product management director,
Trelleborg Sealing Solutions
Medlem af Ingeniørens Lederpanel
Stress er næsten gået hen og blevet en folkesygdom, og stress er derfor noget, som enhver leder er nødt til at have viden om og en holdning til.
Her får man god hjælp af bogen "Ledelse og stress". På en meget lavpraktisk og overskuelig måde gennemgår bogen både de fysiske og psykologiske processer for folk, der har stress, de valg man bliver nødt til at tage, når der er stress inde i billedet og endelig den handling, der er nødvendig i situationen.
Bogen er spækket med konkrete råd, og som leder er der gode input at hente. Bl.a. at man i høj grad skal starte med sig selv. Lederen er en rollemodel, som medarbejderne efterligner, men ikke nødvendigvis kan leve op til. Og det er for dyrt, hvis medarbejderne prøver og slider sig selv ned på det.
Et andet råd er, at man som leder skal give tydeligt signal om, at den endelige prioritering af opgaverne og kvalitetsniveau er lederens ansvar. Det er os, der som ledere skal vise det i handling, så en medarbejder kan få en konkret hjælp til at finde ud af, hvilke opgaver der skal opprioriteres, og hvilke der kan udskydes og aflyses.
Forfatteren foreslår også, at man med jævne mellemrum laver en begravelsesliste. På samme måde som køkkenskabe og redskabsskure bliver fyldt op, bliver hjernen det også med halve projekter, udgåede ideer eller dårlige samvittigheder. Ryd op, sorter, smid ud, så I er enige om, hvad der ikke skal bruges tid og samvittighed på.
Emnerne spænder vidt og kommer ind på områder som mails, sms?er, søvn, mobiltelefoner og forebyggelse, samt en masse dagligdags ideer til, hvordan man tackler tingene. På den måde går bogen hen og bliver en - måske lidt banal - Emma Gad til stressens væsen. Banal, fordi man dybest set godt ved mange af tingene, men alligevel anvendelig, fordi det nogle gange er godt at blive mindet om det banale.
Udover forfatterens arbejde med stress bygger Ledelse og stress på cases fra virksomheder som Novo, Tryg og Irma, hvilket i princippet er meget godt, men til dels også en svaghed, fordi mange vil opleve, at de erfaringer, man har gjort i de virksomheder, ikke har så meget med ens egen virkelighed at gøre.
Bogen indeholder også og interview med ledere og forskere som Martin Thorborg, Lars Kolind, Lasse Zäll og Steen Hildebrandt m.fl., og det er med til at højne fagligheden og styrke bogens troværdighed.
Til gengæld synes jeg, at strukturen i bogen er et problem, idet forfatteren - sikkert i god mening - har taget alt for mange løsrevne citater ind. De virker forvirrende og irriterende og gør det svært at holde snuden i sporet. j
Fortalt til Trine Baadsgaard
Af Lis Lyngbjerg Steffensen. Jyllandspostens Forlag. 238 sider. Pris: 249 kr.
Interessant: 4 ud af 6
Relevant: 3 ud af 6
De ti gode råd, der følger med hvert kapitel. De er gode, og man kan bruge dem i praksis.
Faktisk også de mange gode råd. Ti råd pr. kapitel er lidt for mange, man kan ikke huske dem alle, og nogle af dem virker lidt for søgte. Som om man bare skulle finde lige præcis ti råd, der ikke nødvendigvis er relevante allesammen.
Jeg synes det er godt at blive mindet om de faktorer, der kan udløse stress for andre og en selv. Fordi man selv er én type og reagerer på en måde, så er det som leder godt at blive mindet om, at andre typer ikke nødvendigvis reagerer på samme måde. Stress kan ramme os alle, og her får man mange gode råd til, hvordan man forebygger og behandler.
Den yngre generation af ledere, der bare tordner derudad i fuld fart. Hvis både man selv og medarbejderne kører på i det uendelige, så kan nogle nok godt glemme, at både de selv og deres afdeling kommer til at betale en høj pris. Jeg håber og tror, at den mere erfarne leder er bedre til at håndtere sit eget og andres ræs.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard