Strid i gang: Skal vi virkelig bruge skifergas, a-kraft og CO2-lagring for at redde klimaet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Strid i gang: Skal vi virkelig bruge skifergas, a-kraft og CO2-lagring for at redde klimaet?

Hvis verden skal undgå de mest voldsomme temperaturstigninger, betyder det, at vi ikke længere kan nøjes med at udvikle større møller og producere billigere solceller.

Vi skal være åbne for at tage a-kraft i brug, putte carbonudledning ned i jorden og hive skifergassen op. Bruger vi ikke disse knap så rene energiformer, kan vi ikke begrænse CO2-udledningen overhovedet, fremgår det tydeligt af det udkast til FN’s Klimapanels kommende rapport, som skal forhandles færdigt i København senere denne måned. Det skriver Politiken.

Samtidig advarer rapporten om, at verdens kendte reserver af fossile brændstoffer skal blive i jorden.

Læs også: Klimapanel sætter fuldt blus på advarselslamperne

Men de grønne organisationer er ikke begejstrede for at skulle bruge hverken a-kraft, som netop har fået grønt lys for statsstøtte i Storbritannien, eller skifergas, som i øjeblikket prøvebores i Frederikshavn og flere andre steder i Europa. For Danmarks vedkommende er organisationerne lodret imod.

»Umiddelbart giver det mening at være imod skifergas de fleste steder, simpelthen fordi der findes langt mere oplagte alternativer«, siger for eksempel John Nordbo, klima- og miljøchef i den danske afdeling af WWF Verdensnaturfonden til Politiken.

I Danmarks Naturfredningsforening er man enig: »Vores arbejde handler primært om Danmark, og her mener jeg, at det holder at sige nej til atomkraft og skifergas«, siger formanden, Ella Maria Bisschop-Larsen, som heller ikke mener, at CO2-lagring er en god løsning.

Den uofficielle konklusion fra FN's klimapanel kommer samtidig med, at Danmarks Meterologiske Institut advarer mod helt op til 4 graders temperaturstigning i år 2100, hvor vandstanden kan stige med op til 1,2 meter visse steder i landet og forøge nedbøren året rundt med knap 20 procent.

Læs også: Første kortlægning: Danmark kan blive fire grader varmere i år 2100

Men det bliver en udfordring at nå at stille så mange vindmølletårne op og smide så mange solpaneler på tagene, hvis verden ikke opnår de energieffektiviseringer, der regnes med i rapporten. Og derfor kan a-kraft og CO2-lagring blive nødvendige for at forsyne verden med energi.

Hverken atomkraft eller CO2-lagring står dog på Danmarks dagsorden, fastslår klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R). Primært på grund af den høje pris. Derimod kan skifergas blive et nyt dansk energieventyr.

»Vi vil se, hvordan det går, inden vi eventuelt giver flere tilladelser«, siger han til Politiken.

Kilde Politiken

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

FN og mange forskere forstår ikke udfordringen:
”FN og flere forskere sætter to røde streger under, at det er tvingende nødvendigt at bruge alt fra CO2-lagring til a-kraft og skifergas for at redde klimaet”!

De forstår ganske enkelt ikke, at den her problemstilling falder i et felt af problemstillinger, som alle sammen handler om, at den herskende form for rationalitet har spillet fallit, fordi at løsningen, den økonomiske vækst er sit eget største problem: Artens succes, udbredelse og indflydelse på sine egne naturlige mulighedsbetingelser, er endt op som artens største problem!

Betragtninger og anbefalinger falder derfor som sygdommens forlængelse, det moderne samfunds patetiske mangel på evne til at stille diagnosen over sig selv.

Det ser ud som om, at man er nødt til at være rask for at kunne se det. Jeg må forekomme samtiden syg, men står på mine egne kriterier for sundhed, når jeg stiller diagnosen over min tid.

Disse forskere og FN-folk, de er for syge til at se sig selv. Det falder som del af sygdommen, inden for min patologi.

Efter at have haft den lille blå planet som vært i snart 100 000 år, er arten selv blevet vært for en noget mere primitiv livsform, der så lyset samtidigt med, at en endnu mere primitiv men social mekanisme, den økonomiske tænkning, monetarismen, fandt udbredelse på globalt plan. Milton Friedman formulerede sin primitive økonomiske tænkning, der spredte sig som en pandemi i verdensøkonomien i 1970´erne, hvor fortrængningen af forståelsen for luftpengene, kreditpengene, dvs. substansen i den dollarbaserede inflationsøkonomi, spredte sig og slog rod i regeringsgangene rundt om på jorden.

Boblen spredte sig på bekostning af den sunde økonomi, lige som mennesket har spredt sig på bekostningen af livet på den lille blå planet, sin vært.

Mennesket har smadret sin vært, sin egen forståelse for sund økonomi og nu er vi selv blevet vært for en ny mindst lige så destruktiv livsform: Ebola.

Ebola har taget ophold i mennesket. Den breder sig lystigt på bekostning af sin vært, lige som vi har gjort på bekostning af den blå planet.

Vi er ikke selv i stand til at forandre spillets regler. Vi er for syge til at se os selv som sygdommen, og ser derfor heller ikke løsningen, begrænsningen i forbrug og udbredelse.

Set på sygdommens præmisser, og en anden patologi end menneskets patetiske succeskriterier, så kan en anden sygdom, et problem, gå hen og blive løsningen.

Det havde dog været bedre, om vi var blevet voksne og stillet diagnosen over os selv. Men det fordrer det umulige. For at forstå sig selv som syg, må menneskeheden være rask. Det er menneskeheden ikke. Jeg må forekomme syg, i min samtids øjne, når jeg ser Ebola som løsningen. Men når vi ikke selv kan finde ud af at humme os, begrænse vort forbrug, ja så må decimeringen være løsningen.

GAME CHANGERs: Selvbesindelse og moderation eller Ebola!

Har vi et valg?

  • 10
  • 17

Akraft ja kommer an på metoden, CO2 lagring måske kommer an på metoden, skifergas nej forskerne burde være bekendt med hvor meget methan der bliver frigivet til atmosfæren ved de nuværende brønde ellers ved de ikke hvad de snakker om!.

  • 7
  • 5

Mener du at ebola er en trussel mod den moderne verden?


Jeg har ikke noget kvalificeret bud på, hvor farlig denne virus er. Men meget tyder på, at den breder sig i strid med alt, hvad de mest kompetente iagttagere havde kunne forudsige. De to tilfælde i Makedonien, hvor to britiske turister, en død og en anden syg, er dukket op, og hvor der ikke er andre muligheder for at forklare smittekilden, end i det britiske samfund selv, indikerer, at tingene er løbet helt ud af forudsigelsens afstukne bane. Vi må selvfølgelig håbe, at det ikke var ebola, der afslørede sig her. Men hvis det er/var, så er udviklingen helt ude af trit med forudsigelserne.

  • 0
  • 11

Ebola er uden tvivl en trussel hvis vi ikke tænker os om og det er der desværre noget der tyder på at vi IKKE gør. Når en bliver smittet i kampen mod ebola i Afrika, så skynder vi os at flyve dem hjem så vi kan få spredt det i en fart - det er ikke hjerne der trykker i forsøget på at begrænse udbredelsen....

  • 7
  • 6

Når spørgsmålet går på, om vi har et valg, så indikerer flertallet med deres nedadvendte fingre her på tråden, uden tilsyneladende at være i stand til at argumentere for det, at de ikke har noget valg.

Godt så, så har vi det uartikulerede valg, nemlig truffet som det det består i ikke at vælge!

Sagt på en anden måde, så bliver den ufrivillige decimering resultatet!

Det er en slags diagnose.

  • 4
  • 8

Der er langt, langt værre sygdomme her i verden end ebola. Den er stort set ingen trussel, og exceptionel nem at håndtere i et moderne samfund da den ikke er luftbåren.

Normalt holder jeg på at man skal have lov til at have sin egen mening her i ing.dk, men jeg kan simpelthen ikke tage folk seriøst som er bange for ebola uden at nævne de 1000 andre sygdomme (som fx. influenza) der er langt mere smitsomme. Vidner om at de lever i en ekstra-blads virkelighed.

  • 22
  • 3

Det synspunkt, at der skal investeres i alle 'muligheder' - A-kraft, CO2-lagring osv. (foruden VE) - for at redde klimaet og kloden, har man hørt mange gange før. Med skiftende begrundelser. Men gentagelserne øger ikke troværdigheden. Budskabet rummer en logisk brist. De penge, der investeres i f.eks. skiffergas, investeres så ikke i vedvarende energi. Det er enten-eller, og det er det hver gang.

Det lugter mest af alt af, at de herskende økonomiske interesser indenfor energiforsyning - olieselskaberne m.fl. - fortsat skal fodres. De kan tjene penge på skiffergas, så det kan de lokkes til at putte penge i. Det er langt mere tvivlsomt, om de er konkurrencedygtige, når det gælder investeringer i vedvarende energi. Det er vist her, hunden ligger begravet.

  • 10
  • 10

Skal vi virkelig bruge skifergas. Ja som en overgang, i det omfang det fortrænger kul
Kernekraft ja så meget som muligt.
CO2-lagring ja, hvis der kan gøres økonomisk.

Desuden:

Nedsættelse af antallet af børnefødsler ved at udbrede brugen af prævention OG reducere børnedødeligehed.

Skovrejsning-bevarelse og geoengineering.

  • 11
  • 4

Der er langt, langt værre sygdomme her i verden end ebola

WHO, som har indrømmet, at man er gået gruelig fejl med sine første vurderinger af denne epidemi/pandemi, indrømmer, at dette tilfælde er på højde med eller umiddelbart over for noget der tangerer AIDS.

Ebola lader sig ikke sammenligne med influenza, hvad dødelighed angår pr. antal inficerede. Og hvad smitsomheden angår, så indrømmer man nu også, at den tilsyneladende er større end først antaget, at man stort set ikke kan vurdere den og at der er en ukendt sandsynlighed for, at ebola kan ændre karakter i kraft af de konstante mutationer, som dette virus konstant gennemgår.

Kort sagt, så er der ingen her på tråden, undertegnede indbefattet, som aner, hvor stor trussel der er tale om her.

Men igen, denne del af debatten tolker jeg som forsøg på at gå uden om den principielle diskussion, som lå i mit første indlæg. Og det kan ikke diskuteres, det er en objektivering af min subjektive overbevisning.

  • 3
  • 6

Der er ikke en løsning der er rigtig for hele verden på samme tid, så ja til det meste, man skal bare vælge den resurse der er bedst for lokalområdet og som begrænser brugen af fossile brændstoffer.

  • Vindmøller, der hvor der er nok vind
  • Solceller, der hvor der er nok sol
  • Vandkraft, der hvor der er vand
  • Affaldsforbrænding hvor alternativet er en lodseplads
  • Biogas, halm, træ hvor der er tilstrækkeligt med resurser
  • Atomkraft, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt
  • Skiffergas, hvor man ikke har andre muligheder (f.eks. biogas, naturgas)
  • Kulkraft og oliekraft hvor der ikke er andet der giver mening... Så må man bare rense røgen og pille CO2'en ud...
  • 22
  • 2

Vi bliver nødt til at gøre meget mere for at bevare skove og andre naturområder som optager CO2.
Jeg tror vi kan få meget mere ud af solenergien både i Danmark og globalt, og herved omdirigere mere varme til mere strøm.
Jeg tror også atomkraft kan være en god løsning i mange år. Det er først når vi skal deponere affaldet, vi eller vores efterkommere står med problemerne, så pyt ;O)
Og hvem tror der sker naturkatastrofer i Danmark?
Eller menneskelige fejl?
Vi kan få meget mere ud af havmøllerne, ved at geare dem til meget kraftigere vindstyrker.
Det ser ud som om det er politik, bureaukrati, korruption og uvidenhed, der står i vejen.

  • 1
  • 10

Kig lidt på hvor meget af verdens energibehov (ikke bare til strøm i stikkontakten) der bliver dækket af VE. Det er forsvindende lidt og ser vi på klimaet så er det et verdensproblem vi skal løse her.

Lige pt. synes den eneste mulighed at være overgang til atom-kraft så hurtigt som muligt, da vi her har så effektiv en udnyttelse af brændstoffet så det rent faktisk kan producere rigtigt meget energi hurtigt (modsat sol/vind og hvad ved jeg).

Igen set på verdensplan er VE ikke en løsning, hvis vi hurtigt skal reducere CO2.

Fusion (kold/varm) / koventionel fission. Det er vejen frem set fra et klimatologisk perspektiv.

  • 9
  • 2

@ Marianne Munck

Det er først når vi skal deponere affaldet, vi eller vores efterkommere står med problemerne, så pyt ;O)

Affald
En af de mest sejlivede myter er at der er forbundet med affaldet fra kernekraft.
”Affaldsproblemet” er de drivhusgasser der udledes fordi vi ikke fik nok kernekraft.
De brugte brændstofstave fra reaktorerne opbevares under vand, først på selve kraftværket og derefter på et mellemlager, i op til 30 år. Det er fordi man vil vente med endelig deponering, eller oparbejdning til genbrug, til de er “kølet af”. (Atomer med relativt kort halveringstid vil således henfalde til uskadelige atomer.)
Det er således ikke fordi man ikke ved hvad man skal gøre ved disse brugte brændstofstave og hvis en terrorist skulle prøve at tage dem ud af dette midlertidige lager, vil han snart dø af akut strålesyge.
Dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbart brændsel til brug i fremtiden. Således bliver tidligere “slut-depoter” nu ombygget til at være “sikre men tilgængelige depoter”.
http://www.reo.dk/nyheder/164-affald-eller...

  • 8
  • 6

Fornægtelse af virkeligheden er en måde at overleve på.

I min tid har jeg oplevet potentionelle "gamechangers" som :
- Verden løber tør for olie om 20 år
- Stormagterne kan ødelægge verden 20 gange hver
- AIDS kan ikke standses
- Forskellige formen for influenca bliver en gentagelse af 1919
- CERN laver et mini - sort hul
- Amerikanske brintbombe - tests i Aleuterne vil skubbe til de tektoniske plader

  • og jeg har sikkert glemt mange.

Fælles for dem alle var at man bare kunne leve videre som om intet var hændt. Det vil kræve en helt særlig argumentation for at overbevise folket om at NU kommer ulven...

  • 5
  • 5

I min tid har jeg oplevet potentionelle "gamechangers" som :
- Verden løber tør for olie om 20 år
- Stormagterne kan ødelægge verden 20 gange hver
- AIDS kan ikke standses
- Forskellige formen for influenca bliver en gentagelse af 1919
- CERN laver et mini - sort hul
- Amerikanske brintbombe - tests i Aleuterne vil skubbe til de tektoniske plader


Man kunne være gået længere tilbage, til fx Malthus, der i overensstemmelse med andre økonomer forholdt sig til det, at mennesket, som andre livsformer, formerer sig geometrisk, hvor tilvæksten i fødegrundlaget er aritmetisk, hvorfor tilpasningen til livsbetingelserne sker ved en mindre "human" mekanisme. Udviklingen op gennem det nittende århundrede satte denne form for pessimisme ud af kraft, bl.a. på grund af inddragelsen af de produktionsformer, der knytter sig til udnyttelsen af fossilt brændsel, inddragelsen af hele verden i den økonomi, som man forholdt sig til (Europa), hele den teknologiske udvikling, der byggede op om teknisk rationalitet, uanede mængder af energi og ressourcer.
Påstanden om, at de fossile brændsler for længst skulle have været udtømt, er der ikke mange der har troet på fremført.
Beskrivelse af, at de let tilgængelige dele af olie og gas er forsvindende, er derimod forpligtende/underbygget.
I dag går der langt mere energi til at gøre en del energi tilgængelig af tjæresandsdepoterne, end det var tilfældet med de første depoter af olie i fx USA, som for længst har mistet økonomisk betydning, lige som de konsekvenser, vi taler om og som er relevante, nemlig Global opvarmning, forsuring af verdenshavende, optøende metan omkring Nordpolen, forsvindende biodiversitet over alt på jorden, er realiteter, som ikke kan benægtes ved at henvise til fortidens religiøst betingede dommedagsprofetier.
Derimod er troen på, at mennesket kan formere sig i en uendelighed, og at forbruget kan stige fysisk og teknisk i en uendelighed ren religion!
Især de ekstremt overforbrugende af slagsen, der muntrer sig med at benægte de forpligtende beskrivelser af deres egen rolle i spillet, fx det at danske statsborger gennemsnitligt tilhører den fjerde mest svinende af slagsen her på jorden, er langt mere troende, end vidende.
Det er heller ikke religion, at verdens atomarsenaler kan smadre jorden 20 gange. Det er et faktum.
Det er et faktum, at psykopater og eller paranoide ledere i det daværende USSR var på nippet til at trykke på knappen flere gange i verdenshistorien.
AIDS er ikke blevet standset, men sygdommen kan holdes nede, der hvor samfundet har råd til løbende at betale for den medicin, som kan det.
Eksponentiel vækst i befolkning og materielt forbrug er ikke forenelig med det faktum, at jordens mulighedsbetingelse er begrænset.

Det er et faktum, at kun benægtelse af fakta kan føre til den fuldstændigt idiotiske form for decimering af forbruget/tilvæksten i mennesker, frem for den intelligente af slagsen.
Det vil være intellektuelt at foretrække en ændring af succeskriterierne til en udbygget sanselighed frem for maksimering af materielt forbrug, familieplanlægning, fravalg af destruktive teknologier frem for blind satsning på dem.

Sammenligningen af menneskeheden med et virus fænger ikke blandt de troende. De tror på det nittende århundredes udviklingsideologi, det teknologiske fix osv.

Der skal noget andet til. Nørderne her på tråden, de storforbrugende, som ikke vil humme sig, kan ikke fortrænge virkeligheden med forhistoriens udviklingstro og pladderoptimistisk vækstfilosofi. Der er ikke plads længere.

Den grimme løsning, den ufrivillige decimering, kan kun undgås ved med intellekt og vilje.

Jeg tror ikke på det. Jeg ser fanatikerne her på tråden varme sig ved hinanden, i enigheden om, at verden er deres, fra nu af og ind i .... Dumheden og overtroen hersker. Surt men sandt!

Jeres reaktioner bekræfter min fortælling.

  • 2
  • 8

IPCC har opstillet forskellige mitigationsstrategier. Ifølge IPCC er kernekraft er en hjørnesten, i de mest anvendelige strategier. Stoler man på IPCC, så har man selvfølgelig også acceptereret kernekraftens rolle.

  • 8
  • 7

Inden for 10 år vil solceller være den billigste kilde af energi.
Eneste problem er lagring af denne energi, og det er der alle kræfter bør sættes ind.

  • 3
  • 4

Og udvikling af fusionsenergi

Tja det troede jeg også i 1979, da jeg i IEEE Spectrum læste, at break even ville blive opnået i senest 1985. Det er nu snart 30 år siden, så at tro fussionsenergi kan fjerne kul er desværre urealistisk i mange år, eneste løsning på kul er kernekraft i form af fission indtil videre.

  • 5
  • 3

Inden for 10 år vil solceller være den billigste kilde af energi.
Eneste problem er lagring af denne energi, og det er der alle kræfter bør sættes ind.

Du har sikkert ret. Men der findes ingen kendte måder at lagre energien på. Jo, der findes termiske solkraftværker (virker kun i skyfrit vejr), som kan lagre varmen om natten. Men det er lagring i dage, uger og sæsonlagring, der er problemet.

Når de nødvendige supportsystemer til solenergi tælles med, så ser det pludseligt ikke så godt ud for solenergien længere. Desværre...

Klimakommisionen havde det forslag, at opstille gasturbiner til at køre på biogas, som kan lagres. Ideen var, at energimængden der skal produceres med gasturbinerne ikke ville være større, end at den kunne produceres med biogas. Og gasturbiner er den billigste måde at få 'deployable' kapacitet på. GT-anlæggene skulle betales af f.eks. Energinet og afdrages over elregningen som en kapacitetsomkostning.

Fin idé, synes jeg. Jeg vil bare forlænge den til at tillade at bruge naturgas også, al den stund at den samlede udledning ville blive lav, og alligevel give en >90% reduktion i emission fra elproduktionen.

De mange penge det ville koste at fjerne den sidste rest af fossil energi i elproduktionen ville kunne bruges langt mere effektivt i andre sektorer til begrænsning af udledning af drivhusgasser (transport, landbrug, raffinaderier, cement, øvrig industri, m.m.). Eller uden for landets grænser.

  • 4
  • 3

Man kan vride og vende alle mulige forslag.
Enten er det umuligt – sådan rent teknisk.
Eller det er umuligt – sådan økonomisk.
Vi ved det alle sammen, men lukker øjne og ører.
Man har fyldt os med fejlagtige ’oplysninger’ i et håb om at fremme en fundamentalistisk kamp mod kernekraft.
Ved Odins Ravne prøv at se realiteterne som de er og ikke som I drømmer.
I kan starte med Politikken 10/10 eller http://wp.me/p1RKWc-8

  • 5
  • 3

Underligt som de normalt meget VE fanatiske tilhængere her på siden pludselig ikke vil følge deres religiøse leder IPCC, og giver dig minus for at foreslå at følge IPCCs hurtigste løsning på det såkaldte CO2 problem.

Der er en fantastisk scene i Pandora's Promise, hvor Mark Lynas konfronterer en miljoeidiot, der glad henviser til 'videnskabelig konsensus' naar det gaelder klima, men tror at titusindvis af videnskabsfolk, FN-embedsmaend, laeger, journalister og KGB-agenter konspirerer for at skjule, at Chernobyl i virkeligheden har slaaet en million mennesker ihjel, og ikke, som WHO har konkluderet, et par og firs.

  • 5
  • 3

Kort efter ulykken kunne man høre i fjernsynet at der var 1000 dræbte og at man på satellitfoto kunne man se ligene på gaderne og døde dyr på markerne. Der blev tilføjet at det ikke kunne afvises, at tallene ville blive højere.
Et kik i Politikens Lægebog ville have vist at selv om man får en dødelig dosis af stråling så varer det nogen tid inden man får symptomer og således ikke bare bliver liggende for at dø på gaden.
Tilsyneladende var der ikke behov for at dementere og det er stadigvæk uklart hvordan denne, desværre ikke enestående, oplysning blev plantet i medierne.

  • 3
  • 4

Og udvikling af fusionsenergi

Hej Martin

Der sker noget på fusionsområdet ud over de gigantiske tokamak fusionstest værker (fusionsbaseret kernekraft):

American Physical Society. (2013, November 13). Using airport screening technology to visualize waves in fusion plasma. ScienceDaily
http://www.sciencedaily.com/releases/2013/...
Citat: "...
In this way, both the density and temperature fluctuations caused by waves can be imaged in the same place and at the same time. Furthermore, because these diagnostics do not rely on an energetic particle beam, they can take 2D pictures continuously during the discharge without perturbing the plasma conditions. The results are images that help scientists understand how and why the waves grow and how to maintain plasma stability.
..."

University of Michigan. (2014, March 19). Magnetic behavior discovery could advance nuclear fusion. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2014/...
Citat: "...
The magnetic field acts as a boundary for the electrons -- they can't cross it. But until now, researchers didn't know that the hot electrons, in an effort to get to cooler areas, are able to push the magnetic fence outward.
...
"Essentially, what we found is a completely new magnetic reconnection mechanism," Thomas said. "Though we're studying it in an inertial confinement fusion process, it might be relevant to the surface of the sun and magnetic confinement fusion."
..."

American Physical Society (2013, November 13). Building a better tokamak by blowing giant plasma bubbles: How magnetic reconnection -- the force behind solar flares -- could initiate fusion in a tokamak reactor. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2013/...

CO2-neutral/negativ energilagring:
https://da.wikipedia.org/wiki/CO2-neutral_...

Kunstig fotosyntese:
https://da.wikipedia.org/wiki/Kunstig_foto...

Danmark bør deltage i udviklingen af høj beta fusionsreaktoren - måske med aneutronisk fusion?:
https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8j_bet...
( https://da.wikipedia.org/wiki/Aneutronisk_... )

Når der kan laves CO2-neutrale/negative kulbrinter og kulhydrater, burde vi også kunne lave carbon-holdige stoffer, som kan dumpes i fx marianergraven eller måske bare dybhavet og/eller gamle miner og/eller dybe hulrum i jordskorpen.

Energien kan i første omgang komme fra vindmøller og solceller - og kan formentlig senere suppleres af energien fra høj beta fusionsreaktorer - i så fald kan CO2 fjernelsen fra atmosfæren opskaleres betrageligt.

-

FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde af Vagn O. Jensen
http://www.npb.dk/fusion/fusion.pdf

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten