Stress øger studietiden for næsten hver femte ingeniørstuderende
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Stress øger studietiden for næsten hver femte ingeniørstuderende

Stress er en uvelkommen følgesvend for hver tredje studerende på de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser gennem en stor del af semestret. For otte procent er det så grelt, at de altid er stressede, mens 17 procent har været så stressede, at de er blevet forsinket på studiet.

Sådan lyder det nedslående resultat af IDAs Studenterundersøgelse 2018. Dermed pumper adrenalinen akkurat lige så kraftigt blandt de studerende som i 2017, hvor en tilsvarende undersøgelse viste et næsten identisk resultatet. Dengang som nu føler kun 6 procent sig aldrig stressede.

Præcis som sidste år er det eksamenspres, egne forventninger til toppræstationer og studiepres, der er hovedskurkene, når man spørger de studerende.

Stressniveauet blandt studerende bekymrer Sara Grex, formand for IDAs Uddannelses- og forskningsudvalg: »Det er på høje tid at sætte kvalitet over målstyring,« mener hun. Illustration: IDA

Træthed er det symptom på stress, som flest studerende har oplevet. Det krydser 60 procent af. Herefter følger mere usunde kost- og drikkevaner, søvnbesvær samt hukommelses- og koncentrationsbesvær. Sidstnævnte døjer 42 procent af de studerende med på grund af stress. Heller ikke her er der sket fremskridt i løbet af det seneste år.

Udbytte svinder

Formand for IDAs Uddannelses – og forskningsudvalg Sara Grex kalder det ’dybt beklageligt’, at så mange studerende stadig oplever et hårdt pres:

»Jeg er ked af det på de studerendes vegne. Det er alvorligt, når 8 procent føler sig stressede hele tiden, fordi vi ved, hvilken betydning det har for læring. Det er svært at få samme udbytte, når man er stresset.«

En opgørelse fra den landsdækkende Studenterrådgivning fra 2017 viser, at stress er den hyppigste årsag til at søge hjælp. Tidligere lå tristhed og depression i top, men siden 2014 har det været stress. Ifølge opgørelsen peger flere studielivsundersøgelser på, at op til halvdelen af de unge føler sig stressede.

Stress trækker studium i langdrag

I 2013 vedtog et flertal i folketinget den såkaldte fremdriftsreform med det formål at få de studerende hurtigere frem til den afsluttende eksamen. Søndag viste en opgørelse fra Uddannelses- og forskningsministeriet, at den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid på universiteterne er forkortet med 6,5 måneder siden 2011.

Men nogle studerende oplever, at presset på de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser trækker i en anden retning, viser IDAs undersøgelse.

Således angiver 17 procent af de studerende, at de bruger længere tid på deres studium på grund af stress, og det vækker bekymring hos Sara Grex:

»Så er det jo tydeligt for enhver, at presset er blevet for stort, og at det desuden er skidt købmandskab, når det ender med, at så mange blive forsinket.«

IDA: Kvalitet over målstyring

Hun peger på, at det hverken gavner de studerende eller samfundet generelt:

»Derfor er det på høje tid at sætte kvalitet foran målstyring. Besparelser, fremdriftsreform og generel mistro til de studerende har tydeligvis en usund sidegevinst.«

Der er nemlig hårdt brug for netop denne faggrupper. Beregninger foretaget af den teknologiske alliance, Engineer the future anslår, at der vil mangle 10.000 STEM- (science, technology, engineering, mathematics) kandidater i 2025. Heraf 6.500 civil- og diplomingeniører og 3.500 naturvidenskabelige kandidater.

Paradoksalt nok angiver hver femte af de ellers så ombejlede studerende, at de føler sig stressede på grund af ’bekymring for ikke at få job som færdiguddannet’.

Ifølge Sara Grex hænger det sammen med, at knap hver anden føler et indre pres for at levere en toppræstation:

»Det vidner om, at både det indre og det ydre pres er blevet for stort, og at der er opbygget en kultur, hvor de studerende ikke tør fejle, eksperimentere eller tage risici.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Stress er en sygdom, en lidelse, som der kan stilles e diagnose for.

"Stress" er også et modeord som betegner en travl tilstand, en som ikke er en "sygdom".

Mange mennesker er fortravlede, og det er i vidt omfang selvforskyldt - fremkaldt af et misforhold mellem mål, ønsker og forventninger OG de faktiske muligheder.

Mon ikke størsteparten af de omtalte studerende er fortravlede - fordi de vil nå mere, gøre mere, end der er tid og mulighed for ?

Jeg siger IKKE at følelsen ikke er reel, men det er en tilstand som kan afhjælpes ved at fjerne "aktiviteter" fra programmet - om det så er fredagsbar, biograf, familiebesøg eller hvad ved jeg. Den erfaring har man ikke som 18-25 årig, og her er hjælp og rådgivning sikkert vejen frem.
Men en medicinsk diagnose er det næppe for langt, langt, de fleste.

P.S.: Jer ser mange ord i artiklen, men ingen henvisning til metode og kilde. Bare snak.

  • 8
  • 2

Hej Hans Henrik

Tak for opmærksomhed på stavning. Det er rettet nu.
Skriv meget gerne direkte til journalisten, når du ser fejl.

Mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 2
  • 0

Mit bud på årsagen til stress hos de studerende, er at trådløs teknologi påvirker de studerende biologisk. Det er ikke det blå lys fra skærmen eller stressfaktoren ved at være online.

Elektromagnetske felter (EMF) forårsager biologiske effekter(1), også neurologiske effekter.
I BioInitiative rapporteres der om neurologiske effekter i 68% af de videnskabelig publikationer for radiofrekvent stråling og i 90% af de lavfrekvente elektromagnetiske felter(1).
De studerende har nogle af de samme symptomer som EHS(elektrohyper sensitive) ramte også har, når de udsættes for EMF:
Hukommelses problemer, søvn mangel, træthed, koncentrations besvær.

Man undersøgte tidligere stress-markører i det adrenerge nervesystem hos personer bosat i
Rimbach i Tyskland, hvor teleindustrien på daværende tidspunkt opførte en mobilmast
(Buchner, Klaus & Eger, Horst. 2011). De forskellige biomarkører blev målt, inden
eksponeringen startede, og forskerne fortsatte målingerne over halvandet år.
Resultaterne var forbløffende. Niveauet af stress-hormoner (adrenalin og noradrenalin) øges signifikant (p<0,0002) allerede i de to første måneder efter installation af mobilmasten (hvorefter de stabiliseres for de mindst eksponerede). Tilsvarende falder niveauet af dopamin signifikant (p<0,0002) efter eksponeringens start. Niveauet af phenylethylamine (PEA, en vigtig neurotransmitter med betydning for velbefindende, blandt andet gennem stimuleret frigivelse af dopamin) falder ligeledes konstant gennem hele forsøgsperioden (p<0,0001).
Med tanke på den nuværende fokus på stress som "folkesygdom" er det tyske studie særdeles interessant. Resultaterne derfra giver mulighed for at fremsætte en hypotese, hvor i hvert fald en del af de personer, der i det moderne samfund føler sig stressede, kunne ændre deres situation positivt ved at søge at undgå mikrobølgeeksponering. (9)

Hvis man kikker på DanmarksRadio's lille eksperiment for 1 familie med 5 medlemmer
https://www.dr.dk/tv/se/eksperimentet-2/su...
Kan man se at cortisol niveauet(stress hormon) falder med følgende faktorer for de 5 familiemedlemer, når de ligger deres mobiltelefoner, tablets og skærme væk:
3.79, 2.68, 2.23 , 4.22, 1.04.
Man kan af dette forsøg konkludere at: Stress niveauet stiger med mellem 4% og 322%, når man benytter skærme, som kan benytte trådløs teknologi.

Universiteterne bør tage ansvaret på deres skuldre og gennemgå den eksisterende forskning(1) og prioritere dette forskningsområde.

Ingeniøren kunne også tage fat i noget af denne forskning og formidle det.
Man kunne kikke på disse interessante artikler:
Elektromagnetiske felter påvirker celler i en petriskål(3), cellerne afgiver Nitrogen Oxid (NO), som forårsager ROS Reaktivt Oxidativt Stress.
ROS er observeret i 93 ud af 100 studier(2), ved EMF under de nuværende grænseværdier.
Mennesker som siger de ikke kan tåle WiFi og Mobiltelefoner har forhøjet ROS niveau(4).
Cellerne har VGCC'ere som er følsomme for elektromagnetisk stråling(6)(7)(8)
Matematiske/fysiske modeller af VGCC'erne viser at VGCC'erne aktiveres og skaber ROS ved en feltstyrke ned til 0.0004 Volt/meter for GSM(10). Den nuværende grænseværdi er 61 V/m, 152500 gange højere. (Fordi der kun tages højde for termiske effekter).
Man estimerer at mellem 2% og 10% af den Europæiske befolkning har EHS(5), så det er ikke et lille problem som går væk af sig selv.

(1): http://www.bioinitiative.org/table-of-cont... (se afsnit 9 for neurologiske effekter)

(2):Oxidative mechanisms of biological activity of low-intensity radiofrequency radiation. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26151230 (Attached til email)

(3): Electromagnetic fields instantaneously modulate nitric oxide signaling in challenged biological systems. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22940137

(4): https://www.researchgate.net/publication/3...

(5): https://www.researchgate.net/publication/6...

(6): Youtube video som forklarer forskningen (forklarer nedenstående artikel): https://www.youtube.com/watch?v=w8ATQF8omdI

(7): Electromagnetic fields act via activation of voltage-gated calcium channels to produce beneficial or adverse effects
https://www.researchgate.net/publication/2...

(8): Wi-Fi is an important threat to human health.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29573716

(9): Buchner, Klaus & Eger, Horst. 2011. Veränderung klinisch bedeutsamer Neurotransmitter unter dem Einfluss modulierter hochfrequenter Felder - Eine Langzeiterhebung unter lebensnahen Bedingungen. Uwelt Medizin Gesellschaft 2011; 24(1): 44-57
http://www.umg-verlag.de/umwelt-medizin-ge...
http://www.geobiologischer-beratungsdienst...

(10): Polarization: A Key Difference between Man-made and Natural Electromagnetic Fields, in regard to Biological Activity
https://www.nature.com/articles/srep14914

  • 1
  • 4

Ja, for hvem har brug for fredagsbar? Biografture? Omgang med venner og familie? Nej du, sid hellere derhjemme og lave lektier i al din tid uden for skolen så du er parat til toppræstationerne!

Du er jo på støtten. Du lever på samfundets nåde, så tro ikke, at du bare kan gå og fise den af, din lømmel!


Er det ikke fantastisk, at alle disse problemer er dukket op i særlig grad efter alle "reformerne" (sjovt nok får man kuldegysninger i vore dage ved læsning af ordet, der ellers burde være positivt ladet) er blevet sat i kraft.
Det har nok ikke nogen sammenhæng overhovedet.

Næh, problemet er individuelt, så se så at komme igang, i lømler!

  • 2
  • 2