Strålingsforskere advarer: Børn bør holde sig langt væk fra mobiltelefonen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Strålingsforskere advarer: Børn bør holde sig langt væk fra mobiltelefonen

De er udmærket klar over, at der ikke eksisterer et videnskabeligt bevis på mobiltelefonernes skadelighed, men det afholder ikke 19 franske, italienske, hollandske og amerikanske læger og stråleforskere fra at danne fælles front i den franske avis Le Journal du Dimanche og appellere kraftigt til alle forældre.

»Beskyt dit barn mod strålingen fra mobilen. Børn under 12 år bør i det hele taget ikke udsættes for mobiltelefoner bortset fra i nødsituationer,« skriver forskere.

Blandt underskriverne er Jacques Marilleau, ingeniør og tidligere fysiker ved Atomenergikommissionen samt det franske Institut de l'Information Scientifique et Technique, doktor Bernard Asselain, chef for biostatistik på Institute Curie og Michel Hery, onkolog og leder af afdelingen for radioterapi ved Princess Grace Hospitalet i Monaco.

At advarslen er rettet mod børn skyldes, at strålerne potentielt er mere skadelige for deres hjerner end voksnes.

»Vi befinder os i dag i samme situation, som vi oplevede med hensyn til asbest eller tobak for 50 år siden. Enten gør man ingenting og accepterer risikoen, eller også indrømmer man, at der findes et væld af bekymrende videnskabelige argumenter,« siger den franske onkolog og leder af afdelingen for radioterapi på Avicenne Hospitalet, Thierry Bouillet.

Initiativtager til advarslen professor i klinisk psykiatri ved Pittsburgs Universitet, David Servan-Schreiber, betoner, at forskerne ikke er ude på at få folk til at kyle deres Iphones og Nokia-modeller i den nærmeste skraldespand, men mane til mådehold.

»Disse apparater redder liv hver uge. Jeg bruger også selv mobiltelefon, selv om jeg har en kræftsygdom i hjernen. Men det er højst nødvendigt at tage de nødvendige forholdsregler,« siger David Servan-Schreiber til Journal du Dimanche.

Fælles for gruppen er også en skepsis til flere officielle rapporter, der har frikendt mobilernes skadesvirkning. De gruer for, at mobilindustriens indflydelse kan have gjort sig gældende.

I Frankrig har myndigheden Afsset udgivet to officielle rapporter om mobilstråling. Indholdet er der ikke blevet rokket ved, men tilliden fordampede, efter at det kom frem, at fire ud af ti af eksperterne anvendt i undersøgelsen har eller havde haft direkte eller indirekte tilknytning til mobiloperatører.

Forskerne og lægerne kommer med ti konkrete råd til at minimere udsættelsen. Blandt dem er:

  • Kommunikerer via SMS, hvis du partout skal anvende mobiltelefonen.
  • Anvend håndfri-sæt eller mobilefonens højtalere under en samtale og hold mobil så langt fra dig som muligt.
  • Sluk mobilen om natten.

Dokumentation

Le Journal du Dimanche: L'appel des vingt contre le portable

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten