Hurricane Katrina struck the Gulf Coast of the United States on Monday, August
29, 2005, causing extraordinary destruction to communications companies’ facilities and
communications services upon which citizens rely, in Alabama, Louisiana, and Mississippi.
Hurricane Katrina knocked out more than three million customer phone lines in the region. The
wireline telecommunications network sustained enormous damage – dozens of central offices
and countless miles of outside plant were damaged or destroyed as a result of the hurricane or the
subsequent flooding. Local wireless networks also sustained considerable damage – more than a
thousand cell sites were knocked out of service by the hurricane. In the aftermath of the
hurricane, more than thirty-five Public Safety Answering Points (PSAPs) were out of service,
and some parishes in Louisiana remained without 911 or enhanced 911 (E911) service for
weeks

Her bider jeg mærke i ordene "extraordinary destruction", " sustained enormous damage" og "considerable damage". Lidt længere ned i teksten betegnes Katrina som " worst natural disaster in the Nation’s history".

Lidt længere nede i rapporten står det sort på hvidt: "Testimony before the Katrina Panel revealed that industry sectors had not adequately prepared for a disaster of Hurricane Katrina’s magnitude."

På den baggrund synes jeg måske, det er lidt forkert at begynde at blande påstået racisme ind i sagen.

Det er klokkeklart, at de amerikanske netværk ikke var klar til den store katastrofe, men det var altså ikke fordi teleselskaberne ikke havde både planer, mandskab og udstyr klar. Omfanget af ødelæggelse var dog overvældende - og ikke kun for teleselskaberne.

I det store hele påpeger rapporten dog, at der er behov for at træne beredskabet i brug af alternative kommunikationsmidler som f.eks. brugen af satellittelefoner. Lige ledes påpeges det, at lokale beredskaber bør sørge for ordenlig kommunikation via Land Mobile Radio (ligesom vi benytter Tetra i Danmark).

Samtidig peger rapporten også på en hel række forhold imellem forskellige myndigheder, som gav knas i oprydningen efter Katrina. Som rapporten også påpeger så var der problemer for teleselskabernes folk med at få adgang til de berørte områder - de måtte simpelthen ikke få adgang, da deres credentials ikke var i orden.

Katrine ødelagde simpelthen infrastrukturen totalt i mange områder i et helt uhørt omfang.

Hvis noget lignede skete i Danmark, så ville vi være endnu værre stillet. Se bare hvor galt det næsten gik for et par uger siden, hvor beredskabet var ved at løbe tør for både mandskab og udstyr - og det var kun en oversvømmelse - der var ingen orkan med ødelagte el, veje* og teleforbindelser til følge (jo, der var vidst et par små biveje der fik 40 cm vand).

Jeg vil lige påpege, at da Danmark blev ramt af den såkaldte århundreders storm i 1999, overlevede både elnet og telenet i store træk. Jo mobilnettet var nede i visse områder ligesom strømmen også forsvandt, men skaderne var relativt begrænset i forhold til omfanget af stormens voldsomme ødelæggelser.

  • 4
  • 0

PTS (den svenske regulator for kommunikation) har en presentation hvor de fortæller om hvad der gælder i Sverige.
Så vidt jeg forstår gælder dette for både mobil og fastnet netværk.

F.eks skal et site der dækker mellem 2000 og 8000 kunder have 2 timers backup strøm i "urban areas" og 4 timer udenfor.

Link til PDF

Link til Youtube video

  • 1
  • 0

Vil et mobilselskab ikke betale så må det droppe at drive netværk i DK ganske enkelt.

Og så kommer brugerne til at betale. Længere er den ikke - og det er sådan fint nok til en vis grad med mig, men hvor mange danskere vil have forståelse for, at deres mobilregning måske fordobles på den konto?!

I samme om bæring kan man så konstatere, at hvis blæseren virkelig rammer lorten, så vil det næppe være et mere eller mindre nedlagt mobilnet, der er vores største problem. Vores kapacitet til som samfund at håndtere større naturkatastrofer er efterhånden ikke-eksisterende. Som Johnny Olsen også gør opmærksom på.

  • 1
  • 0

Hvis vi (samfundet) stiller krav til forsyningssikkerhed osv er det vel også rimeligt at virksomheden bliver kompenseret i en vis grad.
Får teleselskaberne betaling i en eller anden form for at yde en vis oppetid/forsyningssikkerhed?

Man kan skrive det ind i koncessionsbetingelserne, så er det ens for alle operatører, og så er det i sidste ende forbrugerne der betaler.

Jeg troede i min naivitet, at de traditionelle telefoncentraler var sikret ordentligt og derfor har jeg og andre beholdt den gamle fastnet telefon hvor man kører direkte på kobberet

De traditionelle centraler er (var) sikret med generatorer og batterier (små landcentraler).
Man havde også et system med sikrede telefoner, der fungerede selv om nettet var overbelastet.
Det "sikre" kobbernet er kun anvendeligt så længe man skal ringe til andre brugere på der "sikre" net.

  • 2
  • 0

Alle mobil sites jeg har været på de sidste 15-20 år (TDC,Telenor,Telia,3,Mobilix/Orange,SkyLine).
Har jeg kun på ét sted mødt en generator.
Det er kun nødstrøm med batterier man bliver mødt med.
Og det sidste sted jeg var, havde sidste tilsyns dato nogle år på bagen.
Men alt virker jo også fint, indtil det går ned eller nogen opdager fejl.
Nogle teleudbydere tager et ekstra gebyr for prioritet ved en katastrofe, så man er "sikret" tele/data.
I gamle data tager piben i munden havde sygehusene i vestjylland, deres egen nødradio (LMR).
Her kunne sygehusene ringe til hinanden udenom alle andre.
De fleste havde anlæget på sygehuset med batteri backup og generator hvis det blev nødvendigt.
Så ved en katastrofe, var de sikret i at kunne snakke med hinanden og skadestedet.
Men det overtog Flack og senere fik de SINE (Som også kun har batteri backup de steder jeg har set).

  • 2
  • 0

På den baggrund synes jeg måske, det er lidt forkert at begynde at blande påstået racisme ind i sagen.

Racismen kom mest til udtryk i den rækkefølge man kom i drift igen, der var en alt for klar tendens til at de fattigste og mørkeste kom bag i køen i forhold til hvide og lyse hudfarver.

Specielt blev det synligt når FEMA opfordrede folk til at ringe hvis de havde brug for hjælp, men dem der havde mest brug for hjælp var de sidste der fik telefoner der virkede igen.

Og ja, Katrina var uden fortilfælde - i den tid vi har haft mobiltelefoner og air-condition og dermed store befolkningstætheder i det sydlige USA - i runde træk tiden efter anden verdenskrig.

Men USAs telenet var tidligere blevet ramt af relativt set større naturkatastrofer. Se f.eks https://archive.org/details/bstj18-1-218

For såvidt det clusterfuck der kom ud af at udpege en gallopbanedirektør som chef for FEMA er der egentligt ikke meget mere at sige end man må håbe de ikke begår den fejl igen...

  • 3
  • 1

Lige en sidebemærkning -

Hvis såfremt i fald at landet skulle opleve et større mobilnetudfald, så kunne det være interessant at undersøge hvorvidt trafiksikkerheden forbedres i denne periode.
Står der et beredskab klar?

  • 0
  • 0

Danskerne er alt alt for forvent med at tingene bare virker, det gør de fordi man har bygget systemer med overhead og sund fornuft. Nu handler alt om profit og så ryger overhead og sikkerhed og ikke mindst den sunde fornuft og myndighederne.. de siger intet for tænk hvis de skal til at håndtere en befolkning der skal til at tage ansvar for deres egen forsyning. gys en tænkende befolkning enhver politikers skræk.

Det er ikke en parameter der bliver reklameret på, og derfor ikke efterspurgt. De fleste er desuden i skarp priskonkurrence. Jeg har dog selv valgt det nok dyreste selskab, og har haft det siden 1994. Der har ikke været udfald der, som har påvirket mit brug, bortset fra nogle steder med dårlig 3G og 4G dækning til data.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten