Strategien er klar: Sådan erobrer Danmark rummet

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs: "Rummet handler ikke længere bare om opdagelser og ny viden, men om konkret teknologi, arbejdspladser og indtjening.". Arkivfoto fra Ingeniørhøjskolen i Århus Illustration: Jesper Nørgaard Sørensen

Danmarks ti mand store og stadig spæde rumkontor går en særdeles travl fremtid i møde.

Det vidner en ny handlingsplan fra regeringen om. Handlingsplanen er en opfølgning på Danmarks nationale strategi for rummet, som blev offentliggjort i juni.

En plan som vel at mærke fik masser af gode ord med på vejen fra et bredt udsnit af aktører, som Ing.dk talte med.

»Det er fremragende, vi endelig har en strategi og en rumlov. Den er dejlig konkret og går i dybden på flere punkter,« sagde direktør på DTU Space Kristian Pedersen.

Læs også: Haves: Dansk rumstrategi. Savnes: Visioner

Den nye offentliggjorte handlingsplan, som løbende bliver ændret, er drejebogen for, hvordan strategiens punkter rent faktisk skal få et fuldbyrdet take-off, så det ikke ender med, at luftboblerne fra skåltalerne ebber ud til det rene ingenting

Handlingssplanen følger op på rumstrategien med en detaljeret plan for hvert af de 46 initiativer. Planen gør rede for indholdet, de forventede resultater samt det ansvarlige ministerium og tidsplanen. En skæringslinje er allerede næste måned, hvor den europæiske ministerkonference hos ESA finder sted.

På konferencen bliver det besluttet, hvilke frivillige programmer landene vil investere i. Udarbejdelsen af en dansk strategi var netop nødvendig for at stå stærkere på konferencen.

Blandt de 46 initiativer finder vi blandt andet styrkelse af et samarbejde med Nasa for at danske studerende og forskere kan komme på udveksling, brug af rumfartsteknologier til bedre beredskab samt øget overvågning af Arktis. Særligt tre områder skille sig dog ud. Dels på grund af detaljegraden, dels på grund af de konkrete mål.

1. Flere moneter til rumfartsforskning

Det første punkt gælder, at Danmark er alt for dårlig til at stikke snablen ned i den europæiske pengekasse til forskning i rumfart.

I EU's rammeprogram for forskning og udvikling – Horizon 2020 – hjemtager danske forskere i dag kun 0,95 procent af de samlede bevillinger i rumprogrammet, mens det for andre områder er oppe på 2,5 procent.

Oveni kommer midlerne fra den europæiske rumfartsorganisation ESA, som Dannmark heller ikke er alt for ferm til at hive til vores breddegrader. Det vil strategien lave om på.

Læs også: Dansk rumstrategi klar: Nu skal vi have flere penge ud af det tomme rum

Ifølge Uddannelses- og forskningsministeriet er årsagen til den manglende pengestrøm såre simpel. Den danske rumforskning finder i stor grad sted på Danmarks Tekniske Universitets institut for Rumforskning og –teknologi (DTU Space), mens der på flere af de øvrige danske universiteter foregår forskningsaktiviteter inden for bestemte nicher såsom studentersatellitter (AAU). Dertil kommer aktiviteter i den øvrige offentlige sektor eksempelvis i GEUS og i de danske virksomheder, der har grænseflade til og forskningsmæssig relevans for den offentlige forskning.

’Der eksisterer dog ikke noget samlet overblik over de danske rumforskningsaktiviteter, hvilket gør det svært for danske ansøgere til Horizon2020 og ESA at finde relevante nationale partnere eller tilpasse ansøgningerne strategisk til det eksisterende danske rumforskningslandskab.’ konstaterer regeringen i sin handlingsplan.

Så i første omgang skal Uddannelses- og Forskningsministeriet have overblik over de mange forskellige rum-aktiviteter. Herefter klæde dem på til en ansøgningsproces og dernæst – firkantet sagt – bombardere ESA og Horizon2020 med ansøgninger.

2. Større glæde af Galileo

Andet punkt gælder det europæiske Galileo-projekt, det europæiske svar på USA’s GPS.

Galileos 30 satellitter vil gøre det europæiske navigationssystem langt mere offentligt tilgængeligt og give forskere, virksomheder og myndigheder adgang til mere præcise tids- og positionsdata end hidtil.

Galileo-satellitnavigationssystemet skal består af 30 satellitter Illustration: ESA

Allerede i år vil de første tjenester fra Gallileo være tilgængelige i begrænset omfang, og i 2020 er systemet fuldt operationelt. Danmark mangler dog stadig den såkaldte Public Regulated Service-myndighed, der er nødvendig for at kunne bruge systemets tjenester til offentlige myndigheder.

Sådan en PRS-myndighed skal Transport- og Bygningsministeriet sørge for overfor brugere af Galileos tjenester. Ministeriet skal også helt basalt finder ud af, hvilke forpligtigelser og muligheder Danmark rent faktisk har i forhold til navigations-projektet eksempelvis i sammenhæg med Smart Cities og reguleringen af landbruget.

3. Øget samarbejde med Google og co.

Tredje punkt gælder satellitkommunikation med fokus på opbygning af mere viden om de såkaldte mega-konstellationer.

Begrebet dækker over, at pengestærke private aktører såsom Google og SpaceX har gjort deres entré over de seneste par år inden for rummet, og der eksisterer i dag fremskredne planer for meget store privatfinansierede konstellationer af små kommunikationssatellitter i lavt kredsløb. For eksempel Konstellationen fra OneWeb med over 600 små satellitter, som vil blive opsendt fra 2018.

Disse satellitter vil kunne give global adgang til bredbåndsforbindelser også i Arktis.

’Dette vil fuldstændig kunne ændre kommunikationsmulighederne for millioner af mennesker og også kunne have implikationer for Danmark.’ Bemærker regeringen i sin handlingsplan.

Rumkontoret skal derfor have særligt øje med, hvordan Danmark kan udnytte de kommercielle muligheder i sådanne mega-konstellationer.

Konkret bør embedsfolkene deltage i alle konferencer og videnspredningsaktiviteter om mega-konstellationer og deres potentiale.
En sådan deltagelse kan oveni kaste en ekstra gevinst af sig.

Læs også: IDA om ny rumstrategi: Send flere satellitter op over Arktis

Forudsætningen for at mega-konstellationerne skal lykkes, er, at nemlig at risikoen for sammenstød med bl.a. rumaffald er minimal.

’For at Danmark opnår indsigt i både mulighederne og risici forbundet med mega-konstellationerne er det derfor vigtigt, at Danmark foretager en kortlægning af den internationale viden og initiativer som findes vedr. rumaffald. Dertil kommer en dialog med eksperter med henblik på at sikre mulig dansk deltagelse ved initiativer, der sigter at lokalisere og fjerne rumaffald i relevante baner.’ betoner regeringen i handlingsplanen, som vil have en kortlægning af danske virksomheders viden og potentiale inden for rumaffald.

Fakta: Omkring 1.500 danskere har job knyttet til rumfart

I dag er 150 danske virksomheder med tilsammen 1.500 ansatte knyttet til rumfartsaktiviteter; i strategien kaldt rumfartserhvervet. Der bliver dog skelnet mellem upstream-virksomheder eller downstream-virksomheder.
Upstream er den del af erhvervet, som leverer teknologi op til rummet i form af raketter, satellitter eller anden teknologi, altså de klassiske rumfartsvirksomheder. Downstream-virksomheder er alle dem, som lever af data hentet ned fra rummet. Det vil altså også sige folk inden for satellit-tv-branchen.
I dag omsætter rumfartserhvervet for 4,4 milliarder kroner, hvoraf up-stream kun står for 10 procent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Haha ... det er vist ret tydeligt hvor "uddannelses- og faktura-ministeren" har sine prioriteter. Det er i hvert fald ikke forskning.

Spørgsmålet er så hvem der vil varetage dette vigtige område? Det sker ikke i folketinget. Men hvor så?

  • 7
  • 0

Citat: "Strategien er klar: Sådan erobrer Danmark rummet"

Hold da op, er regeringsgrundlaget allerede klar? Og sikke forventninger :-)

  • 1
  • 0

Jeg fik lige sådan et "rejsen til Saturn"-moment der, da jeg læste overskriften.

  • 9
  • 0

"hvordan Danmark kan udnytte de kommercielle muligheder i sådanne mega-konstellationer" er jo fint nok og nødvendigt, men har de mon tænkt over "...private aktører såsom Google og SpaceX har gjort deres entré over de seneste par år inden for rummet, og der eksisterer i dag fremskredne planer...", at det vil være en god idé på alle planer, at vi også selv har aktører ?

  • 0
  • 0

"Konkret bør embedsfolkene deltage i alle konferencer og videnspredningsaktiviteter om mega-konstellationer og deres potentiale. En sådan deltagelse kan oveni kaste en ekstra gevinst af sig."

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten