Stradivarius-violinens hemmelighed bliver afluret med CT-teknologi

Kan man skabe en kopi af en Stradivarius-violin, som også lyder som en Stradivarius-violin? Forsøget er blevet gjort utallige gange med fokus på alt fra lak til dæktykkelse.

Nu har en røntgenekspert og to violinbyggere taget CT-teknologien i brug for at aflure nogle af hemmelighederne bag lige netop denne violins berømmede egenskaber, skriver BBC New Technology.

Ideen er at få et fuldstændigt 3D-billede af en ægte Stradivarius-violin og reproducere den ned til mindste detalje ved brug af en CNC-fræser. Modellen til den 'nye' gamle violin er den Stradivarius, som befinder sig på U.S. Library of Congress. Som de fleste Stradivarius-violiner har den sit eget navn - den her hedder 'Betts' og er fra 1704.

CT-scanning af dækket på den originale Stradivarius-violin med navnet Betts. (Fotos: RSNA) Illustration: RSNA

Tusindvis af billeder bliver fodret til CNC-fræser

Røntgenekspert Dr. Steven Sirr fra FirstLight Medical Systems i Minnesota og de to violinbyggere, John Waddle og Steve Rossow, vil bruge produktionen af en Stradivarius-kopi til bedre at forstå, hvad der gør en Stradivarius-violin så fantastisk.

Til opgaven har de brugt en 64-detector CT-scanner, som har optaget mere en 1.000 billeder. Billederne er omdannet til CAD-filer og fodret til en specialbygget CNC-fræser.

På den baggrund fræsede de violinens bund, dæk, gribebræt og snegl, hvorefter violinbyggerne satte den sammen og lakerede den:

»Kopien ligger utrolig tæt på originalen med hensyn til lydkvalitet,« siger Steven Sirr.

Han forklarer det selv med, at man med CT-scanningen er i stand til at genskabe effekten af de mange års brug. For eksempel den måde stolen (som holder strengen) trykker på dækket, eller små revner og ormehuller, som er med til at give den enkelte violin sin helt specielle lyd.

Han håber, at kopierne kan give violinspillere mulighed for at spille på en 'rigtig' Stradivarius, uden at det koster en formue.

Dokumentation

BBC News technology

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hemmeligheden ved Stradivarius-violiner er at de er bygget af regelmæssigt tæt-året gran fra Alperne. Og problemet med de nye violiner er at de bygges af gran fra Norge. Det norske gran har en årrings-bredte som svinger i en 11 års periode.

  • 0
  • 0

Skal det ikke tages med et gran salt, det der med at en Stradivarius lyder bedre end andre violiner. Er det ikke snarere, fordi man skal presse prisen op, så de rige kan prale med at de har et meget meget fint instrument til millioner i deres besiddelse ?

  • 0
  • 0

for at komme så tæt på det som Stradivarius og co. brugte. Gran fra Kroatiske bjerge, f.eks. Det har været foreslået, at træet som voksede i Italien under 'den lille istid' måske havde en anden (tættere) åretegning end man finder på de kanter i dag, og at det er medvirkende til den særlige lyd. Steen, jeg har hørt noget lignende sagt om rødvin...

  • 0
  • 0

Kan det tænkes, at solpletcyklussen har betydning for den dårlige lyd ? Hvad nu, hvis GW påvirker trævæksten - kan vi så ikke i fremtiden producere gode violiner mere ?

På forhånd tak Spørge-Jørgen

:-)

  • 0
  • 0

En pæn del af et instruments skønhed er et samspil med den spillende: Uanset om det er et Steinway-flygel, er det ikke skønt at høre lille Peters knytnæve i tangenterne. En stor musikers kontakt med flyglet gør denne endnu bedre, eller rettere inspirerer ham til det ypperste. Derved forekommer flyglet bedre end det nøgternt set er.

Verdensviolinisten Kreisler prøvede en meget billig violin i Sverige, og den lød forbløffet nok rigtig "Kreislersk". Vil man høre Kreisler, er han på youtube. Han spillede ikke på en Stradivarius men på en Guarneri (fra omtrent samme tid). Så hellere en god musiker på et dårligt instrument, end en dårlig musiker på et godt instrument. - Det er der et godt instrument har sin begrænsning.

  • 0
  • 0

Man skal have spillet på et stengeinstrument for at have oplevet det der sker når man får et kvalitets instrument i hånden.

Du kan ikke høre forskel ,for stemningen og lydhøjden er bestemt af komponisten og kontrolleres af dirigenten, men musikeren oplever, at det at skulle frembringe den ønskede lyd, sker meget lettere på en af de italienske mestres instrumenter. Der bliver færre og færre af dem tilbage og der er bestemt forskel på dem og prisen afspejler kvaliteten af disse antikviteter, for selvfølgelig er der også forskel på dem. Men selv den dårligste er alligevel bedre en de efterfølgende fremstillede. Men også mellem disse efterfølgende findes der enkelt instrumenterder når op i millonklassen på grund af deres lydkvaliteter. Man kan så indvende at kun de aller dygtigste violinister får adgang til at spille på disse endsige eje en og det kunne være derfor at de lød bedre :o)

Vor egen Seps Znaider har en Guarini til låns

Vil man høre en Stradivarius skal man finde linket her

http://www.dr.dk/P2/Artikler/Kunstnere/201...

Mit instrument er er guitar hvor jeg er den lykkelige ejer af en svensk Levin guitar der selv om den er slidt, holder min tid ud. Det er mit femte instrument, som jeg byttede mig til for en harmonika.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke musiker, eller noget der ligner. Jeg kigger "bare" på diskussionen her ud fra et rent praktisk perspektiv:

Vil det ikke være muligt at fremelske grantræer med tæt årestruktur (bonsai-dyrkning), bygge instrumenter af dem, og se om det er medvirkende til de Stradivarius-lignende kvaliteter?

I betragtning af prisen på en ægte Stradivarius, er "prisen" ved forsøget til at overkomme...

  • 0
  • 0

Det er latterligt at tro, at man bare kan fræse en kopi af en Stradivarius og få den samme lyd. Igen har vi en blind tro på, at den moderne teknik kan alt. En seriøs violinbygger vil kunne nævne 50+ faktorer, som ikke tilgodeses, men først skal han lige klaske sig på lårene af grin.

  • 0
  • 0

Hvis man læste artiklen til tråden her, inden man klaskede sig på lårene af grin :o)

Ville man have opdaget at der indgår to violinbyggere i forsøget.....og at påstå at de ikke skulle være seriøse.......er vist useriøst :o)

  • 0
  • 0

Bare for at være skeptisk, vis mig et dobbelt blindtest som verificerer at Stradivarius virkelig er hørbart "bedre" end andre kvalitetsvioliner. Hvor mget af stradivariuseffekten bor mon mellem ørerne :-)

  • 0
  • 0

Ja jeg kan heller ikke se nogen som helst idé i at fræse delene til en violin ud; en rigtig violin er jo fremstillet af "bøjet" træ, så strukturen må da blive fuuuldstændig anderledes i fræset træ. Måske fortæller artiklen ikke alt?

  • 0
  • 0

Jeg mener ganske bestemt, at træet til Stradivarius violinerne kom fra en bro i Venedig, der blev revet ned. Da træet slap op, kunne den berømte lyd ikke længere skabes...

  • 0
  • 0

......om hvorfra og hvorfor træet til violinerne er blevet således. Der er talt om voksestedet, flådningens indflydelse og om træssvampe. Jeg har dog ikke hørt om træ fra en bro. Og jeg forestiller mig ikke at fortidens tømrere ville anvende gran til brobygning i Venedig.

Muligheden foreligger dog at det var derfor at træet kom tilveje, men man skal i den forbindelse huske på at der er godt 200 km mellem Cremona og Venedig og på det tidspunkt for 300 år siden anvendte alle træ til fyring.

her er sakset fra Google

Violinen dukker pludselig op i Cremona omkring 1550 bygget af Andrea Amati, som grundlagde et violinbyggerdynasti. En af Amatifamiliens elever var Antonio Stradivari, der i 1579 begyndte at bygge violiner i sin læremesters ånd. Han byggede i sin 90 års levetid ca. 1200 violiner, hans violiner betragtes i dag som violinens Rolls-Royce. Talrige undersøgelser har forsøgt at afsløre, hvorfor de er så specielle – hvis de er det! En mulighed er træet, ahorn. En EDS (energy dispersive X-Ray spectroscopy) undersøgelse af træ fra en række Stradivarius violiner sammenlignet med moderne ahorn, viser et stærkt varierende indhold af forskellige grundstoffer fra de forskellige violiner, hvilket formentlig betyder, at Stradivarius fik sit træ fra en række forskellige træleverandører, som havde imprægneret træet mod insekter og råd på forskellig måde. En anden mulighed er lakeringen, her viser tilsvarende undersøgelser også et stærkt varierende grundstofindhold, hvilket tyder på, at Stradivarius har fået sin lak, som for øvrigt ligner almindelig møbellak fra den tid, fra forskellige lakhandlere.

en anden teori

Et hold hollandske forskere har måske fundet svaret på, hvorfor Stradivarius-violiner er bedre end nogen andre. På trods af bedre teknikker, finere instrumenter og alskens teknologi er det ikke lykkedes nogen at fremstille en bedre violin end dem Antonio Stradivari og Giuseppe Guarneri del Gesus fremstillede for over 300 år siden.

Dr. Berend Stoel fra Leiden University i Holland er ved hjælp af en CT-scanner kommet frem til denne konklusion.

Stradivarius' hemmelighed ligger i træet.

Tætheden i træet hos de gamle violiner er markant anderledes end i de nye violiner. Træ, der er vokset op om foråret, er mindre tæt end træ, der er vokset op om sommeren. Det er derfor ikke uden betydning, hvilken type træ, der anvendes.

Ifølge dr. Stoel er de gamle violiner et fremragende balanceret mix af de to typer.

og endnu en

http://ing.dk/artikel/89500-hemmeligheden-...

og nok en med lyd :o)

http://www.rungstedbarok.mono.net/9297/Ins...

  • 0
  • 0

Ja, det minder mig om Erling Hågensen's opmåling med placeringen af de Bornholmske kirker (læs: en geometri opfundet af ham selv ! ), som de gamle korsriddere skulle have mestret i 1200 tallet.

:-)

  • 0
  • 0

Det er oftest lyden der tales om som usædvanlig for de bedre violiner, men der er en del andre små detaljer som - omend indirekte - har med lyden at gøre. Måden den svarer på buen. Er lyden med fra den svage begyndelse, eller skal den 'trækkes' i gang. Dette har også betydning for hvor let den er at spille på. Hvor god er ensartetheden i lyden på langs af strengene, hele vejen op, og strengene imellem. Hvor fyldige er de nuancer den kan lave.

  • 0
  • 0

@Espen Agerbo, som skrev: "Bare for at være skeptisk, vis mig et dobbelt blindtest som verificerer at Stradivarius virkelig er hørbart "bedre""

Jeg er helt enig - tager vi Hi-Fi nørderne som parallelt eksempel, er der ingen grænser for, hvad der kan høres forskel på: Lysnetkabler, digitale signalkabler, og sågar sikringer ude i målertavlen (!)

Lad disse individer bevise deres Stradivarius-påstand ved blindtests, eller bed dem holde mund!

Mvh. Rune

P.S. Samlet set, og sagt lidt firkantet: Enten er min hørelse dårlig, eller også er det meste af Stradivarius-snakken hysteri, og snobberi.

  • 0
  • 0

Jo, træet kom skam fra en bro i Venedig, men det var vist til de berømte Pastradi violiner...

  • 0
  • 0

@Espen Agerbo, som skrev:

"Bare for at være skeptisk, vis mig et dobbelt blindtest som verificerer at Stradivarius virkelig er hørbart "bedre""

Jeg er helt enig - tager vi Hi-Fi nørderne som parallelt eksempel, er der ingen grænser for, hvad der kan høres forskel på: Lysnetkabler, digitale signalkabler, og sågar sikringer ude i målertavlen (!)

Lad disse individer bevise deres Stradivarius-påstand ved blindtests, eller bed dem holde mund!

Mvh. Rune

P.S. Samlet set, og sagt lidt firkantet: Enten er min hørelse dårlig, eller også er det meste af Stradivarius-snakken hysteri, og snobberi.

Og du har selv lyttet til en Stradivarius Rune? Jeg har personligt ikke. Til gengæld har jeg været med til testning af adskillige violiner med min bror og hans lærer. Dette var kvalitetsvioliner, som dog ligger langt fra Stradivarius prisniveauet. Var der så nogen forskel? Milevid! Vi udførte ingen blindtests, for det var der intet behov for, men jeg vil påstå jeg med lethed ville kunne have adskilt violinerne i en sådan test. Der var kolosal forskel i deres klangbillede. Derfor har jeg heller ingen grund til at tvivle på Stradivarius violiner er noget helt specielt.

Forstå mig ret, jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger om digitale kabler, men jeg mener ikke du kan overføre denne parallel til violiner.

  • 0
  • 0

Jeg mener ganske bestemt, at træet til Stradivarius violinerne kom fra en bro i Venedig, der blev revet ned. Da træet slap op, kunne den berømte lyd ikke længere skabes...

Man kan i dag slet ikke opdrive træ der har vokset under samme forhold i dag, vores forurening med kvælstof, har umuliggjort det.

  • 0
  • 0

Lad disse individer bevise deres Stradivarius-påstand ved blindtests, eller bed dem holde mund!

… eller også kan du bare ikke høre forskel på en Stradivarius og en Skrativarius ;-)

  • 0
  • 0

Til Rune: Dine ører er sikkert ikke så dårlige, som man skulle tro, men det er tydeligt, at du ikke er musiker. Jeg spiller selv guitar, bas (el. og kontra) og banjo. Giv mig bind for øjnene, og stik mig 10 guitarer. Hvis du pludselig ser mig savle, vil du vide, at her er én af de helt rigtige. Man er slet ikke i tvivl. De færreste violinister har mulighed for at lave stradivariusblindtest, men hvis en professionel violinist med bind for øjnene blev præsenteret for en almindelig god violin og en god stradivarius, ville han ikke være et mikrosekund i tvivl om, hvilken én han helst ville have med hjem, og selv du ville kunne høre tydelig forskel. Med hensyn til HI-FI kabler og strømrensere, og hvad har vi, er jeg lidt enig. Men et godt og et dårligt guitarkabel vil du også kunne høre tydelig forskel på, men det er også et flere meter langt signal kabel, hvor forskellene bliver forstærket op til det hørbare. Her ville du heller ikke være i tvivl. Heldigvis spiller jeg mest akkustisk. Det lyder rigtig spændende med "fræserkopierne". Jeg var engang sammen med en amerikansk folkefiddler, der havde en kulfiberviolin. Den havde en ret kraftig og ualmindelig dejlig lyd. Han fortalte, at de var begyndt at komme frem også i symfoniorkestre simpelthen på grund af den høje og -i modsætning til træinstrumenter- MEGET ensartede kvalitet. Mange rynkede dog på næsen af den, men når de henviste til at deres træ var lagret i flre hundrede år, henviste han bare til at hans var lagret i millioner af år. Tak især til Bjarke for alle oplysningerne. Steen

  • 0
  • 0

Sig mig, tror du ikke at man anskaffer sig en kulfiberviolin, fordi man er bange for, at folk skal smadre den. Jimi Hendrix kunne have sparet mange dollars, hvis han var i besiddelse af en kulfiber-spade.

:-)

  • 0
  • 0

Af betydning er endvidere rum og ikke mindst bue, der også kan koste uhyrlige summer. Og så (overraskende nok) venstre hånds spillepuder, hvor det siges at Kreisler havde en udsædvanlig blød hud her. Af danske violinister skiller Wandy Tworek sig ud som noget helt enestående, der i sin storhedstid spillede på en marskendiser-violin til 250 kr.

Uanset pris, fik jeg for 3 år siden lov til frit at vælge guitar blandt mange i en stor butik: Jeg prøvede og prøvede og landede på en Alhambra til (for mig det ukendte beløb) 5.000 kr. Den dyreste stod i 80.000 kr. Da jeg engang fik en musikpris, købte jeg en super violin til 2.000 kr. og lærte spillet på niveau non-super. Gav engang en række koncerter med tysk violinist der spillede på en Guarneri-copi (efter en 1601 model). Så copier er ikke en ny tanke. Når manden ellers gad, lød copien aldeles pragtfuld.

  • 0
  • 0

At Leonardo da Vinci var musikalsk er hævet over enhver tvivl, men at han skulle have opfundet violinen, tror jeg ikke man kan finde bevis på. Han arbejdede nord og syd for Cremona i Milano og Firenze. Der er ikke spor af hans virke i Cremona.

Jeg har ikke set skitserne til Leda og Svanen og malerierne deraf er kedelige kopier af Leonardos maleri som ingen ved hvor er.

Så derfor vil jeg ikke udtale mig om F hullerne (lydhullernes navn på dansk)i violinen er stiliserede orangeskræller

http://www.kviv.dk/pages/aktiviteter.htm

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten