Stort studie: Populært fryse-trick til barnløse har ingen effekt

Den såkaldte freeze-all-strategi, hvor alle æg fryses ned og gemmes en måned for at øge chancen for at blive gravid, ser ikke ud til at virke.

Verden over – også herhjemme – har læger ellers i stigende grad valgt metoden i forbindelse med reagensglasbehandling, blandt andet i Japan og USA, hvor nedfrosne æg oftere bliver benyttet end friske æg.

Men forskere fra Danmark, Sverige og Spanien har nu undersøgt metoden nærmere ved forsøg på 460 kvinder, hvor den ene halvdel fik frysebehandlet æggene. Og tallene taler for sig selv:

I gruppen med frosne æg blev 26,1 procent gravide, mens 28,8 procent blev gravide i gruppen med æg, der ikke var frosset på forhånd. Tilsvarende tal gjaldt for fødselsraten.

»Jeg mener, at vi nu med stor overbevisning kan sige – på baggrund af vores resultater og fra nylige undersøgelser – at hos kvinder med normal menstruation, er der ingen fordele ved en freeze-all-strategi i reagensglasbehandling,« lyder det fra ledende forsker Sacha Stormlund, der er læge og ph.d.-studerende på Hvidovre Hospitals gynækologiske/obstetriske afdeling.

Sacha Stormlund er netop nu i Wien for at [fremvise resultaterne for Det Europæiske Selskab for Human Reproduktion og Embryologi (ESHRE).

Ideen bag fryseteknik var at lade hormonerne dampe af

Resultaterne står i skærende kontrast til de forventninger forskerne havde, da de igangsatte forsøget. Her lød det fra Sacha Stormlund, at Freeze-all-metoden gav håb om mere sikker og mere succesrig behandling.

Logikken bag freeze-all-metoden lyder da også overbevisende: Produktionen af æg i forbindelse med fertilitetsbehandling kræver nemlig høje hormon-doser, og det kan påvirke miljøet i livmoderen. Lægerne frygtede, at hormonerne ville mindske risikoen for, at et befrugtet æg satte sig godt fast, fordi livmoderen så at sige var overstimuleret.

Derfor gav det mening at fryse det ned og vente en måned til hormonerne var dampet af og kvinden var i næste cyklus og klar til at modtage et befrugtet æg. Den eneste ulempe hermed var sådan set, at kvinderne – der ofte var utålmodige efter at blive gravide – måtte vente en måned længere.

Giver mening i sjældne tilfælde

Studiet i Danmark, Sverige og Spanien er dog ikke en blank afvisning for freeze-all-metoden i alle tilfælde.

Nogle kvinder lider nemlig af en bivirkning ved reagensglasbehandling, som kaldes overstimulationssyndrom, som kan føre til koagulering af blodet. I de tilfælde er det en fordel af fryse ægene og vente to måneder til hormonniveauerne har stabiliseret sig.