Strømfrit køleskab kan holde øllerne kølige på Roskilde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Strømfrit køleskab kan holde øllerne kølige på Roskilde

30 grader varm øl er hverken sagen på Roskilde Festival eller i kolonihaven. Men ved hjælp af ret simple midler er det muligt at køle mad- og drikkevarer betragteligt ned helt uden brug af strøm.

Det viser et bachelorprojekt fra DTU, som er kommet med på Roskilde Festival, fortæller Mathies Herskind, som sammen med makkeren Kristian Sidelmann har lavet køleskabet.

De er begge studerende på DTU’s Design og Innovations-linje og har arbejdet med køleskabet i 4-5 måneder.

»Vi begyndte med at se på naturen for at se, om der var noget, vi kunne blive inspireret af eller kopiere,« siger Mathies Herskind, som derfor brugte meget af tiden på research og interview med biologer.

»Vi havde et håb om at ramme noget helt specielt – måske en potentiel guldgrube – men det viste sig selvfølgelig sværere end som så inden for den tid, vi havde. Men vi kom da frem til nogle koncepter,« fortæller han.

Læs også: Urinmåtte skal holde hegnene lugtfri i Roskilde

Ideen blev at tage udgangspunkt i fordampning af væske til nedkøling – en metode, der allerede er vidt benyttet i dag, både i eksisterende køleskabe, men også i menneskers sved og i damp fra hundes tunger.

Man skal bare hælde vand på en gang imellem for at holde køleskabet kørende. Illustration: Kristian Sidelmann

»Mange her på festivalen prøver at lægge en våd avis rundt om en øl for at køle den ned, så folk kan godt forholde sig til analogien,« siger Mathies Herskind og fortsætter:

»Ideen var da også, at man kunne bruge køleskabet her til opbevaring af mad, så man slap for at købe den dyre mad, men ideen blev jo hurtigt draget over i noget med at få kolde øl ud af det,« erkender han.

Og så kan køleskabet bruges. Vandreservoiret er i låget. Illustration: Kristian Sidelmann

Resultatet blev en ottekantet aluminiumsboks med en kapacitet på 15 liter og et aftageligt låg, så maden – eller øllet – kan lægges ned oppefra. Derpå kan man tanke fire liter vand gennem håndtaget ind i låget, som har forbindelse til tekstiler ned langt køleskabets sider.

Gennem op til 40 timer vil vandet kunne holde tekstilerne våde, inden der igen skal påfyldes vand, men effekten afhænger meget af vejret, fortæller Mathies Herskind.

»Det optimale setup for køleskabet her er lav relativ luftfugtighed, lunt vejr, og at det blæser. Er det 25 grader og 30 procent relativ luftfugtighed, så er vådtemperaturen 14,4 grader. Det svarer selvfølgelig ikke til et køleskab på 5 grader, men det er trods alt en forskel, der gør noget for øl – og især madvarer,« siger han.

Kristian Sidelmann og Mathies Herskind er mændene bag BioCooling. Illustration: Kristian Sidelmann

Læs også: CO2 skal gøre Roskilde Festival mere klimavenlig

Eftersom køleskabet først fik sin fysiske form for en uges tid siden, har der ikke været mulighed for at afprøve forskellige typer madvarer endnu, men de har læst sig til, at en asparges kan holde sig i én dag ved 20 grader C og i seks dage ved 15 grader C.

»Nu er det selvfølgelig ikke lige asparges, man måske har med på festival, men hvis man f.eks. har mad varer i en pose i et telt, så ved vi jo, at telte er lidt som drivhuse. Derfor kan der sagtens være noget at hente,« siger han.

Køleskabet står lige nu i et udstillingstelt på Roskilde Festivalen, så det er ikke i brug, men ifølge Mathies Herskind kunne der sagtens være udviklingsmuligheder i det.

»Steder i Afrika eller i flygtningelejre, hvor elektricitet er svær at komme til, kunne det bruges. Man behøver jo ikke at bruge rent vand. Nu får det i hvert fald lidt opmærksomhed her, og det kunne meget vel stå i lejren næste år,« lyder det fra Mathies Herskind.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke relativt sjældent at luftfugtigheden kommer ned på 30% her hjemme? Hvor meget mon der kan køles ned ved 60% luftfugtighed?

Næh, det sker jævnligt...om vinteren, når det er frostvejr og solskin ;o)

Faktisk har der været problemer med at udføre EMC test (ESD) i Danmark af samme grund.

Roskildefestivalen holdes indtil nu traditionelt om sommeren - på det fugtigste tidspunkt af året, tror jeg mange muddersoppende gæster har erfaret - hvorfor den foreliggende idé med et evaporationskøleskab ikke efterlader meget håb om kolde øl, for festivalgængerne..

  • 1
  • 0

Hvis forskellen mellem vådt og tørt termometer er 14,4 grader ved 25 grader, er RH så ikke 20%?

  • 2
  • 0

da jeg var på Ø-lejr i 80'erne med min mor, var der et køleskab baseret på samme koncept, en olietønde viklet ind i avispapir og hønsenet.

  • 0
  • 0

Så er det da mere effektivt med et kompressordrevet skab til 12 eller 24V. Det er ca. 3 gange mere effektivt end f.eks. et peltier element.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er dejligt at "design og innovations" ingeniører lærer om fugtig luft. For varm luft bliver helt sikkert en af deres spidskompetencer.

Men helt ærligt, så synes jeg ikke det er særlig relevant at læse om, specielt ikke når det er så tydeligt at gennemskue at deres "innovative" løsning ikke er velegnet til formålet : "at køle øl eller madvarer ved en luft på 60%RH@25c"

Nogle gange tror jeg at folk glemmer at få forudsætningerne for deres arbejde helt på plads inden de får igang med det mere spændende test-arbejde.

Når det er sagt, så ved jeg godt at universitetsprojekter foregår på den måde og at de har mere fokus på lærdom.

  • 0
  • 0

"Lav et hul i jorden"
Der blev undersøgt muligheden for at udnytte jordkøling. Ifølge vores udregninger er der i Juli måned ca. 15ºC i 1 m dybde. Dette er selvfølgelig afhængig af jordforhold med videre. Men at grave over 1 m dybe huller ved alle lejr er logistisk set ikke særlig attraktivt. Desuden er Roskilde Festival ikke meget for flere tusinde huller i jorden, som skal fyldes op efterfølgende.

"Er det ikke relativt sjældent at luftfugtigheden kommer ned på 30% her hjemme? Hvor meget mon der kan køles ned ved 60% luftfugtighed?"
På Roskilde Festival i år målte vi luftfugtighed ned til 31%. Især de sidste to dage, hvor vejret var varmt, lå den målte luftfugtighed i dagstimerne generelt mellem 30 og 50%. De første dage var der både køligere og mere overskyet, hvilket resulterede i en målt luftfugtighed på mellem 40 og 70% i dagstimerne. I følge DMI er en luftfugtighed på 30-40% ikke unormal på varme sommerdage i Danmark. Men det er rigtigt, at vi har et relativt fugtig klima. Derfor er perspektiveringen til mere tørre klimaer nok også det mest spændende. På dette års Roskilde lå temperaturen inde i køleskabet generelt 4-8º under omgivelserne i dagstimerne, hvilket er præcis hvad vi forventede under de givne forhold. De sidste par dage lå temperaturen ret stabilt ca. 7-8º under omgivelserne. Se eventuelt et skema over vådtemperatur her: http://rebuildingcivilization.com/sites/de...

"Ja, DMI siger Nul køling på den måde:

Målinger fra 6. juli 2013, 00:10
Roskilde Lufthavn 11,0°C, 93 %, vest 2 m/s,"
Det kan vel ikke undre mange, at luftfugtigheden er 93% på en måling kl. 00:10, hvor temperaturen er 11ºC? Det er heller ikke ligefrem her vi ser det store behov for køling..

"Er biocooler væsentlig mere effektiv, eller har andre fordele ift. den 1$ dyre opfindelse?"
Vi har selvfølgelig været opmærksomme på eksisterende løsninger, herunder Zeerpot. En Zeerpot er en fantastisk ting for rigtigt mange mennesker, og på mange punkter er den umulig at konkurrere med. Der er dog fordele og ulemper ved både Zeerpot og vores løsning. Ifølge de tests vi har lavet, er der visse problemer med at opnå vådtemperaturen med en Zeerpot. F.eks. kunne vi ikke opnå vådtemperaturen med det overfladeareal en Zeerpot har, i forhold til det volumen vi gerne ville opnå. En stor del af fordampningsenthalpien fra vandet i en Zeerpot går til nedkøling af det resterende vand, sand samt lervægge. Ved test med forskellige tykkelser tekstil, fandt vi det svært at opnå vådtemperaturen i tykkere tekstiler (indeholdende større mængder vand). På samme måde vil en zeerpot tage lang tid at nedkøle, og måske ikke nå vådtemperaturen. Vi har derfor så tyndt et lag vand som muligt, og når næsten vådtemperaturen fra fordampningens start. Derudover leder den tynde aluminiumsvæg hurtigt varme væk fra beholderens indre, i modsætning til zeerpottens tykke lag af ler, sand og vand.
Under visse forhold mener vi altså, at BioCooleren faktisk er mere effektiv rent kølemæssigt end en Zeerpot. Dermed ikke sagt, at den er nogen konkurrence til Zeerpot, de steder hvor denne fungerer. Her er vores løsning for dyr og produktionsmæssig besværlig (i hvertfald i sin nuværende form).
Udover det rent effektmæssige, har vi selvfølgelig også arbejdet med brugssituationen. F.eks. at låget kan tages med til vandposten og fyldes op, at den kan køre godt 40 timer på en opfyldning, at den vejer betydeligt mindre end en zeerpot, at den er betydeligt mere holdbar end en lerpotte mv.

"Hvis forskellen mellem vådt og tørt termometer er 14,4 grader ved 25 grader, er RH så ikke 20%?"
Jeg ved ikke hvor du har disse tal fra, men hvis du følger enthalpilinien fra 25ºC og 30% luftfugtighed på dette Mollier-diagram: http://193.6.145.139/userdir/csoknyait/epf... , så burde du ramme 14,4ºC ved mætningslinien.

"En blæser drevet af et lastbil batteri kunne hjælpe gevaldigt"
Nu ramte vi faktisk nærmest vådtemperaturen ved den konvektion der nu var helt naturligt, så umiddelbart ville en øget konvektion ikke hjælpe os meget. Men på en helt vindstille dag, så ville det selvfølgelig hjælpe. Hele ideen var dog, helt at undgå brugen af elektricitet..

"Nogle gange tror jeg at folk glemmer at få forudsætningerne for deres arbejde helt på plads inden de får igang med det mere spændende test-arbejde."
Denne artikel og den endelige løsning viser et meget snævert billede af et projekt, som har kørt over flere måneder. Der ligger selvfølgelig mange andre ting bag, blandt meget andet en undersøgelse af hvordan biomimetik kan udnyttes af ingeniører i en top-down tilgang til produktudvikling. Og varm lut er åbenbart meget efterspurgt. Så vidt jeg ved får de fleste Design og Innovation'ere i hvertfald job lige efter studiet.

Vi kan ikke løbe fra, at evaporationskøling og BioCooleren har en del udfordringer, men det er ikke helt så slemt som det billede der bliver tegnet. En 16ºC øl på en 24ºC varm dag er i hvertfald bedre end ingenting. Og mange madvarer får som minimum fordoblet holdbarheden..

  • 0
  • 0

Det lyder som en meget god idé med huller til øl på Roskilde og det kan godt lade sig gøre. Men...

Jorden er ufattelig hård, sammenpresset og tit tør (indtil regnen står ned), så det er ret svært at lave huller. Vi var 7 mand med 2 skarpe feltspader, det tog os 1½ dag med høj intensitet at grave et 2-rammers hul. Dette blev foret med kraftig plastik og vand afhentet. Helt vildt fedt indtil nogen mente det var et soppebassin!!

En anden ting er, at det er forbudt at grave huller på Roskilde. Vi fik i hvert fald af vide, at vi ville få klippet vores armbånd ved gentagelser.

  • 0
  • 0

Hej. Jeg er i gang med at researche emnet i forbindelse med min opgave. Whiteaway havde i sommers en egentlig ret interessant artikel om selv samme emne, som jeg dengang havde bogmærket: http://www.whiteaway.com/artikel-ny-viden-... - Desværre er den ikke på siden mere, og jeg kan ikke finde en lignende artikel. Har sågar tjekket, om der ligger en gammel udgave af artiklen på http://archive.org/web/

Er der nogen herinde, der kan henvise til "ny viden" på området? Bliver der stadig forsket i det her? Jeg kunne forestille mig, at potentialet er ret stort.

Venlig hilsen
Malene

  • 0
  • 0