Strømfænomen påvirker liv og død i havet

Forskningsskibet Aurora vugger uroligt fra side til side, mens Store­­bælts bølger, slår mod skroget. Om bord er forskere fra Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, der med avanceret udstyr, som den såkaldte Scanfish III, forsøger at blive klogere på et helt specielt havstrømsfænomen, der kan have stor effekt på liv og død i området.

Der er dog et problem. Forskerne skal være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og måle de rigtige ting, hvis de skal have nogen som helst chance for at opleve det særlige fænomen, når det udspiller sig i Storebælts dyb, for det er også påvirket af vind og vejr.

Fænomenet kaldes i fagsprog hydraulisk kontrol – eller mere mundret en flaskehals. Og det kan opstå, når en kraftig indsnævring i strømningstværsnittet sætter farten op på vandets strømning.

Man har egentlig kendt til fænomenet længe, for det findes i Lillebælt, hvor de lagdelte vandmasser fra Kattegat bliver blandet sammen. Det øverste vand, som er mindre saltholdigt, bliver mikset godt og grundigt sammen med det dybereliggende salte vand. Og det er omgivelserne glade for.

I Lillebælt er der nemlig en stor bestand af marsvin, som mæsker sig i de rigelige mængder fisk på stedet. Forskerne mener, at blandingen af vandmasserne er med til at øge produktionen af mikroskopisk planteplankton, som bliver føde for dyreplankton, der er det rene guf for mindre fisk, som til sidst havner i gabet på et marsvin.

Østersøen afhængig af friskt vand

Anderledes ser det ud i Øresund. Her har man også længe kendt til fænomenet, men det spiller en lidt anden rolle. Der handler det ikke så meget om, at vandmasserne bliver blandet sammen, men om, at flaske­halsen, der ligger mellem Helsingør og Helsingborg, sørger for, at friskt og iltholdigt vand fra Kattegat bliver ført over Drogden- tærsklen og ind i Østersøen.

Denne proces er især vigtig for torsken. Hvis den skal være i stand til at føre slægten videre, har den brug for, at der af og til kommer friskt vand ind i Østersøen, da dens æg ellers bliver kvalt af iltmangel.

Netop derfor var det vigtigt, at Øresundsbroen ikke bremsede for denne indstrømning. Derfor lavede man dengang en række afgravninger af havbunden, der skulle kompensere for broens modstand, forklarer Jacob Steen Møller, der er ph.d. i miljøhydraulik og var med til at lave beregningerne over havstrømmene, inden Øresundsbroen blev opført.

»Kompenserede man ikke, ville der løbe mindre vand over i Østersøen. Det drejede sig dog kun om cirka to procent, men politikerne ville gerne have en nulløsning. Efter udgravningerne, da broen var bygget, kunne vi måle, at strømmen rigtigt nok havde ændret sig, men det passede til nulløsningen,« siger han og fortæller, at den vigtigste miljøinvestering ikke var kompensationsafgravningerne, men at broanlægget i sig selv er meget åbent.

»Hvis man nu havde været ligeglad og ikke havde haft bekymringen om Østersøens miljø, så havde man nok bygget en lang dæmning. Miljøkravet om, at der ikke måtte være en effekt på vandføringen, har betydet, at man i stedet anlagde en lang bro og tunnel; men der var reelt mange milliarder at spare, hvis man havde været ligeglad med den hydrauliske effekt,« siger han.

Iltsvind får et boost

Valget af Øresundsbroens design har altså gjort, at Østersøen i dag ikke har større problemer end før broen med iltsvind og torskedød. Men det betyder ikke, at Østersøen helt kan gå fri af iltsvind – det styres nemlig af flaskehalsen ved Helsingør og Helsingborg.

Hydraulisk kontrol er et lumsk fænomen, der kan tage liv lige så nemt, som det kan give det. Det skyldes, at det næringsrige vand, som hvirvles op i lyset på den anden side af en flaskehals, sammen med udledningen af kvælstof kan starte en overproduktion af plankton. Og det kan være kvælende.

Når plankton dør, synker det nemlig til bunds, og her sluger det i sin forrådnelse en masse ilt, som de andre organismer må undvære. Derfor kan viden om hydraulisk kontrol nuancere debatten om ilt­svind, vurderer en forsker i akvatisk biologi.

»Der er en del debat om iltsvind i de danske farvande, men måske skyldes iltsvindet ikke kun udsivning af næringsstoffer. Der er dog ingen tvivl om, at problemerne med iltsvind er blevet større, men hydraulisk kontrol kan også spille en væsentlig rolle, og derfor kan det være et bidrag til debatten,« fortæller Jens Tang Christensen, der er ph.d. og laboratorieleder ved Akvatisk biologi på Aarhus Universitets Institut for Bioscience. Han var en af de forskere, der var med om bord på Aurora.

Flaskehalse er et globalt fænomen

Og det er ikke kun i de danske farvande, at hydraulisk kontrol huserer. I Danmarksstrædet mellem Island og Grønland er der formentlig et kæmpe område med hydraulisk kontrol. Det styrer strømningen af koldt, saltholdigt vand fra Norskehavet ned til Atlanterhavet, og samtidig har kontrolpunktet stor indflydelse på strømmen af varmt vand op til vores egne.

Det er dog ret besværligt at finde alle steder med hydraulisk kontrol, forklarer Morten Holtegaard Nielsen, der er lektor ved DTU Byg og beskæftiger sig med fænomenet.

»Problemet med at undersøge hydraulisk kontrol på stor skala er, at det strækker sig over flere hundrede kilometer. Det betyder, at hvis vi laver målinger ét sted, så kan vejret og strømmene nå at ændre sig meget, inden vi har afdækket hele området,« siger han og tilføjer, at de danske farvande derfor egner sig godt til studier af hydraulisk kontrol.

Men det er stadig vigtigt at forstå fænomenet – også globalt, pointerer han:

»Kontrolpunkterne globalt spiller en væsentlig rolle i klimamodellerne, fordi de styrer udvekslingen af vandmasser; derfor er de vigtige at forstå,« siger Morten Holtegaard Nielsen.

Tilbage på Aurora i Storebælts rullende bølger hiver forskerne Scanfish III om bord. Den har nu indsamlet data om havstrømmene i Samsø Bælt og Storebælt. Og der er bid. Det er til en vis grad lykkedes forskerne at identificere fænomenet, for de har med sikkerhed fanget det i aktion to steder. Desuden viser deres data, at det formentlig findes tre andre steder i Storebælt.

Forskerne håber, at de på et senere tidspunkt kan lave endnu et togt, hvor de kan undersøge de enkelte områder nærmere. For på den måde kan forskerne bedre forstå, hvordan og hvorfor hydraulisk kontrol betyder så meget for livet i havet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For nylig blev der bragt et skitseprojekt på ing.dk. Et projekt som slog 2 fluer med et smæk, at stormflodssikre byen og samtidig inddæmme de fladvandede områder øst for Amager og bygge en ny bydel og sluser på området. Nu kan man måske slå tre fluer på samme tid ved at bruge Drogden tærsklens materiale som udfyldningsmateriale og derved åbne mere op for gennemstrømning, hvilket ville gavne Østersøen! Hvor dybt ligger Øresundsbroens sænketunnel, for så bliver det måske den der bliver tærskel?

  • 1
  • 1

De reklamer I har i øjeblikket, der lige pludselig dukker op midt i teksten, er ufatteligt irriterende.

Det hører ikke hjemme på en seriøs hjemmeside.

Hold jer venligt til banner reklamer.

  • 8
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten