Stort studie: KU-forskere tættere på at opklare høfebers sammenhæng med vores gener

Illustration: Bigstock/mandygodbehear

Høfeber rammer op mod en mio. danskere hvert år i forårs- og sommerperioden, men det står stadigvæk uklart, præcis hvilke mekanismer der udløser generne.

Danske forskere er måske kommet opklaringen et godt stykke nærmere efter gennemførslen af et stort metastudie, der samler 900.000 deltageres sygdoms- og dna-profiler for at afsløre relevante genetiske varianter.

Efter afslutning af projektet stod det klart for forskerne, at især 41 genvarianter ser ud til at spille en rolle for udviklingen af høfeber af forskellig art – heraf var 20 helt ukendte risikogener.

»Vi har i mange år vidst, at generne betyder rigtig meget for, om man er allergisk over for fx pollen, pelsdyr eller husstøvmider. Men vi vidste ikke, hvilke gener det drejede sig om, eller hvad der præcis foregår i cellerne, og det er af afgørende betydning, hvis man vil udvikle mere effektiv medicin,« fortæller Klaus Bønnelykke, lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet

Han er desuden tilknyttet Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (Copsac), hvorfra han har ledet dette studie sammen med professor Hans Bisgaard og seniorforsker Johannes Waage.

»Vi kan jo godt se, om folk er allergiske over for pelsdyr, men vi forstår ikke, hvilke stoffer i kroppen der bliver påvirket af dyrene. De proteiner, som generne koder for, kan vise sig at være gode biomarkører, så vi kan blive klogere. Selv om vi har forsket i det i 50 år, er vi næsten stadigvæk på bar bund, men med disse fund kan vi bedre rykke os fremad,« siger han.

Læs også: Livsvigtige hjælpere – og ny vej til behandling og forebyggelse: Bakterierne styrer dit liv

Konkrete nedslagspunkter gør den videre forskning lettere

Forskerne har længe vidst, at høfeber og allergier skyldes, at immunsystemet overreagerer på et eller andet, og de fleste af de fundne genvarianter er da også en del af immunforsvaret. Men når man ikke ved præcist, hvilke mekanismer der ligger mellem fx kat og immunreaktion, er det svært at intervenere særlig præcist, understreger Klaus Bønnelykke.

I alt 30 samarbejdspartnere fra hele verden havde efter samme metode foretaget specifikke dna-analyser af en lang række patienter og sendte informationer om allergier og variationer på dna ind til Klaus Bønnelykkes hold.

Her kunne bioinformatikerne løbe de mange data igennem for i storskala at finde de skarpeste nedslagspunkter.

»Det er egentlig nemt nok at finde de steder i vores dna, der er forbundet med sygdom, når data er ensartede, men den efterfølgende fortolkning af resultaterne er svær. Vores fund viser fx, at genvarianter i nogle bestemte receptorer, som er med til at genkende virus og bakterier, også er afgørende for, om kroppen reagerer allergener såsom pollen eller pelsdyr. Næste skridt er at finde ud af, om det kun er nogle allergener, der bliver påvirket, ligesom miljøet formentlig spiller en stor rolle,« fortæller Klaus Bønnelykke.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan måler man pollen i luften?

Miljø spiller en stor rolle

F.eks. ser forskerne, at antallet af folk med høfeber er fordoblet de seneste 20-30 år her i den vestlige verden, og så hurtigt ændrer generne hos mennesker sig langtfra.

»Der er større chance for at lykkes med at udvikle forebyggelsen og præcis nok medicin, hvis man kender dette samspil mellem gener og miljø. Måske er nogle af disse 41 gen-områder relateret til proteiner, som vi slet ikke kender endnu. Måske finder vi helt nye stoffer, som spiller en rolle for sygdom, og som man kan lave medicin imod,« siger han og fortsætter:

»Man har jo genvarianterne i alle kroppens celler, så det vil også være brugbart at finde ud af, præcis hvor i kroppen overreaktionerne katalyseres fra. Når vi ved det, kan medicinalfirmaerne også bedre målrette behandlingen lokalt, og vi kan rådgive bedre,« siger han.

Læs også: Nyt værn til pollenallergikere: Sæt et filter på næsen

I familie med diabetes og gigt

Samtidig kan der være meget nyttig afsmitning til andre forskningsprojekter, for studiet har endvidere vist, at der er et overlap af risikogener for høfeber og autoimmune sygdomme som diabetes 1, leddegigt og visse tarmsygdomme. Det kan ifølge Klaus Bønnelykke give en del af forklaringen på, hvorfor også disse sygdomme er i kraftig stigning.

»Når vi kan se mere præcist, hvad der forårsager høfeber, kan vi måske også bedre forklare, hvorfor andre autoimmune sygdomme er steget så meget de senere år. Og så kan vi forhåbentligt senere finde ud af, hvordan vi dæmper disse immunreaktioner, for det ved vi ikke så meget om endnu,« siger Klaus Bønnelykke.

»Det lader til, at der er nogle fælles faktorer i den vestlige livsstil, som gør, at forekomsten af sygdommene stiger, og vi har endnu ikke forstået hvorfor. At vi nu ved, at der er dette genetiske overlap, giver os et fingerpeg om, hvilke gener og mekanismer, der kan være involveret i den fælles epidemi af sygdommene,« siger han.

På verdensplan er flere end 400 mio. mennesker plaget af høfeber, anslår forskergruppen, som har fået sine resultater publiceret i Nature Genetics.

Emner : Sygdomme