Stress helt op til økorace: Fejl på rattet tvinger DTU’s bil til at holde stille
Under én time. Længere har DTU’s studerende ikke nået at testkøre deres bil op til Shell Eco Marathon 2016. Sidste år havde de til sammenligning fire hele dage på testbanen inden løbet, hvor de i 2015 sikrede endnu en guldmedalje og en verdensrekord.
Læs også: ØKORACE: Topplaceringer til Danmark trods bøvl med bilerne
Det er især problemer med den digitale kommunikation mellem rattet og motoren der gør, at bilens fører hverken kan skifte gear, styre hastigheden eller se, hvor hurtigt hun kører, da Ingeniøren besøger DTU Roadrunners i torsdags.
Derfor har det omkring 40 mand store hold af studerende arbejdet i vagtskifter døgnet rundt de seneste dage. Midt i eksamensperioden. De studerende, der lige nu står bøjet hen over bilerne, har stået der i syv timer siden klokken syv om morgenen.
»Man bliver vant til at arbejde, når man er træt. Vi er blevet ret gode til at mærke, hvornår det er tid til to timers søvn,« siger Benjamin Hartz, der læser konstruktion og mekanik og har stået for at programmere motorstyringen.
Roadrunners deltager i det årlige Shell Eco Marathon med to biler. Den ene er en ‘bybil’, der skal leve op til en række krav om blandt andet sikkerhed og lasteevne. Den anden er i kategorien ‘prototype’, og i den kategori er der stort set fri leg. Holdet består af mellem 30 og 40 studerende fra DTU og enkelte veteraner, der er færdige med uddannelsen. Holdet har vundet guld med deres bybil syv år i træk. Derfor er der meget på spil, når holdet søndag tager til London for at forsvare sin mangeårige suverænitet.DTU Roadrunners
Dårlig overlevering
Og hårdt arbejde er nødvendigt. For overleveringen fra semester til semester er, ifølge de travle studerende, mangelfuld. Det kommer især til udtryk nu, hvor rattet på den ene bil ser ud til at have svigtet de studerende i sidste øjeblik.
Rattet er nemlig den eneste elektriske del af bilen, som ingen af de nuværende på holdet har været med til at installere og programmere.
»Kravene til at deltage i programmet (Roadrunners, red.) er, at man til slut skal aflevere en rapport, der kan hjælpe de studerende, der skal tage over efterfølgende. Der stilles ikke nogen krav til hvordan,« siger Benjamin Hartz.
Læs også: ØKORACE DEL 1: Automatgear og bedre kompressionsforhold skal slå verdensrekord
Præcis, hvad der er galt med rattet er usikkert, men en elektroingeniør-studerende indrømmer lavmælt, at han i sin træthed muligvis kom til at lodde en af de mange chips i rattet forkert på i nat. Benjamin Hartz hører alligevel hans medstuderendes indrømmelse;
»Så det er derfor, vi ikke kan få noget som helst til at virke?!,« griner han.
Vrøvl med motorstyringen
Holdet har ellers i løbet af natten fået selve den digitale motorstyring til at fungere optimalt. Hele programmet, der styrer motoren er blevet bygget op fra bunden på ny.
»Alle de hold, der tidligere har arbejdet med bilerne har puttet nye programkoder oven på den eksisterende kode, så det var blevet en kæmpestor uoverskuelig software. Også her var overleveringen mangelfuld,« siger Benjamin Hartz.
Ifølge ham er god motorstyring vigtig, hvis man vil vinde Shell Eco Marathon. Konkurrencen går ud på at køre længst på så lidt brændstof som muligt.
»Det gælder om at vide, præcis hvad der sker i ens motor, så man hele tiden kan indstille på den. Vi ved, hvor varmt der er i motoren, vi måler på vores udstødning, og vi sikrer os, at luftoverskudstallet er så tæt på 1 som overhovedet muligt,« siger Benjamin Hartz, der forklarer, at et luftoverskudstal på 1 er udtryk for en optimal forbrænding.
Læs også: DTU’s økobil ramt af brand
DTU’s bil kører på bioethanol, og den forbrugte ethanol over tre runder på banen bliver omregnet til benzin-ækvivalenter. Sidste år slog de studerende fra DTU verdensrekorden med 665 kilometer, på hvad der svarer til én liter benzin.
Satser alligevel på sejr
Og igen i år er optimismen stor. På trods af at holdet igen i år (sidste år brændte bilen ned) står over for store udfordringer og indtil nu har haft ekstraordinært få køretimer på bagen.
»Vi satte verdensrekord sidste år, og siden det er den samme bil, vi deltager med i år, skal det nok gå godt,« siger Philip Krogstrup Kjeldsen, der læser produktion og konstruktion på DTU. Han bakkes op af den kvindelige kører, der efter kun en time i bilen også er fortrøstningsfuld.
Læs også: VIDEO: Glædesrus ved DTU efter verdensrekord
Philip Krogstrup Kjeldsen fortæller, at bilerne nok skal komme til at køre, uanset hvad;
»Vi kan altid bypasse rattet og lave nogle lappeløsninger, så føreren af bilen kan styre farten, skifte gear og se, om hun kører hurtigt,« siger han.
»Spørgsmålet er, hvor mange lappeløsninger vi skal have lavet,« siger han og indrømmer, at hvis holdet ikke får styr på softwaren i rattet, bliver det sværere for føreren at køre optimalt. Og at sejren derfor synes noget mere usikker, end den har gjort i nogen af de andre år.
Holdet tager til London i dag (søndag 26. juni), mens selve konkurrencen løber af stablen torsdag 30. juni.
