Nu var det nok med at høre bosserne bralre, så mandag formiddag forlod 73.000 amerikanske bilarbejdere 80 fabrikker, længe før fyraftensklokken havde ringet. Den første store strejke i 37 år.
Udvandringen var en kulmination på årtiers uenigheder og spændinger mellem bilproducenten General Motors og fagforeningen United Auto Workers.
United Auto Workers, hvis medlemstal er droslet ned fra knap 450.000 i 1985 til under 100.000 i 2007, forlanger velfærds- og sundhedsordninger til manden på fabriksgulvet. Det opgør har stået på, lige siden de amerikanske bilfabrikker begyndte at spytte flydere, trucks og pick-ups ud på samlebånd.
Indrømmelserne har været særdeles få fra ledelsens side, men alligevel er de gamle paroler om sundhedskasser begyndt at vige til side for nye feltråb og inskriptioner på stejke-skiltene langs motorvejene.
Bilarbejderne har indset, hvilken vej olien flyder, og hvor fremtidens muligheder ligger, nemlig inden for mere miljøvenlige køretøjer.
Så nu kræver bilarbejderne i højere grad garantier for deres jobs, skriver The Wall Street Journal. I den styrkeprøve er fremtidens alternative biler en væsentlig strategisk brik.
Produktionen af de benzinsparende modeller er i de seneste år flyttet til Indien, Australien, Kina og Brasilien. Her er lønningerne gennemsnitligt 15 procent lavere end i USA.
Den udflytning af arbejdet sparer ifølge ledelsen hos General Motors, Ford Motor og Chrysler dem årligt for 10 milliarder dollars. Manøvren er nødvendig for at redde job i USA, da den amerikanske bilindustri er hårdt presset af den asiatiske, forsvarer de tre ærkeamerikanske producenter sig med.
General Motors-arbejderne fremstiller til sammenligning i dag næsten udelukkende store trucks og luksus-modeller.
Nu er fagforeningsbosserne fra United Auto Workers villige til at slække på kravene om velfærdsordninger. Til gengæld stiller de langsigtede krav om, at nye investeringer og nye produkter skal ske på fabrikker på amerikansk jord.
United Auto Workers fremhæver i den forbindelse General Motors planlagte hybridbil, Chevrolet Volt. Den ser de meget gerne blive bygget på fabrikken i Lordstown, Ohio, skriver The Wall Street Journal.
»Vi vil lave al arbejdet, al designet her i USA,« siger formanden for UAW´s afdeling i Warren, Michigan, Jerry Gillespie, til The Wall Street Journal.
Ifølge erhvervsavisen vil strejken gå ud over produktionen af Chevrolet Malibu og koste General Motors 100 millioner dollars om dagen. Hvis strejken fortsætter i en måned, og produktionen i Canada og Mexico ryger på gulvet, risikerer General Motors tilføje et tab på otte milliarder dollars foruden de daglige 100 millioner dollars, som strejken koster.
Dokumentation
Wall Street Journal: Fight over jobs, costs cuts spurs – Walkout at GM
