Strid om gift-rester i frugt: Nu skal forskerne forklare sig i Folketinget

Illustration: Benjamin D. Esham/Wikimedia Commons

En åben konflikt mellem DTU på den ene side og forskere fra Syddansk og Københavns Universiteter på den anden rykkede torsdag helt ind i Folketinget.

Ingeniørens aktindsigt og omtale af konflikten spillede en afgørende rolle på et samråd i Folketingets miljø- og fødevareudvalg.

Læs også: Forskere i åbent skænderi om faren ved insektgift i frugt og grønt

Nøjagtig som i Ingeniørens artikler var det afgørende spørgsmål: Kan danskerne spise udenlandsk frugt og grønt, der er sprøjtet med insektgifte kaldet organofosfater uden at risikere sundhedsskader.

Nej, siger forskerne fra Syddansk og Københavns Universiteter, efter at de har målt rester af sprøjtemidlerne i urinen på 90 procent af danske mødre og børn.

Ja, siger Fødevarestyrelsen, som bygger på et notat fra DTU, der blev bestilt for at vurdere konsekvenserne af rapporten med målinger i urinen. DTU har foretaget en modelberegning af, hvilken eksponering danskerne kan komme ud for. Den er holdt op imod toksikologiske referenceværdier, som fortæller, hvor meget sprøjtegift vi kan tåle at få i kroppen uden sundhedsrisiko.

Læs også: Er insektgift i frugt skadeligt for hjernen? Ja, siger forskere - nej, siger Miljøstyrelsen

En skrivebordsøvelse, kaldte Enhedslistens ordførere, Maria Gjerding og Søren Egge Rasmussen, DTU-rapporten. De henviste til, at lektor Helle Raun Andersen fra Syddansk Universitet bl.a. over for Ingeniøren har sagt, at hun mener, at målinger i urinen er mere præcise end modelberegninger.

Minister: Ingen systematisk sammenhæng med hjerneskader

Hun har også henvist til, at der er risiko for, at særligt fostres hjerner tager skader. Amerikanske undersøgelser har vist, der er øget risiko for at udvikle ADHD ved lavere koncentrationer end dem, der blev målt i den danske undersøgelse.

Det kendte fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen udmærket til.

»Der er tale om enkelte undersøgelser, som viser en sammenhæng, men når man evaluerer alle forskningsartikler, så er der ikke nogen systematisk sammenhæng,« sagde han under samrådet.

»Jeg tør ikke sige, om der er tale om en skrivebordsøvelse. Men jeg har stor tillid til de danske forskere. Og at DTU's vurdering er foretaget på en god, saglig og faglig måde,« tilføjede han.

Organofosfater bliver også fundet i andet end appelsiner og æbler. F.eks. blev et parti gulerødder med top i maj trukket tilbage pga. giftrester, men først 14 dage efter de var solgt i butikkerne. Illustration: Assianir / Wikimedia Commons

Han afviste, at hans ministerium overser målingerne af sprøjterester i urinen.

»Jeg føler mig helt tryg ved min ministerbetjening,« sagde han.

Minister: Invitér forskerne til et møde

Herefter tilbød ministeren, at miljø- og fødevareudvalget kunne kalde forskerne fra DTU, som har foretaget evalueringen, i foretræde. Så kunne de selv redegøre for deres metode.

»Jeg vil ikke afvise, at det kan være relevant at have DTU i foretræde, men jeg synes også, at det kunne være spændende at få SDU og KU i foretræde,« responderede Maria Gjerding, Enhedslisten.

»Jeg synes bestemt, at det kan være lige så relevant for udvalget at invitere KU og SDU,« replicerede Esben Lunde Larsen.

Da Søren Egge Rasmussen, som havde stillet samrådsspørgsmålene, fik ordet til sidst for at afrunde samrådet, konstaterede han også, at det er værd at arbejde videre med at invitere alle forskerne ind i udvalget.

Mest på appelsiner, men æbler er alligevel værst

Derimod mislykkedes det for Enhedslisten og til dels Alternativet at få ministeren til at gribe ind og kræve lavere grænseværdier for organofosfater i frugt og grønt. Den type insektgifte er i forvejen forbudt herhjemme, men tilladt i andre EU-lande. Derfor mener han også, at der skal være tale om en løsning fra EU, selv om venstrefløjen ikke har lyst til at vente på en sådan.

Grænseværdien for rester af den mest udbredte af insektgiftene, chlorpyrifos, i æbler og tomater blev sidste år sat ned, fremhævede Esben Lunde Larsen. Faktisk bliver det forbudt at benytte den gift til æbler. Det vil ministeren gerne se effekten af, før han griber til lovgivning.

Fødevarekontrollen finder rester af organofosfater på næsten hver anden kontrollerede citrusfrugt, men kun sjældent over grænseværdierne. Netop æbler betyder dog mest for indtaget, fordi vi ikke spiser skrællen på appelsiner, hvor langt de fleste gift-rester sidder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja tror nu også at æblerne har mer at sige for indtaget end citrusfrugterne. Sprøjtede citrusfrugter er jo tilmed næsten altid overfladebehandlet. Det forhindrere yderligere at sprøjterester afgives. Jeg køber dog begge dele økologisk. Fordi det smager bedre, de er uden sprøjtemidler, produktionen er miljøvenlig og så kan jeg bruge citrusskrællen til madlavningen også.

Er der andet frugt og grønt med organofosfater involveret?

De bedste data på rester af sprøjtegifte findes i USA. Vi burde udvikle (og offentliggøre) lignende datasæt på importeret frugt og grønt her i DK. EU må gerne betale.

  • 1
  • 1

??? betyder måske: "Hvad mener du med det?" Det antagr jeg og jeg går i det følgende også ud fra at du kan læse og læse dansk, så here goes:

En større del af sprøjteresterne sidder på skallen. Når man overfladebehandler, så sprøjtes der et lag voks (som regel) på frugterne, så skrællem dækkes. Det øger (muligvis) holdbarheden og får frugten til at fremstå skinnende blank, hvilket målbart øger salget. Samtid indkapsler det så også de sprøjterester der måtte være. Ingen mennesker med blodomløb i hjernen og/eller smagsløgene intakte, spiser alligevel skrællen på overfladebehandlede citrusfrugter. Derfor forhindrer overfladebehandling at yderligere sprøjterester afgives.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten